Tvivlsom rådgivning koster dyrt for danske fonde

En række danske fonde får tilsyneladende så dårlig rådgivning af deres bank, at de både går glip af afkast, men også betaler alt for meget i omkostninger. Meget tyder nemlig på, at bankerne først tager penge for uvildig rådgivning, men ender med at anbefale deres egne investeringsprodukter, som de derefter igen tjener penge på. ”Man må forvente at fondene selv sørger for, at bankerne ikke tilgodeser sig selv,” siger professor Carsten Tanggaard.

Penge op af lommen

Selv om det sik­kert fø­les me­re trygt, er det ik­ke uden ri­si­ko at over­la­de for­valt­nin­gen af fle­re hund­re­de mil­li­o­ner kro­ner i fond­s­ka­pi­tal til en bank. Der fin­des nem­lig ek­semp­ler på, at dan­ske fon­de en­der med at be­ta­le dob­bel­te om­kost­nin­ger til banken.

Det vi­ser Dan­marks Fon­des gen­nem­gang af en ræk­ke al­men­nyt­ti­ge fon­des regn­ska­ber. I fle­re til­fæl­de har fon­de ind­gå­et in­ve­ste­rings­af­ta­ler med de­res bank, som be­ty­der, at de en­der med at kom­me til at be­ta­le for rå­d­giv­nin­gen to gan­ge. End­da en ik­ke sær­ligt uvil­dig én af slagsen.

Sa­gens ker­ne er, at ban­ker­ne ta­ger sig be­talt for at hjæl­pe de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­de med at in­ve­ste­re de­res for­mue i de bed­ste in­ve­ste­rings­pro­duk­ter på mar­ke­det. Men of­te en­der det med, at ban­ker­ne blot an­be­fa­ler bank­kon­cer­nens eg­ne pro­duk­ter, hvori der ind­går end­nu et ge­byr for investeringsrådgivning.

”Jeg er ik­ke i tvivl om, at man­ge min­dre fon­de en­der med at be­ta­le dob­bel­te om­kost­nin­ger i ban­ken. Det gjor­de vi og­så i en år­ræk­ke, ind­til vi fik hjælp fra en ek­stern og uaf­hæn­gig inve­ste­ringsrådgiver, der hav­de kend­skab til de struk­tu­rer i ban­ker­ne. Det be­ty­der, at vi i dag har la­vet en ny af­ta­le med Dan­ske Bank, hvor de er for­plig­tet til selv at sør­ge for, vi kun be­ta­ler én gang for rå­d­giv­nin­gen. Der er me­get for­skel­lig gen­nem­sig­tig­hed i ban­ker­ne på det­te om­råde, og dem hvor vi ik­ke kan få ind­sigt i struk­tu­rer­ne fra­væl­ger vi at sam­ar­bej­de med,” si­ger be­sty­rel­ses­for­mand Cas­per Molt­ke-Leth i Knud & Dag­ny Gad An­d­re­sens Fond, der nu råd­gives af SEB og Dan­ske Bank.

For ik­ke nok med, at fon­de­ne en­der med at be­ta­le to gan­ge for rå­d­giv­nin­gen, så er den iføl­ge inve­steringseksperter fak­tisk ik­ke ret me­get værd, når ban­ker­ne ik­ke fin­der de bed­ste inve­ste­ringsprodukter på mar­ke­det, men i ste­det an­be­fa­ler de­res eg­ne pro­duk­ter. For de dan­ske bank­kon­cer­ners in­ve­ste­rings­pro­duk­ter er of­te ik­ke blandt de bed­ste portefølje­produkter, der gi­ver de hø­je­ste af­kast på mar­ke­det el­ler for den sags skyld er kon­kur­ren­ce­dyg­ti­ge på om­kost­ningerne. Om­kost­nin­ger, der ty­pisk be­lø­ber sig til mil­li­o­ner af kro­ner hvert år for fondene.

En gen­nem­gang af syv fon­de vi­ser, at der ale­ne i det­te ud­pluk af fon­de er ta­le om godt en milli­ard i fond­s­ka­pi­tal, som ban­ker­ne for­val­ter i de syv fon­de, men og­så at der så ef­ter­føl­gen­de bli­ver be­talt alt for dy­re og dob­bel­te om­kost­nin­ger af 200 mio. fondskroner.

Et ek­sem­pel er Van­fø­re­fon­den, der er stif­tet i 1955 af tid­li­ge­re stats­mi­ni­ster Vig­go Kamp­mann. Fon­den har ind­gå­et en af­ta­le med Dan­ske Banks for­valt­nings­sel­skab Dan­ske Forvalt­ning, og oven i det en af­ta­le med Dan­ske Bank As­set Ma­na­ge­ment om at for­val­te fon­dens for­mue. Af­ta­len be­ty­der, at Dan­ske Bank ta­ger godt hund­re­de tu­sind kro­ner hvert år for at sør­ge for, at fon­dens ka­pi­tal på godt 125 mio. kr. vok­ser mest mu­ligt – alt­så ved at fin­de de bed­ste investeringsafdelinger.

Men iføl­ge Van­fø­re­fon­dens se­ne­ste års­rap­port er stort set al­le pen­ge­ne hav­net i Dan­ske Banks kon­cer­n­for­bund­ne Dan­ske In­vest. Ud af de 125 mio. kr. lig­ger 112 mio. kr. i investerings­af­delinger i Dan­ske In­ve­sts in­ve­ste­rings­pak­ker, hvor der yder­li­ge­re er om­kost­nin­ger i hver in­ve­ste­rings­af­de­ling for mindst 1,2 pro­cent år­ligt el­ler hø­je­re af­hæn­gigt af den en­kel­te ty­pe af­de­ling. Så ud over de hund­re­de tu­sin­de, som fon­den først be­ta­ler for at få rå­d­giv­ning om for­valt­ning af for­mu­en, kan Dan­ske Bank alt­så og­så læg­ge en me­re skjult ind­tje­ning på et par mil­li­o­ner oven i og der­ved alt­så inkas­se­re pen­ge for rå­d­giv­ning to gange.

Den ek­stra be­ta­ling er en gen­nem­snit­lig om­kost­nings­pro­cent på om­kring 1,5 pro­cent af 112 mio. kr. – alt­så 1,7 mio. kr., som el­lers kun­ne væ­re brugt til ek­stra ud­de­lin­ger fra fon­den. Det kan væ­re et pro­blem, me­ner pro­fes­sor i fi­nan­si­e­ring ved Aar­hus Uni­ver­si­tet, Car­sten Tanggaard.

”Hvor­for sæt­tes pen­ge­ne i ban­kens egen in­ve­ste­rings­for­e­ning? Hvor godt bli­ver pen­ge­ne så for­val­tet? Det gi­ver fle­re pro­blem­stil­lin­ger. Først og frem­mest fin­des rig­tig man­ge indeks­fonde med me­get la­ve om­kost­nin­ger. Jeg har end­nu ik­ke set no­get der ty­der på, at selv inve­ste­ringsafdelinger for pro­fes­sio­nel­le kan tje­ne de­res om­kost­nin­ger ind ved ak­tiv for­valt­ning af børsno­te­re­de vær­di­pa­pi­rer. Fon­de­ne kun­ne som pro­fes­sio­nel­le in­ve­sto­rer stå sig ved at spa­re ud­gif­ter­ne til dy­re ka­pi­tal­for­val­te­re og sæt­te sig ind i, hvor­dan man kø­ber en indeks­fond. Det er jo ik­ke ra­ketvi­den­skab. Det kan de så­mænd godt selv fin­de ud af. El­ler de kun­ne si­ge til ka­pi­tal­for­val­te­ren, at de skal hol­de sig fra ak­tivt for­val­te­de fon­de. De spa­re­de omkost­ninger kom­mer så mod­ta­ge­re af fon­dens ud­de­lin­ger til go­de,” si­ger han.

Høje omkostninger

Det er den sær­li­ge om­kost­nings­struk­tur i ban­ker­nes in­ve­ste­rings­pro­duk­ter, der gør, at det for be­sty­rel­ses­med­lem­mer uden sær­lig fi­nan­si­el for­stå­el­se kan væ­re svært at gen­nem­skue, at fon­den kom­mer til at be­ta­le dob­belt. Ban­kens for­mu­eple­je­ge­byr for hjæl­pen til at væl­ge kon­kre­te in­ve­ste­rings­be­vi­ser frem­går ty­de­ligt i de fle­ste års­regn­ska­ber. Det lig­ger ty­pisk på om­kring 100.000 kr. Men der­næst ri­si­ke­rer fon­de­ne at be­ta­le for rå­d­giv­nin­gen end­nu en gang i sel­ve investeringsbeviset.

Det sker i form af en år­lig om­kost­ning i pro­cent, som modreg­nes i det en­kel­te års af­kast på vær­di­pa­pi­rer­ne i den på­gæl­den­de in­ve­ste­rings­pak­ke. Og­så selv om fon­dens investerings­råd­giver i ban­ken alt­så ik­ke gør en ak­tiv ind­sats for at ud­pe­ge de bed­ste investerings­afdelinger på mar­ke­det, men blot ta­ger kon­cer­nens eg­ne produkter.

I Van­fø­re­fon­den for­tæl­ler be­sty­rel­ses­med­lem og kas­se­rer Mo­gens Gy­de dog, at det er Van­føre­fonden selv, der har øn­sket investerings­beviser fra Dan­ske In­vest, men at Dan­ske Bank har age­ret rå­d­gi­ver i processen.

”Vi har i fle­re om­gan­ge om­lagt in­ve­ste­rings­po­li­tik­ken over de se­ne­re år, si­den jeg kom til for fi­re år si­den. Ser du på, hvad Dan­ske In­vest til­by­der, så fin­des der ik­ke et til­sva­ren­de ud­bud an­dre ste­der. Vi vil ha­ve la­vest mu­lig ri­si­ko til hø­jest mu­ligt af­kast, og til det for­mål har vi jo Dan­ske In­vest. Ud­bud­det i Syd­bank og Jy­ske Bank er ba­re ik­ke det sam­me, og vi fø­ler os me­get pro­fes­sio­nelt be­tjent i Dan­ske Bank,” si­ger Mo­gens Gy­de, der til­fø­jer, at man og­så er me­get om­kost­nings­be­vid­ste i Vanførefonden.

Det er ik­ke kun i Van­fø­re­fon­den, man kan se ten­den­sen til dy­re bank­løs­nin­ger, når fon­de­nes ka­pi­tal skal pla­ce­res og for­ren­tes. I Fa­mi­li­en He­de Ni­el­sens Fond har man et til­sva­ren­de sam­arbejde med Syd­bank. Og­så her er de­le af fon­dens ka­pi­tal pla­ce­ret i in­ve­ste­rings­be­vi­ser i ban­kens dat­ter­sel­skab Syd Invest.

”Vo­res de­po­ter fø­res i Syd­banks For­valt­nings­af­de­ling. Men vi lig­ger ik­ke ude­luk­ken­de i Syd­­bank-pro­duk­ter, men væl­ger lø­ben­de de pro­duk­ter, vi fin­der bedst. In­ve­ste­rings­pro­duk­ter væl­ges af fon­dens for­mand­skab i sam­råd med for­skel­li­ge rå­d­gi­ve­re, bå­de Syd­bank og an­dre,” for­tæl­ler fon­dens for­mand, Pe­ter Sven Sø­ren­sen, som til­fø­jer, at han er til­freds med af­ka­stet i Syd­bank. Han øn­sker ik­ke at op­ly­se, hvor stor en del af for­mu­en, der lig­ger i investe­rings­beviser i Syd In­vest el­ler i hvil­ke kon­kre­te investeringsafdelinger.

Dan­marks Fon­de har set in­ve­ste­rin­ger­ne i et ud­pluk af ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­de, og her ser det ud til, at pro­blem­stil­lin­gen duk­ker op of­te. Ban­ker­ne an­be­fa­ler fon­de­ne de­res eg­ne in­ve­ste­rings­be­vi­ser, som alt­så fø­rer til stør­re ind­tje­ning for ban­ken selv. Men fle­re af fon­de­ne har ik­ke øn­sket at ta­le om den problemstilling.

Der bli­ver en god an­led­ning til at genover­ve­je si­tu­a­tion, når der den før­ste juli i år kom­mer lov­giv­ning på om­rå­det med ind­førs­len af de nye MIFID II reg­ler for at be­skyt­te pri­va­te in­ve­sto­rer mod dob­belt­ge­by­rer. Kon­kret be­ty­der den nye lov et for­bud mod, at ban­ker­ne og ka­pi­tal­for­val­ter­ne bå­de må mod­ta­ge be­ta­ling fra kun­den i form af ple­je­ge­by­ret og der­ef­ter mod­ta­ge pro­vi­sio­ner fra de in­ve­ste­rings­for­e­nin­ger el­ler an­dre in­ve­ste­rings­pro­duk­ter, der bli­ver købt. Dob­belt­ge­by­rer­ne bli­ver med an­dre ord ulov­li­ge i for­hold til pri­va­te investorer.

Billigere løsninger

Men det er i sig selv og­så et pro­blem, hvis fon­de­ne ik­ke får pla­ce­ret de­res pen­ge, hvor de bli­ver for­ren­tet bedst. Når bå­de rå­d­giv­ning­sy­del­sen og in­ve­ste­rings­pro­duk­ter­ne ud­by­des af sam­me fi­nan­si­el­le kon­cern er det et tegn på, at det hen­syn ik­ke er va­re­ta­get bedst muligt.

Et an­det pro­blem er, at det set fra en pro­fes­sio­nel in­ve­stors syns­punkt ge­ne­relt er alt for hø­je om­kost­nin­ger i ban­ker­nes eg­ne pro­duk­ter i for­hold til bil­li­ge­re in­ve­ste­rings­pro­duk­ter som de så­kald­te ETF’er og­så kal­det in­deks­for­e­nin­ger. De om­kost­nings­ef­fek­ti­ve ETF’er er for ti­den gan­ske po­pu­læ­re i bå­de Eu­ro­pa og USA – net­op pga. de­res me­get la­ve om­kost­nin­ger. Men hel­ler ik­ke dis­se an­be­fa­les af ban­ker­ne, når de al­ler­helst ser de­res eg­ne pro­duk­ter bli­ve valgt, på­pe­ger di­rek­tør og rå­d­gi­ver Ru­ne Wa­ge­nitz Sø­ren­sen i det uaf­hæn­gi­ge for­mu­eple­je­sel­skab Miranova.

”Der fin­des nog­le re­strik­tio­ner for, hvor­dan dis­se fon­de må pla­ce­re de­res pen­ge. Men når det er sagt, så kan man sag­tens in­ve­ste­re i bil­li­ge­re in­ve­ste­rings­af­de­lin­ger og få de af­kast, de kan le­ve­re. Dan­ske in­ve­ste­rings­for­e­nin­ger er of­te en me­get dyr løs­ning, og in­ve­ste­rer man kun i dem går man glip af af­kast. Det kan let bli­ve en pro­cent i mi­stet af­kast hvert år. Der lig­ger et kæm­pe ufor­løst po­ten­ti­a­le for rig­tigt man­ge af de her fon­de. Hvis de be­gynd­te at in­ve­ste­re i ek­sem­pel­vis bil­li­ge ETF-fon­de, så vil­le de få et me­get hø­je­re af­kast. Og reg­ler­ne til­la­der det fak­tisk i dag, selv om for­valt­nings­af­de­lin­ger­ne i ban­ker­ne må­ske si­ger no­get an­det. Men de skal jo og­så tje­ne pen­ge på det her,” si­ger han.

De bil­li­ge ETF’er ko­ster helt ned til 0,1 pro­cent i år­li­ge om­kost­nin­ger. Men ser man på de in­ve­ste­rings­af­de­lin­ger som ek­sem­pel­vis Van­fø­re­fon­den har få­et i Dan­ske In­vest, lig­ger in­gen af dem un­der en pro­cent år­ligt. En af in­ve­ste­rings­af­de­lin­ger­ne ko­ster helt op til to pro­cent år­ligt – alt­så ty­ve gan­ge me­re end de bil­lig­ste ETF’er. Med an­dre ord kun­ne fon­den spa­re et mil­li­onbe­løb hvert ene­ste år på at in­ve­ste­re bil­li­ge­re. Det skal ses i for­hold til Van­fø­re­fon­dens ud­de­lings­ni­veau på godt seks mil­li­o­ner kroner.

”Vi vur­de­rer jævn­lig hvil­ke in­ve­ste­rings­u­ni­ver­ser, som gi­ver bedst me­ning for vo­res inve­sto­rer. Dan­ske In­vest in­ve­ste­rings­for­e­nings­af­de­lin­ger er for­val­tet af man­ge for­skel­li­ge porte­føl­je­rådgivere. Eva­lu­e­ring og æn­dring af dis­se po­r­te­føl­je­rå­d­gi­ve­re fo­re­går in­de i de en­kel­te Dan­ske In­vest-af­de­lin­ger, uden at vo­re in­ve­sto­rer be­hø­ver at sæl­ge de­res be­hold­nin­ger. Der­med er Dan­ske In­vest en ef­fek­tiv ind­pak­ning for man­ge af vo­res in­ve­sto­rer,” skri­ver di­rek­tør i Dan­ske In­vest, Mor­ten Ra­sten i en mail, hvor han og­så på­pe­ger, at Dan­ske In­vest er blandt de bed­ste in­ve­ste­rings­for­e­nin­ger i Danmark.

Men der­med ser han bort fra mas­ser af an­dre in­ter­na­tio­na­le in­ve­ste­rings­af­de­lin­ger, der er bå­de bil­li­ge­re og bed­re end Dan­ske In­vest (se evt. fak­ta­boks og ta­bel).

Professor: Dyrt at købe obligationer i investeringsforeninger

Der kan og­så rej­ses tvivl om an­dre an­be­fa­lin­ger fra Dan­ske Bank. Iføl­ge den se­ne­ste års­rap­port fra Van­fø­re­fon­den har man net­op om­lagt he­le den del af ka­pi­ta­len, der var i ob­liga­tio­ner. Før hav­de Van­fø­re­fon­den in­ve­ste­ret di­rek­te i 19 for­skel­li­ge realkredit­obligationer. Det er net­op en me­get bil­lig må­de at eje ob­liga­tio­ner på. Men i 2015 blev al­le ob­liga­tio­ner­ne solgt for i ste­det at kø­be ob­liga­tio­ner, der er pak­ket i in­ve­ste­rings­be­vi­ser i Dan­ske Invest.

”Det er sket for­di, vi ik­ke læn­ge­re øn­ske­de at føl­ge med i en­kel­te pa­pi­rer, men ha­ve for­de­len af at om­læg­ge dem til én for­e­ning, hvor vi og­så får la­ve­re om­kost­nin­ger. Det er sket i sam­ar­bejde med vo­res rå­d­gi­ve­re i Dan­ske Bank, men det er be­sty­rel­sen, der har ta­get beslut­ning­en,” for­tæl­ler Mo­gens Gy­de fra Vanførefonden.

Men det stri­der imod nor­mal in­ve­ste­rings­te­o­ri. Før­en­de dan­ske in­ve­ste­rings­eks­per­ter har man­ge gan­ge på­pe­get, at det slet ik­ke kan be­ta­le sig at bru­ge en in­ve­ste­rings­for­e­ning, hvis man vil eje ob­liga­tio­ner. Der er in­gen som helst grund til at di­ver­si­fi­ce­re og bru­ge investe­rings­afdelinger ved helt al­min­de­li­ge ob­liga­tions­in­ve­ste­rin­ger. Det gav­ner kun ban­ken, på­pe­ger pro­fes­sor i fi­nan­si­e­ring Car­sten Tanggaard:

”Nu ved jeg ik­ke, om man som stør­re in­ve­stor får ra­bat­ter, an­dre ik­ke får, men det er en dyr løs­ning, som jeg ik­ke vil­le an­be­fa­le. Jeg vil­le væ­re be­kym­ret, hvis min nye ka­pi­tal­for­val­ter star­te­de med at sæl­ge mi­ne il­lik­vi­de ob­liga­tio­ner for at kø­be de sam­me ob­liga­tio­ner som et in­ve­ste­rings­be­vis,” si­ger han.

Banker anbefaler egne investeringsprodukter

(mil­li­o­ner kroner)

 Ud­de­lin­gerKa­pi­talBankPla­ce­ret i ban­kens eg­ne investeringsprodukter
Gros­se­rer LF Foghts Fond8,2220Dan­ske Bank25
Fa­mi­li­en He­de Ni­el­sens Fond6,3240Syd­bankØn­sker ej oplyse
Kir­sten & Fred­dy Jo­han­sens Fond2,8233Nor­deaN.a.
Van­fø­re­fon­den6,4125Dan­ske Bank112
Knud & Dag­ny Gad An­d­re­sens Fond5144Dan­ske Bank29
Da­ni­scos Medarbejderfond1,348Dan­ske Bank13
Per­nod Ri­chard Den­mark A/S Medarbejderfond0,720Dan­ske Bank19
Mio. kr.30,71.030198
Kil­de: fon­de­nes års­rap­por­ter 2015

Dyre Investeringsafdelinger i Danske Invest

Ek­semp­ler på in­ve­ste­rings­pro­duk­ter, Dan­ske Bank an­be­fa­ler fondene

 År­li­ge om­kost­nin­ger (ÅOP)Rank hos Mor­nings­tarÅr­ligt af­kast i ti år
Dan­ske In­vest Europa1,65%710,76%
Dan­ske In­vest Østeuropa2,01%37-0,67%
Dan­ske In­vest Emer­ging Markets1,20%401,50%
Dan­ske In­vest Nye Mar­ke­der Obl.1,30%430,37%
Dan­ske In­vest Eu­ro­pa, Højt Udbytte1,76%371,86%
Dan­ske In­vest Fokus1,73%231,10%
Dan­sek In­vest Eu­ro, Højt Ud­byt­te Obl. 1,29%10-0,83%
Kil­de: Morningstar
No­te: DI EM er 5 års år­ligt af­kast og DI Eu­ro HY over 3 år

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

spot_img

Sådan placeres fondenes kapital

Det kan være en videnskab i sig selv at finde de bedste investeringsafdelinger på aktier og obli­gationer. Derfor findes der analysebureauer, som kategoriserer tusindvis af de investerings­­afde­linger, der findes på globalt plan. Eksempelvis Morningstar.

Morningstar giver fem stjerner til de bedste investeringsafdelinger i deres kate­gori. Det kunne eksempelvis være kategorien 'europæiske aktier'. Afdelingerne bliver samtidig oplistet efter, hvor godt de klarer det i deres egen kategori. Her ses det i vores tabel, at mange af Danske Invests afdelinger eksempelvis ligger lavere end 50 i deres kategori. Det betyder, at der med andre ord er 49 andre afdelinger eller flere for 'europæiske aktier', som har klaret sig bedre.

Optimal porteføljeteori vil derfor aldrig være 'kun' at vælge investeringsafdelinger fra en specifik bank – men at købe de bedste pro­dukter i hver kategori. Eller gå efter de billigste afdelinger (ETF’er), som professor Carsten Tanggaard anbefaler.

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer