"Den uforlignelige Lars Bunch og jeg har været en tur i det jyske for at undervise de dygtige revisorer hos SEGES i selskabsret."
Det blev mødt med likes og hjerter i gavmilde mængder fra fondssektoren, da kontorchef Søren Corfixsen Whitt for nylig lagde et foto fra sin jyllandstur op på de hvide skjorters hofmedie Linkedin.
Her stod chefen for fondsmyndigheden i Erhvervsstyrelsen side om side med en af fondssektorens mest profilerede rådgivere, der gang på gang har repræsenteret landets tungeste fonde i deres møde med selvsamme styrelse.
Advokat Lars Bunch er en mand med et solidt netværk. Og med en ganske unik fingerspidsfornemmelse for gearsystemet i Erhvervsstyrelsen, som har bidraget til at gøre ham til en af de mest benyttede problemknusere for de store danske fonde.
En fingerspidsfornemmelse, som offentligheden senest fik indblik i, da Lars Bunch blev sendt på banen for at sikre, at der ikke opstod juridiske benspænd i forbindelse med Danmarkshistoriens største fondsuddeling. Det skete, da Novo Nordisk Fonden i juni havde brug for Erhvervsstyrelsens hastige blåstempling af fondens ti milliarder kroner store bidrag til regeringens grønne trepartsaftale.
Dagen efter, at fondens vicedirektør Søren Nedergaard på sms havde meddelt regeringen, at der var givet mandat til en bevilling på ti milliarder, skrev Lars Bunch på vegne af Novo Nordisk Fonden til Erhvervsstyrelsen og bad tilsynsmyndigheden bekræfte, at bevillingen ikke krævede en ekstraordinær disposition; med andre ord en forsikring om, at rekordbevillingen ikke blev uddelt i strid med erhvervsfondsloven.
"Det er af hensyn til den politiske proces væsentligt, at det snarest muligt afklares, om Fonden kan deltage i projektet. Vi skal derfor venligst anmode Erhvervsstyrelsen om at prioritere besvarelsen af denne henvendelse," skrev Lars Bunch til styrelsen.
Og prioriteret blev den. Allerede næste dag var Erhvervsstyrelsen klar med sin blåstempling af uddelingen. En proces, som eksperter i lyset af bevillingens størrelse betegnede som overraskende hurtig, og som et udtryk for, at Novo Nordisk Fonden havde fået særbehandling.
Serie: FondsadvokaterneFundats stiller i en serie af portrætter skarpt på de jurister, der sætter dagsordenen og trækker i trådene i den danske fondsverden.
Blandt dem er både de betroede rådgivere, der i kulissen slukker brande for de største fonde, og de ansete eksperter, der er med til at forme sektorens rammevilkår.
Dette er seriens første portræt.
Begge sider af bordet
Lars Bunch ved om nogen, hvordan man får sager til at forløbe gnidningsfrit i Erhvervsstyrelsen.
Efter at han i halvandet årti havde arbejdet med blandt andet fondstilsynet som embedsmand i styrelsen, skiftede han i 2016 banehalvdel og rykkede til advokathuset Plesner på den gamle frihavnsplads i København.
Her blev han hurtigt kendt som manden, fondseliten ringer til, når der opstår fondsretlige problemer i bestyrelseslokalerne.
Personer, der har arbejdet sammen med Lars Bunch, betegner ham som effektiv, lynende intelligent, og som en rådgiver med dyb juridisk indsigt.
"Det tager ikke lang tid for ham at finde kernen i en sag," som en beslutningstager i fondssektoren siger.
I Erhvervsstyrelsen har Lars Bunch arbejdet med fondstilsynet i mange forskellige roller, siden han i 2002 havde sin første fondssag som fuldmægtig.
Og som kontorchef og senest underdirektør i styrelsen har han deltaget aktivt i udarbejdelsen af den nuværende selskabslovgivning og fondslovgivning.
Han stod i spidsen for sekretariatet for Erhvervsfondsudvalget, som i 2012 leverede sit udspil til en reform af erhvervsfondsloven, ligesom han var pennefører på Erhvervsstyrelsens efterfølgende lovforslag, der skulle omsætte udvalgets rapport til praksis.
Han var også med i den tværministerielle arbejdsgruppe, der i 2013 fik til opgave at udarbejde en model for skattefri overdragelse af virksomheder til erhvervsdrivende fonde.
Pansergeneralens betroede
Sammen med Søren Corfixsen Whitt har Lars Bunch skrevet grundbogen "Selskabsloven med kommentarer", og han har sammen med daværende kontorchef i Erhvervsstyrelsen Jytte Heje Mikkelsen skrevet "Erhvervsdrivende fonde: en lovkommentar".
Hans indflydelse på udformningen af fondenes rammevilkår er fortsat, efter at han tog rådgiverkasketten på, og i dag er han medlem af det regeringsnedsatte fondsudvalg, som lige nu arbejder på sine anbefalinger til en gennemgribende revision af loven for almene fonde.
Som rådgiver var Lars Bunch også manden, der bragte pansergeneralen Jørgen Ejbøl til at besinde sig og tilbagebetale sin ulovligt udbetalte bonus på 2,1 millioner kroner, da sagerne om Jyllands-Postens Fond og Politiken-Fonden rullede i pressen.
"Lars Bunch siger så, at den slags aftaler gik tidligere, men de går ikke i dag. Så siger jeg med det samme, at hvis det ikke går længere, enten juridisk eller traditionelt, eller hvad det kan være, så er der ikke mere at gøre ved det. Så betaler jeg tilbage,” som Jørgen Ejbøl selv forklarede tidligere på året.
Det skete, dagen før Erhvervsstyrelsen på baggrund af medieomtalen bad Jyllands-Postens Fond om en redegørelse. Lars Bunchs forudsigelse af, hvad der ville fremkalde løftede øjenbryn blandt hans tidligere kolleger i fondstilsynet, betød, at Ejbøl kunne nå at trække sig frivilligt og betale pengene tilbage til fonden, inden Erhvervsstyrelsen traf afgørelse i sagen.
Hvordan en myndighed tænker
Lars Bunch nyder stor respekt i fondslandskabet. Det fortæller flere kilder samstemmende; ikke mindst på grund af hans mangeårige arbejde med fondslovgivningen.
"Jeg tror, at fondene ville bruge ham som rådgiver under alle omstændigheder. Men det er jo altid godt med erfaring fra begge sider af bordet. Det giver jo en indsigt i den verden, han skal navigere i," lyder det blandt andet.
Han beskrives også som typen, der arbejder dag og nat.
"Han laver enormt meget, og hvis jeg skulle nå det samme, ville det i hvert fald kræve det meste af døgnet," siger en samarbejdspartner.
En karakteristik, der bliver yderligere bestyrket af Lars Bunchs email til undertegnede journalist klokken 23:24 som svar på invitationen til at stille op til interview.
Han er imidlertid ikke meget for at høste anerkendelsen alene. Det står klart, da Fundats taler med ham næste morgen.
"Jeg er jo ikke et enmandsband. Vi er et helt team, der sidder og arbejder med sagerne. Det kan godt være, der står mit navn på brevene, men det er jo en holdindsats," siger Lars Bunch, allerede inden han er blevet stillet det første spørgsmål.
Er det en rimelig beskrivelse, at du har særlige evner som problemknuser i fondenes møde med myndighederne?
"Jeg ved ikke, om jeg ligefrem har særlige evner i den henseende. Men jeg var jo indtil for otte år siden ansat hos Erhvervsstyrelsen. Det gør måske, at jeg har en fornemmelse for, hvordan myndighederne arbejder. Om det så gør, at jeg har en særlig kompetence, det ved jeg ikke."
Har det givet dig nogle fordele som rådgiver at kende fondstilsynet indefra?
"Jeg vil ikke sige fordele, forstået på den måde, at jeg får samme behandling som alle andre, og det skal jeg jo også. Jeg vil hellere sige det sådan, at jeg fra min egen tid i styrelsen har en fornemmelse for, hvordan en myndighed tænker og agerer i de forskellige typer af sager."
Lars Bunch bliver samtidig beskrevet af samarbejdspartnere som en privat person, der helst arbejder i kulissen. Og som nok helst var fri for, at nærværende portræt af ham i det hele taget bliver skrevet.
"Jeg er jo nok ikke den mest udadvendte i den forstand. At være profileret er ikke noget, jeg ynder," siger han selv om den sag.
"Det er jo ikke mig alene, der arbejder med sagerne," gentager Lars Bunch, som i øvrigt har betinget sig for at stille op til interview, at han får sendt den fulde artikel til gennemsyn inden publiceringen.
Er det et udtryk for, at du godt kan lide at have en vis kontrol med, hvad der foregår omkring dig?
"Generelt er det sådan, at jeg stiller store krav til mig selv, og jeg stiller også store krav til dem, jeg arbejder sammen med. Det samme gælder de klienter, jeg får lov at hjælpe," siger han.
Brandslukning
En af Lars Bunchs første offentligt kendte brandslukningsopgaver som rådgiver for fondseliten påtog han sig, efter at Fundats i 2018 afdækkede, at Tuborgfondet opererede som en selvstændig fond, og dermed at Carlsbergfondet i strid med fondsretten havde uddelegeret uddelingskompetencer.
På bestyrelsesformand Flemming Besenbachers initiativ indkaldte Lars Bunch Erhvervsstyrelsen til møde og bad embedsmændene forklare, hvorfor fondsmyndigheden ad flere omgange havde godkendt en fundats, som tilsyneladende ikke var i overensstemmelse med fondslovgivningen.
Erhvervsstyrelsen erkendte på mødet, at myndighederne tidligere havde godkendt Tuborgfondets konstruktion under Carlsbergfondet, men forklarede, at noget tilsvarende ikke ville gå i dag.
Jeg vil hellere sige det sådan, at jeg fra min egen tid i styrelsen har en fornemmelse for, hvordan en myndighed tænker og agerer i de forskellige typer af sager.
Lars Bunch – advokat og partner, Plesner
Lars Bunch leverede også nødløsningen, da det i 2022 kom frem, at Rockwool Fonden i årtier havde negligeret uddelinger til det ene af fondens uddelingsformål, nemlig kunsten. Her udnyttede Lars Bunch det granatchock, som Civilstyrelsen pådrog sig, efter at de i højesteretssagen om det Nissenske Familiefond blev delvist underkendt i spørgsmålet om uddelinger til ligestillede uddelingsformål.
Lars Bunch producerede på den baggrund en argumentrække om, at bestyrelsen i Rockwool Fonden frit kunne vælge hvilke af de vedtægtsbestemte uddelingsformål, bestyrelsen ønskede at uddele til. Civilstyrelsen valgte ikke at tage kampen op og lagde sagen ned.
En tør jurist
Selvom flere af sagerne har karakter af krisekommunikation, vurderer flere kilder, at det er i den benhårde jura, man finder Lars Bunchs kernekompetence.
"Jeg opfatter ham som en tør jurist – i positiv forstand. Hvis en fond har et problem, som skyldes et adfærdsproblem, tror jeg ikke at Lars er den bedste til den del," siger en tidligere samarbejdspartner med henvisning til eksempelvis Jørgen Ejbøls nøglerolle i sagen om Jyllands-Postens Fond:
"Lars er ikke den, der siger, at nu skal I sørge for at rydde op for at få et bedre image. Men han kan forklare præcist, hvad der med juridiske briller er gjort galt; hvad man må, og hvad man ikke må."
Lars Bunch beskrives også af folk, der kender ham, som en enormt behagelig og lyttende person, som altid kan finde tid til at byde ind med sine refleksioner over komplicerede juridiske spørgsmål. Flere fremhæver også hans omfattende paratviden om detaljerne i erhvervslovgivningen og fondslovgivningen.
"Nogen vil nok sige, at jeg husker ret godt. Men det er jo svært selv at svare på," siger han selv:
"Når man taler om jurister, er vi nok generelt karakteriseret ved, at vi godt kan lide detaljen. Jeg vil jo sige, at det vigtige for mig er både at have styr på detaljen, men også at huske helheden og kunne se, hvordan tingene hænger sammen."
