Med de netop fremlagte modeller for den kommende museumsreform kan flere af landets museer ifølge kritikere miste penge eller blive decideret lukningstruede. Museernes evne til at skaffe indtægter kan fremover blive bestemmende for deres statstilskud, og fordi en betydelig andel af museernes indtægter kommer fra fondsdonationer, kan fondenes bidrag blive altafgørende for museerne.
"Fondene har i forvejen en enorm stor indflydelse, fordi de definerer, hvor man i første omgang lægger donationerne til museer. Og nu får fondene et yderligere lod i vægtskålen," siger Lars Chr. Nørbach, direktør for Nordjyske Museer.
Problemet er ifølge kritikerne, at anbefalingerne opererer med kun tre parametre for udmålingen af statstilskud til de statsanerkendte museer, nemlig besøgstal, egenindtægter og antal forskningsartikler. Det er således det øgede krav til egenindtægter, der kan betyde, at de danske fonde kan få betydeligt større magt i det danske museumslandskab.
Alt andet lige mener jeg, at det her medfører en skævvridning, så fondene får en dobbelt indflydelse
Lars Chr. Nørbach – museumsdirektør, Nordjyske Museer
Fremover bliver det et krav, at det enkelte museum selv skal sikre egenindtægter på fire millioner kroner årligt for at bevare sin statsanerkendelse og støtte. Indtægter, der overordnet set kun kan komme fra enten entréindtægter og fra tilskud fra eksempelvis kommuner, private sponsorer eller fonde. Og her udgør fondene de afgørende spillere, eftersom de ofte bidrager med de største beløb til museerne, påpeger direktør Lars Chr. Nørbach fra Nordjyske Museer.
"Alt andet lige mener jeg, at det her medfører en skævvridning, så fondene får en dobbelt indflydelse," siger Lars Chr. Nørbach.
Samme advarsel lyder fra Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, som har fulgt arbejdet med den kommende museumsreform tæt.
"Nu vælger man af uransagelige årsager at sætte hele statsfinansieringen i spil. Så hvis man som museum kan fremvise en høj indtægt, så får man yderligere tilskud. Økonomer kalder det Matthæus-princippet; den, som har, skal mere gives," siger han.
Anbefalingerne lyder på en trappemodel, hvor en enkelt forskningspublikation eller ti besøgende kan være afgørende for at stige til næste niveau og dermed betyde en forskel på millioner af kroner i støtte for det enkelte museum.
"Fondene vil få en enorm indflydelse ud over den, de har i forvejen. Fordi de faktisk også kommer til at bestemme over statsfinansieringen. Om museerne ender med at få to millioner kroner i statstilskud på det laveste trin eller 20 millioner kroner på det højeste trin, vil jo afhænge af, om de har finansiering nok. Så den fond, der kaster sit lod i vægtskålen, får en dobbelt indflydelse på museets indtjening," siger Per Nikolaj Bukh.
Afgørende indflydelse
En række museumsdirektører har, siden Kulturministeriets arbejdsgruppe bag reformen i forrige uge fremlagde sine anbefalinger til modeller for statsstøtte, kritiseret anbefalingerne, som blandt andet er blevet betegnet som en "rockermodel". Lars Chr. Nørbach fra Nordjyske Museer påpegede første gang problemstillingen i sidste uge i avisen Nordjyske. Mange fondsmidler går i forvejen til de større museer, og således bliver de mindre museer så at sige straffet dobbelt, hvis de ikke har fondssamarbejder, siger han.
"Jeg kan jo godt se, at de små museer ikke er så heldige med at hive fondsdonationer hjem som de topprofessionelle museer som Louisiana. Jeg er klar over, at fondene overvejer sådan noget som geografisk fordeling af deres donationer. Men alligevel er der en tendens til, at nogle fonde har bestemte prioriteter i deres donationer, og at de ofte går til store museer," uddyber Lars Chr. Nørbach over for Fundats.
Lidt provokerende kan man sige, at vi i højere grad kommer til at se udstillinger af Vild med dans-kjoler
Per Nikolaj Bukh – professor, Aalborg Universitet
Allerede nu er fondenes indflydelse i den danske museumsverden enorm. Og selv om fondenes bidrag til kulturlivet har været faldende igennem de sidste par år, udgør fondsmidlerne stadig en så betydelig del af museernes økonomi, at mange museer ville have svært ved at klare sig uden. Det var budskabet fra fem forskellige museumsdirektører, som Fundats talte med i august.
"Museerne er allerede meget afhængige af fondene. Fordi de er så pressede økonomisk, kan mange af udstillingerne kun gennemføres med donationer fra fondene. Det betyder i princippet, at hvis fondene ikke kan lide en bestemt kunstner, så ser vi ikke så meget til den kunstner. Så fondene har jo i forvejen en kæmpe indflydelse," siger Per Nikolaj Bukh.
Lars Chr. Nørbach vurderer, at det kan påvirke de danske museer, der bliver endnu mere afhængige af fondsmidler, så meget, at museerne muligvis vil begynde at indrette sig mere efter, hvad man mest sandsynligt kan få fondsbidrag til.
"Hen ad vejen kan det godt være, at museerne vil begynde at tænke mere taktisk," siger Lars Chr. Nørbach.
Nordjyske Museer tæller 13 udstillingssteder, som arbejder med forskning, indsamling og formidling af lokal- og kulturhistorie i Aalborg, Mariagerfjord, Rebild og Jammerbugt Kommuner.
Lars Chr. Nørbach påpeger, at det endnu ikke ligger fast, hvad politikerne beslutter at tage med i den kommende museumsreform. Og at museerne på samme måde kan ende med at skulle tænke taktisk for at ramme bredere målgrupper og dermed få flere besøgende.
"Men fondenes donationer kommer til at tælle med i regnestykket, sådan må vi tolke det," siger han.
Endnu ingen holdning hos fondene
Et af de områder, hvor fondenes indflydelse kommer til at gøre sig gældende, er reformudspillets krav om antallet af besøgende på museerne, påpeger Per Nikolaj Bukh.
"Parameteren om, at museerne skal have mange besøgende, kommer til at påvirke samarbejdet mellem museer og fonde. Lidt provokerende kan man sige, at vi i højere grad kommer til at se udstillinger af Vild med dans-kjoler eller oplæg om, hvordan lokale berømtheder fejrer jul. For det er der, de besøgende vælter ind. Det vil give en radikal skævvridning af det, der egentlig var en museumsopgave. Men museer kan jo godt få lyst til at lave en vigtig udstilling med samfundskritisk avantgardekunst. Og så skal fondene forholde sig til, om man helst vil have udstillinger, som har en stor kulturel betydning, frem for bare flere besøgende," siger Per Nikolaj Bukh.
Økonomer kalder det Matthæus-princippet; den, som har, skal mere gives
Per Nikolaj Bukh – professor, Aalborg Universitet
Der findes i dag 97 statsanerkendte museer og 384 besøgssteder i Danmark. De statsanerkendte museer får større eller mindre statslige tilskud for at løse en række opgaver, der er defineret i museumsloven, herunder forskning, formidling, indsamling, registrering og bevaring af genstande.
Fundats har bedt en række af de større danske fonde på kulturområdet om deres vurdering af anbefalingerne til museumsreformen. Det har endnu ikke været muligt at få nogen af fondene til at forholde sig til anbefalingerne. Flere af dem påpeger, at den endelige model for en museumsreform endnu ikke er vedtaget, og at det er en politisk beslutning, som fondene ikke har indflydelse på.
Rapporten fra arbejdsgruppen, som blev nedsat i april, skal med Kulturministeriets ord udgøre et fagligt indspil til de politiske drøftelser om en kommende museumsreform. Rapporten skal i den kommende tid diskuteres i ministeriet. Fundats har bedt om et interview med formanden for arbejdsgruppen bag den kommende museumsreform, Claus Juhl, og afventer fortsat svar.
