Tillidsbaseret filantropi:
Flere fonde skærer ned på bureaukratiet

Der blæser nye vinde i fondssektoren – flere lader sig inspirere af trustbased philanthropy som et modsvar til øget bureaukratisering, dokumentationskrav og effektmålinger. "Flere fonde begynder at kigge på nye måder at støtte på, hvor der er mindre fokus på klassiske milepæle og succeskriterier og mere plads til det afsøgende og usikre,” siger ekspert i evaluering, Stefan Brendstrup.

Fle­re dan­ske fon­de eks­pe­ri­men­te­rer med til­lids­ba­se­ret filan­tro­pi in­spi­re­ret af ame­ri­kan­ske fonde.

De­bat­ten om af­bu­reau­kra­ti­se­ring har de se­ne­ste må­ne­der igen kørt på ful­de drøn. Vi skal do­ku­men­te­re min­dre. Den of­fent­li­ge sek­tor skal sæt­tes fri. Til­li­den skal op.

Det er en vel­kendt tra­ver, som får end­nu en om­gang i den po­li­ti­ske manege.

Sam­me over­vej­el­ser har og­så få­et fat i fle­re ak­tø­rer in­den for filan­tro­pi­en og i den dan­ske fondssektor.

Iføl­ge Ste­fan Brend­strup, som er eva­lu­e­rings­eks­pert og ma­nag­ing part­ner i rå­d­giv­nings­virk­som­he­den Pluss, be­gyn­der fle­re fon­de at skæ­re ned på kon­kre­te kri­te­ri­er og do­ku­men­ta­tions­krav. Med in­spira­tion fra det, der på en­gelsk kal­des trust ba­sed philant­hro­py, eks­pe­ri­men­te­rer fle­re fon­de i ste­det med nye for­mer for be­vil­lin­ger og samarbejder.

“Det er en klar ten­dens blandt fle­re af de dan­ske fon­de. De be­gyn­der at skr­æl­le krav væk og går me­re til­lids­ba­se­ret frem. Det be­ty­der, at de kig­ger min­dre på kon­kre­te kri­te­ri­er og mål, men i hø­je­re grad sæt­ter be­vil­lings­mod­ta­ger­ne fri – in­den for en fæl­les ram­me og med et fæl­les mål om for­an­dring ek­sem­pel­vis in­den for det so­ci­a­le el­ler grøn­ne om­rå­de,” si­ger han.

Den ten­dens står i kon­trast til de se­ne­ste års ud­vik­ling i fonds­sek­to­ren, hvor ind­t­o­get af den stra­te­gi­ske og ka­ta­ly­ti­ske filan­tro­pi, har med­ført langt me­re bu­reau­kra­ti, krav og dokumentation.

Der bli­ver kig­get på ik­ke at læg­ge unø­di­ge krav ned over be­vil­lings­mod­ta­ge­re, på at for­enk­le, på me­re dialog

Han­ne Brinch – Di­rek­tør, Foundgood

Og­så Han­ne Brinch, di­rek­tør og stif­ter af Fo­und Aid og Fo­und­good, nik­ker gen­ken­den­de til, at fon­de be­gyn­der at træk­ke i den an­den ret­ning igen:

“Der bli­ver kig­get på ik­ke at læg­ge unø­di­ge krav ned over be­vil­lings­mod­ta­ge­re, på at for­enk­le, på me­re di­a­log. Vi op­le­ver, at man­ge fon­de øn­sker at ska­be im­pact ud fra en til­lids­ba­se­ret re­la­tion til be­vil­lings­mod­ta­ge­re. Det er en til­lids­ba­se­ret re­la­tion, der sta­dig er byg­get på et fæl­les vi­dens­grund­lag og må­ling af im­pact, men som gi­ver me­ning for bå­de fond og be­vil­lings­mod­ta­ge­re," si­ger hun.

Inspiration fra USA

Trust ba­sed filan­tro­pi er et be­greb, der de se­ne­ste år er be­gyndt at vin­de frem på den in­ter­na­tio­na­le fonds­sce­ne - i di­ver­se fonds­me­di­er, på kon­fe­ren­cer og blandt filan­tro­per. Blandt an­det de­di­ke­re­de Stan­ford So­ci­al In­nova­tion Re­view sit for­årsnum­mer til trust­ba­sed philant­hro­py.

Og­så den pan-eu­ro­pæ­i­ske fonds­for­e­ning Philea hav­de til­lid og filan­tro­pi som et pri­mært te­ma for fonds­for­e­nin­gens års­mø­de i maj.

Det er en form for filan­tro­pi, der for al­vor vandt frem un­der cor­o­na, men og­så med kri­gen i Ukrai­ne, hvor fle­re fon­de og filan­tro­per ud­del­te sto­re pen­ge­sum­mer på hur­ti­ge og flek­sib­le vil­kår for bevillingsmodtagerne.

På linje med man­ge an­dre be­gre­ber og me­to­der i den filan­tro­pi­ske værk­tøjskas­se er og­så den til­lids­ba­se­re­de filan­tro­pi no­get, der sær­ligt vin­der ud­bre­del­se i USA. The Eco­no­mist be­skri­ver det så­le­des og­så som en be­væ­gel­se mo­ti­ve­ret af et øn­ske om at “få pen­ge hur­ti­ge­re ud og sik­re me­re im­pact” fra nog­le af de sto­re ame­ri­kan­ske filantroper.

Flere eksempler herhjemme

Fle­re dan­ske fon­de går nu i den ret­ning - med stør­re, lang­sig­te­de og me­re frie fonds­be­vil­lin­ger til NGO’er og an­dre ci­vil­sam­fundsor­ga­ni­sa­tio­ner ek­sem­pel­vis til den grøn­ne tæn­ket­ank Con­ci­to, Tæn­ket­an­ken Kra­ka, by­net­vær­ket C40, Aku­t­pulj­en til Dansk Flygt­nin­ge­hjælp og Ung­doms­bu­reau­et. Be­vil­lin­ger, hvor der er sat en fæl­les ret­ning med af­sæt i en kon­kret ud­for­dring, men hvor de kon­kre­te ind­sat­ser og til­tag in­den for en gi­ven be­vil­lings­pe­ri­o­de er me­re op til den en­kel­te bevillingsmodtager.

Den ty­pe be­vil­lin­ger vid­ner, iføl­ge Ste­fan Brend­strup, om, at der i fle­re af de dan­ske fon­de er ind­truf­fet en be­vidst­hed om, at det at ar­bej­de med sto­re sam­funds­mæs­si­ge ud­for­drin­ger og ska­be re­el for­an­dring kal­der på me­re frie rammer:

Man går væk fra ide­en om at kun­ne de­sig­ne sig frem til en løs­ning med kon­kre­te out­put mål og lang­sig­te­de impact-mål,

Ste­fan Brend­strup – Eva­lu­e­rings­eks­pert, Pluss

“Vi ser fle­re fon­de gi­ve be­vil­lin­ger, som er klart ram­me­sat af at vil­le gø­re en for­skel og skub­be for en stør­re sam­funds­mæs­sig for­an­dring, men hvor man går væk fra ide­en om at kun­ne de­sig­ne sig frem til en løs­ning med kon­kre­te out­put mål og lang­sig­te­de im­pact-mål,” si­ger han og fortsætter:

“Man går i ste­det me­re sy­ste­m­o­ri­en­te­ret til værks og kig­ger på flek­si­bi­li­tet, læ­ring og po­ten­ti­elt outco­me – om man be­væ­ger sig i den rig­ti­ge ret­ning i for­hold til en forandring.”

En af de før­en­de ame­ri­kan­ske eks­per­ter in­den for trust ba­sed philant­hro­py, Shaa­dy Sa­le­hi ar­gu­men­te­rer så­le­des og­så i Stan­ford So­ci­al In­nova­tion Re­view for, at til­lids­ba­se­ret filan­tro­pi gi­ver en agi­li­tet og en mu­lig­hed for flek­si­bi­li­tet, som er nød­ven­dig for at kun­ne age­re i en ufor­ud­si­ge­lig ver­den og for at ar­bej­de med så­kald­te wi­ck­ed pro­blems.

Udfordrende krav og processer

Det sti­gen­de fo­kus på den til­lids­ba­se­re­de filan­tro­pi skal og­så ses i ly­set af den sti­gen­de kri­tik af, at øge­de do­ku­men­ta­tions- og af­rap­por­te­rings­krav ta­ger for me­get tid og kræf­ter fra bevillingsmodtagere.

Ad­skil­li­ge be­vil­lings­mod­ta­ge­re har her­hjem­me gen­nem de se­ne­ste år fla­get ud­for­drin­ger­ne ved fon­de­nes lan­ge pro­ces­ser med om­fat­ten­de an­søg­nings- og do­ku­men­ta­tions­krav, kpi’er og eva­lu­e­rings­krav. Det var og­så en af kon­klu­sio­ner­ne i en rap­port fra sid­ste år fra Fon­den for So­ci­alt An­svar, der af­dæk­ker be­vil­lings­mod­ta­ge­res er­fa­rin­ger med fonds­støt­te. Her blev det klart ef­ter­s­purgt, at fon­de­ne i hø­je­re grad bør støt­te or­ga­ni­sa­tio­ner­nes drifts- og ka­pa­ci­tetsom­kost­nin­ger, så de har de nød­ven­di­ge res­sour­cer til at op­ret­hol­de og ud­vi­de de­res ar­bej­de over tid, gi­ve me­re plads til be­vil­lings­mod­ta­ger­nes eg­ne praksisser:

Iføl­ge Han­ne Brinch er det og­så en ud­for­dring, der er kom­met på ra­da­ren hos fle­re fonde:

“Jeg op­le­ver, at hen­syn og gen­si­dig for­vent­nings­af­stem­ning om im­pact må­ling er no­get, man­ge af fon­de­ne selv har sat fo­kus på og for­sø­ger at fin­de mo­del­ler for, men hvor man end­nu ik­ke helt har fun­det ind til den bed­ste må­de at gø­re det på,” si­ger hun.

En un­der­sø­gel­se af ot­te fon­des er­fa­rin­ger med min­dre be­vil­lings­mod­ta­ge­re og­så fra Fon­den for So­ci­alt An­svar vi­ser så­le­des, at fon­de­ne selv op­le­ver, at der er ud­for­drin­ger for be­vil­lings­mod­ta­ger­ne i for­hold til at kun­ne løf­te af­rap­por­te­rings- og dokumentations-opgaven.

Hvad kan og skal måles?

Det er dog langt fra en enstem­mig be­væ­gel­se mod af­bu­reau­kra­ti­se­ring og den me­re til­lids­ba­se­re­de filan­tro­pi, som ka­rak­te­ri­se­rer Fonds­dan­mark an­no 2024. Iføl­ge Ste­fan Brend­strup er der så­le­des “fle­re fon­de som hol­der fast i at vil­le må­le og ve­je med af­sæt i en langt me­re da­ta­dre­vet og na­tur­vi­den­ska­be­lig tilgang.”

Han på­pe­ger des­u­den, at der er fle­re fon­de, hvor se­kre­ta­ri­at og be­sty­rel­se ik­ke vir­ker helt af­stem­te i for­hold til at gå en me­re til­lids­ba­se­ret vej:

Men vi op­le­ver sam­ti­dig, at be­sty­rel­ser­ne kan bli­ve lidt usik­re på, hvor­dan de så kan vi­de, om mid­ler­ne gør den øn­ske­de forskel

Ste­fan Brend­strup – Ma­nag­ing part­ner , Pluss

“Vi op­le­ver, at fle­re i fon­de­nes se­kre­ta­ri­a­ter be­gyn­der at ud­for­dre og vil­le æn­dre på, hvor­dan man må­ler på den sam­funds­mæs­si­ge vær­di af en be­vil­ling. Men vi op­le­ver sam­ti­dig, at be­sty­rel­ser­ne kan bli­ve lidt usik­re på, hvor­dan de så kan vi­de, om mid­ler­ne gør den øn­ske­de for­skel, og der­for fort­sat øn­sker sig nog­le lidt me­re kon­kre­te mål og tal.”

Iføl­ge Han­ne Brinch er he­le eva­lu­e­rings- og im­pa­ct­må­lings­dis­kus­sio­nen en dags­or­den, der er kom­met for at bli­ve blandt fon­de­ne - det gæl­der og­så for de fon­de, der går mod den me­re til­lids­ba­se­re­de filantropi:

“Det er svært at kva­li­fi­ce­re og do­ku­men­te­re ens im­pact - sær­ligt når det hand­ler om sy­ste­mi­ske for­an­drin­ger. Og­så når det kom­mer til til­lids­ba­se­ret filan­tro­pi, hvor der alt­så og­så skal ar­bej­des stra­te­gisk, og hvor man og­så skal føl­ge im­pact for at ha­ve et fæl­les vi­dens­grund­lag at for­hol­de sig til. Der­for er det og­så et om­rå­de, som fon­de­ne lø­ben­de vil ud­vik­le på og dis­ku­te­re - og­så i part­ner­skab med be­vil­lings­mod­ta­ge­re,” si­ger hun.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer