Folketinget får ikke svar på, hvad statskassen får ud af at ændre på fondenes skatteregler med de fire modeller, som Frigast-udvalget har fremlagt.
Det står klart i et svar, som erhvervsminister Morten Bødskov (S) har sendt til Folketingets Erhvervsudvalg.
De økonomiske konsekvenser ved at ændre på de erhvervsdrivende fondes fradrag har været genstand for debat på Christiansborg og i fondssektoren, siden Frigast-udvalget tidligere på året offentliggjorde sine anbefalinger for fremtidens erhvervsstøtte.
Professor Anker Brink Lund og adjunkt Mark Ørberg fra CBS har advaret om, at det kan få alvorlige konsekvenser for modtagerne af fondenes donationer, hvis der skæres i fondenes fradrag, hvilket i sidste ende kan ramme forskningen, sundhedsområdet, kulturen og det sociale område.
Tænketanken Kraka har tilsvarende advaret imod at skære i fondenes fradrag for uddelinger, mens forhenværende formand for Lundbeckfonden og Trygfonden Jørgen Huno Rasmussen har kritiseret Frigast-rapporten, fordi den medvirker til at skabe usikkerhed om erhvervsfondsmodellen.
Problemet er, at svaret ikke fører os videre i debatten om fondenes fradrag. På den måde bliver vi ved at diskutere for og imod en ændring i fondsbeskatningen uden at komme nærmere, hvad det egentlig indebærer i praksis
Sigurd Agersnap – skatteordfører, SF
På baggrund af debatten har en af de politikere, der har været mest aktiv i den offentlige samtale om fondenes fradrag, SF’s skatteordfører Sigurd Agersnap, gennem Folketingets Erhvervsudvalg bedt ministeren om at oversende beregninger på provenuet fra hver af Frigast-udvalgets fire modeller for en justering af fondsbeskatningsreglerne.
I stedet skriver Morten Bødskov, hvad Frigast-udvalget i forvejen har skrevet i sin rapport: At de erhvervsdrivende fondes særlige skatteregler, blandt andet i form af fradrag for deres almennyttige uddelinger, svarer til en samlet skatteudgift på 3,6 milliarder kroner.
Derfor vil hver af Frigast-udvalgets modeller give staten et provenu på et sted mellem nul kroner og 3,6 milliarder kroner, konstaterer Bødskov.
"Jeg synes, at svaret fra ministeren er tyndt. Vi mangler tallene for hver af de fire modeller i den politiske proces om fremtidens erhvervsstøtte," siger Sigurd Agersnap.
"Problemet er, at svaret ikke fører os videre i debatten om fondenes fradrag. På den måde bliver vi ved at diskutere for og imod en ændring i fondsbeskatningen uden at komme nærmere, hvad det egentlig indebærer i praksis," siger han.
Frigast-udvalgets fire modellerFrigast-udvalget fremlægger i sin rapport fire mulige bud på modeller for en justering af fondsbeskatningsreglerne.
A) Begrænse fradrag for uddelinger til alle almenvelgørende formål (inkl. forskning)
Fondenes fradrag for almennyttige uddelinger kan begrænses, så der ikke længere gives fuldt fradrag.
B) Begrænse (eller fjerne) fradrag for almenvelgørende uddelinger (ekskl. forskning)
Fondenes uddelinger til godkendte forskningsinstitutioner kan ligestilles med selskabers fradrag, såsom at fonde – lige som selskaber – alene har fradrag for uddelinger til almennyttig forskning. Alternativt kan fondes fradrag til andre almennyttige uddelinger begrænses.
C) Indføre et årligt loft over fradragsretten for den enkelte aktør
Der kan indføres loft over fondenes fradrag for uddelinger i løbet af et år.
D) Fuld sanering af skatteordninger og oprettelse af statslig pulje
Det er muligt at fjerne det særlige skattefradrag for almennyttige uddelinger helt og anvende en del af merprovenuet til at oprette en ny statslig pulje, hvor fondene kan søge medfinansiering, når de støtter almennyttige formål. Det vil samtidig skabe budgetsikkerhed for staten, fordi modellen lægger et loft over det offentlige mindreprovenu. Der må påregnes udgifter til at administrere en statslig pulje.
Udhuler pointen
To af Frigast-udvalgets modeller lyder på at begrænse eller fjerne fradrag for alle uddelinger til almennyttige formål, inklusive eller eksklusive forskning. Den tredje model indebærer et årligt loft over fradragsretten, mens den fjerde og mest vidtrækkende er en fuld afskaffelse af skattefradraget for almennyttige uddelinger. En del af merprovenuet skal i stedet gå til en statslig pulje til uddelinger.
"Model A-C beskriver forskellige måder at stramme fondsbeskatningsreglerne ved at begrænse fradragsværdien af almennyttige uddelinger eller ved at sætte et loft over de uddelinger, der kan fradrages. Provenuvirkningen af disse modeller vil afhænge af den konkrete model og vil kunne skaleres ved at justere på størrelsen af fradragsværdien og/eller størrelsen på loftet. Provenuvirkningen vil således afhængig af den konkrete udformning kunne give et merprovenu på mellem 0 og 3.600 mio. kr. årligt efter tilbageløb og adfærd," skriver Morten Bødskov til erhvervsudvalget.
"Model D indebærer en fuld sanering af fondenes særlige fradragsmuligheder, hvor en del af provenuet anvendes til oprettelse af en statslig pulje til medfinansiering af fondenes støtte til almennyttige formål. Saneringen vil medføre et merprovenu svarende til hele skatteudgiften. Dertil kommer en merudgift svarende til størrelsen på den statslige pulje, der oprettes," skriver Bødskov videre.
"Jeg synes, det er et mærkeligt svar. Der er ikke nogen pointe i at operere med fire mulige modeller, hvis de alle er så frit skalerbare, at provenuet bare ligger et eller andet sted mellem nul og 3,6 milliarder kroner," siger Sigurd Agersnap.
Intet svar om uddelinger til udlandet
SF-skatteordføreren har samtidig stillet spørgsmål til Morten Bødskov om et af Frigast-udvalgets centrale argumenter for at skære i fondenes fradrag. Nemlig at der i dag gives skattefradrag for fondes uddelinger til udlandet, som borgerne i Danmark ikke nødvendigvis får gavn af.
Et argument, der ikke mindst har fået vind i sejlene efter udtalelser fra Novo Nordisk Fondens formand Lars Rebien Sørensen om, at fonden vil flytte en større andel af sine donationer til udlandet.
Sigurd Agersnap har derfor spurgt, om erhvervsministeren mener, "at det er rimeligt, at erhvervsdrivende fondes almennyttige uddelinger uden for Danmark er fradragsberettigede, således at danske skatteydere indirekte medfinansierer fondes uddelinger uden for landets grænser."
Jeg synes, at svaret fra ministeren er tyndt. Vi mangler tallene for hver af de fire modeller i den politiske proces om fremtidens erhvervsstøtte
Sigurd Agersnap – skatteordfører, SF
Heller ikke det spørgsmål svarer Morten Bødskov konkret på.
"Danmark har en stærk tradition for erhvervsdrivende fonde, som både har sat et markant præg på det erhvervsmæssige landskab, og som via deres uddelinger har bidraget til udviklingen af det danske samfund bredt set. Fondenes fradrag vedrørende almennyttige formål er dog steget betydeligt de senere år, og der er ikke samme grad af demokratisk kontrol med, hvad pengene går til, sammenlignet med den direkte offentlig støtte, som besluttes fx i forbindelse med de årlige finanslove," skriver erhvervsministeren.
Ikke alle uddelingerDet er vel at mærke kun en del af fondenes uddelinger, der er i spil, eftersom en betydelig del af uddelingerne for en erhvervsdrivende fond i forvejen ikke er fradragsberettiget.
Udbyttet fra et selskab, som fonden ejer mindst ti procent af, tilgår nemlig fonden som skattefritaget udbytte, og derfor er de penge ikke omfattet af fradrag, når de efterfølgende bliver uddelt.
Det er ifølge den såkaldte prioriteringsregel de penge, fonden skal uddele først. Fondens øvrige indtægter, eksempelvis fra aktieporteføljen, bliver derimod beskattet i forvejen, og derfor er de omfattet af fradrag, når de bliver uddelt.
Noget at diskutere
Formuleringen om den manglende demokratiske kontrol med uddelingerne er hentet fra Frigast-udvalgets rapport.
Morten Bødskov henviser derudover til, at en dansk fonds almennyttige uddelinger til udlandet efter reglerne i dag er fradragsberettigede.
"Det er jo heller ikke et særlig konkret svar. Men jeg læser det dog sådan, at ministeren også mener, at der er noget at diskutere her," siger Sigurd Agersnap med henvisning til ministerens formulering om manglende demokratisk kontrol med uddelingerne.
"Så jeg tolker det sådan, at ministeren mener, at det er et område, man kan diskutere, om man bør indrette anderledes. For ellers kunne han jo bare have svaret, at fondes uddelinger til udlandet er helt fine," siger han.
SF vil nu stille Morten Bødskov opfølgende spørgsmål om sagen gennem Folketingets Erhvervsudvalg.
