Da justitsminister Nick Hækkerup i juni satte gang i det udvalg, der skal se på en gennemgribende revision af fondsloven, var det uden repræsentanter fra den store gruppe af små og mellemstore fonde, som udgør langt størstedelen af de almene fonde i Danmark.
Nu har Fondenes Videnscenter gennemført en spørgeundersøgelse blandt flere end 2.000 fonde for netop at bringe deres erfaringer og behov for nye rammevilkår i spil i det kommende lovgivningsarbejde.
”Undersøgelsen skal ses som en slags uvildig hjælp til fondsudvalget. Det er det, der var grundtanken, da Fondenes Videnscenter lavede undersøgelsen,” siger formand for bestyrelsen i Fondenes Videnscenter Lars Hansen.
Lars Hansen er i sin egenskab af direktør i den største af de almene fonde selv medlem af fondsudvalget, men understreger, at han kun udtaler sig som formand for fondsforeningen, og som direktør for Villum Fonden.
Personligt læser jeg blandt andet undersøgelsen sådan, at der en fuldstændig legitim bekymring for, at man skal passe på ikke at lave reglerne for besværlige
Lars Hansen – Formand, Fondenes Videnscenter
Det er lykkedes Fondenes Videnscenter at indsamle svar fra 611 fonde i målgruppen, som typisk er karakteriseret ved ikke at have ansatte i fondssekretariater, men ofte drives af bestyrelserne selv.
I undersøgelsen er fondsrepræsentanterne blandt andet spurgt til flere emner, som i en årrække har givet anledning til problemer i forhold til de almene fonde. Det er samtidig nogle af de problemstillinger, som fondsudvalget forventes at bruge en del tid på at gennemgå og vurdere.
Det gælder spørgsmål om økonomi og uddelingskapacitet, krav om gennemsigtighed samt fondstilsynets rolle.
”Personligt læser jeg blandt andet undersøgelsen sådan, at der en fuldstændig legitim bekymring for, at man skal passe på ikke at lave reglerne for besværlige for de mindre almene fonde, sådan at det ikke hæmmer fondene i deres virke mere end højst nødvendigt. Det synes jeg, er en vigtig pointe,” siger Lars Hansen.
For eksempel mener et stor flertal af fondene, at ”graduerede krav til fondene kan være en god måde at dæmme op for overregulering.” Det erklærer 87 procent af de deltagende fonde sig enige i.
”For os i Villum Fonden, som er en stor fond, har vi ingen problemer med at skulle leve op til mere ’oversight’, eksempelvis hvis der kommer et fondsregister. Men jeg kan godt forstå, hvis man som bestyrelsesmedlem i en lille fond kan være bekymret for, at fonde bliver pålagt for mange administrative byrder,” siger Lars Hansen.
Han peger samtidig på, at fondene generelt er meget opmærksomme på vigtigheden af transparens.
Således er 62 procent af respondenterne enige i, at ”øget åbenhed er godt, fordi det sikrer fondssektoren mod tab af omdømme.”
”Der er en generel forståelse for, at det er vigtigt, at der er gennemsigtighed om, hvad det er, sektoren laver,” siger han.
Derudover hæfter Lars Hansen sig ved, at undersøgelsen gennemgående bærer præg af, at en høj andel af de deltagende fonde ikke har en klar holdning til flere af de problemstillinger, som spørgsmålene kredser om.
”Jeg lægger mærke til, at der er mange, der har svaret ’ved ikke’. Om det så er fordi, det ikke er relevant for de enkelte fonde, kan jeg ikke præcist gennemskue for det går undersøgelsen ikke ind i, men der er forholdsvist mange, der ikke tager stilling i svarene,” siger Lars Hansen.
Særligt højt er ved-ikke-svarene på den anden del af spørgsmålene, der omhandler muligheden for fondsfællesskaber, og muligheden for at bruge filantropiske virkemidler, som i dag ikke kan rummes indenfor de almene fondes regelkompleks.
Således ved fire ud af ti ikke, om der bør åbnes mulighed for administrative fællesskaber eller fælles kapitalforvaltning.
Tvivl om missionsdrevne investeringer
Hele 64 procent af de adspurgte fonde er hverken enige eller uenige i om en revision af lovgivningen bør inkludere muligheden for missionsdrevne investeringer.
Netop finansielle investeringer, der samtidig understøtter fondenes almennyttige formål, har i en årrække været højt på agendaen i international filantropi. Også flere danske fonde har indenfor de senere år arbejdet med at bruge investeringsformuen som afsæt for at opnå resultater på de filantropiske og almennyttige områder.
Men kun 24 procent af de adspurgte almene fonde er enige i, at fondsudvalget bør forholde sig til muligheden for missionsdrevne investeringer.
Der tænker jeg, at det var da godt, at vi kom så langt, som vi gjorde med ændringerne, men der er åbenbart appetit på mere ude i den brede fondsverden
Lars Hansen – Formand, Fondenes Videnscenter
Derimod er der bred enighed om, at der generelt bør være mere fleksibilitet i formueforvaltningen for almene fonde. Tre ud af fire fondene mener tilsyneladende, at den såkaldte anbringelsesbekendtgørelse, der regulerer, hvordan almene fonde må investere fondsformuerne inden for forskellige aktivklasser, bør være mere fleksibel end den er i dag.
Anbringelsesbekendtgørelsen blev ellers lempet markant sidste år efterår. Det skete efter flere års kritik af, at reglerne ikke var fulgt med udviklingen i samfundsøkonomien. Et af problemerne er, at reglerne krævede en stor andel af formuen placeret i obligationer, som under lavrenteøkonomien har været forbundet med lavt afkast og forhøjet risiko.
Men med den nye anbringelsesbekendtgørelse, som justitsministeren underskrev i oktober 2020, fik de almene fonde lov til at placere op til 75 procent af formuen i aktier.
”Selvom vi fik anbringelsesbekendtgørelsen justeret sidste år, er der ifølge undersøgelsen stadig 75 procent som gerne vil have mere fleksibilitet. Der tænker jeg, at det var da godt, at vi kom så langt, som vi gjorde med ændringerne, men der er åbenbart appetit på mere ude i den brede fondsverden,” siger Lars Hansen.
- Men tolker du det sådan, at de 75 procent af respondenterne virkelig gerne vil have yderligere lempelser, eller kan det være et spørgsmål om, at mange fondsbestyrelser ikke har fået information om, at man nu kan investere op til 75 pct. formuen i for eksempel aktier?
”Det synes jeg er svært på svare på, men jeg synes, det ville være mærkeligt, hvis fondene ikke har lagt mærke til, at reglerne er blevet lempet. Hvis man skal tage svarene for pålydende, så må man gå ud fra, at flertallet mener, at vi ikke er helt i mål med anbringelsesbekendtgørelsen endnu,” siger Lars Hansen.
Uvist om input inddrages
Undersøgelsen, der bærer navnet ’Fondsperspektiv; Revision af fondsloven for ikke-erhvervsdrivende fonde’ blev første gang præsenteret for offentligheden på Fondenes dag den 1. oktober.
Efter planen skal justitsministerens fondsudvalg først afslutte sit arbejde inden udgangen 2022, men det er endnu uvist, om undersøgelsen vil blive inddraget i fondsudvalgets arbejde.
Fondenes Videnscenter er ikke selv repræsenteret i udvalget, og foreningen er heller ikke høringsberettiget i forbindelse lovgivningsarbejde.
Lars Hansen, der som nævnt sidder i udvalget i sin egenskab af direktør i Villum Fonden, overlader beslutningen til udvalgets formand, professor Rasmus Feldthusen.
Rasmus Feldthusen selv oplyser til Fundats, at han har noteret sig undersøgelsen fra Fondenes Videnscenter, men at han af principielle årsager ikke ønsker at udtale sig om udvalgets arbejde, og derfor heller ikke kan udtale sig om hvilket materiale, der kommer til at indgå i udvalgets sonderinger.
