Hvordan transformerer vi vores bygningskulturarv med respekt for fortid og fremtid?
Det er omdrejningspunktet for forskningsprojektet ’Robust Bygningskultur’ på Institut for Bygningskunst og Kultur på Det Kongelige Akademi, som netop har fået fem millioner kroner fra den filantropiske forening Realdania.
Vi oplever i øjeblikket en kæmpestor interesse for bæredygtig bygningskultur
Nicolai Bo Andersen – Professor, Institut for Bygningskunst og Kultur
Der er flere gode grunde til at passe rigtig godt på landets bygningsarv, pointerer Realdania i en nyhed på sin hjemmeside. Én er, at den rummer historisk, kulturel og æstetisk værdi. En anden, at det er langt mere bæredygtigt at restaurere og transformere den eksisterende bygningsmasse end at rive ned og bygge nyt.
Derfor undersøger det nye forskningsprojekt sammenhængen mellem bygningskultur og bæredygtighed.
”Vi oplever i øjeblikket en kæmpestor interesse for bæredygtig bygningskultur – fra vores studerende og i faget i øvrigt. De efterspørger viden om, hvordan vi transformerer bygningsmassen på en måde, hvor vi både sparer på energi og ressourcer og samtidig værner om historiske og arkitektoniske kvaliteter,” siger Nicolai Bo Andersen, professor med særlige opgaver (MSO) på Institut for Bygningskunst og Kultur.
Projektleder og arkitekt hos Realdania Eske Møller understreger, at Realdania arbejder for, at historiske bygninger og vores bygningskultur forbliver en del af hverdagslivet.
”Det giver af mange grunde mening at bruge de bygninger, vi allerede har og ikke mindst til gavn for klimaet. Heldigvis er genbrug en voksende trend – også i byggeri og byudvikling. Vi håber, at det nye forskningsprojekt kan gøre os – og fremtidens arkitekter – klogere på området”, siger Eske Møller.
Projektet løber frem til udgangen af 2025.
Mere viden til ældste skoleelever om fødevarer og klima
Nedslagene blandt den seneste uges uddelinger fra fonde og filantropiske foreninger fortsætter til Salling Fondene, som støtter et nyt undervisningsmateriale om fødevarer og klima udviklet af tænketanken Concito.
Undervisningsmaterialet ’Mad og klima’, der er målrettet folkeskolernes 7.-9. klasser, skal klæde eleverne på til at se muligheder frem for begrænsninger i deres daglige valg af fødevarer og give dem ny viden, nye handlekompetencer og en bredere forståelse for området, skriver Concito i en pressemeddelelse.
“Det er vigtigt, at de kommende generationer - ud fra en løsningsorienteret tilgang – får forståelse og inspiration til, hvordan man kan gøre en positiv forskel for klima og miljø, og samtidig se en direkte kobling mellem undervisningen i skolen og sin hverdag. Forhåbentlig kan det være med til at skærpe interessen hos eleverne og klæde dem på til at se muligheder frem for begrænsninger, og give dem grønnere handlekompetencer til at bidrage med i hverdagen,“ siger Stefan Bruse Thor Straten, der er projektleder på Concitos klimaambassade.
Undervisningsmaterialet indrammer hele fødevareproduktionen, og inddrager globale fødevare-udfordringer ud fra et klimaperspektiv. Det tager eleverne gennem fødevarekæden fra start til slut og forklarer, hvordan fødevarernes livscyklus hænger sammen med CO2-udledninger og klima.
Bevillinger til seks kvindelige forskere
Seks kvindelige forskere modtager i alt bevillinger på 14,5 millioner kroner. Det sker via Villum Fondens talentprogram ‘Villum International Postdoc’, som er målrettet kvindelige forskere inden for det tekniske og naturvidenskabelige felt.
De seks forskere er Marie Brøns (DTU), Rocio Rodriguez Cano (AAU), Laura Kacenauskaite (KU), Christina Lynggaard (KU), Jette Katja Mathiesen (DTU) og Laura Stidsholt (AU).
Programmet er udviklet i samarbejde med de danske universiteter, og mange af bevillingsmodtagerne har fokus på at skabe samfundsmæssig impact inden for problematikker relateret til bæredygtighed, skriver Villum Fonden i en pressemeddelelse.
I år spænder projekterne fra DNA-baserede metoder til at studere biodiversitet til eksperimenter med vibrationsrespons i vindmøller og andre konstruktioner.
“I det akademiske karriereforløb er der stadig udfordringer med den såkaldte ’leaky pipeline’, der medfører et større frafald af kvinder end mænd i forskerkarrierestillingerne. Det er et tab for Danmark, at vi på den måde går glip af forskertalent. Diversitet blandt forskere kan desuden øge sandsynligheden for, at forskningen dækker en bredere vifte af emner og tilgange, og på den måde bidrage til at styrke forskningens relevans i forhold til samfundets vidensbehov,” siger Jens Kann-Rasmussen, der er bestyrelsesformand i Villum Fonden, i pressemeddelelsen.
Jens Kann-Rasmussen håber, at de seks talentfulde og ambitiøse bevillingsmodtagere kan inspirere flere kvinder til en forskerkarriere inden for det tekniske og naturvidenskabelige felt.
Trecifret millionbeløb til innovationsplatform på hospitaler
Innovation skal være en fuldt integreret del af det danske sundhedsvæsen både i kultur og i handling, og det skal kunne betale sig for forskere at forfølge udviklingen af nye metoder og løsninger til bedre patientbehandling.
Det er visionen for et nyt femårigt pilotprojekt, der skal drives af innovationscentre på Rigshospitalet og Aarhus Universitetshospital og med lokale innovationsmedarbejdere på universitetshospitalerne i Aalborg og Odense. Novo Nordisk Fonden har givet en bevilling på godt 128 millioner kroner til projektet, oplyser parterne i en pressemeddelelse.
Det er vores ambition at give liv til et uforløst potentiale ved at fjerne nogle af de nuværende barrierer for klinisk innovation
Mikkel Skovborg – Senior Vice President, Novo Nordisk Fonden
”Med denne investering ønsker vi i Novo Nordisk Fonden at bidrage til udvikling af en infrastruktur for sundhedsinnovation og bringe dansk forskning i verdensklasse frem til gavn for patienterne. Vi har i Danmark en klinisk forskningsstyrke i international topklasse, men vi har en mulighed for at se flere forskningsresultater kanaliseret over i konkrete produkter og behandlinger. Det er vores ambition at give liv til et uforløst potentiale ved at fjerne nogle af de nuværende barrierer for klinisk innovation og derved få langt flere nye løsninger ud til patienterne meget hurtigere end i dag,” siger Mikkel Skovborg, der er Senior Vice President i Novo Nordisk Fonden.
Ifølge hospitalsdirektør på Aarhus Universitetshospital Poul Blaabjerg har der længe været et stort ønske om at kunne tilbyde forskerne en stærk og professionel støtte til innovation.
”Jeg glæder mig til at se potentialet blive foldet ud med sponsoratet fra Novo Nordisk Fonden. Et samarbejde mellem hospitalerne og med erhvervslivet skal sikre, at løsningerne kommer ud til hele Danmark, så de på sigt kan eksporteres til resten af verden og dermed hjælpe millioner af mennesker,” siger Poul Blaabjerg i pressemeddelelsen.
Pilotprojektet går i luften i februar 2022.
Fondspenge til maritime projekter
Den Danske Maritime Fond har ved årets tredje uddelingsrunde bevilget 12,9 millioner kroner til en række projekter inden for fondens hovedkategorier: Maritime erhvervsprojekter, maritim erhvervsudvikling, udvikling af maritime uddannelser og rekrutteringstiltag samt maritim kompetenceudvikling.
I sit nyhedsbrev oplyser fonden, at fællesnævneren for flere af de støttede projekter er udbredelse og profilering af og samarbejde om Det Blå Danmarks innovation og grønne omstilling.
Blandt de støttede almennyttige projekter er Søfartsstyrelsens toårige ansættelse af en maritim rådgiver i Washington D.C., der skal understøtte varetagelsen af danske maritime interesser i USA og fremme grøn vækst og innovation i den maritime sektor i Danmark.
DTU Compute har fået støtte til at afholde ’Digital Tech Summit’, der er nordens største universitetsbaserede tech-event med forventet 5.000 besøgende i Øksnehallen den 30. november og 1. december.
Og Roskilde Universitet har fået støtte til et projekt, der skal fremme innovation, rekruttering og den grønne omstilling ved at skabe samarbejde og vidensoverførsel mellem den maritime industri og Roskilde Universitet.
Den Danske Maritime Fonds støtte til de almennyttige projekter er blandt andet muliggjort af en bevilling fra A.P. Møller Fonden.
Stærkere samarbejde mellem skoleelever og virksomheder
Vi slutter med en nyhed fra Naturvidenskabernes Hus, der har indgået en samarbejdsaftale med Esbjerg Kommune om et stærkere skole-virksomhedssamarbejde. Det er godt nyt for både kommunens elever, lærere og virksomheder, skriver Naturvidenskabernes Hus i en pressemeddelelse.
Vi bygger bro mellem skoler og virksomheder, fordi vi gerne vil åbne flere unges øjne for mulighederne med en uddannelse inden for IT, teknologi, naturvidenskab og håndværk
Maiken Lykke Lolck – Direktør, Naturvidenskabernes Hus
Med samarbejdsaftalen bliver Esbjerg kommune en del af projekt ’SamSTEM’, der bringer skoleelever og virksomheder tættere sammen gennem blandt andet virksomhedsbesøg og praksisorienteret undervisning med særlig fokus på naturvidenskab og teknologi. Naturvidenskabernes Hus har fået en bevilling fra Novo Nordisk Fonden på godt 4,4 millioner kroner til projektet.
”Vi bygger bro mellem skoler og virksomheder, fordi vi gerne vil åbne flere unges øjne for mulighederne med en uddannelse inden for IT, teknologi, naturvidenskab og håndværk til gavn for erhvervslivet, samfundet og en bæredygtig fremtid. Det gør vi blandt andet ved at udvikle spændende og praksisnært undervisningsmateriale og forløb, der trækker tråde ud i virkeligheden. Vi vil gerne samarbejde med lærerne om at inspirere elever til for eksempel at bruge nye digitale teknologier og give dem lyst til at eksperimentere sig frem til nye løsninger på reelle udfordringer, så vi er rigtig glade for samarbejdet med Esbjerg Kommune,” siger direktør for Naturvidenskabernes Hus, Maiken Lykke Lolck.
