Tvivlsom rådgivning koster dyrt for danske fonde

En ræk­ke dan­ske fon­de får til­sy­ne­la­den­de så dår­lig rå­d­giv­ning af de­res bank, at de bå­de går glip af af­kast, men og­så be­ta­ler alt for me­get i om­kost­nin­ger. Me­get ty­der nem­lig på, at ban­ker­ne først ta­ger pen­ge for uvil­dig rå­d­giv­ning, men en­der med at an­be­fa­le de­res eg­ne in­ve­ste­rings­pro­duk­ter, som de der­ef­ter igen tje­ner pen­ge på. ”Man må for­ven­te at fon­de­ne selv sør­ger for, at ban­ker­ne ik­ke til­go­de­ser sig selv,” si­ger pro­fes­sor Car­sten Tanggaard. 

Penge op af lommen

Selv om det sik­kert fø­les me­re trygt, er det ik­ke uden ri­si­ko at over­la­de for­valt­nin­gen af fle­re hund­re­de mil­li­o­ner kro­ner i fond­s­ka­pi­tal til en bank. Der fin­des nem­lig ek­semp­ler på, at dan­ske fon­de en­der med at be­ta­le dob­bel­te om­kost­nin­ger til banken.

Det vi­ser Dan­marks Fon­des gen­nem­gang af en ræk­ke al­men­nyt­ti­ge fon­des regn­ska­ber. I fle­re til­fæl­de har fon­de ind­gå­et in­ve­ste­rings­af­ta­ler med de­res bank, som be­ty­der, at de en­der med at kom­me til at be­ta­le for rå­d­giv­nin­gen to gan­ge. End­da en ik­ke sær­ligt uvil­dig én af slagsen.

Sa­gens ker­ne er, at ban­ker­ne ta­ger sig be­talt for at hjæl­pe de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­­de fon­de med at in­ve­ste­re de­res for­mue i de bed­ste in­ve­ste­rings­pro­duk­ter på mar­ke­det. Men of­te en­der det med, at ban­ker­ne blot an­be­fa­ler bank­kon­cer­nens eg­ne pro­duk­ter, hvori der ind­går end­nu et ge­byr for investeringsrådgivning.

”Jeg er ik­ke i tvivl om, at man­ge min­dre fon­de en­der med at be­ta­le dob­bel­te om­kost­nin­ger i ban­ken. Det gjor­de vi og­så i en år­ræk­ke, ind­til vi fik hjælp fra en ek­stern og uaf­hæn­gig inve­ste­ringsrådgiver, der hav­de kend­skab til de struk­tu­rer i ban­ker­ne. Det be­ty­der, at vi i dag har la­vet en ny af­ta­le med Dan­ske Bank, hvor de er for­plig­tet til selv at sør­ge for, vi kun be­ta­ler én gang for rå­d­giv­nin­gen. Der er me­get for­skel­lig gen­nem­sig­tig­hed i ban­ker­ne på det­te om­råde, og dem hvor vi ik­ke kan få ind­sigt i struk­tu­rer­ne fra­væl­ger vi at sam­ar­bej­de med,” si­ger be­sty­rel­ses­for­mand Cas­per Molt­ke-Leth i Knud & Dag­ny Gad An­d­re­sens Fond, der nu råd­gives af SEB og Dan­ske Bank.

For ik­ke nok med, at fon­de­ne en­der med at be­ta­le to gan­ge for rå­d­giv­nin­gen, så er den iføl­ge inve­steringseksperter fak­tisk ik­ke ret me­get værd, når ban­ker­ne ik­ke fin­der de bed­ste inve­ste­ringsprodukter på mar­ke­det, men i ste­det an­be­fa­ler de­res eg­ne pro­duk­ter. For de dan­ske bank­kon­cer­ners in­ve­ste­rings­pro­duk­ter er of­te ik­ke blandt de bed­ste portefølje­produkter, der gi­ver de hø­je­ste af­kast på mar­ke­det el­ler for den sags skyld er kon­kur­ren­ce­dyg­ti­ge på om­kost­ningerne. Om­kost­nin­ger, der ty­pisk be­lø­ber sig til mil­li­o­ner af kro­ner hvert år for fondene.

En gen­nem­gang af syv fon­de vi­ser, at der ale­ne i det­te ud­pluk af fon­de er ta­le om godt en milli­ard i fond­s­ka­pi­tal, som ban­ker­ne for­val­ter i de syv fon­de, men og­så at der så ef­ter­føl­gen­de bli­ver be­talt alt for dy­re og dob­bel­te om­kost­nin­ger af 200 mio. fondskroner.

Et ek­sem­pel er Van­fø­re­fon­den, der er stif­tet i 1955 af tid­li­ge­re stats­mi­ni­ster Vig­go Kamp­mann. Fon­den har ind­gå­et en af­ta­le med Dan­ske Banks for­valt­nings­sel­skab Dan­ske Forvalt­ning, og oven i det en af­ta­le med Dan­ske Bank As­set Ma­na­ge­ment om at for­val­te fon­dens for­mue. Af­ta­len be­ty­der, at Dan­ske Bank ta­ger godt hund­re­de tu­sind kro­ner hvert år for at sør­ge for, at fon­dens ka­pi­tal på godt 125 mio. kr. vok­ser mest mu­ligt – alt­så ved at fin­de de bed­ste investeringsafdelinger.

Men iføl­ge Van­fø­re­fon­dens se­ne­ste års­rap­port er stort set al­le pen­ge­ne hav­net i Dan­ske Banks kon­cer­n­for­bund­ne Dan­ske In­vest. Ud af de 125 mio. kr. lig­ger 112 mio. kr. i investerings­af­delinger i Dan­ske In­ve­sts in­ve­ste­rings­pak­ker, hvor der yder­li­ge­re er om­kost­nin­ger i hver in­ve­ste­rings­af­de­ling for mindst 1,2 pro­cent år­ligt el­ler hø­je­re af­hæn­gigt af den en­kel­te ty­pe af­de­ling. Så ud over de hund­re­de tu­sin­de, som fon­den først be­ta­ler for at få rå­d­giv­ning om for­valt­ning af for­mu­en, kan Dan­ske Bank alt­så og­så læg­ge en me­re skjult ind­tje­ning på et par mil­li­o­ner oven i og der­ved alt­så inkas­se­re pen­ge for rå­d­giv­ning to gange.

Den ek­stra be­ta­ling er en gen­nem­snit­lig om­kost­nings­pro­cent på om­kring 1,5 pro­cent af 112 mio. kr. – alt­så 1,7 mio. kr., som el­lers kun­ne væ­re brugt til ek­stra ud­de­lin­ger fra fon­den. Det kan væ­re et pro­blem, me­ner pro­fes­sor i fi­nan­si­e­ring ved Aar­hus Uni­ver­si­tet, Car­sten Tanggaard.

”Hvor­for sæt­tes pen­ge­ne i ban­kens egen in­ve­ste­rings­for­e­ning? Hvor godt bli­ver pen­ge­ne så for­val­tet? Det gi­ver fle­re pro­blem­stil­lin­ger. Først og frem­mest fin­des rig­tig man­ge indeks­fonde med me­get la­ve om­kost­nin­ger. Jeg har end­nu ik­ke set no­get der ty­der på, at selv inve­ste­ringsafdelinger for pro­fes­sio­nel­le kan tje­ne de­res om­kost­nin­ger ind ved ak­tiv for­valt­ning af børsno­te­re­de vær­di­pa­pi­rer. Fon­de­ne kun­ne som pro­fes­sio­nel­le in­ve­sto­rer stå sig ved at spa­re ud­gif­ter­ne til dy­re ka­pi­tal­for­val­te­re og sæt­te sig ind i, hvor­dan man kø­ber en indeks­fond. Det er jo ik­ke ra­ketvi­den­skab. Det kan de så­mænd godt selv fin­de ud af. El­ler de kun­ne si­ge til ka­pi­tal­for­val­te­ren, at de skal hol­de sig fra ak­tivt for­val­te­de fon­de. De spa­re­de omkost­ninger kom­mer så mod­ta­ge­re af fon­dens ud­de­lin­ger til go­de,” si­ger han.

Høje omkostninger

Det er den sær­li­ge om­kost­nings­struk­tur i ban­ker­nes in­ve­ste­rings­pro­duk­ter, der gør, at det for be­sty­rel­ses­med­lem­mer uden sær­lig fi­nan­si­el for­stå­el­se kan væ­re svært at gen­nem­skue, at fon­den kom­mer til at be­ta­le dob­belt. Ban­kens for­mu­eple­je­ge­byr for hjæl­pen til at væl­ge kon­kre­te in­ve­ste­rings­be­vi­ser frem­går ty­de­ligt i de fle­ste års­regn­ska­ber. Det lig­ger ty­pisk på om­kring 100.000 kr. Men der­næst ri­si­ke­rer fon­de­ne at be­ta­le for rå­d­giv­nin­gen end­nu en gang i sel­ve investeringsbeviset.

Det sker i form af en år­lig om­kost­ning i pro­cent, som modreg­nes i det en­kel­te års af­kast på vær­di­pa­pi­rer­ne i den på­gæl­den­de in­ve­ste­rings­pak­ke. Og­så selv om fon­dens investerings­råd­giver i ban­ken alt­så ik­ke gør en ak­tiv ind­sats for at ud­pe­ge de bed­ste investerings­afdelinger på mar­ke­det, men blot ta­ger kon­cer­nens eg­ne produkter.

I Van­fø­re­fon­den for­tæl­ler be­sty­rel­ses­med­lem og kas­se­rer Mo­gens Gy­de dog, at det er Van­føre­fonden selv, der har øn­sket investerings­beviser fra Dan­ske In­vest, men at Dan­ske Bank har age­ret rå­d­gi­ver i processen.

”Vi har i fle­re om­gan­ge om­lagt in­ve­ste­rings­po­li­tik­ken over de se­ne­re år, si­den jeg kom til for fi­re år si­den. Ser du på, hvad Dan­ske In­vest til­by­der, så fin­des der ik­ke et til­sva­ren­de ud­bud an­dre ste­der. Vi vil ha­ve la­vest mu­lig ri­si­ko til hø­jest mu­ligt af­kast, og til det for­mål har vi jo Dan­ske In­vest. Ud­bud­det i Syd­bank og Jy­ske Bank er ba­re ik­ke det sam­me, og vi fø­ler os me­get pro­fes­sio­nelt be­tjent i Dan­ske Bank,” si­ger Mo­gens Gy­de, der til­fø­jer, at man og­så er me­get om­kost­nings­be­vid­ste i Vanførefonden.

Det er ik­ke kun i Van­fø­re­fon­den, man kan se ten­den­sen til dy­re bank­løs­nin­ger, når fon­de­nes ka­pi­tal skal pla­ce­res og for­ren­tes. I Fa­mi­li­en He­de Ni­el­sens Fond har man et til­sva­ren­de sam­arbejde med Syd­bank. Og­så her er de­le af fon­dens ka­pi­tal pla­ce­ret i in­ve­ste­rings­be­vi­ser i ban­kens dat­ter­sel­skab Syd Invest.

”Vo­res de­po­ter fø­res i Syd­banks For­valt­nings­af­de­ling. Men vi lig­ger ik­ke ude­luk­ken­de i Syd­­­bank-pro­­duk­ter, men væl­ger lø­ben­de de pro­duk­ter, vi fin­der bedst. In­ve­ste­rings­pro­duk­ter væl­ges af fon­dens for­mand­skab i sam­råd med for­skel­li­ge rå­d­gi­ve­re, bå­de Syd­bank og an­dre,” for­tæl­ler fon­dens for­mand, Pe­ter Sven Sø­ren­sen, som til­fø­jer, at han er til­freds med af­ka­stet i Syd­bank. Han øn­sker ik­ke at op­ly­se, hvor stor en del af for­mu­en, der lig­ger i investe­rings­beviser i Syd In­vest el­ler i hvil­ke kon­kre­te investeringsafdelinger.

Dan­marks Fon­de har set in­ve­ste­rin­ger­ne i et ud­pluk af ik­ke-er­hvervs­dri­ven­­de fon­de, og her ser det ud til, at pro­blem­stil­lin­gen duk­ker op of­te. Ban­ker­ne an­be­fa­ler fon­de­ne de­res eg­ne in­ve­ste­rings­be­vi­ser, som alt­så fø­rer til stør­re ind­tje­ning for ban­ken selv. Men fle­re af fon­de­ne har ik­ke øn­sket at ta­le om den problemstilling.

Der bli­ver en god an­led­ning til at genover­ve­je si­tu­a­tion, når der den før­ste juli i år kom­mer lov­giv­ning på om­rå­det med ind­førs­len af de nye MIFID II reg­ler for at be­skyt­te pri­va­te in­ve­sto­rer mod dob­belt­ge­by­rer. Kon­kret be­ty­der den nye lov et for­bud mod, at ban­ker­ne og ka­pi­tal­for­val­ter­ne bå­de må mod­ta­ge be­ta­ling fra kun­den i form af ple­je­ge­by­ret og der­ef­ter mod­ta­ge pro­vi­sio­ner fra de in­ve­ste­rings­for­e­nin­ger el­ler an­dre in­ve­ste­rings­pro­duk­ter, der bli­ver købt. Dob­belt­ge­by­rer­ne bli­ver med an­dre ord ulov­li­ge i for­hold til pri­va­te investorer.

Billigere løsninger

Men det er i sig selv og­så et pro­blem, hvis fon­de­ne ik­ke får pla­ce­ret de­res pen­ge, hvor de bli­ver for­ren­tet bedst. Når bå­de rå­d­giv­ning­sy­del­sen og in­ve­ste­rings­pro­duk­ter­ne ud­by­des af sam­me fi­nan­si­el­le kon­cern er det et tegn på, at det hen­syn ik­ke er va­re­ta­get bedst muligt.

Et an­det pro­blem er, at det set fra en pro­fes­sio­nel in­ve­stors syns­punkt ge­ne­relt er alt for hø­je om­kost­nin­ger i ban­ker­nes eg­ne pro­duk­ter i for­hold til bil­li­ge­re in­ve­ste­rings­pro­duk­ter som de så­kald­te ETF’er og­så kal­det in­deks­for­e­nin­ger. De om­kost­nings­ef­fek­ti­ve ETF’er er for ti­den gan­ske po­pu­læ­re i bå­de Eu­ro­pa og USA – net­op pga. de­res me­get la­ve om­kost­nin­ger. Men hel­ler ik­ke dis­se an­be­fa­les af ban­ker­ne, når de al­ler­helst ser de­res eg­ne pro­duk­ter bli­ve valgt, på­pe­ger di­rek­tør og rå­d­gi­ver Ru­ne Wa­ge­nitz Sø­ren­sen i det uaf­hæn­gi­ge for­mu­eple­je­sel­skab Miranova.

”Der fin­des nog­le re­strik­tio­ner for, hvor­dan dis­se fon­de må pla­ce­re de­res pen­ge. Men når det er sagt, så kan man sag­tens in­ve­ste­re i bil­li­ge­re in­ve­ste­rings­af­de­lin­ger og få de af­kast, de kan le­ve­re. Dan­ske in­ve­ste­rings­for­e­nin­ger er of­te en me­get dyr løs­ning, og in­ve­ste­rer man kun i dem går man glip af af­kast. Det kan let bli­ve en pro­cent i mi­stet af­kast hvert år. Der lig­ger et kæm­pe ufor­løst po­ten­ti­a­le for rig­tigt man­ge af de her fon­de. Hvis de be­gynd­te at in­ve­ste­re i ek­sem­pel­vis bil­li­ge ETF-fon­­de, så vil­le de få et me­get hø­je­re af­kast. Og reg­ler­ne til­la­der det fak­tisk i dag, selv om for­valt­nings­af­de­lin­ger­ne i ban­ker­ne må­ske si­ger no­get an­det. Men de skal jo og­så tje­ne pen­ge på det her,” si­ger han.

De bil­li­ge ETF’er ko­ster helt ned til 0,1 pro­cent i år­li­ge om­kost­nin­ger. Men ser man på de in­ve­ste­rings­af­de­lin­ger som ek­sem­pel­vis Van­fø­re­fon­den har få­et i Dan­ske In­vest, lig­ger in­gen af dem un­der en pro­cent år­ligt. En af in­ve­ste­rings­af­de­lin­ger­ne ko­ster helt op til to pro­cent år­ligt – alt­så ty­ve gan­ge me­re end de bil­lig­ste ETF’er. Med an­dre ord kun­ne fon­den spa­re et mil­li­onbe­løb hvert ene­ste år på at in­ve­ste­re bil­li­ge­re. Det skal ses i for­hold til Van­fø­re­fon­dens ud­de­lings­ni­veau på godt seks mil­li­o­ner kroner.

”Vi vur­de­rer jævn­lig hvil­ke in­ve­ste­rings­u­ni­ver­ser, som gi­ver bedst me­ning for vo­res inve­sto­rer. Dan­ske In­vest in­ve­ste­rings­for­e­nings­af­de­lin­ger er for­val­tet af man­ge for­skel­li­ge porte­føl­je­rådgivere. Eva­lu­e­ring og æn­dring af dis­se po­r­te­føl­je­rå­d­gi­ve­re fo­re­går in­de i de en­kel­te Dan­ske In­vest-af­­de­lin­­ger, uden at vo­re in­ve­sto­rer be­hø­ver at sæl­ge de­res be­hold­nin­ger. Der­med er Dan­ske In­vest en ef­fek­tiv ind­pak­ning for man­ge af vo­res in­ve­sto­rer,” skri­ver di­rek­tør i Dan­ske In­vest, Mor­ten Ra­sten i en mail, hvor han og­så på­pe­ger, at Dan­ske In­vest er blandt de bed­ste in­ve­ste­rings­for­e­nin­ger i Danmark.

Men der­med ser han bort fra mas­ser af an­dre in­ter­na­tio­na­le in­ve­ste­rings­af­de­lin­ger, der er bå­de bil­li­ge­re og bed­re end Dan­ske In­vest (se evt. fak­ta­boks og ta­bel).

Professor: Dyrt at købe obligationer i investeringsforeninger

Der kan og­så rej­ses tvivl om an­dre an­be­fa­lin­ger fra Dan­ske Bank. Iføl­ge den se­ne­ste års­rap­port fra Van­fø­re­fon­den har man net­op om­lagt he­le den del af ka­pi­ta­len, der var i ob­liga­tio­ner. Før hav­de Van­fø­re­fon­den in­ve­ste­ret di­rek­te i 19 for­skel­li­ge realkredit­obligationer. Det er net­op en me­get bil­lig må­de at eje ob­liga­tio­ner på. Men i 2015 blev al­le ob­liga­tio­ner­ne solgt for i ste­det at kø­be ob­liga­tio­ner, der er pak­ket i in­ve­ste­rings­be­vi­ser i Dan­ske Invest.

”Det er sket for­di, vi ik­ke læn­ge­re øn­ske­de at føl­ge med i en­kel­te pa­pi­rer, men ha­ve for­de­len af at om­læg­ge dem til én for­e­ning, hvor vi og­så får la­ve­re om­kost­nin­ger. Det er sket i sam­ar­bejde med vo­res rå­d­gi­ve­re i Dan­ske Bank, men det er be­sty­rel­sen, der har ta­get beslut­ning­en,” for­tæl­ler Mo­gens Gy­de fra Vanførefonden.

Men det stri­der imod nor­mal in­ve­ste­rings­te­o­ri. Før­en­de dan­ske in­ve­ste­rings­eks­per­ter har man­ge gan­ge på­pe­get, at det slet ik­ke kan be­ta­le sig at bru­ge en in­ve­ste­rings­for­e­ning, hvis man vil eje ob­liga­tio­ner. Der er in­gen som helst grund til at di­ver­si­fi­ce­re og bru­ge investe­rings­afdelinger ved helt al­min­de­li­ge ob­liga­tions­in­ve­ste­rin­ger. Det gav­ner kun ban­ken, på­pe­ger pro­fes­sor i fi­nan­si­e­ring Car­sten Tanggaard:

”Nu ved jeg ik­ke, om man som stør­re in­ve­stor får ra­bat­ter, an­dre ik­ke får, men det er en dyr løs­ning, som jeg ik­ke vil­le an­be­fa­le. Jeg vil­le væ­re be­kym­ret, hvis min nye ka­pi­tal­for­val­ter star­te­de med at sæl­ge mi­ne il­lik­vi­de ob­liga­tio­ner for at kø­be de sam­me ob­liga­tio­ner som et in­ve­ste­rings­be­vis,” si­ger han.

Banker anbefaler egne investeringsprodukter

(mil­li­o­ner kroner)

 Ud­de­lin­gerKa­pi­talBankPla­ce­ret i ban­kens eg­ne investeringsprodukter
Gros­se­rer LF Foghts Fond8,2220Dan­ske Bank25
Fa­mi­li­en He­de Ni­el­sens Fond6,3240Syd­bankØn­sker ej oplyse
Kir­sten & Fred­dy Jo­han­sens Fond2,8233Nor­deaN.a.
Van­fø­re­fon­den6,4125Dan­ske Bank112
Knud & Dag­ny Gad An­d­re­sens Fond5144Dan­ske Bank29
Da­ni­scos Medarbejderfond1,348Dan­ske Bank13
Per­nod Ri­chard Den­mark A/S Medarbejderfond0,720Dan­ske Bank19
Mio. kr.30,71.030198
Kil­de: fon­de­nes års­rap­por­ter 2015

Dyre Investeringsafdelinger i Danske Invest

Ek­semp­ler på in­ve­ste­rings­pro­duk­ter, Dan­ske Bank an­be­fa­ler fondene

 År­li­ge om­kost­nin­ger (ÅOP)Rank hos Mor­nings­tarÅr­ligt af­kast i ti år
Dan­ske In­vest Europa1,65%710,76%
Dan­ske In­vest Østeuropa2,01%37-0,67%
Dan­ske In­vest Emer­ging Markets1,20%401,50%
Dan­ske In­vest Nye Mar­ke­der Obl.1,30%430,37%
Dan­ske In­vest Eu­ro­pa, Højt Udbytte1,76%371,86%
Dan­ske In­vest Fokus1,73%231,10%
Dan­sek In­vest Eu­ro, Højt Ud­byt­te Obl. 1,29%10-0,83%
Kil­de: Morningstar
No­te: DI EM er 5 års år­ligt af­kast og DI Eu­ro HY over 3 år

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Sådan placeres fondenes kapital

Det kan væ­re en vi­den­skab i sig selv at fin­de de bed­ste in­ve­ste­rings­af­de­lin­ger på ak­tier og obli­gationer. Der­for fin­des der ana­ly­se­bu­reau­er, som ka­te­go­ri­se­rer tu­sind­vis af de investerings­­afde­linger, der fin­des på glo­balt plan. Ek­sem­pel­vis Morningstar.

Mor­nings­tar gi­ver fem stjer­ner til de bed­ste in­ve­ste­rings­af­de­lin­ger i de­res kate­gori. Det kun­ne ek­sem­pel­vis væ­re ka­te­go­ri­en 'eu­ro­pæ­i­ske ak­tier'. Af­de­lin­ger­ne bli­ver sam­ti­dig op­li­stet ef­ter, hvor godt de kla­rer det i de­res egen ka­te­go­ri. Her ses det i vo­res ta­bel, at man­ge af Dan­ske In­ve­sts af­de­lin­ger ek­sem­pel­vis lig­ger la­ve­re end 50 i de­res ka­te­go­ri. Det be­ty­der, at der med an­dre ord er 49 an­dre af­de­lin­ger el­ler fle­re for 'eu­ro­pæ­i­ske ak­tier', som har kla­ret sig bedre.

Op­ti­mal po­r­te­føl­je­te­o­ri vil der­for al­drig væ­re 'kun' at væl­ge in­ve­ste­rings­af­de­lin­ger fra en spe­ci­fik bank – men at kø­be de bed­ste pro­dukter i hver ka­te­go­ri. El­ler gå ef­ter de bil­lig­ste af­de­lin­ger (ETF’er), som pro­fes­sor Car­sten Tang­gaard anbefaler.

Skri­bent

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her: