Det var et nyt skridt i retning af regeringens udtalte ønske om et mere systematiseret samarbejde med de pengestærke danske fonde, da erhvervsminister Morten Bødskov (S) i november 2024 kunne præsentere en aftale med en række af landets allerstørste fonde.
Aftalen var den første af sin art og fulgte op på den nye iværksætterpakke, som regeringen havde indgået med en række af Folketingets partier.
"Desværre har mange nytænkende idéer en kort levetid og når simpelthen ikke at etablere sig til reelle virksomheder. Derfor er jeg glad for, at vi nu i samarbejde med flere danske fonde igangsætter et nyt samarbejde, der skal styrke vores danske iværksættermiljøer," bekendtgjorde Morten Bødskov om aftalen med fondene.
Mads Krogsgaard Thomsen fra Novo Nordisk Fonden fortalte, at "samarbejdet mellem regeringen og fondene kan være med til at løfte iværksætterøkosystemerne, så flere innovative idéer og nye opfindelser kan blive til reelle løsninger til gavn for samfundet," mens Grundfos Fondens Kim Nøhr Skibsted betegnede det som "meget positivt, at vi fonde bliver taget med på råd så tidligt i processen og kan være med til at udpege de områder, der har de bedste chancer for at vokse på langt sigt."
Således kunne regeringen blot fire måneder efter offentliggørelsen af iværksætterpakken, der var aftalt mellem regeringspartierne Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne samt Liberal Alliance, Konservative, Radikale, Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti, følge op på iværksætterpakkens punkt V1.
Her hedder det, at "aftalepartierne er enige om at styrke rammerne for flere iværksættere i hele Danmark ved at samarbejde med de danske fonde om at udvikle iværksætterøkosystemer inden for nye og eksisterende styrkepositioner."
I aftalens delpunkt er der afsat fem millioner kroner i 2024, stigende til 20 millioner kroner i 2026 og derefter varigt 50 millioner årligt fra og med 2027.
Aftalt i 2023
Hvad der ikke fremgik offentligt var, at den del af iværksætterpakken var aftalt med fondene, længe inden regeringen tog hul på forhandlingerne med Folketingets partier.
Det viser en mailkorrespondance mellem Morten Bødskov og de involverede fonde.
Morten Bødskov skrev nemlig allerede 11. juni 2024 til blandt andre Novo Nordisk Fonden, Lundbeckfonden, Grundfos Fonden, Villum Fonden, Velux Fonden, Den Danske Maritime Fond, Bitten og Mads Clausens Fond og Industriens Fond:
"Jeg vil frem mod sommerferien gennemføre politiske forhandlinger om regeringens iværksætterstrategi og vil i den forbindelse foreslå Folketingets partier, at dette samarbejde også prioriteres i en kommende politisk aftale, herunder økonomisk i forhold til de tre områder, vi har aftalt i samarbejdsdokumentet."
Faktisk rækker aftalen med fondene betydeligt længere tilbage end Morten Bødskovs email fra juni 2024.
"De tre områder, vi har aftalt i samarbejdsdokumentet" refererer nemlig til et samarbejdsdokument, som blev til under møder mellem erhvervsministeren og fondene, der fandt sted fra september til november 2023. Fundats har fået indsigt i et udkast til det pågældende samarbejdsdokument, som er dateret allerede 6. september 2023.
"Først og fremmest vil jeg takke for jeres tålmodighed siden vores møde i november sidste år, hvor vi drøftede, hvordan vi kan samarbejde om at styrke iværksættermiljøerne i Danmark," indleder Morten Bødskov således sin email fra juni 2024.
Med andre ord står det klart, at regeringen flere måneder forud for forhandlingerne med Folketingets partier om iværksætterpakken har indgået en aftale med fondene om en del af udgangspunktet for forhandlingerne.
"Der er ingen tvivl om, at der ligger noget markant politisk indflydelse i at være involveret så tidligt i et politisk projekt, der skal forhandles i Folketinget. Det er nyt, at regeringen på så konkret en måde laver en aftale med fondene og bruger den til at understøtte sin politik," siger Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, som Fundats har forelagt dokumenterne.
Regeringen ville dagen efter Morten Bødskovs email offentliggøre sin iværksætterstrategi, hvori samarbejdet med fondene skulle indgå som et ønske:
"Konkret vil det fremgå i udspillet, at regeringen ønsker at samarbejde med de danske fonde om at udvikle iværksætterøkosystemer inden for nye og eksisterende styrkepositioner," skriver Morten Bødskov til fondene.
Offentliggørelsen af aftalen med fondene skulle derimod vente til efter sommerferien, hvor aftalen med Folketingets partier altså var indgået, skriver Morten Bødskov:
"Jeg vil foreslå, at vi på den anden side af sommerferien offentliggør samarbejdsdokumentet og ved den lejlighed uddyber tankerne bag samarbejdet. Vi vender tilbage med forslag til et tidspunkt snarest muligt. Endnu engang tak for jeres tilslutning til samarbejdet. Bedste hilsner, Morten."
Tidslinje: Bødskov og fondeneSeptember til november 2023
Erhvervsminister Morten Bødskov indgår en aftale med Novo Nordisk Fonden, Lundbeckfonden, Grundfos Fonden, Villum Fonden, Velux Fonden, Den Danske Maritime Fond, Bitten og Mads Clausens Fond og Industriens Fond. Aftalen bliver nedfældet i et samarbejdsdokument, som bliver dateret 6. september 2023.Juni 2024
Morten Bødskov skriver til fondene, at han frem mod sommerferien vil gennemføre politiske forhandlinger om iværksætterpakken og inddrage fondssamarbejdet, "herunder økonomisk i forhold til de tre områder, vi har aftalt i samarbejdsdokumentet."Juni 2024
Efter korte forhandlinger i Folketinget præsenterer regeringen iværksætterpakken.November 2024
I forlængelse af iværksætterpakken præsenterer Morten Bødskov den aftale med landets største fonde, der blev indgået 14 måneder tidligere, længe inden forhandlingerne om iværksætterpakken.
Et særsyn i dansk politik
Ti dage senere var forhandlingerne i Folketinget overstået, og Morten Bødskov kunne sammen med daværende skatteminister Jeppe Bruus (S) og kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) præsentere den nye iværksætterpakke, som ikke mindst omhandler skattelettelser og bedre adgang til kapital, alt imens oppositionen kritiserede processen for at være "grotesk" forhastet og uden forhandlingsvillighed fra regeringens side.
"Den her form for tidlig involvering er interessant som eksempel på fondenes indflydelse i egentlig politikudvikling," siger Anton Grau Larsen, ph.d. og lektor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på RUC, som ikke mindst er kendt for at stå bag omfattende kortlægninger af danske magtnetværk sammen med forskerkollegaen Christoph Houman Ellersgaard.
Aftalen med fondene er vel at mærke kun én af iværksætterpakkens mange komponenter. Det er med andre ord ikke hele udgangspunktet for pakken, regeringen havde afstemt med fondene forud for forhandlingerne i Folketinget.
Hverken Per Nikolaj Bukh eller Anton Grau Larsen vurderer, at forløbet udgør et forvaltningsretligt problem, og ingen af de to eksperter kritiserer de involverede fonde for deres rolle i sagen.
"På den ene side kan man sige, at det begrænser Folketingets magt, når regeringen allerede inden forhandlingerne har klappet et element af med fondene," siger Anton Grau Larsen:
"Men man skal også være opmærksom på, at rigtig meget politikudvikling i forvejen foregår i dialog med eksempelvis erhvervslivet og interesseorganisationer. Det er ikke ualmindeligt, at politikudvikling ikke foregår inde i Folketinget; det må partierne leve med."
Men hvor virksomheder og organisationer typisk tilkendegiver deres synspunkter uformelt i kulissen eller formelt i form af høringssvar, som regeringen kan bruge eller lade være, er det et særsyn, at private interesser involveres så konkret, at erhvervsministeren aftaler en komponent i en politisk aftalepakke, før forhandlingerne med Folketingets partier går i gang, siger de to eksperter.
"Det giver indtrykket af, at regeringen ikke kan ændre på aftalen med fondene under forhandlingerne i Folketinget på samme måde, som hvis man havde taget mere uforpligtende input fra lobbyister med i forhandlingerne," siger Anton Grau Larsen.
Erhvervsformål eller almennytte?
Samtidig er det nyt, at fondene er kommet på banen i det politiske spil.
"Nybruddet er især, at det er fondene og ikke interesseorganisationer, der pludselig spiller en rolle," siger Anton Grau Larsen.
"Fordelen ved fondene er, at de kan antage en lidt mere legitim position. Hvor en virksomhed bare vil blive set som en singulær stemme, der plejer egne interesser, er det lidt mere uklart, hvem en erhvervsdrivende fond taler for," siger han.
Således indeholder aftalen mellem regeringen og fondene også flere elementer, der ikke kun skal gavne iværksættere, men også flugter med interesserne for nogle af landets i forvejen veletablerede, fondsejede virksomheder.
For eksempel skal et tættere samarbejde mellem staten, fonde og andre private aktører tage udgangspunkt i "eksisterende" såvel som potentielle "danske styrkepositioner", hvilket "både vil komme iværksætterne og etablerede virksomheder til gavn". Formuleringen om at videreudvikle og accelerere "både eksisterende og potentielle danske styrkepositioner" går igen dokumentet igennem.
"En fond uddeler jo midler og har dermed en større og mere værdibåret mission end en virksomhed eller en interesseorganisation. Derfor er det mere uklart, hvornår en erhvervsdrivende fond er værdibaseret, og hvornår fonden er selskabets forlængede arm. Af den grund er det også uklart, præcis hvorfor fonde skal have lov at være med til at definere landets politik," siger Anton Grau Larsen.
Konkret skal Erhvervsstyrelsen som følge af aftalen inddrage fondene i en kortlægning af potentialer for udvikling af nye iværksættermiljøer samt eksisterende miljøer. Erhvervsstyrelsen og den selvstændige offentlige virksomhed Danmarks Eksport- og Investeringsfond skal gå i dialog med fondene om mulig samfinansiering af iværksættermiljøer og projekter, og Eksport- og Investeringsfonden skal øremærke en statslig ramme til særligt risikovillig finansiering af virksomheder med vækstpotentiale. Det står også klart, at fondene ikke er forpligtet til at finansiere nye iværksættermiljøer.
Erhvervsministeriet: En naturlig dialogpartner
Fundats har spurgt Erhvervsministeriet, om det er sket tidligere, at ministeriet indgår konkrete aftaler med fonde om komponenter i en politisk aftale. Og om det i så fald er sket forud for, at forhandlingerne med Folketingets partier går i gang. Det svarer ministeriet ikke konkret på.
Fundats har også spurgt, om det i Erhvervsministeriets optik siger noget om fondenes stigende betydning i samfundet, at de på den måde spiller en rolle i regeringens politikudvikling.
"I forhold til forhandlingerne om Iværksætterpakken bemærkes det, at ministeriet som en del af det forberedende arbejde generelt indgår i dialog med både private og offentlige aktører, der påtænkes en rolle i at realisere udspil, politiske aftaler, strategier og lignende, blandt andet med henblik på også at understøtte den efterfølgende realisering af de politiske beslutninger," skriver en pressemedarbejder på vegne af Erhvervsministeriet:
"Danske fonde, der har en ambition om at understøtte udviklingen af iværksætteriet i Danmark, er i den forbindelse en naturlig dialogpartner.”
Om magt og transparens
Fire måneder efter offentliggørelsen af iværksætterpakken skrev Morten Bødskov til fondene, at det var tid til at præsentere aftalen mellem regeringen og fondene; og offentliggøre det samarbejdsdokument, som var blevet aftalt i efteråret 2023, mere end et år tidligere.
"Kære alle. Regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier indgik den 21. juni 2024 en omfattende aftale om en ny Iværksætterpakke. Med aftalen afsætter staten samlet 35 millioner kroner i 2025 og 2026 og 50 millioner kroner årligt fra 2027 til at styrke fysiske iværksættermiljøer rundt omkring i landet. Indsatsen gennemføres i et strategisk samarbejde mellem staten og medvirkende fonde, og med afsæt i det samarbejdsdokument, vi tidligere har drøftet," skrev Morten Bødskov til fondene 8. oktober 2024:
"Jeg foreslår, at vi reserverer den 4. november 2024 i tidsrummet kl. 12.30-14.30 til lancering af indsatsen og formelt skyder samarbejdet i gang. Med deltagelse af relevante aktører i økosystemet, pressen mv, kan vi offentliggøre samarbejdsdokumentet ved et fælles arrangement," skrev Morten Bødskov videre.
Præsentationen af aftalen blev afholdt som planlagt i Novo Nordisk Fond-udløberen BioInnovation Institutes lokaler på Nørrebro i København. På scenen præsenterede Morten Bødskov det nye fondssamarbejde, og bagefter var der dialog med publikum.
Samarbejdsdokumentet, som oprindeligt var dateret den 6. september 2023, blev i den offentlige version dateret 4. november 2024.
"Sagen rejser nogle spørgsmål om magt og transparens. Forløbet bliver jo lidt mindre transparent, når regeringen bringer nogle dagsordener frem, som i forvejen er afstemt med nogle af landets store fonde," siger Per Nikolaj Bukh.
En tæt omfavnelse
Således markerer Erhvervsministeriets aftale med fondene et nyt trin i SVM-regeringens ambitioner om et tættere samarbejde med de store danske fonde.
"Regeringen ønsker at være en attraktiv samarbejdspartner for og søge et tæt samarbejde med de mange fonde, der ønsker at engagere sig i udviklingen af velfærdssamfundet," lød det allerede i regeringsgrundlaget i december 2023.
Efterfølgende har ikke mindst den socialdemokratiske formand for Folketingets finansudvalg Simon Kollerup talt varmt for ”tættere dialog og tættere partnerskab” mellem regeringen og den danske fondssektor, herunder et mere formaliseret samarbejde om at løse samfundets udfordringer.
En kurs, der har delt vandene på Christiansborg, mens professor ved Aarhus Universitet Anne Skorkjær Binderkrantz har advaret om demokratiske udfordringer ved idéen. Dels svækker regeringens dialog med private aktører borgernes muligheder for at kigge politikerne i kortene; dels vil et tættere samarbejde give de i forvejen ”temmelig magtfulde” fonde endnu mere magt, lød det i 2023 fra Anne Skorkjær Binderkrantz, der har ansvaret for fondskapitlet i den kommende Magtudredning 2.0.
Sidenhen er samarbejdet mellem regeringen og fondene kun blevet tættere, og ikke mindst Novo Nordisk Fonden har fået en langt tungere rolle i både udformningen og realiseringen af regeringens politik.
Det kom allertydeligst til udtryk med fondens rekordbevilling på ti milliarder kroner til den grønne trepartsaftale sidste år, hvorefter fonden og regeringen under mørklagte forhandlinger frem til februar aftalte, hvordan pengene skal udmøntes. Ifølge aftalen er Novo Nordisk Fonden og regeringen “enige om, at Fonden kan spille en afgørende rolle i at gøre visionen til virkelighed,” og Jeppe Bruus udtalte som minister for den grønne trepart, at han “ikke ser et problem i, at fonden får indflydelse.”
Han har siden udtalt, at "spekulationer" om Novo Nordisk Fondens indflydelse på den politiske beslutningsproces var "fortænkte".
Sagen rejser nogle spørgsmål om magt og transparens. Forløbet bliver jo lidt mindre transparent, når regeringen bringer nogle dagsordener frem, som i forvejen er afstemt med nogle af landets store fonde
Per Nikolaj Bukh – professor i økonomistyring, Aalborg Universitet
Sideløbende vakte det bekymring på Christiansborg, da Morten Bødskov bad om Folketingets tilslutning til, at Erhvervsministeriet lader Novo Nordisk Fonden betale for en helhedsplan til to millioner kroner for et såkaldt innovationsdistrikt i området omkring Københavns Universitet, Fælledparken og Rigshospitalet i København.
SF og Enhedslisten stemte imod aktstykket og indvendte, at der er "tale om et nybrud i negativ forstand, når Novo Nordisk Fonden finansierer udarbejdelsen af en helhedsplan, som de har private særinteresser i."
Morten Bødskov forklarede dengang, at Novo Nordisk Fonden blot er "en del af den kernegruppe af interessenter, der løbende og på fast basis involveres i arbejdet" sammen med blandt andre Københavns Universitet og Rigshospitalet. Men som Fundats beskrev for nylig, belyser dokumenter i sagen, at Novo Nordisk Fonden alligevel er blevet inddraget på en anden måde end resten af følgegruppen som følge af sit økonomiske bidrag.
Et hidtil uset niveau
Og mens sagerne om både den grønne trepart og det kommende innovationsdistrikt i sig selv udgør nybrud i fondenes involvering i dansk politik, drejer de to sager sig "kun" om den indflydelse, der følger med konkrete uddelinger. Med den nye aftale om en del af iværksætterpakken har fondenes involvering i politikudformningen på Christiansborg nået et hidtil uset niveau, siger Per Nikolaj Bukh.
"I den forrige sag om Novo Nordisk Fondens to millioner kroner til et nyt innovationsdistrikt, er forløbet foregået mellem fonden og embedsmændene, og fonden har varetaget en klar erhvervsmæssig interesse. Det følger en lidt mere traditionel formel: Forskellige aktører forsøger at fremme deres interesser, hvilket er helt legitimt," siger han:
"Forløbet i forbindelse med iværksætterpakken bliver derimod noget mere intransparent. Det er en form for nybrud, hvis det begynder at foregå på den her måde."
Fundats har også spurgt Novo Nordisk Fonden, om det er sket tidligere, at fonden har været med til at indgå konkrete aftaler med regeringen om komponenter i en politisk aftale. Og hvorvidt det siger noget om fondenes betydning, at de på den måde spiller en rolle i regeringens politikudvikling.
Det svarer Novo Nordisk Fonden ikke direkte på. Det står dog klart, at det var regeringens og ikke fondenes idé, at aftalen med fondene skulle indgå i iværksætterpakken.
"Det er Novo Nordisk Fondens forståelse, at det ikke er ualmindeligt, at regeringen eksempelvis i forbindelse med lancering af politiske udspil og strategier foretager sonderinger med eksterne samarbejdsparter forud for lanceringen, hvis det berører parterne, eller de er tiltænkt en rolle i den forbindelse. Og at der så efterfølgende er politiske forhandlinger og en eventuel politisk aftale," skriver Novo Nordisk Fondens pressechef Christian Mostrup i en email.
"Initiativet om fondssamarbejde er netop et eksempel på, at fondene i samarbejde med det politiske niveau kan understøtte en fælles dagsorden om at styrke iværksættermiljøer," skriver Christian Mostrup:
"Timingsmæssigt er det faldt sammen med iværksætteraftalen, som understøtter samme dagsorden bredt. Derfor kan det give god mening, at initiativet indgik som en del heraf, men det kunne også have været lanceret som et særskilt initiativ. Det har i dette tilfælde været en politisk beslutning."
