De erhvervsdrivende fonde udgør en central del af dansk erhvervsliv, og på grund af fondenes nære tilknytning til virksomhederne qua fondenes vedtægter, fremstår fondene som stabile og langsigtede ejere, hvilket indebærer særlige muligheder for at udvikle virksomhedernes konkurrenceevne på en langsigtet og ansvarlig måde. Og som i sidste ende kan bidrage til det danske samfund med øget vækst og beskæftigelse.
Både nationale og internationale undersøgelser viser, at fondsejede virksomheder:
- performer bedre end børsnoterede virksomheder
- beskæftiger flere personer
- skaber større jobsikkerhed
- udbetaler en lavere løn (hvilket skal ses i sammenhæng med fondenes almennyttige formål)
- har en mere stabil vækst
- har gode overlevelsesmuligheder.
Foruden ovennævnte bidrager fondene meget ofte selv direkte til det danske samfund via fondenes uddelinger, som gennem de sidste 6-7 år er steget markant. Fondenes uddelinger skønnes at overstige 9 mia. kroner i 2016.
Ovennævnte positive effekter førte til, at den daværende erhvervs- og vækstminister Ole Sohn i foråret 2012 nedsatte et udvalg, der fik til opgave at modernisere lov om erhvervsdrivende fonde, således at reguleringen af de erhvervsdrivende fonde blev effektiv og tidssvarende, samt at der blev skabt gode rammer for erhvervsmæssig udvikling via fondsejerskabsmodellen.
Erhvervsfondsudvalget afgav i december 2012 deres rapport om fremtidens regulering af erhvervsdrivende fonde. På baggrund af Erhvervsfondsudvalgets rapport blev en moderniseret lov om erhvervsdrivende fonde fremsat i marts 2014. Folketinget vedtog den 3. juni 2014 enstemmigt loven, der trådte i kraft den 1. januar 2015.
Selvom skattereglerne ikke var en del af erhvervsfondsudvalgets kommissorium, fandt udvalget det imidlertid nødvendigt at påpege, at for at skabe bedre rammevilkår for de erhvervsdrivende fonde og de fondsejede virksomheder, var det ikke tilstrækkeligt kun at revidere erhvervsfondsloven. Erhvervsfondsudvalget påpegede, at skattereglerne tillige burde gennemgå en revidering – særligt med hensyn til at genindføre skattemæssig succession til erhvervsdrivende fonde. Som det fremgår heraf, har det tidligere været muligt at overdrage med skattemæssig succession til erhvervsdrivende fonde – en mulighed der dog blev lukket for i forbindelse med pinsepakken i 1999 (en afskaffelse af successionsmuligheden var dog i strid med EU-Kommissionens anbefalinger fra 1994 om at lette mulighederne for generationsskifte, og synes ligeledes at være i strid med anbefalingerne i betænkning nr. 1374 om generationsskifte i erhvervslivet fra august 1999).
I lyset af ovennævnte og for at forbedre rammevilkårene for de erhvervsdrivende fonde blev det derfor i 2013 med Vækstplan DK besluttet, at der fra 2016 skulle være successionsadgang ved overdragelse af en virksomhed til en erhvervsdrivende fond. Med skattemæssig succession til en erhvervsdrivende fond menes, at der ved afståelse med succession ikke udløses realisation af de sædvanlige skattemæssige virkninger. Beskatningstidspunktet udskydes derimod til det tidspunkt, hvor den erhvervsdrivende fond eventuelt realiserer kapitalandelene – for eksempel for at hente ekstern finansiering uden dog at miste den bestemmende indflydelse. Til gengæld indtræder fonden i virksomhedsejerens skattemæssige stilling.
Som led i Vækstplan DK nedsatte regeringen en tværministeriel arbejdsgruppe, der skulle komme med forslag til en model, så erhvervsdrivende fonde kunne overtage virksomheder med skattemæssig succession. På baggrund af arbejdsgruppens rapport om succession til erhvervsdrivende fonde præsenterede regeringen i maj 2015 en konkret model for skattemæssig succession til erhvervsdrivende fonde.
Modellen indebar en adgang til skattemæssig succession med en overdragelsesafgift på 15 pct. af værdierne, for at balancere modellen i forhold til overdragelse af aktier til nærtstående familiemedlemmer, samt mulighed for henstand med betaling af overdragelsesafgiften i op til 15 år. Betalte fonden selv afgiften, blev afgiften dog forhøjet til 20 pct. for at neutralisere den skattemæssige fordel af, at fonden – og ikke overdrageren af virksomheden – betalte afgiften. Endvidere indeholdt modellen en lang række værnsregler i forhold til fondens setup og efterfølgende virke.
Den foreslåede model indebar et forventet mindreprovenu på ca. 360 mio. kr. årligt, hvilket var 60 mio. kr. mere end den oprindeligt afsatte ramme i 2013.
Erhvervslivet og en række forskere var som udgangspunkt positive over for den overordnede idé med modellen, men der blev rejst en kritik af overdragelsesafgiften samt særligt de forskellige værnsregler, som arbejdsgruppen ønskede at indføre ved anvendelse af modellen. Værnsreglerne havde ifølge den tværministerielle arbejdsgruppe til formål at sikre, at successionsadgangen ikke blot blev misbrugt til at undgå dansk beskatning.
Kritikpunkterne var blandt andet, at:
- alle burde kunne overdrage uden skatter og afgifter, hvilket var/og er muligt i dag under visse omstændigheder
- hvis der skal være en overdragelsesafgift, så skulle overdragelsesafgiften forblive 15 pct., også selvom fonden betaler afgiften
- det var nødvendigt at øge fleksibiliteten i tilfælde af andre (minoritets)ejere. Dette for at sikre, at en fondsdannelse ikke stod i vejen for en optimal drift af virksomheden, herunder særligt muligheden for at tiltrække ekstern finansiering
- familieformål ikke bør udelukkes, men alene kunne være et sekundært formål. Hertil skal bemærkes, at de familiemedlemmer, som modtager en uddeling fra fonden, er skattepligtige heraf.
Endvidere blev det fremført, at modellen ville indebære, at der skulle erlægges betydelige beløb i skatter og afgifter, både ved selve overdragelsen og ikke mindst i fondens ejertid. På grund af værnsreglerne ville modellen sandsynligvis medføre et højere skatteprovenu over årene i forhold til, at virksomheden i stedet overdrages uden den foreslåede model. En af værnsreglerne medførte således, at senere aktieavance og udbytter fra dattervirksomheden til fonden blev skattepligtige, hvilket skal ses i lyset af, at indkomsten allerede er beskattet i dattervirksomheden (med denne værnsregel vil der blive indførte en dobbeltbeskatning på fondsområdet).
Efter ovennævnte kritik var der i en længere periode stilhed om genindførslen af skattemæssig succession til erhvervsdrivende fonde, og det var først i forbindelse med L71 forslag til lov om ændring af fondsbeskatningsloven (nedsættelse af fondes generelle konsolideringsfradrag og ophævelse af det særlige konsolideringsfradrag for fonde med kongeligt konfirmeret fundats) i efteråret 2015, at overvejelserne om skattemæssig succession igen blev draget ind i den politiske debat.
I forbindelse med L71 havde Carlsbergfondet blandt andet følgende forslag (jf. bilag 12 til L71):
”Finansier de 200 mio. kr. (det ønskede merprovenu ved L71) ved hjælp af de 360 mio. kr., der er afsat til succession til erhvervsdrivende fonde. Der er bred enighed blandt alle eksperter, erhvervsfolk og fonde om, at den nye fondsmodel ikke er attraktiv og derfor ikke vil blive benyttet, hvorfor de årligt afsatte 360 mio. kr. ikke vil komme i spil.”
Det fremgår dog af bilag 14 til L71, at ovennævnte ikke var muligt, da L71 og aftalen om at genindføre skattemæssig succession til erhvervsdrivende fonde beror på forskellige forligsgrupperinger.
Af lovprogrammet for 2016/2017 fremgik, at regeringen i foråret 2016 ville fremsætte forslag om ændring af aktieavancebeskatningsloven og boafgiftsloven (Succession til erhvervsdrivende fonde). Formålet med ændringen var således at give mulighed for at donere aktier med succession til en erhvervsdrivende fond med henblik på, at fonden skulle drive erhvervsvirksomheden videre. Lovforslaget var en opfølgning på aftalen om en vækstplan mellem den daværende regering (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti fra april 2013. Lovforslaget blev dog aldrig fremsat.
I august 2016 fremlagde den daværende regering handlingsplanen "Et stærkere Danmark, Vækst 2016" hvoraf det fremgik, at regeringen nu alligevel ikke ville fremsætte et lovforslag, men at regeringen derimod nu ville "nedsætte en arbejdsgruppe med ekstern deltagelse, der skal komme med forslag til den konkrete model for succession til erhvervsdrivende fonde."
I november 2016 blev der nedsat en ny regering, og i forbindelse hermed blev der udarbejdet et nyt regeringsgrundlag. Af Regeringsgrundlaget, Marienborgaftalen 2016, For et friere, rigere og mere trygt Danmark, fremgår, at den nye regering:
”vil indføre anvendelige, fleksible og robuste regler for succession til erhvervsdrivende fonde. Vi har allerede besluttet at sænke afgiften gradvist fra 15 pct. til 5 pct. i 2020, når en virksomhed overdrages til næste generation i familien eller en erhvervsdrivende fonde. Regeringens ambition er at tage det sidste skridt frem mod 2025, så der ved overdragelse af en virksomhed slet ikke skal betales bo- og gaveafgift eller overdragelsesafgift." (Min understregning)
Som det fremgår af ovennævnte har den nuværende regeringen formentlig allerede besluttet, at der ved genindførsel af skattemæssig succession til erhvervsdrivende fonde blandt andet skal indføres en overdragelsesafgift svarende til bo- og gaveafgiften, hvilket ellers ikke tidligere har fremgået af de politiske aftaler, og som går imod tendensen i vores nabolande.
Den nye arbejdsgruppe er officielt ikke nedsat, og arbejdsgruppens kommissorium er ej heller offentligt tilgængeligt. Det kan dog konstateres, at reglerne om skattemæssig succession til erhvervsdrivende fonde tidligst kan blive genindført i 2017, og formentlig først i 2018 grundet den tidsmæssige horisont for først arbejdsgruppens udarbejdelse af en ny model, og derefter vedtagelsesprocessen inklusiv en høringsperiode der forhåbentlig bliver så lang, at de hørte parter har mulighed for at udarbejde et fyldestgørende svar.
