Da Erhvervsstyrelsen i sidste uge afgjorde sagen om erstatningsansvar i Fonden Wonderful Copenhagen, rejste styrelsen samtidig kritik af Simon Strange (S), medlem af Københavns Kommunens borgerrepræsentation, der var udpeget af kommunen til at sidde i bestyrelsen for fonden.
Netop den del af styrelsens afgørelse ventes at få konsekvenser for den måde kommuner, regioner og statslige myndigheder i praksis varetager deres interesser som tilskudsydere i forbindelse med erhvervsdrivende fonde, selvejende institutioner og andre typer selskaber, hvor myndighederne har udpegningsret til bestyrelserne.
Københavns Kommune overvejer i øjeblikket nøje, hvordan den skal forholde sig til styrelsens kritik af den måde, som Simon Strange har modtaget og opfattet rådgivningen fra kommunens embedsmænd. Ifølge nyhedsbrevet Danmarks Fondes oplysninger vil ledelsen i økonomiforvaltningen være klar med en udtalelse om sagen senere i denne uge.
Erhvervsstyrelsen gør i sin redegørelse om sagen helt klart, at kritikken har karakter af en forvaltningsretlig afgørelse, som kan indklages til Erhvervsankenævnet. Men Simon Strange vil ikke udtale sig om, hvorvidt han vil indklage afgørelsen før han har drøftet de juridiske aspekter med sin advokat.
Erhvervsstyrelsens kommunale kritik i afgørelsen piller ved den politiske og administrative forståelse af, hvordan en kommune kan holde snor i de økonomiske bidrag, den yder for at fremme kommunale mål via eksempelvis en fondskonstruktion.
Hvordan Simon Strange har opfattet kommunens rådgivning i den konkrete sag om Fonden Wonderful Copenhagen og tabet i forbindelse med melodigrandprix 2014, fremgår blandt andet af et af de høringssvar, som hans advokat Morten Samuelsson, partner i Mazanti-Andersen Korsø Jensen, har givet under sagsforløbet:
”Der er efter Morten Samuelssons opfattelse ‘intet juridisk grundlag for at kritisere, at det bestyrelsesmedlem, der var udpeget af Københavns Kommune, forud for bestyrelsesmøderne drøftede dagsordenen med Københavns Kommunes embedsmænd og – i særlige tilfælde – kommunens direktion og Overborgmesteren eller dennes sekretariat’. Han anfører videre, at ’Ellers kunne fonden risikere, at de bidrag fra Københavns Kommune, der var afgørende for fondens virke, kom i fare.’,” skriver Erhvervsstyrelsen i afgørelsen.
’Det kan ikke fortsætte med status quo’
Simon Strange ønsker ikke på nuværende tidspunkt at udtale sig om hvilke konsekvenser, han som kommunalpolitiker mener, at afgørelsen bør få for den model, som kommunerne ofte bruger, når de for eksempel indgår i partnerskaber med andre myndigheder ved at stifte selskaber og institutioner, hvor kommunerne får udpegningsret til bestyrelsesposterne.
”Men en ting er sikkert, det kan ikke fortsætte med status quo,” siger Simon Strange.
Hans advokat, Morten Samuelsson, har til Erhvervsstyrelsen forklaret, hvordan kommunen i praksis bistod med vejledning i forbindelse med Simon Stranges varetagelse af bestyrelseshvervet i fonden, der har til formål at fremme turismen i Region Hovedstaden.
”Simon Strange har forud for hvert bestyrelsesmøde i fonden gennemgået forslagene på dagsordenen med embedsmænd i Københavns Kommune for at sikre, at Københavns Kommunes interesser i de trufne beslutninger blev varetaget forsvarligt, herunder i henseende til overholdelse af den til enhver tid gældende lovgivning. Københavns Kommunes embedsmænd udarbejdede til hvert bestyrelsesmøde en såkaldt kommenteret dagsorden med retningslinjer for Simon Stranges deltagelse i bestyrelsesmøderne.”
Blandt andet derfor vurderer Erhvervsstyrelsen, at Simon Strange var under instruktion af kommunens folk i en grad, som er uforenelig med erhvervsfondslovens krav om, at et bestyrelsesmedlem udelukkende skal varetage fondens interesser i en erhvervsdrivende fond.
