Lars Rebien Sørensen topper igen listen over de bedst tjenende bestyrelsesformænd i den danske fondsverden.
Det viser en kortlægning af bestyrelsesvederlagene i de 100 mest uddelende fonde og filantropiske foreninger, som Fundats har foretaget på baggrund af årsrapporterne for 2023. Se hele listen nederst i artiklen.
Lars Rebien Sørensen indkasserede sidste år et samlet vederlag på 3,74 millioner kroner. Heraf 1,87 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden og resten fra Novo Holdings, hvor han også er bestyrelsesformand.
Således er formanden for Danmarks med længder mest uddelende fond tilbage i toppen af gagepyramiden, efter at han lidt overraskende blev overhalet sidste år af formanden for den 24. mest uddelende fond i Danmark, Richard Sand fra Hempel Fonden, der ejer malingproducenten Hempel.
Richard Sands samlede vederlag i 2022 rundede 3,34 millioner kroner, mens Lars Rebien Sørensen med et samlet vederlag på 3,24 millioner kroner var den næstbedst tjenende bestyrelsesformand.
Ingen entydig sammenhæng
Der er vel at mærke ikke en entydig sammenhæng mellem en fonds uddelinger og formandens honorar, påpeger Steen Thomsen, professor i fondsledelse ved Center for Corporate Governance på CBS.
"Samlet set kan man sige, at der er en statistisk sammenhæng mellem uddelingernes omfang og formandshonoraret. Men det siger ikke nødvendigvis noget om enkeltpersoners honorar, der afhænger af arbejdets omfang og karakter," siger Steen Thomsen.
"Hvis man kun kigger på uddelingernes omfang, overser man erhvervsformålet. De erhvervsdrivende fonde uddeler i gennemsnit under én procent af deres aktiver årligt. Formandsopgaven indebærer, at man også tager sig af erhvervsformålet og investeringerne. Det vil sige hele den indkomstgenererende del af fondens virke, der finansierer uddelingerne," siger han:
"I de fleste erhvervsdrivende fonde er erhvervsformålet klart væsentligere end det almennyttige formål. Arbejdet kræver, at bestyrelsesformanden følger nøje med i, hvad der foregår i virksomheden; at man sikrer sig, at man har den rette bestyrelse; og at man deltager i forretningsovervejelserne."
Over A.P. Møller Fonden, Carlsbergfondet og Lundbeckfonden
Helt ude af opløbet er Richard Sand dog langtfra. Med et samlet vederlag på 3,47 millioner kroner indtager han andenpladsen foran fondsprofiler som A.P. Møller Fondens Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, Carlsbergfondets Majken Schultz og Ny Carlsbergfondets Christine Buhl Andersen, som alle tjener mellem 2 og 2,3 millioner kroner, efterfulgt af Lundbeckfondens Steffen Kragh, som sidste år indkasserede et vederlag på 1,3 millioner kroner.
Som en del af det samlede vederlag får Richard Sand fri bil stillet til rådighed af Hempel Fonden, hvilket i årsrapporten bliver opgjort til en værdi på 305.000 kroner.
Fundats har bedt Hempel Fonden om at sætte ord på, hvilke faktorer der ligger til grund for fastsættelsen af Richard Sands vederlag. Det ønsker fonden ikke.
"Vi ønsker ikke at kommentere til dette, men tak for buddet og interessen," skriver kommunikationschef Cecilie Weinholt-Ludvigsen.
Der vil altid være nogle skævheder, som man kan løfte øjenbrynene over. Nogle gange er der en god forklaring, og nogle gange er der ikke; det kan man bare ikke konkludere på ved at sammenholde vederlaget med uddelingerne.
Steen Thomsen – professor i fondsledelse, CBS
Richard Sand adskiller sig dog også fra de fleste fondsformænd ved både at være formand for Hempel Fonden, det underliggende holdingselskab og datterselskabet Hempel. Selve formandsposten i Hempel Fonden udløser lidt over én million kroner, hvilket stadig placerer Richard Sand højt på listen, men i samme boldgade som adskillige andre bestyrelsesformænd.
Det kan således virke påfaldende, at landets næsthøjeste vederlag tilfalder formanden for en fond, som ikke ligger i toppen målt på uddelinger; men vederlaget skal ses i lyset af de samlede opgavers omfang, siger Bent Greve, økonomiprofessor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi ved Roskilde Universitet.
"Det er som udgangspunkt et overraskende vederlag. Det modificeres dog af, at der er flere bestyrelsesposter, og dermed at der kan være flere opgaver, end de øvrige formænd varetager," siger Bent Greve.
Et spørgsmål om arbejdsdeling
En anden væsentlig faktor, der kan ligge til grund for en fondsformands vederlag, er arbejdsdelingen mellem bestyrelsesformand, fondsdirektør og sekretariat, siger Steen Thomsen:
"Hvor meget fylder formanden i forhold til direktøren? Der vil være nogle fonde, hvor direktøren og sekretariatet tager sig af det meste; men der er også nogle, hvor bestyrelsesformanden selv er mere aktiv på bestyrelsens vegne. Derfor er formandsjobbet meget forskelligartet fra fond til fond."
Steen Thomsen peger som eksempel på, at netop Hempel Fonden har været i gang med en langstrakt proces med at sikre ekstern kapital. Fonden indgik i maj en aftale om at sælge op til 30 procent af aktierne i Hempel A/S til kapitalfonden CVC. Det skete efter en længere proces med at finde en medejer, som kunne medvirke til at fortsætte udviklingen af malingkoncernen, som Hempel Fonden har været eneejer af i 75 år.
"Sådan en proces trækker tænder ud. Og det er helt klart et ejeranliggende, som kræver noget af bestyrelsesformanden i fonden," siger han.
"Når det er sagt, kan man sikkert sagtens finde eksempler på formænd, som får for meget i løn – eller for den sags skyld for lidt i løn. Der vil altid være nogle skævheder, som man kan løfte øjenbrynene over. Nogle gange er der en god forklaring, og nogle gange er der ikke; det kan man bare ikke konkludere på ved at sammenholde vederlaget med uddelingerne," siger Steen Thomsen.
Stigninger og fald
Det største lønhop finder man også hos Lars Rebien Sørensen, hvis samlede vederlag fra 2022 til 2023 altså er steget med 504.000 kroner.
Fundats har også spurgt Novo Nordisk Fonden, hvad der ligger til grund for fastsættelsen af Lars Rebien Sørensens vederlag. Heller ikke her ønsker man at fortælle om grundlaget for vederlaget.
"Tak for din henvendelse. Vi har dog ikke nogen kommentarer til din forespørgsel i denne omgang," lyder det fra fondens presseafdeling.
Der vil være nogle fonde, hvor direktøren og sekretariatet tager sig af det meste; men der er også nogle, hvor bestyrelsesformanden selv er mere aktiv på bestyrelsens vegne. Derfor er formandsjobbet meget forskelligartet fra fond til fond.
Steen Thomsen – professor i fondsledelse, CBS
Også Per Egebæk Have, bestyrelsesformand i Bitten og Mads Clausens Fond, har fået betragteligt mere i vederlagsposen og er gået fra 625.000 til 950.000 kroner, en stigning på 325.000 kroner. Det har sin naturlige forklaring, eftersom han tiltrådte som formand ved årsmødet i april 2022 og dermed først har fået sit fulde vederlag i 2023.
På en tredjeplads over årets vederlagsløft finder man igen Richard Sand, hvis vederlag er steget med lige over 134.000 kroner.
Enkelte bestyrelsesformænd har fået et mindre vederlag i 2023 end i 2022.
I den modsatte ende af skalaen finder man således A.P. Møller Fondens Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, hvis samlede vederlag er reduceret fra 2,7 til 2,2 millioner kroner. Mærsk-datterens nedgang på en halv million kroner har dog også en naturlig forklaring, idet hun i marts 2022 stoppede som næstformand i selskabet A.P. Møller-Mærsk efter næsten 19 år på posten.
