Da statsminister Mette Frederiksen (S) lukkede Danmark ned den 11. marts, forlod fondenes medarbejdere deres fysiske arbejdspladser og loggede på hjemmefra.
Men hvad tager de med sig på den anden side af nedlukningen? Tuborgfondet, Realdania, Nordea-fonden og Bikubenfonden fortæller om friske arbejdsgange, nye erkendelser og gamle dyder.
Ikke mindst på den digitale front har de fire fonde rykket sig. Det er faktisk i meget høj grad muligt at lave filantropi, selvom man holder afstand til andre mennesker, viser erfaringen hele vejen rundt. Men det foregår ikke altid uden problemer.
“Da landet lukkede var det jo en live stresstest af, om vores digitale værktøjer virkede. Og vi bestod testen. Så krisen har vist os, at vi kan producere stort set det samme digitalt, som når vi sidder i samme rum,” siger sekretariatschef Peter Giacomello fra Tuborgfondet.
Nordea-fonden, Bikubenfonden og Realdania bekræfter tendensen, og administrerende direktør Jesper Nygård fra Realdania uddyber:
“Vi har haft samme oplevelse som de fleste andre administrative arbejdspladser: Nedlukningen er gået godt, og vi har holdt butikken fuldt kørende fra hjemmearbejdspladserne. Jeg vil skyde på, at vi har opretholdt 95 pct af vores produktion. Vi er selvfølgelig en forening med en hulens masse medlemsaktiviteter, hvor vi f.eks. tager ud og ser på gamle huse, og de aktiviteter har vi været nødt til at aflyse. Men alt andet har vi i store træk opretholdt,” siger Jesper Nygård.
Digitale møder med plads til forbedring
Selvom produktiviteten i alle fire fonde har været uden ophold, så har den lange periode med digitalt samarbejde til gengæld også tvunget fondene til nye erkendelser og friske arbejdsgange.
I Nordea-fonden gennemførte administrationen i løbet af de første uger efter nedlukningen dialog med 200 igangværende projekter om justeringer eller ændringer. Fonden sammensatte i den forbindelse en guide til videomøder for at hjælpe også de eksterne mødedeltagere.
“Så kunne alle bruge kræfter på indhold, ikke teknik, og vi kunne være en bedre sparringspartner for ansøgere såvel som støttemodtagere,” siger Tine Wickers, kommunikationschef i Nordea-fonden.
Det er også rigtig svært – dog ikke umuligt – at have meget kreative processer sammen på de her kanaler.
Jesper Nygård – administrerende direktør, Realdania
Også Realdania har udviklet nye vejledninger til at gennemføre videomøder. Men selvom møderne i store træk har fungeret godt, så peger Jesper Nygård på et område, hvor der stadig er plads til forbedring.
“Det kan være svært med den slags hybridmøder, hvor nogle deltagere sidder i samme rum, mens andre er med online. Hvordan sørger man for en ordentlig balance mellem deltagerne i rummet og deltagerne online? Her mangler vi at udvikle mødeledelsesværktøjer,” siger Jesper Nygård.
Selvom den digitale turboomstilling er lykkedes for fondene, så har den også understreget, at visse arbejdsgange er vanskelige at få til at fungere digitalt.
“Hvis du eksempelvis har møder, hvor du skal klappe nogle ting af, så er det meget nemt at holde et videomøde. Hvis du derimod skal have mitigeret nogle synspunkter og bragt folk sammen, som ikke allerede er det, så er fysiske møder langt bedre,” siger direktør Søren Kaare-Andersen fra Bikubenfonden.
Jesper Nygård fremhæver videre, at digitale møder ikke kan måle sig med fysiske, når det handler om at danne netværk og være kreativ.
“Det er ikke så svært at lave drift og fortsætte det, du har aftalt. Ikke så svært at videreudvikle kontakter med mennesker, du allerede kender. Men det er nærmest umuligt at nyudvikle netværk med mennesker, du ikke kender. Og det er også rigtig svært – dog ikke umuligt – at have meget kreative processer sammen på de her kanaler,” siger Jesper Nygård.
Nye arbejdsformer
Omvendt viser nedlukningen også, at videomøder kan bidrage med noget, som fysiske møder ikke kan.
I Tuborgfondet er medarbejderne f.eks. blevet opmærksom på en gevinst ved at holde videomøder med særligt nye, unge ansøgere. En gevinst som har fået fonden til at se de digitale møder som mere end blot en nødvendig erstatning af de fysiske møder, siger Peter Giacomello:
Vi arbejder rigtig meget sammen med unge på 16-30 år, og i forhold til dén målgruppe kan der måske yderligere være en skæv magtbalance.
Peter Giacomello – sekretariatschef, Tuborgfondet
“Det kan faktisk være mere i øjenhøjde at mødes online. Her kan ansøgerne pitche deres idé i et neutralt rum, frem for at de skal bruge hele dage på at tage til København og møde op på fremmed grund i pæne lokaler. Vi arbejder rigtig meget sammen med unge på 16-30 år, og i forhold til dén målgruppe kan der måske yderligere være en skæv magtbalance. Det kan være første gang, at de er i en fond, eller de kan blive nervøse for at skulle ind på andres domæne. At mødes online er en måde at løse op for tingene på,” siger Peter Giacomello.
Udover at omstille de indledende møder med ansøgere til video, så er fonden også nået frem til, at ‘calls’ og puljer er en særdeles velegnet filantropisk metode til fondens målgruppe.
“Med calls og puljer kan man jo pinpointe, hvad unges ønsker og behov er lige på et givet tidspunkt. Og vi har under nedlukningen set, at der for vores målgruppe kan ligge en enorm kraft i at arbejde på den måde. Så det er helt sikkert en arbejdsform, som vi overvejer at bruge strategisk i fremtiden,” siger Peter Giacomello.
I Nordea-fonden blev Facebook et vigtig værktøj for fondens sekretariat, der satte sig for at afprøve nye formater for videndeling og netværksdannelse.
“Vi fandt ud af, at der var mange digitale lavt-hængende frugter. Et af de mest oplagte er nok Facebook Live, hvor vi rådgiver om støttemuligheder primært for foreningsmålgruppen. Efter den første Live-session med to værter fra fonden spurgte vi os selv, ‘hvorfor har vi ikke prøvet det før – og hvornår skal vi gøre det igen?’” siger Tine Wickers.
Også Bikubenfonden har gjort sig erfaringer, som den vil undersøge nærmere i den kommende tid. Nedlukningen har f.eks. ført til et konkret samarbejde med en række andre fonde, nemlig Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Augustinus Fonden og Det Obelske Familiefond i projektet.
“I ‘Sammen om kunsten’ har flere forskellige fonde, der alle arbejder inden for kunstens område, stillet forskellige puljer til rådighed. Vi har ligeledes åbnet for ansøgninger, der relaterer sig til corona, i en af vores eksisterende ansøgningsrunder,” siger Søren Kaare-Andersen og understreger, at samarbejde med andre fonde er et arbejdsredskab, som fonden i fremtiden gerne vil benytte mere.
I Realdania har medarbejderne undervejs i nedlukningen holdt fast i en lang række traditioner fra arbejdspladsen – men nu med deltagelse via nettet – som eksempelvis fælles-yoga og fredagsbar for de interesserede.
Men selvom gamle traditioner er blevet videreført under nedlukningen, så peger de nye digitale værktøjer fremad. I løbet af efteråret vil Realdania derfor iværksætte en række eksperimenter, der mere systematisk skal undersøge potentialet i digitale arbejdsformer.
Det glæder Jesper Nygård sig til, for nedlukningen har én gang for alle bevist, at mennesker i meget høj grad er i stand til at omstille sig, mener han.
“I virkeligheden har nedlukningen på den vis været en fantastisk oplevelse. Dem der har sagt, at mennesket ikke er omstillingsparat og som siger, at vi ikke kan løse klimakrisen ved at gøre noget andet fra den ene dag til den anden, de kan ikke sige det samme efter corona. Mennesket har jo vist sig at være utrolig omstillingsparat. Fra den ene dag til den anden omlægger man sit arbejdsliv fra fysisk fremmøde til at være hjemmefra via Teams, Skype, Zoom, mail, telefon og så videre. Og det er jo på mange måder gået helt enestående godt,” slutter Jesper Nygård.
