Forskning i bæredygtig bygningskultur og undervisningsmateriale om fødevarer får penge fra fonde

Nedslagene blandt ugens fondsuddelinger tæller bl.a. Realdanias støtte til et forskningsprojekt om bygningskultur, Salling Fondenes støtte til undervisningsmateriale om fødevarers klimaaftryk og en stor bevilling fra Novo Nordisk Fonden til at styrke innovationsindsatsen på universitetshospitalerne.

Re­al­da­nia ud­de­ler fem mio. kr. til et nyt forsk­nings­pro­jekt, der un­der­sø­ger sam­men­hæn­gen mel­lem byg­nings­kul­tur og bæredygtighed.

Hvor­dan trans­for­me­rer vi vo­res byg­nings­kul­tu­rarv med respekt for for­tid og fremtid?

Det er om­drej­nings­punk­tet for forsk­nings­pro­jek­tet ’Ro­bust Byg­nings­kul­tur’ på In­sti­tut for Byg­nings­kunst og Kul­tur på Det Kon­ge­li­ge Aka­de­mi, som net­op har få­et fem mil­li­o­ner kro­ner fra den filan­tro­pi­ske for­e­ning Realdania.

Vi op­le­ver i øje­blik­ket en kæm­pe­stor in­ter­es­se for bæ­re­dyg­tig bygningskultur

Ni­co­lai Bo An­der­sen – Pro­fes­sor, In­sti­tut for Byg­nings­kunst og Kultur

Der er fle­re go­de grun­de til at pas­se rig­tig godt på lan­dets byg­nings­arv, po­in­te­r­er Re­al­da­nia i en nyhed på sin hjem­mesi­de. Én er, at den rum­mer hi­sto­risk, kul­tu­rel og æste­tisk vær­di. En an­den, at det er langt me­re bæ­re­dyg­tigt at re­stau­re­re og trans­for­me­re den ek­si­ste­ren­de byg­nings­mas­se end at ri­ve ned og byg­ge nyt.

Der­for un­der­sø­ger det nye forsk­nings­pro­jekt sam­men­hæn­gen mel­lem byg­nings­kul­tur og bæredygtighed.

”Vi op­le­ver i øje­blik­ket en kæm­pe­stor in­ter­es­se for bæ­re­dyg­tig byg­nings­kul­tur – fra vo­res stu­de­ren­de og i fa­get i øv­rigt. De ef­ter­spør­ger vi­den om, hvor­dan vi trans­for­me­rer byg­nings­mas­sen på en må­de, hvor vi bå­de spa­rer på ener­gi og res­sour­cer og sam­ti­dig vær­ner om hi­sto­ri­ske og ar­ki­tek­to­ni­ske kva­li­te­ter,” si­ger Ni­co­lai Bo An­der­sen, pro­fes­sor med sær­li­ge op­ga­ver (MSO) på In­sti­tut for Byg­nings­kunst og Kultur.

Pro­jekt­le­der og ar­ki­tekt hos Re­al­da­nia Eske Møl­ler un­der­stre­ger, at Re­al­da­nia ar­bej­der for, at hi­sto­ri­ske byg­nin­ger og vo­res byg­nings­kul­tur for­bli­ver en del af hverdagslivet.

”Det gi­ver af man­ge grun­de me­ning at bru­ge de byg­nin­ger, vi al­le­re­de har og ik­ke mindst til gavn for kli­ma­et. Hel­dig­vis er gen­brug en vok­sen­de trend – og­så i byg­ge­ri og by­ud­vik­ling. Vi hå­ber, at det nye forsk­nings­pro­jekt kan gø­re os – og frem­ti­dens ar­ki­tek­ter – klo­ge­re på om­rå­det”, si­ger Eske Møller.

Pro­jek­tet lø­ber frem til ud­gan­gen af 2025.

Mere viden til ældste skoleelever om fødevarer og klima

Nedsla­ge­ne blandt den se­ne­ste uges ud­de­lin­ger fra fon­de og filan­tro­pi­ske for­e­nin­ger fort­sæt­ter til Sal­ling Fon­de­ne, som støt­ter et nyt un­der­vis­nings­ma­te­ri­a­le om fø­de­va­rer og kli­ma ud­vik­let af tæn­ket­an­ken Concito.

Un­der­vis­nings­ma­te­ri­a­let ’Mad og kli­ma’, der er må­l­ret­tet fol­ke­sko­ler­nes 7.-9. klas­ser, skal klæ­de ele­ver­ne på til at se mu­lig­he­der frem for be­græns­nin­ger i de­res dag­li­ge valg af fø­de­va­rer og gi­ve dem ny vi­den, nye hand­le­kom­pe­ten­cer og en bre­de­re for­stå­el­se for om­rå­det, skri­ver Con­ci­to i en pressemeddelelse.

“Det er vig­tigt, at de kom­men­de ge­ne­ra­tio­ner - ud fra en løs­nings­o­ri­en­te­ret til­gang – får for­stå­el­se og in­spira­tion til, hvor­dan man kan gø­re en po­si­tiv for­skel for kli­ma og mil­jø, og sam­ti­dig se en di­rek­te kob­ling mel­lem un­der­vis­nin­gen i sko­len og sin hver­dag. For­hå­bent­lig kan det væ­re med til at skær­pe in­ter­es­sen hos ele­ver­ne og klæ­de dem på til at se mu­lig­he­der frem for be­græns­nin­ger, og gi­ve dem grøn­ne­re hand­le­kom­pe­ten­cer til at bi­dra­ge med i hver­da­gen,“ si­ger Ste­fan Bru­se Thor Stra­ten, der er pro­jekt­le­der på Con­ci­tos klimaambassade.

Un­der­vis­nings­ma­te­ri­a­let in­dram­mer he­le fø­de­va­re­pro­duk­tio­nen, og ind­dra­ger glo­ba­le fø­de­va­re-ud­for­drin­ger ud fra et kli­ma­per­spek­tiv. Det ta­ger ele­ver­ne gen­nem fø­de­va­rekæ­den fra start til slut og for­kla­rer, hvor­dan fø­de­va­rer­nes livs­cy­klus hæn­ger sam­men med CO2-ud­led­nin­ger og klima.

Bevillinger til seks kvindelige forskere

Seks kvin­de­li­ge for­ske­re mod­ta­ger i alt be­vil­lin­ger på 14,5 mil­li­o­ner kro­ner. Det sker via Vil­lum Fon­dens ta­lent­pro­gram ‘Vil­lum In­ter­na­tio­nal Po­st­doc’, som er må­l­ret­tet kvin­de­li­ge for­ske­re in­den for det tek­ni­ske og na­tur­vi­den­ska­be­li­ge felt.

De seks for­ske­re er Ma­rie Brøns (DTU), Ro­cio Rod­ri­gu­ez Ca­no (AAU), Lau­ra Ka­ce­nau­skai­te (KU), Chri­sti­na Lyng­gaard (KU), Jet­te Katja Mat­hie­sen (DTU) og Lau­ra Stids­holt (AU).

Pro­gram­met er ud­vik­let i sam­ar­bej­de med de dan­ske uni­ver­si­te­ter, og man­ge af be­vil­lings­mod­ta­ger­ne har fo­kus på at ska­be sam­funds­mæs­sig im­pact in­den for pro­ble­ma­tik­ker re­la­te­ret til bæ­re­dyg­tig­hed, skri­ver Vil­lum Fon­den i en pressemeddelelse.

I år spæn­der pro­jek­ter­ne fra DNA-ba­se­re­de me­to­der til at stu­de­re bi­o­di­ver­si­tet til eks­pe­ri­men­ter med vi­bra­tions­re­spons i vind­møl­ler og an­dre konstruktioner.

“I det aka­de­mi­ske kar­ri­ere­for­løb er der sta­dig ud­for­drin­ger med den så­kald­te ’le­aky pipe­li­ne’, der med­fø­rer et stør­re fra­fald af kvin­der end mænd i for­sker­kar­ri­e­re­stil­lin­ger­ne. Det er et tab for Dan­mark, at vi på den må­de går glip af for­sker­ta­lent. Di­ver­si­tet blandt for­ske­re kan des­u­den øge sand­syn­lig­he­den for, at forsk­nin­gen dæk­ker en bre­de­re vif­te af em­ner og til­gan­ge, og på den må­de bi­dra­ge til at styr­ke forsk­nin­gens re­le­vans i for­hold til sam­fun­dets vi­dens­be­hov,” si­ger Jens Kann-Ras­mus­sen, der er be­sty­rel­ses­for­mand i Vil­lum Fon­den, i pressemeddelelsen.

Jens Kann-Ras­mus­sen hå­ber, at de seks ta­lent­ful­de og am­bi­tiø­se be­vil­lings­mod­ta­ge­re kan in­spi­re­re fle­re kvin­der til en for­sker­kar­ri­e­re in­den for det tek­ni­ske og na­tur­vi­den­ska­be­li­ge felt.

Trecifret millionbeløb til innovationsplatform på hospitaler

In­nova­tion skal væ­re en fuldt in­te­gre­ret del af det dan­ske sund­heds­væ­sen bå­de i kul­tur og i hand­ling, og det skal kun­ne be­ta­le sig for for­ske­re at for­føl­ge ud­vik­lin­gen af nye me­to­der og løs­nin­ger til bed­re patientbehandling.

Det er vi­sio­nen for et nyt fe­mårigt pi­lot­pro­jekt, der skal dri­ves af in­nova­tions­cen­tre på Rigs­ho­spi­ta­let og Aar­hus Uni­ver­si­tets­ho­spi­tal og med lo­ka­le in­nova­tions­me­d­ar­bej­de­re på uni­ver­si­tets­ho­spi­ta­ler­ne i Aal­borg og Oden­se. No­vo Nor­disk Fon­den har gi­vet en be­vil­ling på godt 128 mil­li­o­ner kro­ner til pro­jek­tet, op­ly­ser par­ter­ne i en pressemeddelelse.

Det er vo­res am­bi­tion at gi­ve liv til et ufor­løst po­ten­ti­a­le ved at fjer­ne nog­le af de nu­væ­ren­de bar­ri­e­rer for kli­nisk innovation

Mi­k­kel Sko­v­borg – Se­ni­or Vi­ce Presi­dent, No­vo Nor­disk Fonden

”Med den­ne in­ve­ste­ring øn­sker vi i No­vo Nor­disk Fon­den at bi­dra­ge til ud­vik­ling af en in­fra­struk­tur for sund­heds­in­nova­tion og brin­ge dansk forsk­ning i ver­dens­klas­se frem til gavn for pa­tien­ter­ne. Vi har i Dan­mark en kli­nisk forsk­nings­styr­ke i in­ter­na­tio­nal topklas­se, men vi har en mu­lig­hed for at se fle­re forsk­nings­re­sul­ta­ter ka­na­li­se­ret over i kon­kre­te pro­duk­ter og be­hand­lin­ger. Det er vo­res am­bi­tion at gi­ve liv til et ufor­løst po­ten­ti­a­le ved at fjer­ne nog­le af de nu­væ­ren­de bar­ri­e­rer for kli­nisk in­nova­tion og der­ved få langt fle­re nye løs­nin­ger ud til pa­tien­ter­ne me­get hur­ti­ge­re end i dag,” si­ger Mi­k­kel Sko­v­borg, der er Se­ni­or Vi­ce Presi­dent i No­vo Nor­disk Fonden.

Iføl­ge ho­spi­tals­di­rek­tør på Aar­hus Uni­ver­si­tets­ho­spi­tal Po­ul Blaab­jerg har der læn­ge væ­ret et stort øn­ske om at kun­ne til­by­de for­sker­ne en stærk og pro­fes­sio­nel støt­te til innovation.

”Jeg glæ­der mig til at se po­ten­ti­a­let bli­ve fol­det ud med sponsora­tet fra No­vo Nor­disk Fon­den. Et sam­ar­bej­de mel­lem ho­spi­ta­ler­ne og med er­hvervs­li­vet skal sik­re, at løs­nin­ger­ne kom­mer ud til he­le Dan­mark, så de på sigt kan eks­por­te­res til re­sten af ver­den og der­med hjæl­pe mil­li­o­ner af men­ne­sker,” si­ger Po­ul Blaab­jerg i pressemeddelelsen.

Pi­lot­pro­jek­tet går i luf­ten i fe­bru­ar 2022.

Fondspenge til maritime projekter

Den Dan­ske Ma­ri­ti­me Fond har ved årets tred­je ud­de­lings­run­de be­vil­get 12,9 mil­li­o­ner kro­ner til en ræk­ke pro­jek­ter in­den for fon­dens ho­ved­ka­te­go­ri­er: Ma­ri­ti­me er­hvervspro­jek­ter, ma­ri­tim er­hverv­s­ud­vik­ling, ud­vik­ling af ma­ri­ti­me ud­dan­nel­ser og re­k­rut­te­rings­til­tag samt ma­ri­tim kompetenceudvikling.

I sit nyheds­brev op­ly­ser fon­den, at fæl­lesnæv­ne­ren for fle­re af de støt­te­de pro­jek­ter er ud­bre­del­se og pro­fi­le­ring af og sam­ar­bej­de om Det Blå Dan­marks in­nova­tion og grøn­ne omstilling.

Blandt de støt­te­de al­men­nyt­ti­ge pro­jek­ter er Sø­fart­s­sty­rel­sens to­åri­ge an­sæt­tel­se af en ma­ri­tim rå­d­gi­ver i Was­hin­g­ton D.C., der skal un­der­støt­te va­re­ta­gel­sen af dan­ske ma­ri­ti­me in­ter­es­ser i USA og frem­me grøn vækst og in­nova­tion i den ma­ri­ti­me sek­tor i Danmark.

DTU Com­pu­te har få­et støt­te til at af­hol­de ’Di­gi­tal Tech Sum­mit’, der er nor­dens stør­ste uni­ver­si­tets­ba­se­re­de tech-event med for­ven­tet 5.000 be­sø­gen­de i Øks­ne­hal­len den 30. novem­ber og 1. december.

Og Roskil­de Uni­ver­si­tet har få­et støt­te til et pro­jekt, der skal frem­me in­nova­tion, re­k­rut­te­ring og den grøn­ne om­stil­ling ved at ska­be sam­ar­bej­de og vi­den­sover­før­sel mel­lem den ma­ri­ti­me in­du­stri og Roskil­de Universitet.
Den Dan­ske Ma­ri­ti­me Fonds støt­te til de al­men­nyt­ti­ge pro­jek­ter er blandt an­det mu­lig­gjort af en be­vil­ling fra A.P. Møl­ler Fonden.

Stærkere samarbejde mellem skoleelever og virksomheder

Vi slut­ter med en nyhed fra Na­tur­vi­den­ska­ber­nes Hus, der har ind­gå­et en sam­ar­bejds­af­ta­le med Es­b­jerg Kom­mu­ne om et stær­ke­re sko­le-virk­som­heds­sam­ar­bej­de. Det er godt nyt for bå­de kom­mu­nens ele­ver, læ­re­re og virk­som­he­der, skri­ver Na­tur­vi­den­ska­ber­nes Hus i en pressemeddelelse.

Vi byg­ger bro mel­lem sko­ler og virk­som­he­der, for­di vi ger­ne vil åb­ne fle­re un­ges øj­ne for mu­lig­he­der­ne med en ud­dan­nel­se in­den for IT, tek­no­lo­gi, na­tur­vi­den­skab og håndværk

Mai­ken Lyk­ke Lolck – Di­rek­tør, Na­tur­vi­den­ska­ber­nes Hus

Med sam­ar­bejds­af­ta­len bli­ver Es­b­jerg kom­mu­ne en del af pro­jekt ’Sam­STEM’, der brin­ger sko­le­e­le­ver og virk­som­he­der tæt­te­re sam­men gen­nem blandt an­det virk­som­heds­be­søg og prak­sis­o­ri­en­te­ret un­der­vis­ning med sær­lig fo­kus på na­tur­vi­den­skab og tek­no­lo­gi. Na­tur­vi­den­ska­ber­nes Hus har få­et en be­vil­ling fra No­vo Nor­disk Fon­den på godt 4,4 mil­li­o­ner kro­ner til projektet.

”Vi byg­ger bro mel­lem sko­ler og virk­som­he­der, for­di vi ger­ne vil åb­ne fle­re un­ges øj­ne for mu­lig­he­der­ne med en ud­dan­nel­se in­den for IT, tek­no­lo­gi, na­tur­vi­den­skab og hånd­værk til gavn for er­hvervs­li­vet, sam­fun­det og en bæ­re­dyg­tig frem­tid. Det gør vi blandt an­det ved at ud­vik­le spæn­den­de og prak­sisnært un­der­vis­nings­ma­te­ri­a­le og for­løb, der træk­ker trå­de ud i vir­ke­lig­he­den. Vi vil ger­ne sam­ar­bej­de med læ­rer­ne om at in­spi­re­re ele­ver til for ek­sem­pel at bru­ge nye di­gi­ta­le tek­no­lo­gi­er og gi­ve dem lyst til at eks­pe­ri­men­te­re sig frem til nye løs­nin­ger på re­el­le ud­for­drin­ger, så vi er rig­tig gla­de for sam­ar­bej­det med Es­b­jerg Kom­mu­ne,” si­ger di­rek­tør for Na­tur­vi­den­ska­ber­nes Hus, Mai­ken Lyk­ke Lolck.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Skribent

Michael Monty
Journalist

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer