Bikubenfonden, en af landets toneangivende fonde på det sociale område, har placeret penge i en række selskaber med alvorlige problemer på samvittigheden. Herunder et selskab, som er under efterforskning for brug af børnearbejde i USA.
Det viser en analyse af fondens investeringer, som Bikubenfonden selv har fået foretaget på tværs af alle aktivklasser.
"Det er sager om børnearbejde, dyrevelfærd og alvorlige miljøskader, som disse selskaber er relaterede til, så det er alvorlige områder," lyder det i analysen.
Bikubenfonden har ikke selv omtalt problemerne offentligt, og fonden offentliggør ikke de konkrete aktier og obligationer i investeringsporteføljen.
Til gengæld får Bikubenfonden årligt lavet en bæredygtighedsanalyse af sin portefølje, hvori en ekstern investeringsrådgiver måler aktieporteføljens påvirkning af klima og sociale forhold.
Bæredygtighedsanalysen bliver offentliggjort, og det er i denne 123 sider lange rapport, problemerne er omtalt.
Bikubenfonden foretager ligesom mange andre fonde og organisationer sine investeringer gennem kapitalforvaltere. Og blandt fondens private equity-investeringer finder man amerikanske Hearthside Food Solutions, som producerer og pakker fødevarer for kendte mærker som Cheerios og Cheetos.
Selskabet har ifølge analysen været involveret i 40 såkaldte ESG-relaterede hændelser. Med andre ord problemsager inden for miljøspørgsmål, sociale spørgsmål eller virksomhedsledelse.
"Hearthside Food er kun involveret i ESG-relaterede hændelser indenfor sociale og andre forhold. Indenfor disse to områder er det specielt børnearbejde, arbejdsmiljø og sikkerhed samt brud på international lovgivning," lyder i den seneste bæredygtighedsanalyse, som er fra april 2024.
Krænker FN's retningslinjer
Det amerikanske arbejdsministerium U.S. Department of Labor gennemfører i øjeblikket undersøgelser af Hearthside Food Solutions for ansættelse af børn under farlige arbejdsforhold.
I februar 2023 afslørede en artikel i New York Times en række lovovertrædelser i form af børnearbejde og farlige arbejdsforhold på fødevaregigantens fabrik i Michigan.
Fabrikken var ifølge avisen fuld af mindreårige arbejdere fra hovedsageligt Mellemamerika, som arbejdede på nathold ved farlige maskiner og industriovne.
"Problemer med børnearbejde medfører altid høje omdømmerisici, da man har at gøre med en meget sårbar gruppe mennesker," siger Andreas Rasche, professor i virksomhedsansvar ved CBS, som Fundats har forelagt oplysningerne.
Hearthside Food Solutions selv har skudt skylden på de ansættelsesagenturer, selskabet benytter. Selskabet "tager anklagerne alvorligt" og "vil tage skridt mod forbedring". Men tidligere medarbejdere har fortalt, hvordan selskabets ledere i forvejen havde modtaget – og ignoreret – oplysninger om børnearbejde.
Ifølge Bikubenfondens analyse har Hearthside Food Solutions brudt med FN's Global Compact, et sæt retningslinjer for virksomheders samfundsansvar. Virksomheder behøver vel at mærke ikke at følge retningslinjerne, men de kan frivilligt vælge at tilslutte sig.
"Det er en korrekt analyse, at disse forhold krænker principperne i FN's Global Compact," siger Andreas Rasche, som har skrevet flere bøger om ansvarlig ledelse.
Men, siger han:
"Det krænker også FN's retningslinjer for erhvervsliv og menneskerettigheder, hvilket efter min mening er et større problem."
FN's retningslinjer for erhvervsliv og menneskerettigheder, de såkaldte UNGP'er, som blev enstemmigt vedtaget af FN’s Menneskerettighedsråd i 2011, udgør den første globale standard for virksomheders ansvar for at håndtere risikoen for brud på menneskerettighederne.
Det er langt fra i orden og meget utilfredsstillende.
Søren Kaare-Andersen – adm. direktør, Bikubenfonden
Mens historierne om børnearbejde er nye, har sikkerhedsproblemerne i Hearthside Food Solutions været kendt i årevis. Selskabet, som har 39 fabrikker i USA, har høstet påtaler fra det amerikanske arbejdstilsyn for 34 overtrædelser siden 2019. Mindst 11 arbejdere har fået amputeret lemmer i samme periode.
Ifølge amerikanske databaser har selskabet også fået 40 bøder for at overtræde arbejdsmiljølovgivningen. Sagerne går helt tilbage til 2004, mens 11 af sagerne er forekommet inden for de sidste to år.
Ved Center for Erhvervsret og Offentlig Regulering på Københavns Universitet peger lektor Lone Wandahl Mouyal på, at fonde, virksomheder og organisationer bedst muligt garderer sig mod problematiske investeringer ved at sikre konkrete aftaler med deres kapitalforvaltere.
"Virksomheder og kapitalforvaltere kan til dels imødegå sådanne omdømmerisici ved at sikre, at processer og forretningsgange til håndtering af negative indvirkninger er solide, og at de kommunikerer om de udfordringer, der måtte opstå," siger Lone Wandahl Mouyal, som til daglig er lektor i erhvervsret og bæredygtighed.
Serie: Skadelige investeringerFundats har i en række artikler sat fokus på danske fondes investeringer, som i flere tilfælde omfatter aktier og obligationer i verdens mest klimaskadelige selskaber. Investeringer, der ofte strider mod fondenes egne grønne løfter.
Læs de seneste artikler i serien her:
Kongehusets fonde investerer i verdens mest klimaskadelige selskaber
Spar Nord Fonden vil luge ud i klimaskadelige investeringer
Dansk grundforskning bliver finansieret med kulsorte aktier
Dødsfald og dyremishandling
Hearthside Food Solutions er ikke det eneste problem i Bikubenfondens investeringsportefølje.
Mens den amerikanske fødevarekoncern kan noteres for 40 såkaldte ESG-relaterede hændelser, står den britiske supermarkedskæde WM Morrison Supermarkets for ikke mindre end 359 ESG-relaterede hændelser. Herunder 22 sager om krænkelser af menneskerettighederne, lyder det i analysen.
WM Morrison, som har næsten 500 butikker i Storbritannien under brands som Morrisons og Safeway, har tidligere indkasseret bøder for racediskrimination og en lang række andre sager om arbejdsmiljø. Selskabet fik sidste år en bøde svarende til over 30 millioner kroner efter en medarbejders dødsfald som følge af manglende sikkerhed.
Senest er WM Morrison kommet under anklage for at bryde dyrevelfærdsregler på et af sine slagterier, efter at skjulte optagelser viste, hvordan grise blev slået og sparket.
Hos Bikubenfonden selv betegner adm. direktør Søren Kaare-Andersen det som meget utilfredsstillende, at der i fondens investeringsportefølje findes selskaber med sager om blandt andet børnearbejde.
”Det er langt fra i orden og meget utilfredsstillende. Og vi arbejder på at lægge pres på, der hvor vi kan,” skriver Søren Kaare-Andersen i en email via Bikubenfondens presseafdeling.
I lyset af de problematiske investeringer bør Bikubenfonden via sine kapitalforvaltere i første omgang forsøge at påvirke selskaberne gennem aktivt ejerskab, siger professor Andreas Rasche – og om nødvendigt skille sig af med aktierne.
"Med hensyn til Bikubenfondens muligheder for at reagere ville den forsigtige strategi først og fremmest være at engagere sig med virksomhederne. Målet må være at søge dialog og prøve at forstå, hvad virksomheden har til hensigt at gøre ved problemerne, og om disse problemer anerkendes," siger han.
"I eksempelvis tilfældet med Hearthside Food Solutions anerkender virksomheden ikke nødvendigvis problemet, hvilket i sig selv er et problem. Hvis virksomhederne ikke ser ud til at være villige til at samarbejde om sagen, og hvis problemerne er dokumenterede, bør fonden overveje at frasælge sine aktier," siger professoren.
Skal redegøre for investeringer
Lektor Lone Wandahl Mouyal peger ligesom Andreas Rasche på FN's retningslinjer for erhvervsliv og menneskerettigheder som rettesnor for ansvarlige investeringer.
Problemet er, at der ligesom OECD's retningslinjer for ansvarlig virksomhedsadfærd kun er tale om netop retningslinjer. Det kan imidlertid ændre sig i de kommende år, siger hun med henvisning til, at Europa-Parlamentet i april godkendte det såkaldte Corporate Sustainability Due Diligence Directive.
"Mange af disse regelsæt bliver nu med vedtagelsen af EU's direktiv om bæredygtighed og due diligence til juridisk bindende forpligtelser, når direktivet er gennemført i dansk ret. Det vil så på sigt have betydning for den slags sager, du omtaler. Det betyder for eksempel, at virksomheder og kapitalforvaltere skal identificere faktiske og potentielle negative indvirkninger på menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder med videre, og at de skal forebygges og afbødes, hvis de konkret opstår," siger Lone Wandahl Mouyal.
Søren Kaare-Andersen fortæller, at Bikubenfondens investeringsforvaltere nu er blevet bedt om at redegøre for de problematiske investeringer samt deres planer for at handle på problemet.
”Vi får netop udarbejdet en bæredygtighedsanalyse for at få viden om, hvor vi kan sætte ind og agere for at forbedre vores investeringsportefølje. Analysen giver os mulighed for at lægge pres på vores investeringsforvaltere, og de er i de her tilfælde blevet bedt om at redegøre for deres investering, og hvordan de har tænkt sig at handle på problemet. Vi ved, at anklagerne bliver taget seriøst, men vi bliver ved med at holde dem op på, at der er nødt til at ske forbedringer,” skriver Søren Kaare-Andersen.
I både Hearthside Food Solutions' og WM Morrisons tilfælde er der imidlertid tale om såkaldte illikvide investeringer, der ikke kan sælges på kort sigt, oplyser han.
Investeringerne i de to selskaber er foretaget i 2016 og 2018 med 12 års løbetid, og de kan derfor ikke umiddelbart sælges. Derfor vil Bikubenfonden i stedet lægge pres på investeringsforvalterne.
Også klimaskadelige investeringer
Også på klimaområdet er der problemer i Bikubenfondens portefølje. Her har fonden aktier i nogle af verdens mest forurenende selskaber inden for olie og gas. To af de selskaber, som fonden er med til at finansiere, er oven i købet at finde blandt de 20 største CO2-udledere på verdensplan. Det gælder de sydamerikanske olieselskaber Petróleos Mexicanos og Petróleos de Venezuela, som desuden har været involveret i sager om menneskerettighedskrænkelser og korruption.
Fem af de fossile selskaber, Bikubenfonden har investeret i, er i dag ekskluderet af danske pensionsselskaber på grund af deres klimaskadelige aktiviteter. Det gælder foruden Petróleos de Venezuela og Petróleos Mexicanos også det canadiske olieselskab Whitecap Resources, britiske Kondor Finance, som finansierer olieudvinding, samt Sinopec Marketing, en gren af China Petroleum & Chemical Corporation.
Dertil kommer en række andre selskaber med problemer inden for miljø, sociale forhold og ledelsesforhold. Herunder 13 – foruden Hearthside Food Solutions og WM Morrison – som ifølge analysen bryder med FN's Global Compact.
Hvad angår den konkrete investering i Petróleos de Venezuela, skriver Søren Kaare-Andersen:
”Den investering er vi stærkt kritisk overfor, og vi er i gang med at få den ud af vores portefølje hurtigst muligt. Det har vi gjort helt tydeligt for vores investeringsforvaltere, som nu har skilt sig af med 40 procent af beholdningen og arbejder på at skille sig af med resten hurtigst muligt – inden for få måneder.”
"Ikke i mål endnu"
Bikubenfonden uddelte sidste år mere end 145 millioner kroner og placerede sig for andet år i træk blandt landets 30 mest uddelende fonde. Bestyrelsesformand Niels Smedegaard fortalte i september, at fondens uddelinger inden for få år ventes at runde 225 millioner kroner årligt.
Bæredygtighedsanalysen, som Bikubenfonden har fået foretaget af selskabet Curo Capital, oplister ikke alle fondens investeringer; heller ikke alle selskaber med konstaterede problemer. Analysen indeholder blandt andet udvalgte beskrivelser af de mest problematiske selskaber, en liste over de ti selskaber med flest problemsager og en liste over selskaber, der bryder med FN's Global Compact.
De kontroversielle investeringer synes at stå i kontrast til Bikubenfondens egne udmeldinger om ansvarlige investeringer.
"Fokus på bæredygtighed ligger som en naturlig del af vores arbejde med at bedrive filantropi. Vi er bevidste om at agere hensigtsmæssigt og bæredygtigt i forhold til både miljø og klima, sociale forhold og selskabsledelse," skriver Bikubenfonden i sin seneste årsberetning.
Problemer med børnearbejde medfører altid høje omdømmerisici, da man har at gøre med en meget sårbar gruppe mennesker.
Andreas Rasche – professor, CBS
Fondens investeringer foretages med afsæt i blandt andet FN's Global Compact – som mindst 15 selskaber i porteføljen altså alligevel bryder med.
"I forhold til vores investeringer tager vi afsæt i de FN-støttede principper for ansvarlige investeringer, FN's Global Compact og øvrige vedtagne internationale konventioner med Danmarks tiltrædelse. Det betyder blandt andet, at vi, når vi investerer, tager hensyn til ESG, og at vores investeringer ikke omfatter kontroversielle våben eller tobaksproduktion," lyder det i årsberetningen.
Fundats har derfor spurgt, om Bikubenfonden har en konkret investeringspolitik, som forholder sig til ESG-kriterier, og som altså udelukker investeringer i selskaber, der ikke lever op til kriterierne. Det har fonden ikke.
”Vi vurderer ESG-processer ved hver investering og valg af kapitalforvalter. Vurderingen tager afsæt i de FN-støttede principper for ansvarlige investeringer, FN's Global Compact og øvrige vedtagne internationale konventioner med Danmarks tiltrædelse. Vi vil se på, om vi skal tage andre værktøjer i brug for at agere mere bæredygtigt og ansvarligt,” skriver Søren Kaare-Andersen.
Vi har også spurgt, om Bikubenfonden har nogen aftaler med fondens kapitalforvaltere, som forholder sig til ESG-kriterier, og som tilsvarende ville udelukke de mest problematiske investeringer. Det forholder Søren Kaare-Andersen sig ikke konkret til.
”Vi får årligt foretaget en gennemlysning af vores investeringsportefølje ud fra en bæredygtighedsvinkel netop for at få et redskab til den videre dialog og arbejde med vores investeringsforvaltere. Vi har med analysen som vejviser reduceret vores ESG-risiko betragteligt. Men vi er ikke i mål endnu, og vi fortsætter arbejdet,” skriver han.
