Indspil til justitsministerens fondsudvalg: fonde vil have mere fleksibilitet

En ny undersøgelse belyser de almene fondes behov og ønsker til en revision af fondsloven. Formanden for Fondenes Videnscenter, der står bag undersøgelsen, hæfter sig ved en høj andel af ved-ikke-svar samt ønsket om mere fleksibilitet i regelkomplekset. Men det er uvist, om undersøgelsen kommer til at indgå i fondsudvalgets arbejde.

Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter står bag en un­der­sø­gel­se om al­me­ne fon­de. Den skal ses som en slags uvil­dig hjælp til ju­stits­mi­ni­ste­rens fonds­ud­valg, si­ger for­mand for vi­dens­cen­te­ret Lars Han­sen (ar­kiv­fo­to: Fon­de­nes Videnscenter)

Da ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup i ju­ni sat­te gang i det ud­valg, der skal se på en gen­nem­gri­ben­de re­vi­sion af fonds­lo­ven, var det uden re­præ­sen­tan­ter fra den sto­re grup­pe af små og mel­lem­sto­re fon­de, som ud­gør langt stør­ste­delen af de al­me­ne fon­de i Danmark. 

Nu har Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter gen­nem­ført en spør­ge­un­der­sø­gel­se blandt fle­re end 2.000 fon­de for net­op at brin­ge de­res er­fa­rin­ger og be­hov for nye ram­me­vil­kår i spil i det kom­men­de lovgivningsarbejde. 

”Un­der­sø­gel­sen skal ses som en slags uvil­dig hjælp til fonds­ud­val­get. Det er det, der var grund­tan­ken, da Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter la­ve­de un­der­sø­gel­sen,” si­ger for­mand for be­sty­rel­sen i Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter Lars Hansen. 

Lars Han­sen er i sin egen­skab af di­rek­tør i den stør­ste af de al­me­ne fon­de selv med­lem af fonds­ud­val­get, men un­der­stre­ger, at han kun ud­ta­ler sig som for­mand for fonds­for­e­nin­gen, og som di­rek­tør for Vil­lum Fonden. 

Per­son­ligt læ­ser jeg blandt an­det un­der­sø­gel­sen så­dan, at der en fuld­stæn­dig le­gi­tim be­kym­ring for, at man skal pas­se på ik­ke at la­ve reg­ler­ne for besværlige

Lars Han­sen – For­mand, Fon­de­nes Videnscenter

Det er lyk­ke­des Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter at ind­sam­le svar fra 611 fon­de i må­l­grup­pen, som ty­pisk er ka­rak­te­ri­se­ret ved ik­ke at ha­ve an­sat­te i fonds­se­kre­ta­ri­a­ter, men of­te dri­ves af be­sty­rel­ser­ne selv. 

I un­der­sø­gel­sen er fonds­re­præ­sen­tan­ter­ne blandt an­det spurgt til fle­re em­ner, som i en år­ræk­ke har gi­vet an­led­ning til pro­ble­mer i for­hold til de al­me­ne fon­de. Det er sam­ti­dig nog­le af de pro­blem­stil­lin­ger, som fonds­ud­val­get for­ven­tes at bru­ge en del tid på at gen­nem­gå og vurdere. 

Det gæl­der spørgs­mål om øko­no­mi og ud­de­lings­ka­pa­ci­tet, krav om gen­nem­sig­tig­hed samt fondstil­sy­nets rolle. 

”Per­son­ligt læ­ser jeg blandt an­det un­der­sø­gel­sen så­dan, at der en fuld­stæn­dig le­gi­tim be­kym­ring for, at man skal pas­se på ik­ke at la­ve reg­ler­ne for be­svær­li­ge for de min­dre al­me­ne fon­de, så­dan at det ik­ke hæm­mer fon­de­ne i de­res vir­ke me­re end højst nød­ven­digt. Det sy­nes jeg, er en vig­tig po­in­te,” si­ger Lars Hansen.

For ek­sem­pel me­ner et stor fler­tal af fon­de­ne, at ”gra­du­e­re­de krav til fon­de­ne kan væ­re en god må­de at dæm­me op for over­re­gu­le­ring.” Det er­klæ­rer 87 pro­cent af de del­ta­gen­de fon­de sig eni­ge i. 

”For os i Vil­lum Fon­den, som er en stor fond, har vi in­gen pro­ble­mer med at skul­le le­ve op til me­re ’over­sight’, ek­sem­pel­vis hvis der kom­mer et fonds­re­gi­ster. Men jeg kan godt for­stå, hvis man som be­sty­rel­ses­med­lem i en lil­le fond kan væ­re be­kym­ret for, at fon­de bli­ver på­lagt for man­ge ad­mi­ni­stra­ti­ve byr­der,” si­ger Lars Hansen. 

Han pe­ger sam­ti­dig på, at fon­de­ne ge­ne­relt er me­get op­mærk­som­me på vig­tig­he­den af transparens. 

Så­le­des er 62 pro­cent af re­spon­den­ter­ne eni­ge i, at ”øget åben­hed er godt, for­di det sik­rer fonds­sek­to­ren mod tab af omdømme.” 

”Der er en ge­ne­rel for­stå­el­se for, at det er vig­tigt, at der er gen­nem­sig­tig­hed om, hvad det er, sek­to­ren la­ver,” si­ger han. 

Der­u­d­over hæf­ter Lars Han­sen sig ved, at un­der­sø­gel­sen gen­nem­gå­en­de bæ­rer præg af, at en høj an­del af de del­ta­gen­de fon­de ik­ke har en klar hold­ning til fle­re af de pro­blem­stil­lin­ger, som spørgs­må­le­ne kred­ser om. 

”Jeg læg­ger mær­ke til, at der er man­ge, der har sva­ret ’ved ik­ke’. Om det så er for­di, det ik­ke er re­le­vant for de en­kel­te fon­de, kan jeg ik­ke præ­cist gen­nem­skue for det går un­der­sø­gel­sen ik­ke ind i, men der er for­holds­vist man­ge, der ik­ke ta­ger stil­ling i sva­re­ne,” si­ger Lars Hansen. 

Sær­ligt højt er ved-ik­ke-sva­re­ne på den an­den del af spørgs­må­le­ne, der om­hand­ler mu­lig­he­den for fonds­fæl­les­ska­ber, og mu­lig­he­den for at bru­ge filan­tro­pi­ske vir­ke­mid­ler, som i dag ik­ke kan rum­mes in­den­for de al­me­ne fon­des regelkompleks.
Så­le­des ved fi­re ud af ti ik­ke, om der bør åb­nes mu­lig­hed for ad­mi­ni­stra­ti­ve fæl­les­ska­ber el­ler fæl­les kapitalforvaltning.

Tvivl om missionsdrevne investeringer

He­le 64 pro­cent af de ads­purg­te fon­de er hver­ken eni­ge el­ler ue­ni­ge i om en re­vi­sion af lov­giv­nin­gen bør in­klu­de­re mu­lig­he­den for mis­sions­drev­ne investeringer. 

Net­op fi­nan­si­el­le in­ve­ste­rin­ger, der sam­ti­dig un­der­støt­ter fon­de­nes al­men­nyt­ti­ge for­mål, har i en år­ræk­ke væ­ret højt på agen­da­en i in­ter­na­tio­nal filan­tro­pi. Og­så fle­re dan­ske fon­de har in­den­for de se­ne­re år ar­bej­det med at bru­ge in­ve­ste­rings­for­mu­en som af­sæt for at op­nå re­sul­ta­ter på de filan­tro­pi­ske og al­men­nyt­ti­ge områder. 

Men kun 24 pro­cent af de ads­purg­te al­me­ne fon­de er eni­ge i, at fonds­ud­val­get bør for­hol­de sig til mu­lig­he­den for mis­sions­drev­ne investeringer. 

Der tæn­ker jeg, at det var da godt, at vi kom så langt, som vi gjor­de med æn­drin­ger­ne, men der er åben­bart ap­pe­tit på me­re ude i den bre­de fondsverden

Lars Han­sen – For­mand, Fon­de­nes Videnscenter

Der­i­mod er der bred enig­hed om, at der ge­ne­relt bør væ­re me­re flek­si­bi­li­tet i for­mu­e­for­valt­nin­gen for al­me­ne fon­de. Tre ud af fi­re fon­de­ne me­ner til­sy­ne­la­den­de, at den så­kald­te an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­se, der re­gu­le­rer, hvor­dan al­me­ne fon­de må in­ve­ste­re fonds­for­mu­er­ne in­den for for­skel­li­ge ak­tiv­klas­ser, bør væ­re me­re flek­si­bel end den er i dag. 

An­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­sen blev el­lers lem­pet mar­kant sid­ste år ef­ter­år. Det ske­te ef­ter fle­re års kri­tik af, at reg­ler­ne ik­ke var fulgt med ud­vik­lin­gen i sam­fund­s­ø­ko­no­mi­en. Et af pro­ble­mer­ne er, at reg­ler­ne kræ­ve­de en stor an­del af for­mu­en pla­ce­ret i ob­liga­tio­ner, som un­der lav­ren­teø­ko­no­mi­en har væ­ret for­bun­det med lavt af­kast og for­hø­jet risiko. 

Men med den nye an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­se, som ju­stits­mi­ni­ste­ren un­der­skrev i ok­to­ber 2020, fik de al­me­ne fon­de lov til at pla­ce­re op til 75 pro­cent af for­mu­en i aktier.

”Selv­om vi fik an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­sen ju­ste­ret sid­ste år, er der iføl­ge un­der­sø­gel­sen sta­dig 75 pro­cent som ger­ne vil ha­ve me­re flek­si­bi­li­tet. Der tæn­ker jeg, at det var da godt, at vi kom så langt, som vi gjor­de med æn­drin­ger­ne, men der er åben­bart ap­pe­tit på me­re ude i den bre­de fonds­ver­den,” si­ger Lars Hansen. 

- Men tol­ker du det så­dan, at de 75 pro­cent af re­spon­den­ter­ne vir­ke­lig ger­ne vil ha­ve yder­li­ge­re lem­pel­ser, el­ler kan det væ­re et spørgs­mål om, at man­ge fonds­be­sty­rel­ser ik­ke har få­et in­for­ma­tion om, at man nu kan in­ve­ste­re op til 75 pct. for­mu­en i for ek­sem­pel ak­tier?

”Det sy­nes jeg er svært på sva­re på, men jeg sy­nes, det vil­le væ­re mær­ke­ligt, hvis fon­de­ne ik­ke har lagt mær­ke til, at reg­ler­ne er ble­vet lem­pet. Hvis man skal ta­ge sva­re­ne for på­ly­den­de, så må man gå ud fra, at fler­tal­let me­ner, at vi ik­ke er helt i mål med an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­sen end­nu,” si­ger Lars Hansen. 

Uvist om input inddrages

Un­der­sø­gel­sen, der bæ­rer nav­net ’Fond­s­per­spek­tiv; Re­vi­sion af fonds­lo­ven for ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­de’ blev før­ste gang præ­sen­te­ret for of­fent­lig­he­den på Fon­de­nes dag den 1. oktober. 

Ef­ter pla­nen skal ju­stits­mi­ni­ste­rens fonds­ud­valg først af­slut­te sit ar­bej­de in­den ud­gan­gen 2022, men det er end­nu uvist, om un­der­sø­gel­sen vil bli­ve ind­dra­get i fonds­ud­val­gets arbejde. 

Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter er ik­ke selv re­præ­sen­te­ret i ud­val­get, og for­e­nin­gen er hel­ler ik­ke hø­rings­be­ret­ti­get i for­bin­del­se lovgivningsarbejde. 

Lars Han­sen, der som nævnt sid­der i ud­val­get i sin egen­skab af di­rek­tør i Vil­lum Fon­den, over­la­der be­slut­nin­gen til ud­val­gets for­mand, pro­fes­sor Ras­mus Feldthusen. 

Ras­mus Feldt­hu­sen selv op­ly­ser til Fun­dats, at han har no­te­ret sig un­der­sø­gel­sen fra Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter, men at han af prin­ci­pi­el­le år­sa­ger ik­ke øn­sker at ud­ta­le sig om ud­val­gets ar­bej­de, og der­for hel­ler ik­ke kan ud­ta­le sig om hvil­ket ma­te­ri­a­le, der kom­mer til at ind­gå i ud­val­gets sonderinger. 

Læs he­le un­der­sø­gel­sen her

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Skribent

Jakob Thomsen
Ansvarshavende redaktør for Fundats

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer