”Jeg vil kræve, at økonomiforvaltningen beklager over for mig, at de har givet mig forkert rådgivning,” siger medlem af Københavns Borgerrepræsentation, Simon Strange (S).
Erhvervsstyrelsen udtalte i sidste uge kritik af ham, fordi han havde underlagt sig instruktioner fra kommunens embedsmænd i forbindelse med sagen om Fonden Wonderful Copenhagens tab i forbindelse med melodigrandprix 2014. Styrelsens kritik af Simon Strange er dog af principiel karakter og afgørelsen peger ikke på tilfælde, hvor han har handlet imod fondens interesser. Alligevel er han utilfreds med, at kommunen har bragt ham på kant med erhvervsfondsloven.
”Det er blevet ret klart, at jeg ikke er blevet rådgivet ordentligt af embedsmændene. Sådan som jeg opfatter det, er kritikken dybest set rettet mod kommunen og forvaltningens rolle i det her. Jeg har forsøgt at agere ordentligt både som bestyrelsesmedlem og som kommunalt udpeget. Og der er jeg kommet i klemme. Derfor mener jeg, at kritikken er rettet mod den praksis, der de facto har været, og det må der selvfølgelig ryddes op i,” siger Simon Strange.
Simon Strange gennemgik forud for møderne i fondens bestyrelse dagsorden og bestyrelsesmateriale med kommunens embedsmænd for at sikre, at Københavns Kommunes interesser blev ordentligt varetaget, og at han udførte sit bestyrelsesarbejde ordentligt. Men Erhvervsstyrelsen konkluderer i sin afgørelse, at Simon Strange dermed ikke har overholdt fondslovens krav om, at han som bestyrelsesmedlem kun må varetage fonden interesser.
Det er sket på trods af, at embedsmændene og Simon Strange har overholdt kommunens praksis og de vejledninger, der gælder for kommunalt udpegede embedsmænd og for medlemmer af borgerrepræsentationen.
Retningslinjer i konflikt med loven
Nyhedsbrevet Danmarks Fonde har fået aktindsigt i to af kommunens gældende retningslinjer på området. Håndbog for Borgerrepræsentationen er en vejledning til borgerrepræsentanterne om deres arbejde i kommunen og samtidig er den et ’opslagsværk for medarbejderne i økonomiforvaltningen og på rådhuset, som har brug for informationer relateret til borgerrepræsentanternes virke’.
I håndbogen kan politikerne læse, at de som BR-medlem, der er udpeget til en bestyrelsespost i en fond, som hovedregel kan instrueres af et flertal af borgerrepræsentationen. Men som afgørelsen om Fonden Wonderful Copenhagen viser, kan det bringe en kommunalpolitiker i store problemer med fondsmyndigheden, hvis han følger netop den vejledning i Håndbog for Borgerrepræsentationen. For ifølge professor i fondsret, Rasmus Feldthusen flugter kommunens fortolkning ikke med fondslovgivningen.
”Sådan som en medlem af borgerrepræsentationen må læse vejledningen om instruktionsbeføjelse, så fremstår det som om, at han i fondsbestyrelsen alene skal tjene den interesse, som han har fået besked på af kommunen, uanset hvad. Dermed bliver man kommunens forlængede arm ind i fondsbestyrelsen og det er i strid med erhvervsfondsloven, som slår fast, at et bestyrelsesmedlem alene må varetage fondens interesser og formål,” siger han.
Rasmus Feldthusen mener derfor, at kommunen bør gennemgå og revidere vejledningen om instruktionsbeføjelse til kommunens borgerrepræsentanter for sikre, at den er i overensstemmelse med fondslovgivningen.
”Det bør fremgå klart af vejledningen til borgerrepræsentationens medlemmer, at når man sidder i en fond, så må man kun varetage fondens interesser. Det skyldes først og fremmest hensynet til fonden, men dernæst for at undgå, at en kommunalpolitiker bliver personligt erstatningsansvarlig som bestyrelsesmedlem i en fond ved ulovligt at varetage kommunens interesser,” siger han.
Det synspunkt er Simon Strange enig i, og det er samtidig den besked han vil give økonomiforvaltningen, efter at han nu har drøftet Erhvervsstyrelsens afgørelse med sin advokat.
”Jeg synes selvfølgelig ikke, at det er fair, at jeg får kritik af erhvervsstyrelsen. Jeg mener, at jeg har gjort det, der er blevet forventet af mig på baggrund af en rådgivning fra kompetente jurister i landet største kommune. De burde have vidst, hvad de har med at gøre,” siger Simon Strange, der ikke forventer at indklage afgørelsen til Erhvervsankenævnet.
Ud over vejledningen til BR-medlemmer har kommunen også en generel bestyrelseshåndbog, der er målrettet personer, som er udpeget til bestyrelsesposter af kommunen – både BR-medlemmer, embedsmænd og andre.
Kommunen vil nu revidere praksis
Bestyrelseshåndbogen beskriver blandt andet, at kommunalt udpegede bestyrelsesmedlemmer i visse tilfælde kan instrueres af kommunen. Det gælder hvis fonden løser kommunale opgaver.
Det spørgsmål blev netop også behandlet af Erhvervsstyrelsen i sagen om Fonden Wonderful Copenhagen. Simon Stranges advokat har i sagen fremført, at det som følge af den kommunale styrelseslov er lovligt at instruere et kommunalt udpeget bestyrelsesmedlem i en fond i spørgsmål, hvor kommunen selv kunne have løst opgaven som en kommunal opgave.
Men styrelsen slår fast, at kommunestyrelsesloven kun i begrænset omfang giver kommunen mulighed for at instruere et bestyrelsesmedlem, og at hvis det overhovedet er lovligt, kan det kun være i sager, hvor der er sammenfaldende interesser mellem kommunen og fonden.
Det gælder også selvom det er kommunen, der er medstifter og endda finansierer fondens aktiviteter. Kommunens bestyrelseshåndbog er derfor efter professor Rasmus Feldthusens vurdering problematisk.
”Som kommunalt udpeget bestyrelsesmedlem er man i hvert fald ikke ret godt vejledt her,” siger han.
Nyhedsbrevet Danmarks Fonde ville gerne have spurgt direktøren for Københavns Kommunes økonomiforvaltning, Peter Stensgaard Mørch, om han er enig i styrelsens afgørelse, og om han mener, at kommunen har et medansvar for den kritik, som er rejst af Erhvervsstyrelsen mod Simon Strange.
Økonomiforvaltningen har dog ikke ønsket at give interview, men har i stedet sendt følgende kommentar:
”Det er Københavns Kommune Borgerrepræsentation, som – hvis det havde været muligt – i givet fald skulle have truffet konkret beslutning om brug af instruktionsbeføjelse. Dette er ikke sket i forhold til det omtalte sagsforløb i WoCo.”
"Derimod er det kommunens praksis, at medlemmer af Borgerrepræsentationen har mulighed for i forvaltningen at få råd og vejledning i forhold til varetagelse af eksterne bestyrelsesposter. I den forbindelse vil forvaltningens rådgivning ske indenfor de rammer, som er gældende for de konkrete selskaber, ligesom hensynet til medlemmets tavshedspligt vil blive iagttaget. Det er også Økonomiforvaltningens opfattelse, at det har været tilfældet i det konkrete forløb.”
“Økonomiforvaltningen har – bl.a. som led i forberedelserne af modtagelsen af den nye kommunalbestyrelse 1. januar 2018 – igangsat en analyse og gennemgang af Københavns Kommunes repræsentation i – og relation til – en række fonde og helt eller delvist kommunalt ejede selskaber. Forvaltningen vil i den forbindelse inddrage Erhvervsstyrelsens udtalelse og erfaringerne i øvrigt fra den konkrete sag i de samlede overvejelser, og herunder også gennemgå de eksisterende retningslinjer for betjening af kommunalt udpegede bestyrelsesmedlemmer og forvaltningens håndtering af disse retningslinjer.”
Kommunens vejledning i modstrid med fondslov
Erhvervsfondsloven slår fast, at bestyrelsesmedlemmer ikke må varetage andre interesser end fondens. Derfor kan et kommunalt udpeget bestyrelsesmedlem i en fond ikke tage imod instrukser fra hverken et politisk flertal eller embedsmænd.
Men Københavns Kommunes vejledning til de folkevalgte beskriver fejlagtigt, at et flertal i borgerrepræsentationen kan instruere kommunalt udpegede bestyrelsesmedlemmer i netop fonde og selvejende institutioner.
Som udgangspunkt kan Borgerrepræsentationens flertal beslutte, hvorledes de af kommunen udpegede bestyrelsesmedlemmer skal stemme i bestyrelsen. Det gælder også selv om et bestyrelsesmedlem skal stemme imod sin egen overbevisning/er en del af mindretallet i Borgerrepræsentationen.
Der gælder dog en række undtagelser fra dette udgangspunkt:
- Der kan ikke gives instruks til bestyrelsesmedlemmer i aktie-, anparts- og partnerselskaber. Det er således bestyrelsesmedlemmer i interessentskaber (ofte godkendt af statsforvaltningen, som fælleskommunale selskaber), fonde, foreninger og selvejende institutioner, der kan instrueres.
Kilde: Københavns Kommunes Håndbog for Borgerrepræsentationen
