Efter talrige problemsager: Fondsforening skærer reglerne ud i pap

Efter flere sager, hvor erhvervsdrivende fonde har købt ydelser hos egne formænd eller bestyrelsesmedlemmer, udgiver Fondenes Videnscenter nu et notat, der opridser reglerne i erhvervsfondsloven. Man kan undre sig over, at fondene ikke har styr på de grundlæggende regler, siger ekspert.

Erhvervsstyrelsen
Er­hvervs­sty­rel­sens di­rek­tør, Ka­tri­ne Win­ding, le­ve­re­de i ok­to­ber 2022 en ge­ne­rel op­sang til lan­dets er­hvervs­dri­ven­de fon­de: "Ka­sket­for­vir­ring og in­ha­bi­li­tet – det vil­le jeg sæt­te stor pris på, hvis fon­de­ne vil­le gå hjem og kig­ge på." (fo­to: Fundats).

Først var der sa­gen om Aa­ge Bangs Fond, som ind­gik af­ta­ler for mil­li­o­ner med bå­de den da­væ­ren­de be­sty­rel­ses­for­mand og hans søn, som var ad­mi­ni­stra­tor i fonden.

Si­den kom det frem, at be­sty­rel­ses­med­lem­mer­ne i Sy­nop­tik-Fon­den hy­re­de de­res eg­ne virk­som­he­der på kryds og tværs.

Ef­ter­føl­gen­de vi­ste det sig, at ad­vo­kat Knud Folds­cha­ck selv har le­ve­ret ydel­ser fra sit ad­vo­kat­fir­ma til er­hvervs­dri­ven­de fon­de, hvor han sam­ti­dig er bestyrelsesformand.

Se­ne­st fulg­te sa­ger­ne om ejen­doms­fon­den Gang­sted­fon­den, hvor be­sty­rel­ses­for­man­den si­de­lø­ben­de har ar­bej­det som fon­dens ad­mi­ni­stra­tor, og om den er­hvervs­dri­ven­de fond Emi­lie og Pe­ter Lunds Fond, hvor be­sty­rel­ses­for­man­den si­de­lø­ben­de med sin for­mand­spost har ud­ført juri­di­ske og ad­mi­ni­stra­ti­ve op­ga­ver for fonden.

De se­ne­ste år har ik­ke skor­tet på sa­ger, hvor er­hvervs­dri­ven­de fon­de er kom­met i van­ske­lig­he­der på grund af de­res køb af ydel­ser hos de­res eg­ne for­mænd el­ler be­sty­rel­ses­med­lem­mer. Nu har Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter ud­gi­vet et no­tat, der skal skæ­re lov­giv­nin­gen på om­rå­det ud i pap.

"Det er jo po­si­tivt, at man ud­gi­ver det­te no­tat nu. Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter har li­ge­som os an­dre kun­ne læ­se om ad­skil­li­ge sa­ger i me­di­er­ne, der har vist, at der ude blandt fon­de­ne er nog­le, der ik­ke har or­den i pe­nal­hu­set," si­ger Lars Ki­ertz­ner, som er statsau­to­ri­se­ret re­visor og tid­li­ge­re chef­kon­su­lent i re­visor­for­e­nin­gen FSR, og som i fle­re år har be­skæf­ti­get sig ind­gå­en­de med erhvervsfondsloven.

No­ta­tet, som er ud­ar­bej­det for Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter af ad­vo­kat­fir­ma­et Hjul­mand­Kap­tain, op­rid­ser over­ord­net, at når er­hvervs­dri­ven­de fon­de kø­ber ydel­ser fra for­mænd el­ler be­sty­rel­ses­med­lem­mer – el­ler virk­som­he­der, som de er for­bund­ne til – bør det do­ku­men­te­res skrift­ligt og ske på do­ku­men­te­re­de mar­keds­vil­kår. Og at for­man­den ik­ke per­son­ligt må væ­re ad­vo­kat el­ler ad­mi­ni­stra­tor for en fond.

Der kan op­stå en mi­stan­ke om, at man er ble­vet valgt som fon­dens le­ve­ran­dør, for­di man sid­der i fon­dens le­del­se. Og det er et ær­ger­ligt skuds­mål at få

Ras­mus Feldt­hu­sen – pro­fes­sor, Kø­ben­havns Universitet

For­må­let med no­ta­tet er at rid­se reg­ler­ne op og sæt­te fo­kus på, hvad be­sty­rel­ser i er­hvervs­dri­ven­de fon­de skal væ­re sær­ligt op­mærk­som på, for­kla­rer Ann-So­fie Ni­el­sen, kom­mu­ni­ka­tions- og net­værks­chef i Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter, i en e-mail til Fundats.

Hvad er an­led­nin­gen til, at I ud­gi­ver et no­tat om køb af ydel­ser hos be­sty­rel­ses­med­lem­mer; er det af­født af, at de se­ne­ste år har budt på en ræk­ke sa­ger om pro­ble­mer med net­op den ty­pe forhold?

"Når vi har valgt at få ud­ar­bej­det et no­tat om køb af ydel­ser hos be­sty­rel­ses­med­lem­mer, er det for­di, som du si­ger, det er et om­rå­de, hvor der i den se­ne­ste tid har væ­ret fle­re sa­ger, og hvor Er­hvervs­sty­rel­sen i den for­bin­del­se har delt vi­den om de­res til­gang til at vur­de­re prak­sis på om­rå­det. Og det er in­ter­es­sant for man­ge fon­de og be­sty­rel­ser," skri­ver Ann-So­fie Nielsen.

"Og når Er­hvervs­sty­rel­sen har fo­kus på om­rå­det, vir­ker det re­le­vant for os at fa­ci­li­te­re ud­gi­vel­sen af en over­sku­e­lig bri­e­fing, der kan til­gås af al­le dan­ske fon­de som grund­lag for en vi­dens-op­da­te­ring og vur­de­ring af egen prak­sis," skri­ver hun videre.

Dokumentation, dokumentation, dokumentation

Lov­giv­nin­gen står vel at mær­ke ik­ke i vej­en for, at fon­de kø­ber ydel­ser hos for­mænds el­ler be­sty­rel­ses­med­lem­mers virk­som­he­der, hvis reg­ler­ne i øv­rigt bli­ver overholdt.

Det kræ­ver for det før­ste, at af­ta­ler om køb af ydel­ser fra be­sty­rel­ses­for­man­den el­ler an­dre be­sty­rel­ses­med­lem­mer skal kun­ne do­ku­men­te­res. Det vil i prak­sis si­ge så­kaldt skrift­lig­heds­krav, ly­der det i no­ta­tet fra Fon­de­nes Videnscenter.

For det an­det skal køb af ydel­ser fra be­sty­rel­ses­for­man­den el­ler an­dre be­sty­rel­ses­med­lem­mer ind­gås på al­min­de­li­ge og do­ku­men­te­re­de mar­keds­mæs­si­ge vil­kår. I prak­sis bør en un­der­sø­gel­se af mar­ke­det do­ku­men­te­res gen­nem ind­hen­tel­se og sag­lig vur­de­ring af fle­re til­bud, og pro­ces­sen bør do­ku­men­te­res i be­sty­rel­sens re­fe­ra­ter, ud­pin­der notatet.

For det tred­je må det be­sty­rel­ses­med­lem, som fon­dens be­sty­rel­se over­ve­jer at ind­gå af­ta­le med, ik­ke del­ta­ge i drøf­tel­sen i be­sty­rel­sen. Det skal og­så frem­gå klart af re­fe­ra­ter­ne fra de re­le­van­te bestyrelsesmøder.

Dis­se tre grund­læg­gen­de reg­ler var ek­sem­pel­vis på spil i sa­gen om Sy­nop­tik-Fon­den, som hav­de hy­ret be­sty­rel­ses­med­lem­mer­nes virk­som­he­der til op­ga­ver for fle­re mil­li­o­ner kro­ner. Ek­sem­pel­vis syv mil­li­o­ner kro­ner til be­sty­rel­ses­med­lem Jes­per Høj­berg Chri­sten­sens rå­d­giv­nings­virk­som­hed Ne­xtwork, to mil­li­o­ner kro­ner til ad­vo­kat­fir­ma­et Kro­mann Re­u­mert, hvor be­sty­rel­ses­for­mand Jør­gen Kjer­gaard Mad­sen er part­ner, og 90.000 kro­ner til be­sty­rel­ses­med­lem Eva Zeut­hen Bent­sens part­ner­sel­skab Zeut­hen Storm for rekrutteringsydelser.

Her hav­de Sy­nop­tik-Fon­den hand­let i strid med er­hvervs­fonds­lo­ven, kon­klu­de­re­de Er­hvervs­sty­rel­sen i 2023, idet be­sty­rel­sen ik­ke kon­se­kvent hav­de ført si­ne drøf­tel­ser om in­ha­bi­li­tet blandt be­sty­rel­sens med­lem­mer til pro­tokols og der­med ik­ke kun­ne be­vi­se, at af­ta­ler­ne var ind­gå­et in­den for lovens ram­mer. Sam­ti­dig hav­de fon­dens be­sty­rel­se ik­ke ind­hen­tet til­bud fra an­dre po­ten­ti­el­le le­ve­ran­dø­rer, in­den der blev ind­gå­et af­ta­ler med be­sty­rel­ses­med­lem­mer­nes virksomheder.

Det er jo ik­ke atom­fy­sik, det her. Men selv i nog­le af de fon­de, hvor for­man­den er ad­vo­kat, har man til­sy­ne­la­den­de ik­ke væ­ret klar over reglerne

Lars Ki­ertz­ner – revisor

Det er imid­ler­tid ik­ke i al­le til­fæl­de et lov­krav at ind­hen­te al­ter­na­ti­ve til­bud. I sa­gen om Sy­nop­tik-Fon­den ud­lø­ste mang­len på al­ter­na­ti­ve til­bud ik­ke i sig selv kri­tik, men Er­hvervs­sty­rel­sen pe­ge­de på mar­keds­un­der­sø­gel­ser som et ek­sem­pel på en må­de at sik­re mar­keds­vil­kår i af­ta­ler­ne. I nog­le til­fæl­de kan det væ­re til­stræk­ke­ligt, at be­sty­rel­sen på bag­grund af sit kend­skab til mar­ke­det fo­re­ta­ger en vur­de­ring af til­bud­det. Et for­hold, som pro­fes­sor i fonds­ret ved Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet Ras­mus Feldt­hu­sen tid­li­ge­re har ud­trykt skep­sis over for, idet en fonds­be­sty­rel­se der­med ik­ke etab­le­rer et fak­tu­elt grund­lag til at på­vi­se, at fon­dens af­ta­ler er ind­gå­et på markedsvilkår.

Kasketforvirring og inhabilitet

Som det sid­ste punkt må be­sty­rel­ses­for­man­den alt­så ik­ke per­son­ligt væ­re ad­vo­kat el­ler ad­mi­ni­stra­tor for en fond – hvil­ket var pro­ble­met i sa­ger­ne om bå­de Knud Folds­cha­ck og se­ne­st Gang­sted­fon­den og Emi­lie og Pe­ter Lunds Fond.

"Man kan un­dre sig over, at man i fon­de­ne ik­ke har styr på de grund­læg­gen­de reg­ler om, at af­ta­ler med be­sty­rel­ses­med­lem­mer og de­res virk­som­he­der bør do­ku­men­te­res skrift­ligt, at de skal ske på do­ku­men­te­re­de mar­keds­vil­kår, og at for­man­den ik­ke per­son­ligt kan væ­re ad­vo­kat el­ler ad­mi­ni­stra­tor for fon­den," si­ger Lars Ki­ertz­ner, som har fulgt de man­ge pro­blem­sa­ger i fon­de­ne tæt.

"For dy­best set er reg­ler­ne ret ba­na­le. Det er jo ik­ke atom­fy­sik, det her. Men selv i nog­le af de fon­de, hvor for­man­den er ad­vo­kat, har man til­sy­ne­la­den­de ik­ke væ­ret klar over reg­ler­ne. Man har i hvert fald ik­ke le­vet op til dem," si­ger han.

Er­hvervs­sty­rel­sens di­rek­tør, Ka­tri­ne Win­ding, le­ve­re­de i ok­to­ber 2022 en ge­ne­rel op­sang til lan­dets er­hvervs­dri­ven­de fonde.

"Ka­sket­for­vir­ring og in­ha­bi­li­tet – det vil­le jeg sæt­te stor pris på, hvis fon­de­ne vil­le gå hjem og kig­ge på," ud­tal­te hun på kon­fe­ren­cen Fon­de­nes Dag hos Dansk Industri.

No­gen­lun­de sam­me vur­de­ring ly­der fra Ras­mus Feldthusen:

"Det for­ven­tes selv­føl­ge­lig, at fon­de­nes be­sty­rel­ser har styr på reg­ler­ne om in­ha­bi­li­tet. Og at man kan re­de­gø­re for at pris og kva­li­tet er mar­keds­kon­formt," si­ger han.

I det he­le ta­get bør man i fon­de­ne over­ve­je grun­digt, om det er hen­sigts­mæs­sigt at ind­gå af­ta­ler med eg­ne be­sty­rel­ses­med­lem­mer, si­ger han.

"Man må al­tid star­te med at spør­ge sig selv, om det over­ho­ve­det er i fon­dens in­ter­es­se, at man ind­går den slags af­ta­ler. Ik­ke kun hvad an­går pris og kva­li­tet, men og­så for­di man jo he­le ti­den skal hol­de tun­gen li­ge i mun­den for at sik­re, at der ik­ke op­står in­ter­es­se­kon­flik­ter i be­sty­rel­ses­lo­ka­let," si­ger Ras­mus Feldthusen.

"En fonds­be­sty­rel­se bør al­tid over­ve­je, om man ik­ke i ste­det bør ha­ve re­ne linjer – og si­ge, at be­sty­rel­ses­med­lem­mer er be­sty­rel­ses­med­lem­mer, og le­ve­ran­dø­rer er le­ve­ran­dø­rer. Hvis et be­sty­rel­ses­med­lem ger­ne vil væ­re le­ve­ran­dør for fon­den, så bør ved­kom­men­de må­ske over­ve­je, hvil­ken af de to he­ste, man vil ri­de på. For der kan op­stå en mi­stan­ke om, at man er ble­vet valgt som fon­dens le­ve­ran­dør, for­di man sid­der i fon­dens le­del­se. Og det er et ær­ger­ligt skuds­mål at få," si­ger han.

Stadig tvivlsspørgsmål

Det nye no­tat fra Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter ta­ger ud­gangs­punkt i Er­hvervs­sty­rel­sens prak­sis samt en re­de­gø­rel­se om reg­ler­ne til Fol­ke­tin­get fra da­væ­ren­de er­hvervs­mi­ni­ster Si­mon Kol­lerup (S). Og selv om no­ta­tet klart op­rid­ser de reg­ler, der al­le­re­de er fast­tøm­ret i er­hvervs­fonds­lo­ven, ef­ter­la­der det plads til tvivl om de gråzo­ner, som loven hel­ler ik­ke gi­ver kla­re svar på, på­pe­ger Lars Kiertzner.

Det står for ek­sem­pel klart, at be­sty­rel­ses­for­man­den for en er­hvervs­dri­ven­de fond ik­ke per­son­ligt kan væ­re ad­vo­kat el­ler ad­mi­ni­stra­tor for fon­den. "Det­te ude­luk­ker dog ik­ke, at en an­den ad­vo­kat i for­man­dens ad­vo­kat­fir­ma kan væ­re ad­vo­kat el­ler ad­mi­ni­stra­tor for fon­den," ly­der det i notatet.

"Men hvad så, hvis det ik­ke er en ad­vo­kat, men en an­den me­d­ar­bej­der i for­man­dens ad­vo­kat­fir­ma, ek­sem­pel­vis en se­kre­tær, der ar­bej­der som fon­dens ad­mi­ni­stra­tor? Det spørgs­mål be­sva­rer man ik­ke i no­ta­tet," si­ger Lars Kiertzner.

Han har selv ef­ter­lyst kla­re­re lov­giv­ning på om­rå­det i for­bin­del­se med sa­gen om Gang­sted­fon­den, hvor fon­dens nu­væ­ren­de ad­mi­ni­stra­tor er an­sat som se­kre­tær i for­man­dens eget ad­vo­kat­fir­ma. Med an­dre ord er fon­dens be­sty­rel­ses­for­mand sam­ti­dig chef for fon­dens ad­mi­ni­stra­tor og har så­le­des le­del­ses­ansvar og in­struk­tions­be­fø­jel­ser over for hen­de. Det fik i ja­nu­ar 2024 Lars Ki­ertz­ner til at stil­le spørgs­mål om, hvor­vidt er­hvervs­fonds­lo­ven bur­de in­de­hol­de et for­bud mod den slags konstellationer.

Ka­sket­for­vir­ring og in­ha­bi­li­tet – det vil­le jeg sæt­te stor pris på, hvis fon­de­ne vil­le gå hjem og kig­ge på

Ka­tri­ne Win­ding – di­rek­tør, Erhvervsstyrelsen

På sam­me må­de står det hel­ler ik­ke klart, hvor­når loven kræ­ver, at fon­de­ne i de­res regn­ska­ber op­ly­ser om af­ta­ler med så­kald­te nært­stå­en­de par­ter – alt­så med virk­som­he­der, som for­man­den el­ler an­dre be­sty­rel­ses­med­lem­mer har til­knyt­ning til. Iføl­ge års­regn­skabs­lo­ven skal det op­ly­ses, hvis en er­hvervs­dri­ven­de fond kø­ber ydel­ser hos en virk­som­hed, som et be­sty­rel­ses­med­lem ejer. Men loven stil­ler ik­ke krav om, at fon­de­ne no­te­rer i regn­ska­ber­ne, når de ek­sem­pel­vis kø­ber ydel­ser hos et ad­vo­kat­fir­ma, hvor for­man­den er an­sat, men ik­ke ejer.

Og­så her har Lars Ki­ertz­ner tid­li­ge­re ar­gu­men­te­ret for, at reg­ler­ne er util­stræk­ke­li­ge. Det gjor­de han i for­bin­del­se med en ræk­ke ar­tik­ler her i Fun­dats om ad­vo­ka­ter i lan­dets før­en­de ad­vo­kat­hu­se, som har le­ve­ret ydel­ser til fon­de, hvor de­res ad­vo­ka­ter er formænd.

"Så der er en ræk­ke spørgs­mål, som sta­dig står åb­ne trods det­te no­tat. Nog­le af de tvivls­spørgs­mål, som sta­dig kan op­stå i fon­de­ne, får man ik­ke svar på," si­ger Lars Kiertzner.

Det er vel at mær­ke hel­ler ik­ke et for­mu­le­ret for­mål i no­ta­tet fra Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter at be­sva­re de på­gæl­den­de tvivlsspørgsmål.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer