Det enkelte bestyrelsesmedlem kan blive erstatningsansvarlig for fondens ledelsesfejl

I går – onsdag den 22. februar - offentliggjorde Erhvervsstyrelsen sin endelige afgørelse i sagen om bestyrelsesansvar i forbindelse med den erhvervsdrivende fond, Fonden Wonder­ful Copenhagens engagement i DRs afholdelse af Eurovision Song Contest i 2014. Styrelsen fastholdt blandt andet, at den tidligere bestyrelsesformand har handlet ansvars­pådragende ved at lade fonden dække dele af underskuddet hos DR. Sagen understreger vigtigheden af, at det enkelte bestyrelsesmedlem er bevidst om sit ansvar og opgaver, og har et indgående kendskab til de nye regler på området, påpeger erhvervs­juridisk rådgiver Martin Poulsen. Han gennemgår her kort de nærmere regler for fondsbestyrelsens ansvar.

Martin Poulsen, erhvervsjuridisk rådgiver, Clemens
Mar­tin Po­ul­sen, Ma­na­ger, Law, EY

En fond er sel­ve­jen­de. Den el­ler de stif­te­re, der etab­le­rer en fond, skal ik­ke blot af­stå fonds­for­mu­en de­fi­ni­tivt til fon­den, men skal og­så sør­ge for, at fon­den etab­le­res med en be­sty­rel­se, der be­sid­der selv­stæn­dig­hed i for­hold til stif­te­ren el­ler stif­ter­ne. Det­te selv­stændig­hedskrav ude­luk­ker dog ik­ke, at stif­te­ren el­ler stif­ter­ne kan væ­re med­lem­mer af be­sty­rel­sen, her­un­der væl­ges som bestyrelsesformand.

Be­sty­rel­sen skal væ­re fon­dens øver­ste le­del­se, og der må så­le­des ik­ke væ­re et or­gan, for ek­sem­pel et re­præ­sen­tant­skab, over be­sty­rel­sen. Har fon­den et re­præ­sen­tant­skab, skal det­te re­præ­sen­tant­skab væ­re uden le­del­ses­mæs­sig el­ler an­den be­slut­nings­kom­pe­ten­ce, li­ge­som at re­præ­sen­tant­ska­bet ik­ke må ud­pe­ge fler­tal­let af med­lem­mer­ne til be­sty­rel­sen. Ud­pe­ges for­manden af re­præ­sen­tant­ska­bet må be­sty­rel­sens sam­men­sæt­ning nø­je over­vejes, så­le­des at for­man­dens stem­me ik­ke kan væ­re ud­slags­gi­ven­de ved stem­me­lig­hed i be­sty­rel­sen. Repræ­sen­tantskabet kan ej hel­ler af­ske­di­ge et med­lem af be­sty­rel­sen, idet den­ne ret ale­ne tilkom­mer fondsmyn­dig­he­den, jf. be­stem­mel­ser­ne i fondslovene.

Be­sty­rel­sen skal etab­le­res fra fon­dens stif­tel­se med mini­mum tre med­lem­mer, og det er der­for ef­ter fonds­lo­ve­ne et krav, at fon­dens vedtægt an­gi­ver "an­tal­let af med­lem­mer af be­sty­rel­sen, og hvor­le­des de ud­pe­ges". De nær­me­re reg­ler for fon­dens le­del­se fin­des i fonds­lo­vens ka­pi­tel 6 og er­hvervs­fonds­lo­vens ka­pi­tel 7.

At be­sty­rel­sen ud­gør fon­dens øver­ste le­del­se be­ty­der, at det som ud­gangs­punkt er besty­relsen, der træf­fer be­slut­nin­ger på fon­dens veg­ne, og som har det ful­de an­svar for de truf­ne be­slut­nin­ger. Be­sty­rel­sen kan så­vel ufor­melt som på grund­lag af be­stem­mel­ser i fon­dens vedtægt el­ler be­sty­rel­sens for­ret­nings­or­denno­te mod­ta­ge indstil­lin­ger fra tredje­mand. Be­sty­rel­sen kan end­da ef­ter en vedtægts­be­stem­mel­se væ­re for­plig­tet til at mod­ta­ge så­dan­ne indstil­lin­ger – men al­le væ­sent­li­ge be­slut­nin­ger, her­un­der en­hver ud­de­ling – er be­sty­rel­sens, hvor på­vir­ket be­slut­nings­ind­hol­det end måt­te væ­re af en mod­ta­get indstil­ling. Hvis fon­dens for­mål for ek­sem­pel er at yde støt­te til læ­ge­vi­den­ska­be­lig forsk­ning, kan det væ­re me­get for­nuf­tigt – ef­ter om­stæn­dig­he­der­ne det ene­ste for­svar­li­ge – at be­sty­rel­sen mod­ta­ger ufor­melle go­de råd el­ler for­ma­li­se­re­de indstil­lin­ger fra et sag­kyn­digt ud­valg, men be­slut­nin­gen skal ret­ligt væ­re – og er – be­sty­rel­sens. I re­la­tion til ud­de­lin­ger kan be­sty­rel­sen for­ment­lig godt træf­fe be­slut­nin­gen om, at et nær­me­re an­gi­vet be­løb skal an­ven­des til for ek­sem­pel forsk­ning in­den for et spe­ci­fikt om­rå­de, men hvor et fag­kyn­digt ud­valg nær­me­re be­slut­ter hvem el­ler hvad in­den for det­te spe­ci­fik­ke om­rå­de, der skal mod­ta­ge uddelingen/uddelinger fra fon­den uden at det­te nød­ven­dig­vis med­fø­rer, at be­sty­rel­sen har ud­de­le­ge­ret sin be­slut­nings­kom­pe­ten­ce i for­hold til uddelingen/uddelingerne.

Erstatningsansvar over for fondens kreditorer

Til at fo­re­stå den dag­li­ge le­del­se kan be­sty­rel­sen an­sæt­te en el­ler fle­re di­rek­tø­rer. Be­sty­rel­sen og di­rek­tio­nen ud­gør sam­let fon­dens le­del­se. Det er for­holds­vis usæd­van­ligt, at be­sty­rel­sen i en ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fond har en di­rek­tør, hvor­i­mod det er hyp­pi­ge­re fo­re­kom­men­de i er­hvervs­dri­ven­de fon­de. Iføl­ge De­loit­tes un­der­sø­gel­se fra 2012 om er­hvervs­dri­ven­de fon­de er det dog ale­ne 31 pct. af de er­hvervs­dri­ven­de fon­de, der har en re­gi­stre­ret di­rek­tør – det vil si­ge en di­rek­tør re­gi­stre­ret i Er­hvervs­sty­rel­sens IT-sy­stem. Har be­sty­rel­sen an­sat en di­rek­tør, vil op­ga­ve­for­de­lin­gen mel­lem be­sty­rel­sen og di­rek­tio­nen væ­re fast­lagt i be­sty­rel­sens retnings­linjer for di­rek­tio­nen, men den ord­ne­de le­del­se af fon­den vil al­tid til­fal­de be­sty­rel­sen som fon­dens øver­ste le­del­ses­or­gan. Uan­set op­ga­ve­for­de­lin­gen mel­lem be­sty­rel­sen og di­rek­tio­nen er det vig­tigt for så­vel be­sty­rel­sen som di­rek­tio­nen at hol­de sig for øje, at de un­der ud­fø­rel­sen af de­res hverv har an­sva­ret for fon­dens drift og vir­ke, her­un­der sær­ligt at fon­dens in­ter­es­ser og for­mål frem­mes bedst muligt.

Va­re­ta­ger le­del­sen ik­ke fon­dens in­ter­es­ser og for­mål, og til­fø­jer le­del­sen ved den­nes for­sæt­li­ge el­ler uagtsom­me hand­ling fon­den ska­de, kan le­del­sen bli­ve plig­tig til at er­stat­te det tab, som fon­den li­der her­ved. Sær­ligt i for­hold til le­del­sen i er­hvervs­dri­ven­de fon­de gæl­der til­li­ge, at hvis le­del­sen for­sæt­lig el­ler ved uagt­som ad­færd vol­der tred­je­mand øko­no­misk ska­de er le­del­sen an­svar­lig her­for. Le­del­sen ifal­der dog ik­ke et an­svar, blot for­di fon­den – el­ler en tred­je­mand – li­der tab som føl­ge af le­del­sens ad­færd. Det er en be­tin­gel­se for at på­læg­ge an­svar, at le­del­sen har hand­let for­sæt­ligt el­ler uagt­somt (alt­så ud­vist cul­pa). Det er i den­ne for­bin­del­se væ­sent­ligt at væ­re op­mærk­som på, at be­sty­rel­sen lø­ben­de skal fo­re­ta­ge en af­vej­ning af øn­sket om at sik­re fon­den, ud­de­lings­mod­ta­ger, kre­di­to­rer, me­d­ar­bej­de­re m.v. mod tab (af øko­no­misk ka­rak­ter) over for øn­sket om at gi­ve le­del­sen den nød­ven­di­ge be­væ­gel­ses­fri­hed til at træf­fe de for­ret­nings­mæs­si­ge dis­po­si­tio­ner, som er nød­ven­di­ge i for­bin­del­se med drif­ten af fonden.

Ved vur­de­rin­gen af om le­del­sen har hand­let for­sæt­ligt el­ler uagt­somt i for­hold til den­nes dis­po­si­tio­ner skal der ta­ges ud­gangs­punkt i, hvil­ke in­ter­es­ser le­del­sen skal el­ler kan va­re­ta­ge, når der træf­fes be­slut­nin­ger i fon­den. Her er det som ud­gangs­punkt fon­dens vedtægt, her­un­der sær­ligt det vedtægts­be­stem­te for­mål, der sam­men med den re­le­van­te fonds­lov sæt­ter ram­men for le­del­sens in­ter­es­se­va­re­ta­gel­se. Le­del­sen må så­le­des hver­ken for­føl­ge eg­ne el­ler tred­je­mands øko­no­mi­ske el­ler ide­el­le in­ter­es­ser, som ik­ke er for­ank­ret i fon­dens vedtægt.

Så­fremt der an­læg­ges en streng vur­de­ring ved dis­po­si­tio­ner truf­fet af le­del­sen, vil føl­ger­ne an­ta­ge­lig væ­re, at man­ge be­slut­nin­ger, som i øv­rigt måt­te an­ses for at væ­re sun­de og for­nuf­ti­ge, ik­ke bli­ver truf­fet. Stort set en­hver be­slut­ning, der træf­fes i fonds­re­gi, er for­bun­det med ri­si­ci, og den­ne re­a­li­tet må ha­ves for øje, når der skal fo­re­ta­ges en vur­de­ring af le­del­sens ansvar.

Le­del­sen skal væ­re sær­ligt agt­på­gi­ven­de i den si­tu­a­tion, hvor fon­dens øko­no­mi­ske si­tu­a­tion med­fø­rer, at det må an­ses for ude­luk­ket at fort­sæt­te drif­ten uden tab for kre­di­to­rer­ne. I den si­tu­a­tion har be­sty­rel­sen en sær­lig for­plig­tel­se til at va­re­ta­ge hen­sy­net til kre­di­to­rer­ne, og der­med nø­je over­ve­je, hvil­ke ak­ti­vi­te­ter be­sty­rel­sen skal væl­ge at fort­sæt­te med. Væl­ger be­sty­rel­sen at fort­sæt­te fon­dens ak­ti­vi­te­ter ufortrø­de­nt uden i øv­rigt at ta­ge hen­syn til kre­di­to­rer­ne, vil det­te aspekt ve­je tungt i for­hold til vur­de­rin­gen af be­sty­rel­sens an­svar, her­un­der er­stat­nings­ansvar over for de tabs­li­den­de kre­di­to­rer, jf. Minds­hip-dom­men (UfR 2006.243 H), hvil­ket til­li­ge gæl­der i den si­tu­a­tion, hvor det kon­sta­te­res, at fon­dens egen­ka­pi­tal ud­gør min­dre end halv­de­len af fon­dens grund­ka­pi­tal. I den­ne si­tu­a­tion skal be­sty­rel­sen sik­re, at der af­hol­des et be­sty­rel­ses­mø­de se­ne­st tre må­ne­der ef­ter at det­te for­hold kon­sta­te­res. På be­sty­rel­ses­mø­det skal be­sty­rel­sen stil­le for­slag om for­an­stalt­nin­ger, der fø­rer til fuld dæk­ning af grund­ka­pi­ta­len, el­ler stil­le for­slag om op­løs­ning af fon­den. Mang­len­de stil­ling­ta­gen fra be­sty­rel­sens si­de i en så­dan ka­pi­tal­tabs­si­tu­a­tion kan med­fø­re et an­svar for bestyrelsen.

Der skal være dækning for uddelingerne

Ved be­sty­rel­sens va­re­ta­gel­se af fon­dens ud­de­lings­for­mål skal be­sty­rel­sen lø­ben­de ha­ve fo­kus på fon­dens frie re­ser­ver. Be­sty­rel­sen må så­le­des ale­ne til ud­de­lin­ger an­ven­de et be­løb sva­ren­de til det be­løb, der i fon­dens se­ne­ste regn­skab er an­ført som over­ført over­skud og re­ser­ver, med fradrag af over­ført un­der­skud. Fo­re­ta­ger be­sty­rel­sen ud­de­lin­ger ud over fon­dens frie re­ser­ver, kan be­sty­rel­sen ifal­de et er­stat­nings­ansvar over for fon­den. Der fin­des fle­re ek­semp­ler på, at fondsmyn­dig­he­den over for be­sty­rel­sen har rejst et til­ba­ge­be­ta­lings­krav (med an­dre ord et er­stat­nings­krav), da der ik­ke har væ­ret frie re­ser­ver til at fo­re­ta­ge de ud­de­lin­ger, som be­sty­rel­sen har foretaget.

I de til­fæl­de, hvor fon­den har mod­ta­get til­skud fra of­fent­li­ge og/eller pri­va­te bi­drag­sy­de­re, og hvor dis­se har fast­sat sær­li­ge vil­kår, el­ler der i øv­rigt gæl­der be­stem­te for­ud­sæt­nin­ger for an­ven­del­sen af det yde­de til­skud, skal be­sty­rel­sen nø­je over­ve­je, om det er i fon­dens in­ter­es­se at mod­ta­ge et så­dant til­skud, li­ge­som be­sty­rel­sen – hvis be­sty­rel­sen ac­cep­te­rer at mod­ta­ge til­skud­det – selv­føl­ge­lig skal an­ven­de mid­ler­ne in­den for de sær­li­ge vil­kår. I mod­sat fald vil be­sty­rel­sen kun­ne bli­ve an­svar­lig over for tilskudsgiveren.

Af sær­lig væ­sent­lig in­ter­es­se for be­sty­rel­sens an­svar er be­sty­rel­sens pligt til at ind­hen­te fondsmyn­dig­he­dens samtyk­ke til at fo­re­ta­ge ek­stra­or­di­næ­re dis­po­si­tio­ner. Det må selvsagt væ­re så­dan, at be­sty­rel­sen kan si­ges at ha­ve hand­let an­svar­spå­dra­gen­de (cul­pøst), hvis be­sty­rel­sen ik­ke over­hol­der plig­ten til at ind­hen­te fondsmyn­dig­he­dens samtyk­ke til en ek­stra­or­di­nær dis­po­si­tion. Hvor­vidt hand­lin­gen med­fø­rer et tab for fon­den, og at der der­med kan gø­res et er­stat­nings­ansvar gæl­den­de over for be­sty­rel­sen er en an­den og me­re kon­kret vur­de­ring – se blandt an­det her­til sa­gen vedr. Trau­gott Møl­lers Fond i UfR.2016.1.S. Om be­sty­rel­sen og fondsmyn­dig­he­den i fæl­les­skab kan dra­ges til an­svar for en dis­po­si­tion, som be­sty­rel­sen har ind­hen­tet fondsmyn­dig­he­dens samtyk­ke til er me­re dis­kuta­belt. Be­sty­rel­sen kan for­ment­lig dra­ges til an­svar for en så­dan dis­po­si­tion, men kan tred­je­mand el­ler fon­den – og hvis fon­den, så må det væ­re be­sty­rel­sen – gø­re et er­stat­nings­ansvar gæl­den­de over for fondsmyn­dig­he­den for tab som er på­ført tred­je­mand el­ler fon­den som føl­ge af fondsmyn­dig­he­dens samtyk­ke? Der vil for­ment­lig og­så kun­ne gø­res et er­stat­nings­ansvar gæl­den­de over for fondsmyn­dig­he­den, og­så selv­om ud­gangs­punk­tet er, at fondsmyn­dig­he­den ale­ne fø­rer et le­ga­li­tet­stil­syn, men det­te må be­ro på en helt kon­kret af­vej­ning af al­le sa­gens omstændigheder.

Sam­let set er det fon­dens vedtægt, her­un­der sær­ligt fon­dens vedtægts­be­stem­te for­mål, der sam­men med hen­sy­net til fon­dens kre­di­to­rer og de kon­kre­te bi­drag­sy­de­re samt be­stem­mel­ser­ne i fonds­lo­ve­ne, der dan­ner den over­ord­ne­de ram­me for le­del­sens in­ter­es­se­va­re­ta­gel­se, og der­med mu­lig­he­den for at gø­re et an­svar gæl­den­de over for le­del­se. Der vil dog al­tid væ­re ta­le om en kon­kret af­vej­ning af al­le sa­gens om­stæn­dig­he­der, hvor et be­sty­rel­ses­med­lem for­ment­lig vil slip­pe for an­svar, hvis den­nes hand­ling er fo­re­ta­get loy­alt til va­re­ta­gel­se af fon­dens for­mål og in­ter­es­ser. Har der der­i­mod spil­let uved­kom­men­de (per­son­li­ge) in­ter­es­ser ind i be­sty­rel­ses­med­lem­mets hand­lin­ger, vil det­te væ­re ansvars­pådragende. Un­der al­le om­stæn­dig­he­der må mar­gi­nen for be­sty­rel­ses­med­lem­mets fejl­ta­gel­se i først­nævn­te til­fæl­de væ­re vi­de­re end i sidst­nævn­te tilfælde.

Bestyrelsesmedlemmer kan ikke repræsentere andre

Hvis det kon­sta­te­res, at be­sty­rel­sen har hand­let an­svar­spå­dra­gen­de, er det vig­tigt at ha­ve in men­te, at det ik­ke er be­sty­rel­sen som en sam­let en­hed, der i gi­vet fald på­læg­ges et an­svar. Be­sty­rel­sens med­lem­mer hæf­ter ik­ke uden vi­de­re for hin­an­dens ufor­svar­li­ge ad­færd. Det af­gø­res be­sty­rel­ses­med­lem for be­sty­rel­ses­med­lem, om det på­gæl­den­de be­sty­rel­ses­med­lem har hand­let cul­pøst. Net­op for­di det er en in­di­vi­du­el vur­de­ring af hvert en­kelt bestyrelses­medlem, kan det ha­ve be­tyd­ning, at et be­sty­rel­ses­med­lem i gi­vet fald be­nyt­ter sig af sin ret til at få til­ført til et be­sty­rel­ses­re­fe­rat, at man ik­ke er enig i en be­slut­ning. Et be­sty­rel­ses­med­lem bør end­vi­de­re al­tid sik­re sig, at der fo­re­lig­ger den for­nød­ne in­for­ma­tion for be­sty­rel­sen til at va­re­ta­ge den­nes op­ga­ve, her­un­der ik­ke mindst i for­hold til be­sty­rel­sens til­syns­pligt med en direktion.

An­svars­be­døm­mel­sen vil nor­malt væ­re den sam­me for de en­kel­te be­sty­rel­ses­med­lem­mer, men dom­sto­le­ne vil of­te ved be­døm­mel­sen ta­ge hen­syn til det en­kel­te be­sty­rel­ses­med­lems for­ud­sæt­nin­ger, her­un­der om de på­gæl­den­de be­sty­rel­ses­med­lem ud­fø­rer be­sty­rel­ses­hver­vet som led i sit hverv som for ek­sem­pel ad­vo­kat. Den­ne dom­stols­be­døm­mel­se må dog ik­ke få det en­kel­te bestyrelses­medlem til at for­la­de sig på de "pro­fes­sio­nel­le", og det en­kel­te bestyrel­ses­medlem bør al­tid for­hol­de sig kri­tisk over for det ma­te­ri­a­le, som bestyrelses­medlemmet mod­ta­ger, her­un­der om ma­te­ri­a­let er til­stræk­ke­ligt til at va­re­ta­ge be­sty­rel­sens opgave.

At be­sty­rel­ses­hver­vet er per­son­ligt, og at et be­sty­rel­ses­med­lem kan bli­ve per­son­lig an­svar­lig for udø­vel­sen af sit hverv med­fø­rer til­li­ge, at et be­sty­rel­ses­med­lem ik­ke er – el­ler kan bli­ve – for­plig­tet til at hand­le ud fra en an­be­fa­ling el­ler lig­nen­de fra per­so­ner, or­ga­ni­sa­tio­ner el­ler lig­nen­de. Det vil så­le­des al­tid væ­re op til det en­kel­te be­sty­rel­ses­med­lem at vur­de­re, om en even­tu­el an­be­fa­ling el­ler lig­nen­de vil væ­re i fon­dens in­ter­es­se og in­den for fon­dens for­mål, og om be­sty­rel­ses­med­lem­met i gi­vet fald skal age­re el­ler stem­me i over­ens­stem­mel­se med an­be­fa­lin­gen. Det­te gæl­der til­li­ge i for­hold til be­sty­rel­ses­med­lem­mer, der er ud­pe­get af of­fent­li­ge myn­dig­he­der, hvil­ket vil si­ge, at det på­gæl­den­de be­sty­rel­ses­med­lem ik­ke har ret til at va­re­ta­ge of­fent­li­ge in­ter­es­ser i vi­de­re om­fang, end hvad der frem­går af fon­dens vedtægt, el­ler end hvad der an­ses for at væ­re i fon­dens interesse.

Hvis den in­di­vi­du­el­le be­døm­mel­se fø­rer til, at fle­re be­sty­rel­ses­med­lem­mer har hand­let cul­pøst, hæf­ter de på­gæl­den­de be­sty­rel­ses­med­lem­mer so­li­da­risk over for den, der har lidt tab – der hæf­tes én for al­le, og al­le for én. Den­ne so­li­da­ri­ske hæf­tel­se med­fø­rer, at ska­de­lid­te er sik­ker på at få sit tab dæk­ket, blot ét af de fle­re be­sty­rel­ses­med­lem­mer kan be­ta­le – og i så fald vil det på­gæl­den­de be­sty­rel­ses­med­lem ha­ve et re­gres­krav mod de øv­ri­ge an­svar­li­ge bestyrelsesmedlemmer.

Et be­sty­rel­ses­med­lems er­stat­nings­pligt kan ned­sæt­tes til et min­dre be­løb end det lid­te tab, hvis dom­sto­le­ne fin­der det­te ri­me­ligt. Det­te vil for­ment­lig ske i det til­fæl­de, hvor et be­sty­rel­ses­med­lem nok har hand­let cul­pøst, men hvor det på­gæl­den­de be­sty­rel­ses­med­lems ad­færd dog hver­ken er ud­tryk for for­sæt el­ler grov uagtsom­hed, og hvor ta­bet er me­get stort i for­hold til det ska­de­vol­den­de be­sty­rel­ses­med­lems øko­no­mi­ske muligheder.

Hvis det er fon­den, der har lidt tab ved et be­sty­rel­ses­med­lems cul­pø­se ad­færd, kan be­slut­ning om an­læg­gel­se af sag træf­fes af den øv­ri­ge be­sty­rel­se el­ler af fondsmyn­dig­he­den. Det­te med­fø­rer, at en per­son – f.eks. stif­ters des­cen­dent som ik­ke er med­lem af fon­dens be­sty­rel­se – der me­ner, at fon­den har lidt et øko­no­misk tab, der­for må ret­te hen­ven­del­se til fonds­myndigheden, og på­pe­ge de på­gæl­den­de for­hold. Er det en di­rek­tør, der har på­ført fon­den tab, kan be­slut­nin­gen træf­fes af be­sty­rel­sen el­ler af fonds­myndigheden. Be­sty­rel­sen kan for­ment­lig – som nævnt oven­for – træf­fe be­slut­ning om at an­læg­ge sag mod fonds­myndig­heden, hvis den­ne har gi­vet samtyk­ke til en ek­stra­or­di­nær dis­po­si­tion, som har med­ført et tab for fon­den el­ler tred­je­mand. Når be­sty­rel­sen som sam­let or­gan skal vur­de­re, hvor­vidt der skal an­læg­ges en sag på veg­ne af fon­den, er be­sty­rel­sen un­der­gi­vet sit al­min­de­li­ge bestyrel­ses­ansvar, hvil­ket vil si­ge, at der skal fo­re­ta­ges en vur­de­ring af, hvor­vidt det vil væ­re i fon­dens in­ter­es­se, at den på­gæl­den­de sag fø­res. I den­ne vur­de­ring skal der bl.a. ta­ges hen­syn til sand­syn­lig­he­den for at vin­de sa­gen, om­kost­nin­ger­ne for­bun­det her­ved m.v.

Det skal af­slut­nings­vist be­mær­kes, at mo­der­ni­se­rin­gen af er­hvervs­fonds­lo­ven og ændring­erne i fonds­lo­ven som ud­gangs­punkt ik­ke har æn­dret ved be­sty­rel­sens an­svarsnorm. Trods det­te kla­re ud­gangs­punkt, så har især den nye er­hvervs­fonds­lov dog med­ført nog­le æn­drin­ger, her­un­der sær­ligt det ele­ment, at der i loven og lov­be­mærk­nin­ger­ne på en ræk­ke om­rå­der er ty­de­lig­gjort, hvad der er be­sty­rel­sens (el­ler le­del­sens) an­svar, hvil­ket vil si­ge hvad le­del­sen sær­ligt for­modes at væ­re på­pas­se­lig med. Uan­set at sel­ve de ma­te­ri­el­le erstatnings­regler er uæn­dret, fø­jer dis­se ty­de­lig­gø­rel­ser af an­svar nog­le ele­men­ter til vur­de­rin­gen af be­sty­rel­sens an­svar. Be­sty­rel­sen bør der­for al­tid sik­re, at der er ”or­den i pe­nal­hu­set”, og at be­sty­rel­sen har ud­ar­bej­det de nød­ven­di­ge, her­un­der de lov­plig­ti­ge, do­ku­men­ter, så­som be­sty­rel­sens for­ret­nings­or­den, Re­de­gø­rel­se for god Fonds­le­del­se og Re­de­gø­rel­se for fon­dens uddelingspolitik.

Note

  • For­ret­nings­or­de­nen er lov­plig­tigt for be­sty­rel­sen i en er­hvervs­dri­ven­de fond, jf. er­hvervs­fonds­lo­vens § 50, mens be­sty­rel­sen i en ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fond ik­ke er un­der­lagt et så­dan lov­krav. Det kan dog væ­re hen­sigts­mæs­sigt, at be­sty­rel­sen i en ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fond til­li­ge ud­ar­bej­der en for­ret­nings­or­den for blandt an­det at ska­be kon­sensus mel­lem be­sty­rel­sens med­lem­mer om be­sty­rel­sens lø­ben­de vir­ke m.v.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

spot_img

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer