Ekspert om advokater i fondsledelse: Reglerne om oplysningspligt er utilstrækkelige

Næsten alle de store advokatpartnerselskaber leverer ydelser til en erhvervsfond, hvor en af deres partnere samtidig sidder i bestyrelsen. Men transaktionerne er oftest ikke omfattet af oplysningspligten i fondens årsregnskaber, og det møder kritik fra revisionsekspert Lars Kiertzner. Komiteen for God Fondsledelse drøfter i øjeblikket, om der skal tilføjes en ny anbefaling, fortæller formand Marianne Philip.

Al­ler Hu­set hvor Al­ler Me­dia hol­der til. Ad­vo­kat Ri­chard Sand i Bech-Bruun er for­mand i Al­ler A/S og be­sty­rel­ses­med­lem i Al­ler­fon­den, der ejer medievirksomheden.

Bech-Bruun, Kro­mann Re­u­mert, Ples­ner, Gor­ris­sen Fe­der­spi­el og Bruun Hjejle.

Det er ek­semp­ler på sto­re ad­vo­kat­part­ner­sel­ska­ber, som har det til fæl­les, at en af de­res part­ne­rad­vo­ka­ter er be­sty­rel­ses­med­lem i en er­hvervs­fond, der sam­ti­dig kø­ber ad­mi­ni­stra­tions- el­ler rå­d­giv­ning­sy­del­ser fra ad­vo­kat­fir­ma­et (se fi­gur nedenfor).

I fle­re til­fæl­de er der er ta­le om in­ter­es­se­for­bund­ne par­ter og in­ha­bi­le le­del­ses­med­lem­mer. Men der er for­skel på, hvor­dan fon­de­ne for­tol­ker reg­ler­ne om plig­ten til at op­ly­se om transak­tio­ner med nært­stå­en­de parter.

Og der­med om ad­vo­katy­del­ser­ne frem­går di­rek­te af no­ter­ne i års­regn­ska­ber­ne, så­dan som års­regn­skabs­lo­ven kræ­ver det i de til­fæl­de, der fal­der ind un­der de­fi­ni­tio­nen på nært­stå­en­de parter.

Net­op når der er ta­le om part­ne­re i ad­vo­kat­sel­ska­ber, som sam­ti­dig er be­sty­rel­ses­med­lem­mer i en fond, er der of­test ik­ke ta­le en nært­stå­en­de part iføl­ge de gæl­den­de reg­ler. Og det er et pro­blem me­ner, statsau­to­ri­se­ret re­visor ph.d. Lars Kiertzner.

”Jeg me­ner, at re­gu­le­rin­gen er util­stræk­ke­lig - selv­føl­ge­lig bur­de der væ­re op­lys­nings­pligt,” si­ger han.

Han pe­ger på er­hvervs­fonds­be­stem­mel­sen i års­regn­skabs­lo­vens pa­ra­graf 69, som hvi­ler på de­fi­ni­tio­ner­ne af nært­stå­en­de par­ter i In­ter­na­tio­nal Ac­co­un­ting Stan­dards nr. 24 (IAS24).

”Det er klart uhen­sigts­mæs­sigt, at reg­ler­ne for er­hvervs­dri­ven­de fon­de ta­ger ud­gangs­punkt i IAS 24, for­di de ik­ke ta­ger høj­de for, at der er ta­le om sel­ve­jen­de fon­de, hvor der ik­ke er en po­ten­ti­el ejer­kor­rek­tion af le­del­ser, der er kom­met på vildspor,” ud­dy­ber Lars Kiertzner.

Ikke oplysningspligt i Allerfonden

I Al­ler­fon­dens be­sty­rel­se spil­ler part­ner i Bech-Bruun, Ri­chard Sand, en cen­tral rol­le. Ud­over po­sten i mo­der­fon­den er han og­så for­mand for dat­ter­sel­ska­bet Al­ler A/S.

Det er sam­ti­dig Bech-Bruun, der le­ve­rer ad­mi­ni­stra­tion og ad­vo­kat­bi­stand til fon­den. Transak­tio­ner­ne, som i sid­ste regn­skabsår løb op i 498.000 kro­ner, er ik­ke op­lyst i no­ter­ne som transak­tio­ner med nært­stå­en­de par­ter. Og det skyl­des net­op fon­dens for­tolk­ning af be­stem­mel­ser­ne i IAS24, for­kla­rer be­sty­rel­ses­for­mand i Al­ler­fon­den pro­fes­sor Jens Hem­m­ings­en Schovsbo:

”Jeg kan på veg­ne af be­sty­rel­sen for Al­ler­fon­den op­ly­se, at det er Bech-Bruun Ad­vo­kat­part­ner­sel­skab, som er ad­mi­ni­stra­tor for Al­ler­fon­den. Med hen­vis­ning til vej­led­nin­gen om års­rap­por­ter for er­hvervs­dri­ven­de fon­de op­fat­ter be­sty­rel­sen ik­ke Bech-Bruun Ad­vo­kat­part­ner­sel­skab som væ­ren­de en nært­stå­en­de part til fon­den, da Ri­chard Sand som be­sty­rel­ses­med­lem i fon­den ik­ke har hver­ken be­stem­men­de ind­fly­del­se el­ler fæl­les kon­trol over Bech-Bruun Ad­vo­kat­part­ner­sel­skab,” skri­ver han i et emailsvar.

Læ­se­ren af Al­ler­fon­dens regn­skab har der­for kun mu­lig­hed for at la­ve kob­lin­gen mel­lem be­sty­rel­sen og Bech-Bruun, for­di der i cvr-re­gi­ste­rets adres­se­felt stod op­lyst, at der var Ri­chard Sand selv, der er ad­mi­ni­stra­tor for fon­den. Iføl­ge be­sty­rel­ses­for­man­den var der dog ta­le om en fejl i cvr-re­gi­ste­ret, som fon­den ret­te­de den 28. au­gust ef­ter Fun­dats spurg­te ind til fon­dens af­ta­ler med Bech-Bruun.

”Der har ale­ne væ­ret ta­le om en for­kert adres­se­an­gi­vel­se, som De­loit­te har gjort fon­den op­mærk­som på, og som der­for er ble­vet be­rig­ti­get,” for­kla­rer Jens Hem­m­ings­en Schovsbo.

Hvis det var Ri­chard Sand selv, der le­ve­re­de ad­mi­ni­stra­tionsy­del­ser­ne, vil­le fon­den na­tur­lig­vis væ­re for­plig­tet til at op­ly­se om transak­tio­ner­ne mel­lem fon­den og Bech-Bruun som en nært­stå­en­de part.

Betydelig indflydelse i ledelsen

Hvor­når en in­ter­es­se­for­bun­den part skal be­trag­tes som nært­stå­en­de er iføl­ge fle­re eks­per­ter, Fun­dats har talt med, ik­ke al­tid helt en­kelt at af­gø­re. Og hvis man ale­ne læ­ser Er­hvervs­sty­rel­sens vej­led­ning på om­rå­det bli­ver man ik­ke fyl­dest­gø­ren­de op­lyst, på­pe­ger og­så Lars Kiertzner.

Det skyl­des blandt an­det, at de gan­ske om­fat­ten­de og kom­plek­se IAS 24-reg­ler yder­li­ge­re be­skri­ver, at der er og­så ta­le om en nært­stå­en­de part, når ved­kom­men­de har mu­lig­hed for at udø­ve be­ty­de­lig ind­fly­del­se i det sel­skab, der le­ve­rer ydel­ser­ne. Det er væ­sent­ligt, at der her ik­ke er ta­le om ind­fly­del­se i ejer­kred­sen, men der­i­mod i le­del­sen af selskabet.

I til­fæl­det med Bech-Bruun be­ty­der det pa­ra­doksalt nok, at selv­om Ri­chard Sand iføl­ge Bech-Bruuns egen be­skri­vel­se af den helt sær­li­ge ’Bech-Bruun-mo­del’, har en di­rek­te øko­no­misk in­ter­es­se i at kun­ne sæl­ge ad­vo­katy­del­ser ind fra sin be­sty­rel­ses­post i Al­ler­fon­den, så er fon­den ik­ke for­plig­tet til at op­ly­se det.

”Med Bech-Bruun mo­del­len ek­si­ste­rer be­gre­ber som ’mi­ne eg­ne kli­en­ter’ og ’min egen om­sæt­ning’ ik­ke læn­ge­re. Der er in­gen bonus til part­ner­ne, der har haft en stør­re om­sæt­ning på ’si­ne eg­ne kli­en­ter’ end an­dre. Og der er in­gen ri­si­ko for at bli­ve sat ned i løn el­ler kom­me på en sær­lig ord­ning, hvis man har en la­ve­re om­sæt­ning på ’si­ne kli­en­ter’. Vi er fæl­les om op­ga­ven – og vo­res kli­en­ter,” frem­går det af Bech-Bruuns hjemmeside.

For selv­om Ri­chard Sand er bå­de part­ner og virk­som­heds­del­ta­ger i ad­vo­kat­sel­ska­bet, så er han ik­ke en del af le­del­sen i Bech-Bruun. Han har hel­ler ik­ke hver­ken kon­trol el­ler fæl­les kon­trol i virk­som­he­den. Og der­for er han ik­ke for­plig­tet til at op­ly­se om transak­tio­ner­ne mel­lem Al­ler­fon­den og hans advokatselskab.

Re­vi­sions­eks­pert Lars Ki­ertz­ner for­hol­der sig ik­ke kon­kret til Al­ler­fon­den, men han på­pe­ger ge­ne­relt, at det net­op er den­ne man­gel i op­lys­nings­plig­ten, han me­ner bur­de la­ves om.

Jeg me­ner, man bur­de skær­pe reg­ler­ne så­dan, at hvis et le­del­ses­med­lem i en fond har til­knyt­ning til en virk­som­hed en­ten som an­sat el­ler som part­ner, så er det nok til at ud­lø­se oplysningsforpligtelsen

Lars Ki­ertz­ner – Statsau­to­ri­se­ret re­visor ph.d.

”Jeg sy­nes un­der al­le om­stæn­dig­he­der, man bur­de drop­pe den son­dring mel­lem be­ty­de­lig ind­fly­del­se el­ler ej. Jeg me­ner, man bur­de skær­pe reg­ler­ne så­dan, at hvis et le­del­ses­med­lem i en fond har til­knyt­ning til en virk­som­hed en­ten som an­sat el­ler som part­ner, så er det nok til at ud­lø­se op­lys­nings­for­plig­tel­sen om transak­tio­ner med nært­stå­en­de par­ter i er­hvervs­dri­ven­de fon­de. Det sy­nes jeg så­dan set vil­le væ­re ri­me­ligt nok,” si­ger Lars Kiertzner.

Fun­dats har si­den star­ten af au­gust gen­tag­ne gan­ge for­søgt at få en kom­men­tar fra ad­vo­kat Ri­chard Sand, der reg­nes for en af fonds­sek­to­rens me­get er­far­ne ad­vo­ka­ter in­den­for fonds­ret. Han er end­nu ik­ke vendt tilbage.

Andre advokatfonde oplyser

I den er­hvervs­dri­ven­de fond Ger­da & Vi­ctor B. Strands Fond – og­så kendt som cho­ko­la­de­virk­som­he­den Toms fond – hed­der be­sty­rel­ses­for­man­den Ma­ri­an­ne Philip.

Her har be­sty­rel­sen valgt at be­nyt­te sig af ad­vo­kat­bi­stand fra Kro­mann Re­u­mert, hvor Ma­ri­an­ne Phi­lip er ad­vo­kat og partner.

Men i mod­sæt­ning til Al­ler­fon­den er ad­vo­kat­for­ret­nin­ger­ne op­lyst un­der transak­tio­ner med nært­stå­en­de par­ter, så­le­des at bå­de fondstil­syn og an­dre regn­skabslæ­se­re har mu­lig­hed for at føl­ge med i de in­ter­es­se­for­bund­ne af­ta­ler i fon­den, hvor stif­ter­fa­mi­li­en ik­ke læn­ge­re sid­der med ved bordet.

Det be­ty­der, at det frem­går åbent af regn­ska­ber­ne, at fon­den i pe­ri­o­den 2017 til 2021 har be­talt i alt 1,6 mil­li­o­ner kro­ner for juri­disk as­si­stan­ce fra Kro­mann Re­u­mert. I se­ne­ste års­regn­skab fra 2022 op­træ­der ydel­ser­ne dog ikke.

”Ger­da og Vi­ctor B. Strands Fond øn­sker at væ­re trans­pa­ren­te om fon­dens for­hold, og der­for har vi lø­ben­de op­lyst om det i års­rap­por­ter­ne. I 2022 ud­gjor­de fon­dens transak­tio­ner med Kro­mann Re­u­mert et be­løb på 24.000 kro­ner eks­klu­si­ve moms, som i for­bin­del­se med re­visorskif­te ik­ke er kom­met med i års­rap­por­ten,” si­ger Ma­ri­an­ne Philip.

Hun for­kla­rer des­u­den, at fon­dens op­lys­nin­ger er et til­valg, be­sty­rel­sen har gjort for at væ­re ek­stra transparente:

”Jeg er enig i, at fon­den ef­ter lov­giv­nin­gen ik­ke er for­plig­tet til at op­ly­se om ydel­ser­ne, da jeg ik­ke ind­går i le­del­sen i Kro­mann Re­u­mert, og jeg ik­ke selv har ydet ad­vo­kat­bi­stand til fon­den. Men uan­set det­te vil vi, som vi ple­jer, og­så for 2023 op­ly­se om fon­dens even­tu­el­le transak­tio­ner med Kro­mann Re­u­mert,” si­ger Ma­ri­an­ne Philip.

Som det frem­går af ta­bel­len her­un­der er det i fonds­sek­to­ren helt al­min­de­ligt, at part­ne­re i de sto­re ad­vo­kat­fir­ma­er sid­der i fonds­le­del­sen for en er­hvervs­fond, hvor be­sty­rel­ses­kol­le­ger­ne væl­ger net­op dét på­gæl­den­de ad­vo­kat­part­ner­sel­skab, når der er brug for juri­disk as­si­stan­ce til fonden.

I Lou­is Pe­ter­sens Le­gat, der sid­ste regn­skabsår ud­del­te godt 8 mil­li­o­ner kro­ner, har ad­vo­kat og part­ner i Gor­ris­sen Fe­der­spi­el Mi­cha­el Ste­en Jen­sen to rol­ler i fonds­le­del­sen. Han er bå­de di­rek­tør og med­lem af den fonds­be­sty­rel­se, der har valgt at kø­be ad­mi­ni­stra­tions- og rå­d­giv­ning­sy­del­ser fra Gor­ris­sen Federspiel.

Li­ge­som i Toms-fon­den væl­ger Lou­is Pe­ter­sens Le­gat åbent at op­ly­se om for­ret­nings­re­la­tio­nen i no­ten om transak­tio­ner med nært­stå­en­de par­ter. Her frem­går det, at fon­den sid­ste regn­skabsår køb­te juri­disk as­si­stan­ce for 118.000 kro­ner og be­tal­te et ad­mi­ni­stra­tions­ho­norar på 597.000 kro­ner eks­kl. moms til Gor­ris­sen Federspiel.

Markedsudsættelse

På trods af, at der of­te ik­ke er op­lys­nings­pligt om transak­tio­ner­ne, så gæl­der det sta­dig, at der kan væ­re ta­le om in­ter­es­se­for­bund­ne par­ter, når en ad­vo­kat sid­der i le­del­sen af en fond, der kø­ber ydel­ser fra det på­gæl­den­de ad­vo­kat­fir­ma. Og som al­tid er det en af be­sty­rel­sens op­ga­ver at sik­re, at fon­den kø­ber ind på mar­keds­mæs­si­ge vilkår.

Iføl­ge Er­hvervs­sty­rel­sen kan det­te ske på fle­re må­der. Be­sty­rel­sen kan væl­ge at ind­hen­te fle­re til­bud på op­ga­ver­ne, og fondstil­sy­net kan og­så ac­cep­te­re, at be­sty­rel­sen sik­rer sig mar­keds­kon­for­mi­tet på bag­grund af med­lem­mer­nes eget pro­fes­sio­nel­le kend­skab til markedet.

Selv­om der og­så fin­des fle­re ek­semp­ler på ad­vo­ka­ter i fon­de, der væl­ger et ek­ster­nt ad­vo­kat­part­ner­sel­skab som hus­ad­vo­kat, så er det så­le­des gan­ske ud­bredt, at fonds­be­sty­rel­ser med ad­vo­ka­ter of­te væl­ger net­op det in­ter­es­se­for­bund­ne ad­vo­kat­sel­skab til at lø­se op­ga­ver for fon­den. Re­vi­sions­eks­pert Lars Ki­ertz­ner er på den bag­grund skep­tisk over­for in­ten­si­te­ten af fonds­be­sty­rel­ser­nes mar­keds­ud­sæt­tel­se af advokataftalerne.

Der er jo ik­ke no­gen, der skal bil­de mig ind, at ad­vo­ka­ter­ne til­fæl­dig­vis væl­ger de­res eget ad­vo­kat­part­ner­sel­skab, som le­ve­ran­dør til fon­den ud fra et op­lyst valg mel­lem fle­re tilbudsgivere

Lars Ki­ertz­ner – Statsau­to­ri­se­ret re­visor ph.d.

”Der er jo ik­ke no­gen, der skal bil­de mig ind, at ad­vo­ka­ter­ne til­fæl­dig­vis væl­ger de­res eget ad­vo­kat­part­ner­sel­skab, som le­ve­ran­dør til fon­den ud fra et op­lyst valg mel­lem fle­re til­buds­gi­ve­re. Be­sty­rel­sen sid­der jo ik­ke og spør­ger sig selv – hvem skal vi dog væl­ge til den her op­ga­ve? Der er ik­ke no­gen, der tror på, at det fo­re­går på den må­de,” si­ger Lars Kiertzner.

Han un­der­stre­ger, at der sag­tens kan væ­re si­tu­a­tio­ner, hvor transak­tio­ner­ne med de nært­stå­en­de ad­vo­kat­sel­ska­ber er i fon­de­nes interesse.

”Man skal hu­ske på, at der kan og­så væ­re go­de og ra­tio­nel­le grun­de til at bru­ge sit eget ad­vo­kat­sel­skab til op­ga­ven,” si­ger Lars Kiertzner.

Fun­dats har spurgt fle­re af be­sty­rel­ses­for­mæn­de­ne og ad­vo­ka­ter­ne, hvor­dan be­sty­rel­ser­ne i prak­sis sik­rer sig, at de ind­køb­te ad­vo­katy­del­ser ik­ke kun­ne le­ve­res bil­li­ge­re og li­ge så godt fra et an­det advokatselskab.

”Be­sty­rel­sen for Lou­is Pe­ter­sens Le­gat op­ly­ser i års­rap­por­ten om af­ta­ler med nært­stå­en­de par­ter. Ind­gå­el­se af dis­se af­ta­ler be­ror på en vur­de­ring, som be­sty­rel­sen fo­re­ta­ger i for­hold til de kon­kre­te ydel­ser, hvor kend­skab til le­ga­tets for­hold og vir­ke­om­rå­de er væ­sent­ligt. Der fo­re­ta­ges og­så en eva­lu­e­ring af de rå­d­giv­ning­sy­del­ser, som le­ga­tet har bedt om,” skri­ver be­sty­rel­ses­for­mand i Lou­is Pe­ter­sens Le­gat Hen­rik Hø­eg Mül­ler i et emailsvar om fon­dens ind­køb af ad­vo­katy­del­ser hos Gor­ris­sen Federspiel.

Ef­ter vo­res op­fat­tel­se har vi så­le­des en om­kost­nings­ef­fek­tiv løs­ning, der sam­ti­dig sik­rer en høj kva­li­tet i opgaveløsningen

Carl Chri­sti­an Ju­el-Ni­el­sen – For­mand, Ida Løf­bergs Fond

I Ida Løf­bergs Fond har ad­vo­kat og part­ner i Ples­ner Chri­sti­an Th. Kjøl­bye i 2021 over­ta­get næst­for­mand­spo­sten fra sin ad­vo­kat­kol­le­ga i fir­ma­et Pe­ter-Ul­rik Ples­ner. Be­sty­rel­ses­for­mand i fon­den, Carl Chri­sti­an Ju­el-Ni­el­sen oplyser:

”Det er vo­res op­fat­tel­se i be­sty­rel­sen, at den ad­mi­ni­stra­tions­op­ga­ve og den øv­ri­ge rå­d­giv­ning, vi ind­kø­ber til fon­den fra Ples­ner Ad­vo­kat­part­ner­sel­skab, er på mar­keds­mæs­si­ge vil­kår og at den på bed­ste vis dæk­ker fon­dens be­hov. Ef­ter vo­res op­fat­tel­se har vi så­le­des en om­kost­nings­ef­fek­tiv løs­ning, der sam­ti­dig sik­rer en høj kva­li­tet i op­ga­ve­løs­nin­gen, hvil­ket blandt an­det skal ses i sam­men­hæng med den sto­re er­fa­ring og ind­sigt i fon­dens for­hold, som Ples­ner har op­ar­bej­det igen­nem de man­ge år, Ples­ner har bi­stå­et fon­den,” skri­ver han i et emailsvar.

Han for­tæl­ler des­u­den, at be­sty­rel­sen er op­mærk­som­me på hvil­ke krav re­la­tio­nen til Ples­ner stil­ler til fon­dens forretningsgange:

”Som led i dis­se for­ret­nings­gan­ge har vi blandt an­det im­ple­men­te­ret en pro­ces for at mi­ti­ge­re po­ten­ti­el­le in­ter­es­se­kon­flik­ter og vi fo­re­ta­ger lø­ben­de en vur­de­ring af, om der er be­hov for ind­fø­rel­se af yder­li­ge­re til­tag, ek­sem­pel­vis en pro­ces med ind­hen­tel­se af al­ter­na­ti­ve til­bud på nog­le af de ydel­ser, som fon­den har be­hov for. Ind­til vi­de­re er det den øv­ri­ge be­sty­rel­ses vur­de­ring, at der ik­ke har væ­ret be­hov her­for i for­hold til de ydel­ser som Ples­ner le­ve­rer til fon­den,” skri­ver Carl Chri­sti­an Juel-Nielsen.

Og­så i Ger­da & Vi­ctor B. Strands Fond læg­ger be­sty­rel­ses­for­mand Ma­ri­an­ne Phi­lip vægt på be­sty­rel­sens kend­skab til advokatmarkedet.

”Det vig­tig at be­mær­ke, at der er ta­le om en ræk­ke min­dre ting, som er op­stå­et over pe­ri­o­den, hvor­for det ik­ke har væ­ret prak­tisk at ind­hen­te til­bud, og ef­ter be­sty­rel­sens op­fat­tel­se hel­ler ik­ke nød­ven­digt. Be­sty­rel­sen har med sit kend­skab til mar­ke­det fo­re­ta­get en vur­de­ring af pri­ser­ne og vur­de­ret, at de var mar­keds­kon­for­me, her­un­der i ly­set af Kro­mann Re­u­merts al­le­re­de be­stå­en­de kend­skab til fon­dens for­hold. Jeg har er­klæ­ret mig in­ha­bil,” si­ger Ma­ri­an­ne Philip.

Komité overvejer ny anbefaling

Ma­ri­an­ne Phi­lip er og­så for­mand for Ko­mi­te­en for God Fonds­le­del­se og Fun­dats her der­for spurgt, om hun er enig med re­vi­sions­eks­pert, statsau­to­ri­se­ret re­visor ph.d. Lars Ki­ertz­ner i, at op­lys­nings­plig­ten bur­de skærpes.

I Ko­mitéen for god Fonds­le­del­se har vi fak­tisk al­le­re­de drøf­tet, om der bør til­fø­jes en ny anbefaling

Ma­ri­an­ne Phi­lip – For­mand, Ko­mitéen for God Fondsledelse

”Den slags gover­nan­ce-spørgs­mål hånd­te­res nor­malt via an­be­fa­lin­ger. I Ko­mitéen for god Fonds­le­del­se har vi fak­tisk al­le­re­de drøf­tet, om der bør til­fø­jes en ny an­be­fa­ling, hvor­ef­ter fon­de i års­rap­por­ten skal op­ly­se om transak­tio­ner med virk­som­he­der, som be­sty­rel­ses­med­lem­mer har en øko­no­misk in­ter­es­se i. Vi har ik­ke af­slut­tet drøf­tel­ser­ne i Ko­mitéen,” si­ger hun og uddyber:

”Jeg me­ner, det er vig­tigt, at fon­de­ne er trans­pa­ren­te om de­res for­hold, så det kun­ne og­så in­d­ar­bej­des i er­hvervs­fonds­lo­ven, men som nævnt hånd­te­res den slags gover­nan­ce-spørgs­mål nor­malt via an­be­fa­lin­ger­ne,” si­ger Ma­ri­an­ne Philip.

For Lars Ki­ertz­ner er det væ­sent­ligt, at lov­giv­nin­gen bli­ver æn­dret af hen­syn til Er­hvervs­sty­rel­sens handlemuligheder.

”Det er ik­ke så me­get hen­sy­net til den en­kel­te regn­skabs­bru­ger, men for mig er det af­gø­ren­de, at fondstil­sy­net har mu­lig­hed for at ta­ge stil­ling til, om der er no­get, de skal spør­ge ind til. For ek­sem­pel om der er over­holdt due pro­ces i fon­dens re­gi i for­bin­del­se med valg af rå­d­gi­ver og af­løn­nin­gens ri­me­lig­hed og lig­nen­de,” si­ger han.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Skribent

Jakob Thomsen
Jakob Thomsen
Ansvarshavende redaktør for Fundats

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer