Vil museumsreformen ændre fondenes rolle?

For nogle af landets museer vil deres afhængighed af fondene blive et spørgsmål om overlevelse. For et museum der har lige under fire millioner kroner i egenindtægter, vil en fondsdonation på én million kroner kunne sikre statsanerkendelsen. Omvendt vil manglende støtte på et tilsvarende beløb trække tæppet væk under museet.

Ran­ders Kunst­mu­se­um er et af de statsa­n­er­kend­te mu­se­er og fik i 2022 knap 1,1 mil­li­o­ner kro­ner i stats­ligt drift­stilskud. Mu­se­et mod­ta­ger og­så fonds­støt­te og fik for ny­lig be­vil­get mid­ler til er­hver­vel­se af ny kunst fra f.eks. Ny Carls­berg­fon­det og 15. Ju­ni Fon­den (fo­to: Ran­ders Kunstmuseum).

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­tens egen holdning.

De statsa­n­er­kend­te mu­se­ers fi­nan­si­e­rings­struk­tur har æn­dret sig mar­kant over de se­ne­ste 20-30 år. For sek­to­ren som hel­hed ud­gør de of­fent­li­ge til­skuds an­del nu en langt min­dre an­del af de statsa­n­er­kend­te mu­se­ers ind­tæg­ter, for­di mu­se­er­nes ege­nind­tje­ning er steget.

Ud­vik­lin­gen af­spej­ler, at mu­se­er­ne i pe­ri­o­den har til­pas­set sig ud­vik­lin­gen i bru­ger­nes for­vent­nin­ger og nye be­hov. Her­u­d­over har mu­se­er­ne ud­vik­let for­skel­li­ge stra­te­gi­er til fi­nan­si­e­ring her­af, her­un­der sam­ar­bej­de med kom­mu­ner, pu­bli­kum og ik­ke mindst fonde.

Nog­le har haft stor suc­ces med at rej­se fonds­mid­ler til helt nye at­trak­tio­ner. Sam­ti­dig har nog­le af de me­re na­tio­nalt ori­en­te­re­de mu­se­er op­le­vet vækst gen­nem sto­re fonds­do­na­tio­ner. Set ude­fra, kan det sy­nes gan­ske over­ra­sken­de, hvor­dan sek­to­ren har til­pas­set sig bå­de øko­no­mi­ske re­a­li­te­ter og skif­ten­de kul­tu­rel­le og sam­funds­mæs­si­ge behov.

Reformens nødvendighed

De 97 statsa­n­er­kend­te dan­ske mu­se­er mod­ta­ger et stat­stilskud på om­kring en halv mil­li­ard kro­ner. Det er no­gen­lun­de i sam­me stør­rel­ses­or­den som mu­se­er­nes ik­ke-of­fent­li­ge tilskud.

Det­te ik­ke-of­fent­li­ge til­skud ud­gø­res i al væ­sent­lig­hed af fondstilskud

Det­te ik­ke-of­fent­li­ge til­skud ud­gø­res i al væ­sent­lig­hed af fondstilskud, men om­fat­ter dog og­så bl.a. sponso­rer, virk­som­he­der og støt­te­for­e­nin­ger. For­de­lin­gen af stat­stilskud­det mel­lem mu­se­er­ne hvi­ler i prin­cip­pet på en ræk­ke po­li­ti­ske be­slut­nin­ger, men der er sto­re hi­sto­risk be­tin­ge­de for­skel­le i stør­rel­sen af mu­se­er­nes statstilskud.

Blandt an­det har am­ter­nes ned­læg­gel­se med struk­tur­re­for­men i 2007 haft stor be­tyd­ning for stat­stilskud­de­nes stør­rel­se, idet de tid­li­ge­re am­ters til­skud blev over­ta­get og vi­dere­ført uæn­dret af staten.

Om for­fat­ter­ne
  • Per Ni­ko­laj Bukh (pnb@​pnbukh.​com) er cand.oecon. og ph.d. samt pro­fes­sor ved Aal­borg Uni­ver­si­tet. Per Ni­ko­laj har man­ge års er­fa­ring med stra­te­gi og sty­ring og har med­vir­ket ved im­ple­men­te­rin­gen af til­de­lings­mo­del­ler i en ræk­ke of­fent­li­ge virksomheder.
  • Ka­ri­na Sko­vvang Chri­sten­sen (kschristensen@​econ.​au.​dk) er cand.oecon. og ph.d. samt lek­tor ved In­sti­tut for Øko­no­mi, Aar­hus Uni­ver­si­tet, hvor hun blandt an­det be­skæf­ti­ger sig med bud­get­læg­ning og øko­no­mi­ske in­ci­ta­men­ter i of­fent­li­ge virksomheder.
  • Mor­ten Lund Po­ul­sen (mlpoulsen@​btech.​au.​dk) er cand.mag. i fi­lo­so­fi og er­hverv­s­ø­ko­no­mi, ph.d. samt ad­junkt ved In­sti­tut for For­ret­nings­ud­vik­ling og Tek­no­lo­gi, Aar­hus Uni­ver­si­tet. Mor­ten har blandt an­det be­skæf­ti­get sig med in­ci­ta­ments­ba­se­re­de til­skuds­mo­del­ler på folkeskoleområdet.
  • Ni­els San­dal­gaard (nis@​business.​aau.​dk) er cand.oecon. og ph.d. samt lek­tor ved Aal­borg Uni­ver­si­tet. Hans forsk­ning fo­ku­se­rer især på bud­get­læg­ning og øko­no­mi­sty­ring i praksis.

Skif­ten­de kul­tur­mi­ni­stre har i man­ge år øn­sket at gen­nem­fø­re en mu­se­ums­re­form med en ny fi­nan­si­e­rings­mo­del, for­di for­skel­le­ne i mu­se­er­nes til­skud kun i be­græn­set om­fang af­spej­ler for­skel­le i de op­ga­ver, som mu­se­er­ne varetager.

Selv­om tid­li­ge­re for­søg er kuld­sej­let, var der sto­re for­vent­nin­ger, da Ar­bejds­grup­pen om Mu­se­ums­re­form i novem­ber 2023 of­fent­lig­gjor­de sin rap­port med for­slag til nye til­skuds­mo­del­ler.

Da for­sla­get blev præ­sen­te­ret, blev der dog i man­ge de­bat­ind­læg sat spørgs­måls­tegn ved, om de fo­re­slå­e­de mo­del­ler i for høj grad var ba­se­ret på for simp­le re­sul­tat­mål, om må­le­ne i til­stræk­ke­lig grad om­fat­te­de al­le mu­se­er­nes op­ga­ver, og om in­ci­ta­ments­struk­tu­ren i det he­le ta­get var hen­sigts­mæs­sig. Ar­bejds­grup­pen fo­re­slog blandt an­det, at stat­stilskud­det skul­le væ­re af­hæn­gigt af de ind­tæg­ter, som mu­se­er­ne selv skaf­fe­de, her­un­der fra fon­de. Men da det­te vil­le øge fon­de­nes i for­vej­en sto­re be­tyd­ning, gav det an­led­ning til be­kym­ring, og der var di­ver­ge­ren­de po­li­ti­ske hold­nin­ger. Spørgs­må­let er og­så, om det er i fon­de­nes in­ter­es­se at få en for di­rek­te ind­fly­del­se på sta­tens finansiering?

Hvad foreslår Arbejdsgruppen?

Ar­bejds­grup­pen fo­re­slår for det før­ste, at stat­stilskud­det skal ud­gø­res af et grundtilskud til al­le mu­se­er, samt et re­sul­tat­ba­se­ret til­skud ud fra tre kri­te­ri­er: (a) vi­dens­ud­vik­ling, må­lt ud fra an­tal fag­fæl­lebe­døm­te pu­bli­ka­tio­ner, (b) for­mid­ling, må­lt ved an­tal­let af bru­ge­re, samt (c) ind­tæg­ter, må­lt af­græn­set til at be­stå af en­tréind­tæg­ter samt til­skud fra kom­mu­ner, fon­de mv.

For det an­det fo­re­slår Ar­bejds­grup­pen, at re­sul­tat­tilskud­det be­stem­mes ved at pla­ce­re mu­se­er­ne på 3-4 trin ba­se­ret på, om de når be­stem­te tær­skel­vær­di­er in­den for de tre til­skud­skri­te­ri­er. Som ud­gangs­punkt fo­re­slår Ar­bejds­grup­pen, at et mu­se­um skal ha­ve ege­nind­tæg­ter på 4 mio. kr. for at be­va­re statsa­n­er­ken­del­sen og der­med få til­skud på trin 1. For at få til­skud på trin 2 an­gi­ver Ar­bejds­grup­pen i et ek­sem­pel, at mu­se­er­ne skal ha­ve ege­nind­tæg­ter på 9,5 mio. kr.

Vi rej­ser der­for spørgs­må­le­ne: Er det hen­sigts­mæs­sigt, at fon­de­ne skal på­ta­ge sig det­te an­svar for den frem­ti­di­ge mu­se­ums­struk­tur? Er det i fon­de­nes in­ter­es­se at ha­ve den­ne indflydelse?

Det cen­tra­le ved dis­se trin­mo­del­ler er, at det, som Ar­bejds­grup­pens mo­del­ek­semp­ler vi­ser, får ek­strem stor be­tyd­ning, om man li­ge net­op præ­ste­rer nok til at ryk­ke et trin op. Hvis til­skud­det på trin 1 f.eks. ale­ne ud­gø­res af grundtilskud­det på 1,5 mio. kr. og til­skud­det på trin 2 er 7,2 mio. kr., så vin­der et mu­se­um alt­så 5,7 mio. kr. ved at ryk­ke op. Det er til­sva­ren­de og­så det­te be­løb et mu­se­um mi­ster, hvis det ét år ik­ke har nok egenindtægter.

Som det tred­je grund­prin­cip fo­re­slår Ar­bejds­grup­pen, at der er et fast an­tal mu­se­er på de respek­ti­ve trin. Det be­ty­der, at tær­skel­vær­di­er­ne æn­drer sig fra år til. Et mu­se­um, der et år har 10 mio. kr. i ege­nind­tæg­ter, og der­for lig­ger over tær­skel­vær­di­en, kan det næ­ste år ha­ve 10,5 mio. kr. i ege­nind­tæg­ter, men al­li­ge­vel mi­ste 5,7 mio. kr. stat­stilskud, for­di de an­dre mu­se­er har for­bed­ret sig end­nu me­re, så tær­skel­vær­di­en der­med er flyt­tet op.

Hvorfor vil det gå galt?

Det ud­gør en sær­skilt pro­blem­stil­ling, at Ar­bejds­grup­pen fo­re­slår, at til­skud­det skal for­de­les ef­ter nog­le re­la­tivt simp­le kri­te­ri­er, som ik­ke dæk­ker al­le mu­se­er­nes op­ga­ver. Det har vi ana­ly­se­ret i bo­gen Re­sul­tat­fi­nan­si­e­ring af mu­se­er (kan down­lo­a­des gra­tis), så vi vil ik­ke gå i de­tal­jer med det her. I for­hold til fonds­fi­nan­si­e­rin­gens be­tyd­ning har trin­mo­del­ler­ne imid­ler­tid nog­le sær­li­ge uhen­sigts­mæs­sig­he­der. Det vil vi be­ly­se med nog­le eksempler.

Først og frem­mest vil nog­le mu­se­ers af­hæn­gig­hed af fon­de­ne bli­ve et spørgs­mål om over­le­vel­se. For et mu­se­um der lig­ger li­ge un­der 4 mio. kr. i ege­nind­tæg­ter, vil en fonds­do­na­tion på 1 mio. kr. kun­ne sik­re statsa­n­er­ken­del­sen. En mang­len­de støt­te på et til­sva­ren­de be­løb vil om­vendt træk­ke tæp­pet væk un­der museet.

End­nu me­re dra­ma­tisk vil det væ­re for mu­se­er, der har ege­nind­tæg­ter i ni­veau­et 8-12 mio. kr. Fon­de vil med do­na­tio­ner på 1-2 mio. kr. kun­ne af­gø­re, om mu­ser­ne skal ha­ve det ek­stra stat­stilskud på 5,7 mio. kr. el­ler ej. Det kan for man­ge mu­se­er og­så be­ty­de for­skel­len mel­lem suc­ces og tru­en­de lukning.

Vi rej­ser der­for spørgs­må­le­ne: Er det hen­sigts­mæs­sigt, at fon­de­ne skal på­ta­ge sig det­te an­svar for den frem­ti­di­ge mu­se­ums­struk­tur? Er det i fon­de­nes in­ter­es­se at ha­ve den­ne indflydelse?

Med Ar­bejds­grup­pens for­slag vil fon­de­ne få stør­re betydning

Med Ar­bejds­grup­pens for­slag vil fon­de­ne få stør­re be­tyd­ning, og det kræ­ver ik­ke me­gen fan­ta­si at fo­re­stil­le sig, hvil­ken be­tyd­ning det vil ha­ve for mæng­den af an­søg­nin­ger, hvil­ket na­tur­ligt vil øge fon­de­nes res­sour­ce­for­brug til sags­be­hand­ling. Til­sva­ren­de må mu­se­er­nes res­sour­ce­for­brug på fonds­an­søg­nin­ger for­ven­tes at sti­ge, hvil­ket alt an­det li­ge vil ta­ge res­sour­cer væk fra de­res kerneopgaver.

Der er imid­ler­tid og­så an­dre pro­ble­mer, for­di ud­be­ta­lings­tids­punk­tet for fonds­do­na­tio­nen kan be­stem­me, hvil­ket år den med­reg­nes i. Hvis et mu­se­um nor­malt har for få ind­tæg­ter til at kom­me over græn­sen på 9,5 mio. kr., så kan det ved at “sam­le ind­tæg­ter­ne” i et en­kelt år kom­me over græn­sen på ca. 10 mio. kr., og her­med op­nå mer­tilskud­det på 5,7 mio. kr.

Kun­ne det fri­ste en hjælp­som fond til at pul­je udbetalingerne?

Kun­ne det fri­ste en hjælp­som fond til at pul­je ud­be­ta­lin­ger­ne? Det kan jo gø­re en stor for­skel, hvis man ud­be­ta­ler 2 mio​.kr. i ét år frem for 1 mio. hvert år i to år. Po­ten­ti­elt vil det kun­ne sik­re mu­se­et 5,7 mio. ek­stra i stat­stilskud. Til­sva­ren­de tri­ck kan i øv­rigt an­ven­des af kom­mu­ner­ne, hvis de ger­ne vil boo­ste de­res til­skud med stats­li­ge midler.

Hvordan kan det løses?

Hvis de uhen­sigts­mæs­si­ge egen­ska­ber ved trin­mo­del­ler­ne er det dår­li­ge bud­skab, så er det go­de bud­skab, at pro­ble­mer­ne nemt kan fjer­nes. Det kræ­ver blot, at der an­ven­des en an­den ty­pe til­skuds­mo­del end de trin­mo­del­ler, som Ar­bejds­grup­pen fo­re­slår. Det mest enk­le er at an­ven­de en så­kaldt li­ne­ær tilskudsmodel.

Det­te in­de­bæ­rer, at der frem for til­skud­strin gi­ves det sam­me til­skud pr. ind­tægtskro­ne for al­le tilskud.

Hvis vi be­va­rer den ind­byr­des vægt­ning af grundtilskud­det og de tre til­skud­skri­te­ri­er, som Ar­bejds­grup­pen har fo­re­slå­et, så har vi i bo­gen Re­sul­tat­fi­nan­si­e­ring af mu­se­er vist, at det vil in­de­bæ­re, at der gi­ves om­kring 10 kr. stat­stilskud pr. 100 kr. egen­fi­nan­si­e­ring. Det er en­kelt og nemt for­stå­e­ligt, og det gi­ver en no­gen­lun­de sik­ker­hed for ni­veau­et af stat­stilskud. Det vig­tig­ste er dog, at uhen­sigts­mæs­sig­he­der­ne ved trin­mo­del­ler­ne fjer­nes helt.

Det til­ba­ge­væ­ren­de spørgs­mål er, om en til­skuds­mo­del, der i så høj grad er re­sul­tat­ba­se­ret, i det he­le ta­get er hen­sigts­mæs­sig på mu­se­ums­om­rå­det? Den mest re­le­van­te ef­fekt af mu­se­er­nes ak­ti­vi­te­ter kan for­modent­lig bedst vur­de­res på langt sigt. Selv­om de lang­sig­te­de re­sul­ta­ter af mu­se­er­nes ind­sats i et vist om­fang vil­le kun­ne må­les og ana­ly­se­res, eg­ner de sig of­te ik­ke til at ind­gå i en til­skuds­mo­del, hvor man er nødt til at an­ven­de me­re kort­sig­te­de mål. Det er en an­den diskussion.

Fak­tisk kan en gea­ring af egen­fi­nan­si­e­rin­gen på kun 10 pro­cent sy­nes re­la­tivt lil­le. Det kan dog væ­re et til­trængt til­skud til at dæk­ke de over­he­ad-om­kost­nin­ger, der of­te føl­ger med, når ak­ti­vi­te­ter­ne skal fi­nan­si­e­res af fondsmidler

Det er dog vo­res vur­de­ring, at et stat­stilskud på om­kring 10 kr. pr. 100 kr. ege­nind­tægt er i et for­nuf­tigt ni­veau. På den ene si­de bi­dra­ger det til at til­skyn­de mu­se­er­ne til at skaf­fe fi­nan­si­e­ring, og på den an­den si­de øger det ik­ke be­tyd­nin­gen af egen­fi­nan­si­e­rin­gen fra f.eks. fon­de på uri­me­lig vis. Fak­tisk kan en gea­ring af egen­fi­nan­si­e­rin­gen på kun 10 pro­cent sy­nes re­la­tivt lil­le. Det kan dog væ­re et til­trængt til­skud til at dæk­ke de over­he­ad-om­kost­nin­ger, der of­te føl­ger med, når ak­ti­vi­te­ter­ne skal fi­nan­si­e­res af fonds­mid­ler (og som fon­de­ne of­te har en uvil­je mod at gi­ve til­skud til).

Det skal dog og­så be­mær­kes, at Ar­bejds­grup­pen og­så fo­re­slår, at mu­se­er­ne får fi­nan­si­e­ring på bag­grund af an­tal bru­ge­re og forsk­nings­pu­bli­ka­tio­ner. Der er til­sva­ren­de pro­ble­mer for­bun­det med at an­ven­de trin­mo­del­ler på dis­se om­rå­der – og løs­nin­gen er til­sva­ren­de at bru­ge li­ne­æ­re mo­del­ler. Da fon­de­ne via de­res til­skud og­så har en vis ind­fly­del­se på mu­se­er­nes ud­stil­lin­ger og pu­bli­ka­tions­mæng­de, vil en mu­se­ums­re­form og­så her øge fon­dens ind­fly­del­se. Hvis der blot ik­ke an­ven­des trin­mo­del­ler, er de ne­ga­ti­ve kon­se­kven­ser dog så be­græn­se­de, at de ik­ke bør stå i vej­en for en nød­ven­dig museumsreform.

Annoncespot_img

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer