Det enkelte bestyrelsesmedlem kan blive erstatningsansvarlig for fondens ledelsesfejl

I går – ons­dag den 22. fe­bru­ar - of­fent­lig­gjor­de Er­hvervs­sty­rel­sen sin en­de­li­ge af­gø­rel­se i sa­gen om be­sty­rel­ses­ansvar i for­bin­del­se med den er­hvervs­dri­ven­de fond, Fon­den Wonder­ful Co­pen­ha­gens en­ga­ge­ment i DRs af­hol­del­se af Eu­ro­vi­sion Song Con­test i 2014. Sty­rel­sen fast­holdt blandt an­det, at den tid­li­ge­re be­sty­rel­ses­for­mand har hand­let ansvars­pådragende ved at la­de fon­den dæk­ke de­le af un­der­skud­det hos DR. Sa­gen un­der­stre­ger vig­tig­he­den af, at det en­kel­te be­sty­rel­ses­med­lem er be­vidst om sit an­svar og op­ga­ver, og har et ind­gå­en­de kend­skab til de nye reg­ler på om­rå­det, på­pe­ger erhvervs­juridisk rå­d­gi­ver Mar­tin Po­ul­sen. Han gen­nem­går her kort de nær­me­re reg­ler for fonds­be­sty­rel­sens ansvar.

Martin Poulsen, erhvervsjuridisk rådgiver, Clemens
Mar­tin Po­ul­sen, Ma­na­ger, Law, EY

En fond er sel­ve­jen­de. Den el­ler de stif­te­re, der etab­le­rer en fond, skal ik­ke blot af­stå fonds­for­mu­en de­fi­ni­tivt til fon­den, men skal og­så sør­ge for, at fon­den etab­le­res med en be­sty­rel­se, der be­sid­der selv­stæn­dig­hed i for­hold til stif­te­ren el­ler stif­ter­ne. Det­te selv­stændig­hedskrav ude­luk­ker dog ik­ke, at stif­te­ren el­ler stif­ter­ne kan væ­re med­lem­mer af be­sty­rel­sen, her­un­der væl­ges som bestyrelsesformand.

Be­sty­rel­sen skal væ­re fon­dens øver­ste le­del­se, og der må så­le­des ik­ke væ­re et or­gan, for ek­sem­pel et re­præ­sen­tant­skab, over be­sty­rel­sen. Har fon­den et re­præ­sen­tant­skab, skal det­te re­præ­sen­tant­skab væ­re uden le­del­ses­mæs­sig el­ler an­den be­slut­nings­kom­pe­ten­ce, li­ge­som at re­præ­sen­tant­ska­bet ik­ke må ud­pe­ge fler­tal­let af med­lem­mer­ne til be­sty­rel­sen. Ud­pe­ges for­manden af re­præ­sen­tant­ska­bet må be­sty­rel­sens sam­men­sæt­ning nø­je over­vejes, så­le­des at for­man­dens stem­me ik­ke kan væ­re ud­slags­gi­ven­de ved stem­me­lig­hed i be­sty­rel­sen. Repræ­sen­tantskabet kan ej hel­ler af­ske­di­ge et med­lem af be­sty­rel­sen, idet den­ne ret ale­ne tilkom­mer fondsmyn­dig­he­den, jf. be­stem­mel­ser­ne i fondslovene.

Be­sty­rel­sen skal etab­le­res fra fon­dens stif­tel­se med mini­mum tre med­lem­mer, og det er der­for ef­ter fonds­lo­ve­ne et krav, at fon­dens vedtægt an­gi­ver "an­tal­let af med­lem­mer af be­sty­rel­sen, og hvor­le­des de ud­pe­ges". De nær­me­re reg­ler for fon­dens le­del­se fin­des i fonds­lo­vens ka­pi­tel 6 og er­hvervs­fonds­lo­vens ka­pi­tel 7.

At be­sty­rel­sen ud­gør fon­dens øver­ste le­del­se be­ty­der, at det som ud­gangs­punkt er besty­relsen, der træf­fer be­slut­nin­ger på fon­dens veg­ne, og som har det ful­de an­svar for de truf­ne be­slut­nin­ger. Be­sty­rel­sen kan så­vel ufor­melt som på grund­lag af be­stem­mel­ser i fon­dens vedtægt el­ler be­sty­rel­sens for­ret­nings­or­denno­te mod­ta­ge indstil­lin­ger fra tredje­mand. Be­sty­rel­sen kan end­da ef­ter en vedtægts­be­stem­mel­se væ­re for­plig­tet til at mod­ta­ge så­dan­ne indstil­lin­ger – men al­le væ­sent­li­ge be­slut­nin­ger, her­un­der en­hver ud­de­ling – er be­sty­rel­sens, hvor på­vir­ket be­slut­nings­ind­hol­det end måt­te væ­re af en mod­ta­get indstil­ling. Hvis fon­dens for­mål for ek­sem­pel er at yde støt­te til læ­ge­vi­den­ska­be­lig forsk­ning, kan det væ­re me­get for­nuf­tigt – ef­ter om­stæn­dig­he­der­ne det ene­ste for­svar­li­ge – at be­sty­rel­sen mod­ta­ger ufor­melle go­de råd el­ler for­ma­li­se­re­de indstil­lin­ger fra et sag­kyn­digt ud­valg, men be­slut­nin­gen skal ret­ligt væ­re – og er – be­sty­rel­sens. I re­la­tion til ud­de­lin­ger kan be­sty­rel­sen for­ment­lig godt træf­fe be­slut­nin­gen om, at et nær­me­re an­gi­vet be­løb skal an­ven­des til for ek­sem­pel forsk­ning in­den for et spe­ci­fikt om­rå­de, men hvor et fag­kyn­digt ud­valg nær­me­re be­slut­ter hvem el­ler hvad in­den for det­te spe­ci­fik­ke om­rå­de, der skal mod­ta­ge uddelingen/uddelinger fra fon­den uden at det­te nød­ven­dig­vis med­fø­rer, at be­sty­rel­sen har ud­de­le­ge­ret sin be­slut­nings­kom­pe­ten­ce i for­hold til uddelingen/uddelingerne.

Erstatningsansvar over for fondens kreditorer

Til at fo­re­stå den dag­li­ge le­del­se kan be­sty­rel­sen an­sæt­te en el­ler fle­re di­rek­tø­rer. Be­sty­rel­sen og di­rek­tio­nen ud­gør sam­let fon­dens le­del­se. Det er for­holds­vis usæd­van­ligt, at be­sty­rel­sen i en ik­ke-er­hvervs­dri­ven­­de fond har en di­rek­tør, hvor­i­mod det er hyp­pi­ge­re fo­re­kom­men­de i er­hvervs­dri­ven­de fon­de. Iføl­ge De­loit­tes un­der­sø­gel­se fra 2012 om er­hvervs­dri­ven­de fon­de er det dog ale­ne 31 pct. af de er­hvervs­dri­ven­de fon­de, der har en re­gi­stre­ret di­rek­tør – det vil si­ge en di­rek­tør re­gi­stre­ret i Er­hvervs­sty­rel­sens IT-sy­stem. Har be­sty­rel­sen an­sat en di­rek­tør, vil op­ga­ve­for­de­lin­gen mel­lem be­sty­rel­sen og di­rek­tio­nen væ­re fast­lagt i be­sty­rel­sens retnings­linjer for di­rek­tio­nen, men den ord­ne­de le­del­se af fon­den vil al­tid til­fal­de be­sty­rel­sen som fon­dens øver­ste le­del­ses­or­gan. Uan­set op­ga­ve­for­de­lin­gen mel­lem be­sty­rel­sen og di­rek­tio­nen er det vig­tigt for så­vel be­sty­rel­sen som di­rek­tio­nen at hol­de sig for øje, at de un­der ud­fø­rel­sen af de­res hverv har an­sva­ret for fon­dens drift og vir­ke, her­un­der sær­ligt at fon­dens in­ter­es­ser og for­mål frem­mes bedst muligt.

Va­re­ta­ger le­del­sen ik­ke fon­dens in­ter­es­ser og for­mål, og til­fø­jer le­del­sen ved den­nes for­sæt­li­ge el­ler uagtsom­me hand­ling fon­den ska­de, kan le­del­sen bli­ve plig­tig til at er­stat­te det tab, som fon­den li­der her­ved. Sær­ligt i for­hold til le­del­sen i er­hvervs­dri­ven­de fon­de gæl­der til­li­ge, at hvis le­del­sen for­sæt­lig el­ler ved uagt­som ad­færd vol­der tred­je­mand øko­no­misk ska­de er le­del­sen an­svar­lig her­for. Le­del­sen ifal­der dog ik­ke et an­svar, blot for­di fon­den – el­ler en tred­je­mand – li­der tab som føl­ge af le­del­sens ad­færd. Det er en be­tin­gel­se for at på­læg­ge an­svar, at le­del­sen har hand­let for­sæt­ligt el­ler uagt­somt (alt­så ud­vist cul­pa). Det er i den­ne for­bin­del­se væ­sent­ligt at væ­re op­mærk­som på, at be­sty­rel­sen lø­ben­de skal fo­re­ta­ge en af­vej­ning af øn­sket om at sik­re fon­den, ud­de­lings­mod­ta­ger, kre­di­to­rer, me­d­ar­bej­de­re m.v. mod tab (af øko­no­misk ka­rak­ter) over for øn­sket om at gi­ve le­del­sen den nød­ven­di­ge be­væ­gel­ses­fri­hed til at træf­fe de for­ret­nings­mæs­si­ge dis­po­si­tio­ner, som er nød­ven­di­ge i for­bin­del­se med drif­ten af fonden.

Ved vur­de­rin­gen af om le­del­sen har hand­let for­sæt­ligt el­ler uagt­somt i for­hold til den­nes dis­po­si­tio­ner skal der ta­ges ud­gangs­punkt i, hvil­ke in­ter­es­ser le­del­sen skal el­ler kan va­re­ta­ge, når der træf­fes be­slut­nin­ger i fon­den. Her er det som ud­gangs­punkt fon­dens vedtægt, her­un­der sær­ligt det vedtægts­be­stem­te for­mål, der sam­men med den re­le­van­te fonds­lov sæt­ter ram­men for le­del­sens in­ter­es­se­va­re­ta­gel­se. Le­del­sen må så­le­des hver­ken for­føl­ge eg­ne el­ler tred­je­mands øko­no­mi­ske el­ler ide­el­le in­ter­es­ser, som ik­ke er for­ank­ret i fon­dens vedtægt.

Så­fremt der an­læg­ges en streng vur­de­ring ved dis­po­si­tio­ner truf­fet af le­del­sen, vil føl­ger­ne an­ta­ge­lig væ­re, at man­ge be­slut­nin­ger, som i øv­rigt måt­te an­ses for at væ­re sun­de og for­nuf­ti­ge, ik­ke bli­ver truf­fet. Stort set en­hver be­slut­ning, der træf­fes i fonds­re­gi, er for­bun­det med ri­si­ci, og den­ne re­a­li­tet må ha­ves for øje, når der skal fo­re­ta­ges en vur­de­ring af le­del­sens ansvar.

Le­del­sen skal væ­re sær­ligt agt­på­gi­ven­de i den si­tu­a­tion, hvor fon­dens øko­no­mi­ske si­tu­a­tion med­fø­rer, at det må an­ses for ude­luk­ket at fort­sæt­te drif­ten uden tab for kre­di­to­rer­ne. I den si­tu­a­tion har be­sty­rel­sen en sær­lig for­plig­tel­se til at va­re­ta­ge hen­sy­net til kre­di­to­rer­ne, og der­med nø­je over­ve­je, hvil­ke ak­ti­vi­te­ter be­sty­rel­sen skal væl­ge at fort­sæt­te med. Væl­ger be­sty­rel­sen at fort­sæt­te fon­dens ak­ti­vi­te­ter ufortrø­de­nt uden i øv­rigt at ta­ge hen­syn til kre­di­to­rer­ne, vil det­te aspekt ve­je tungt i for­hold til vur­de­rin­gen af be­sty­rel­sens an­svar, her­un­der er­stat­nings­ansvar over for de tabs­li­den­de kre­di­to­rer, jf. Minds­hip-dom­­men (UfR 2006.243 H), hvil­ket til­li­ge gæl­der i den si­tu­a­tion, hvor det kon­sta­te­res, at fon­dens egen­ka­pi­tal ud­gør min­dre end halv­de­len af fon­dens grund­ka­pi­tal. I den­ne si­tu­a­tion skal be­sty­rel­sen sik­re, at der af­hol­des et be­sty­rel­ses­mø­de se­ne­st tre må­ne­der ef­ter at det­te for­hold kon­sta­te­res. På be­sty­rel­ses­mø­det skal be­sty­rel­sen stil­le for­slag om for­an­stalt­nin­ger, der fø­rer til fuld dæk­ning af grund­ka­pi­ta­len, el­ler stil­le for­slag om op­løs­ning af fon­den. Mang­len­de stil­ling­ta­gen fra be­sty­rel­sens si­de i en så­dan ka­pi­tal­tabs­si­tu­a­tion kan med­fø­re et an­svar for bestyrelsen.

Der skal være dækning for uddelingerne

Ved be­sty­rel­sens va­re­ta­gel­se af fon­dens ud­de­lings­for­mål skal be­sty­rel­sen lø­ben­de ha­ve fo­kus på fon­dens frie re­ser­ver. Be­sty­rel­sen må så­le­des ale­ne til ud­de­lin­ger an­ven­de et be­løb sva­ren­de til det be­løb, der i fon­dens se­ne­ste regn­skab er an­ført som over­ført over­skud og re­ser­ver, med fradrag af over­ført un­der­skud. Fo­re­ta­ger be­sty­rel­sen ud­de­lin­ger ud over fon­dens frie re­ser­ver, kan be­sty­rel­sen ifal­de et er­stat­nings­ansvar over for fon­den. Der fin­des fle­re ek­semp­ler på, at fondsmyn­dig­he­den over for be­sty­rel­sen har rejst et til­ba­ge­be­ta­lings­krav (med an­dre ord et er­stat­nings­krav), da der ik­ke har væ­ret frie re­ser­ver til at fo­re­ta­ge de ud­de­lin­ger, som be­sty­rel­sen har foretaget.

I de til­fæl­de, hvor fon­den har mod­ta­get til­skud fra of­fent­li­ge og/eller pri­va­te bi­drag­sy­de­re, og hvor dis­se har fast­sat sær­li­ge vil­kår, el­ler der i øv­rigt gæl­der be­stem­te for­ud­sæt­nin­ger for an­ven­del­sen af det yde­de til­skud, skal be­sty­rel­sen nø­je over­ve­je, om det er i fon­dens in­ter­es­se at mod­ta­ge et så­dant til­skud, li­ge­som be­sty­rel­sen – hvis be­sty­rel­sen ac­cep­te­rer at mod­ta­ge til­skud­det – selv­føl­ge­lig skal an­ven­de mid­ler­ne in­den for de sær­li­ge vil­kår. I mod­sat fald vil be­sty­rel­sen kun­ne bli­ve an­svar­lig over for tilskudsgiveren.

Af sær­lig væ­sent­lig in­ter­es­se for be­sty­rel­sens an­svar er be­sty­rel­sens pligt til at ind­hen­te fondsmyn­dig­he­dens samtyk­ke til at fo­re­ta­ge ek­stra­or­di­næ­re dis­po­si­tio­ner. Det må selvsagt væ­re så­dan, at be­sty­rel­sen kan si­ges at ha­ve hand­let an­svar­spå­dra­gen­de (cul­pøst), hvis be­sty­rel­sen ik­ke over­hol­der plig­ten til at ind­hen­te fondsmyn­dig­he­dens samtyk­ke til en ek­stra­or­di­nær dis­po­si­tion. Hvor­vidt hand­lin­gen med­fø­rer et tab for fon­den, og at der der­med kan gø­res et er­stat­nings­ansvar gæl­den­de over for be­sty­rel­sen er en an­den og me­re kon­kret vur­de­ring – se blandt an­det her­til sa­gen vedr. Trau­gott Møl­lers Fond i UfR.2016.1.S. Om be­sty­rel­sen og fondsmyn­dig­he­den i fæl­les­skab kan dra­ges til an­svar for en dis­po­si­tion, som be­sty­rel­sen har ind­hen­tet fondsmyn­dig­he­dens samtyk­ke til er me­re dis­kuta­belt. Be­sty­rel­sen kan for­ment­lig dra­ges til an­svar for en så­dan dis­po­si­tion, men kan tred­je­mand el­ler fon­den – og hvis fon­den, så må det væ­re be­sty­rel­sen – gø­re et er­stat­nings­ansvar gæl­den­de over for fondsmyn­dig­he­den for tab som er på­ført tred­je­mand el­ler fon­den som føl­ge af fondsmyn­dig­he­dens samtyk­ke? Der vil for­ment­lig og­så kun­ne gø­res et er­stat­nings­ansvar gæl­den­de over for fondsmyn­dig­he­den, og­så selv­om ud­gangs­punk­tet er, at fondsmyn­dig­he­den ale­ne fø­rer et le­ga­li­tet­stil­syn, men det­te må be­ro på en helt kon­kret af­vej­ning af al­le sa­gens omstændigheder.

Sam­let set er det fon­dens vedtægt, her­un­der sær­ligt fon­dens vedtægts­be­stem­te for­mål, der sam­men med hen­sy­net til fon­dens kre­di­to­rer og de kon­kre­te bi­drag­sy­de­re samt be­stem­mel­ser­ne i fonds­lo­ve­ne, der dan­ner den over­ord­ne­de ram­me for le­del­sens in­ter­es­se­va­re­ta­gel­se, og der­med mu­lig­he­den for at gø­re et an­svar gæl­den­de over for le­del­se. Der vil dog al­tid væ­re ta­le om en kon­kret af­vej­ning af al­le sa­gens om­stæn­dig­he­der, hvor et be­sty­rel­ses­med­lem for­ment­lig vil slip­pe for an­svar, hvis den­nes hand­ling er fo­re­ta­get loy­alt til va­re­ta­gel­se af fon­dens for­mål og in­ter­es­ser. Har der der­i­mod spil­let uved­kom­men­de (per­son­li­ge) in­ter­es­ser ind i be­sty­rel­ses­med­lem­mets hand­lin­ger, vil det­te væ­re ansvars­pådragende. Un­der al­le om­stæn­dig­he­der må mar­gi­nen for be­sty­rel­ses­med­lem­mets fejl­ta­gel­se i først­nævn­te til­fæl­de væ­re vi­de­re end i sidst­nævn­te tilfælde.

Bestyrelsesmedlemmer kan ikke repræsentere andre

Hvis det kon­sta­te­res, at be­sty­rel­sen har hand­let an­svar­spå­dra­gen­de, er det vig­tigt at ha­ve in men­te, at det ik­ke er be­sty­rel­sen som en sam­let en­hed, der i gi­vet fald på­læg­ges et an­svar. Be­sty­rel­sens med­lem­mer hæf­ter ik­ke uden vi­de­re for hin­an­dens ufor­svar­li­ge ad­færd. Det af­gø­res be­sty­rel­ses­med­lem for be­sty­rel­ses­med­lem, om det på­gæl­den­de be­sty­rel­ses­med­lem har hand­let cul­pøst. Net­op for­di det er en in­di­vi­du­el vur­de­ring af hvert en­kelt bestyrelses­medlem, kan det ha­ve be­tyd­ning, at et be­sty­rel­ses­med­lem i gi­vet fald be­nyt­ter sig af sin ret til at få til­ført til et be­sty­rel­ses­re­fe­rat, at man ik­ke er enig i en be­slut­ning. Et be­sty­rel­ses­med­lem bør end­vi­de­re al­tid sik­re sig, at der fo­re­lig­ger den for­nød­ne in­for­ma­tion for be­sty­rel­sen til at va­re­ta­ge den­nes op­ga­ve, her­un­der ik­ke mindst i for­hold til be­sty­rel­sens til­syns­pligt med en direktion.

An­svars­be­døm­mel­sen vil nor­malt væ­re den sam­me for de en­kel­te be­sty­rel­ses­med­lem­mer, men dom­sto­le­ne vil of­te ved be­døm­mel­sen ta­ge hen­syn til det en­kel­te be­sty­rel­ses­med­lems for­ud­sæt­nin­ger, her­un­der om de på­gæl­den­de be­sty­rel­ses­med­lem ud­fø­rer be­sty­rel­ses­hver­vet som led i sit hverv som for ek­sem­pel ad­vo­kat. Den­ne dom­stols­be­døm­mel­se må dog ik­ke få det en­kel­te bestyrelses­medlem til at for­la­de sig på de "pro­fes­sio­nel­le", og det en­kel­te bestyrel­ses­medlem bør al­tid for­hol­de sig kri­tisk over for det ma­te­ri­a­le, som bestyrelses­medlemmet mod­ta­ger, her­un­der om ma­te­ri­a­let er til­stræk­ke­ligt til at va­re­ta­ge be­sty­rel­sens opgave.

At be­sty­rel­ses­hver­vet er per­son­ligt, og at et be­sty­rel­ses­med­lem kan bli­ve per­son­lig an­svar­lig for udø­vel­sen af sit hverv med­fø­rer til­li­ge, at et be­sty­rel­ses­med­lem ik­ke er – el­ler kan bli­ve – for­plig­tet til at hand­le ud fra en an­be­fa­ling el­ler lig­nen­de fra per­so­ner, or­ga­ni­sa­tio­ner el­ler lig­nen­de. Det vil så­le­des al­tid væ­re op til det en­kel­te be­sty­rel­ses­med­lem at vur­de­re, om en even­tu­el an­be­fa­ling el­ler lig­nen­de vil væ­re i fon­dens in­ter­es­se og in­den for fon­dens for­mål, og om be­sty­rel­ses­med­lem­met i gi­vet fald skal age­re el­ler stem­me i over­ens­stem­mel­se med an­be­fa­lin­gen. Det­te gæl­der til­li­ge i for­hold til be­sty­rel­ses­med­lem­mer, der er ud­pe­get af of­fent­li­ge myn­dig­he­der, hvil­ket vil si­ge, at det på­gæl­den­de be­sty­rel­ses­med­lem ik­ke har ret til at va­re­ta­ge of­fent­li­ge in­ter­es­ser i vi­de­re om­fang, end hvad der frem­går af fon­dens vedtægt, el­ler end hvad der an­ses for at væ­re i fon­dens interesse.

Hvis den in­di­vi­du­el­le be­døm­mel­se fø­rer til, at fle­re be­sty­rel­ses­med­lem­mer har hand­let cul­pøst, hæf­ter de på­gæl­den­de be­sty­rel­ses­med­lem­mer so­li­da­risk over for den, der har lidt tab – der hæf­tes én for al­le, og al­le for én. Den­ne so­li­da­ri­ske hæf­tel­se med­fø­rer, at ska­de­lid­te er sik­ker på at få sit tab dæk­ket, blot ét af de fle­re be­sty­rel­ses­med­lem­mer kan be­ta­le – og i så fald vil det på­gæl­den­de be­sty­rel­ses­med­lem ha­ve et re­gres­krav mod de øv­ri­ge an­svar­li­ge bestyrelsesmedlemmer.

Et be­sty­rel­ses­med­lems er­stat­nings­pligt kan ned­sæt­tes til et min­dre be­løb end det lid­te tab, hvis dom­sto­le­ne fin­der det­te ri­me­ligt. Det­te vil for­ment­lig ske i det til­fæl­de, hvor et be­sty­rel­ses­med­lem nok har hand­let cul­pøst, men hvor det på­gæl­den­de be­sty­rel­ses­med­lems ad­færd dog hver­ken er ud­tryk for for­sæt el­ler grov uagtsom­hed, og hvor ta­bet er me­get stort i for­hold til det ska­de­vol­den­de be­sty­rel­ses­med­lems øko­no­mi­ske muligheder.

Hvis det er fon­den, der har lidt tab ved et be­sty­rel­ses­med­lems cul­pø­se ad­færd, kan be­slut­ning om an­læg­gel­se af sag træf­fes af den øv­ri­ge be­sty­rel­se el­ler af fondsmyn­dig­he­den. Det­te med­fø­rer, at en per­son – f.eks. stif­ters des­cen­dent som ik­ke er med­lem af fon­dens be­sty­rel­se – der me­ner, at fon­den har lidt et øko­no­misk tab, der­for må ret­te hen­ven­del­se til fonds­myndigheden, og på­pe­ge de på­gæl­den­de for­hold. Er det en di­rek­tør, der har på­ført fon­den tab, kan be­slut­nin­gen træf­fes af be­sty­rel­sen el­ler af fonds­myndigheden. Be­sty­rel­sen kan for­ment­lig – som nævnt oven­for – træf­fe be­slut­ning om at an­læg­ge sag mod fonds­myndig­heden, hvis den­ne har gi­vet samtyk­ke til en ek­stra­or­di­nær dis­po­si­tion, som har med­ført et tab for fon­den el­ler tred­je­mand. Når be­sty­rel­sen som sam­let or­gan skal vur­de­re, hvor­vidt der skal an­læg­ges en sag på veg­ne af fon­den, er be­sty­rel­sen un­der­gi­vet sit al­min­de­li­ge bestyrel­ses­ansvar, hvil­ket vil si­ge, at der skal fo­re­ta­ges en vur­de­ring af, hvor­vidt det vil væ­re i fon­dens in­ter­es­se, at den på­gæl­den­de sag fø­res. I den­ne vur­de­ring skal der bl.a. ta­ges hen­syn til sand­syn­lig­he­den for at vin­de sa­gen, om­kost­nin­ger­ne for­bun­det her­ved m.v.

Det skal af­slut­nings­vist be­mær­kes, at mo­der­ni­se­rin­gen af er­hvervs­fonds­lo­ven og ændring­erne i fonds­lo­ven som ud­gangs­punkt ik­ke har æn­dret ved be­sty­rel­sens an­svarsnorm. Trods det­te kla­re ud­gangs­punkt, så har især den nye er­hvervs­fonds­lov dog med­ført nog­le æn­drin­ger, her­un­der sær­ligt det ele­ment, at der i loven og lov­be­mærk­nin­ger­ne på en ræk­ke om­rå­der er ty­de­lig­gjort, hvad der er be­sty­rel­sens (el­ler le­del­sens) an­svar, hvil­ket vil si­ge hvad le­del­sen sær­ligt for­modes at væ­re på­pas­se­lig med. Uan­set at sel­ve de ma­te­ri­el­le erstatnings­regler er uæn­dret, fø­jer dis­se ty­de­lig­gø­rel­ser af an­svar nog­le ele­men­ter til vur­de­rin­gen af be­sty­rel­sens an­svar. Be­sty­rel­sen bør der­for al­tid sik­re, at der er ”or­den i pe­nal­hu­set”, og at be­sty­rel­sen har ud­ar­bej­det de nød­ven­di­ge, her­un­der de lov­plig­ti­ge, do­ku­men­ter, så­som be­sty­rel­sens for­ret­nings­or­den, Re­de­gø­rel­se for god Fonds­le­del­se og Re­de­gø­rel­se for fon­dens uddelingspolitik.

Note

  • For­ret­nings­or­de­nen er lov­plig­tigt for be­sty­rel­sen i en er­hvervs­dri­ven­de fond, jf. er­hvervs­fonds­lo­vens § 50, mens be­sty­rel­sen i en ik­ke-er­hvervs­dri­ven­­de fond ik­ke er un­der­lagt et så­dan lov­krav. Det kan dog væ­re hen­sigts­mæs­sigt, at be­sty­rel­sen i en ik­ke-er­hvervs­dri­ven­­de fond til­li­ge ud­ar­bej­der en for­ret­nings­or­den for blandt an­det at ska­be kon­sensus mel­lem be­sty­rel­sens med­lem­mer om be­sty­rel­sens lø­ben­de vir­ke m.v.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Skri­bent

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her: