Opdateret 2. oktober med kommentarer fra Frank Aaen
Først så det ud til, at fondenes voksende rolle i det danske samfund ville blive et overset emne i det store forskningsprojekt Magtudredningen 2.0.
Fondenes magtudøvelse indgik nemlig ikke i kommissoriet for det nye magtudredningsprojekt, der over fem år skal kulegrave magtforskydninger, kortlægge magtrelationer og udrede magten i Danmark.
Men i sidste uge præsenterede forskningsledelsen et udkast til en projektplan med en række konkrete forskningstemaer, som forskerteamet vil uddybe og undersøge.
”Hvilken politisk rolle spiller økonomisk magtfulde aktører såsom store virksomheder, private fonde og andre erhvervsinteresser i det 21. århundrede?,” lyder forskningsspørgsmål nr. 6 ud af de i alt 15 temaer.
For fondsforsker Anker Brink Lund er projektplanen en god nyhed. Inden sommerferien var han en af flere iagttagere, der her i Fundats opfordrede forskningsleder Michael Bang Petersen til at inddrage fondene i udredningsarbejdet.
Et eksempel på indirekte påvirkning er, når private fondes forskningsprioriteringer påvirker anvendelsen af ministeriets basisbevillinger
Udkast til projektplan – Forskningstema 6, Magtudredningen 2.0
Anker Brink Lund er derfor godt tilfreds med, at forskerholdet har lyttet til opfordringerne.
”Mit budskab var populært sagt, som man siger i kogekunsten: husk at få fonden med. For uanset hvad man beskæftiger sig med, så spiller fondene en rolle. De spiller en rolle i erhvervslivet, og med deres 25 milliarder i uddelinger spiller de en rolle via filantropien, som er markant større end både regeringens økonomiske råderum og de årlige finanslovsreserver, som i et godt år er på to milliarder,” siger professor Anker Brink Lund.
Han har i en lang årrække forsket i de almennyttige fondes aktiviteter og var initiativtager til bogen Dansk Fondshistorie, der udkom i 2016.
”For mig handler det om at minde om, at fondene indgår uendelig mange steder, hvor der gøres en forskel og derved udøves magt i det danske samfund. Samtidig er det et underbelyst område i forskningsverdenen,” siger han.
Også fhv. medlem af Folketinget og konsulent i Enhedslisten Frank Aaen har deltaget i debatten om Magtudredningen 2.0. I Politiken i juni måned opfordrede han til ikke at undervurdere den økonomiske magts betydning.
Han er ligeledes positiv overfor, at fondene bliver en del forskningsfeltet.
”Det er vigtigt, at Magtudredning 2.0 nu vil tage fondenes betydning med i udredningens projektplan. Der er ikke tvivl om, at blandt andet interessen fra Fundats har været med til at få udredningens ledelse til at tage dette vigtige emne med på listen over det, der skal undersøges. Man kan tilføje, at Fundats leverer artikler om fondes indflydelse på forskningen og myndigheders prioriteringer i forhold til donationer, der i det videre kan inspirere arbejdet med magtudredningen,” siger Frank Aaen.
Vægt på økonomisk magtfulde aktører
For hvert af temaerne i projektplanen uddyber en kort tekst magtudredningsteamets indledende tanker om de enkelte delprojekter.
”Danmark er hjemsted for en række store virksomheder og erhvervsfonde. Dette tema undersøger den direkte og indirekte politiske betydning af økonomiske strukturer og aktører. Et eksempel på indirekte påvirkning er, når private fondes forskningsprioriteringer påvirker anvendelsen af ministeriets basisbevillinger,” fremgår det af projektplanen.
”Der vil blive lagt vægt på økonomisk magtfulde aktørers rolle i at forme den politiske dagsorden og deres indflydelse på politiske beslutninger. Desuden vil temaet dykke ned i betydningen af netværksforbindelser mellem erhvervseliten og andre samfundsgrupper,” lyder det videre.
Frank Aaen mener dog sagtens forskningsledelsen kunne lægge endnu mere vægt på betydningen af fondenes økonomiske magt.
Selv om forskningen er et vigtigt aspekt af fondenes magt og indflydelse, så er det dog kun en flig af fondenes indflydelse
Frank Aaen – Fhv. MF, konsulent, Enhedslisten
”Det er fortsat sådan, at økonomisk magt ikke fylder meget i den samlede projektplan. Fondenes donationer er det mest konkrete, "når forskningsprioriteringer påvirker anvendelse af ministeriers basisbevillinger". Selv om forskningen er et vigtigt aspekt af fondenes magt og indflydelse, så er det dog kun en flig af fondenes indflydelse,” siger han.
Frank Aaen peger desuden på at mange fonde har bestemmende ejerindflydelse i en lang række af de største erhvervsvirksomheder i landet.
”En dominerende del af Danmarks største virksomheder er ejet af fonde. Det gælder Novo Nordisk, Danmarks største virksomhed målt i værdi, Lego, Mærsk, der ikke kun er et rederi men også dominerende ejer i Danmarks største bank, Danske Bank, Carlsberg og Salling Group med Bilka, Netto, Føtex osv. Bare for at nævne nogle af de største erhvervsdrivende fonde. Disse virksomheders beslutninger er afgørende for Danmarks samlede økonomi,” siger Frank Aaen.
Fondsforsker Anker Brink Lund håber, at forskerteamet desuden vil tage højde for den store bredde, der er i fondssektoren.
”Det må ikke kun handle om de 100 rigeste fonde, for der er flere tusinde fonde i Danmark og mange af de små- og mellemstore fonde er en truet dyreart. Og det er problematisk, fordi sektorens pluralistiske natur er en stor styrke for landet. Hvis man gav fondene bedre vilkår, så magtede de mere, end de gør i dag,” siger han.
En demokratisk udfordring
Anker Brink Lund fortæller, at han desuden er spændt på at se, hvilke løsningsmodeller for en fremtidig fondsstruktur, som forskerne vil pege på, eventuelt med inspiration fra andre lande.
”Udover at beskrive og analysere, så bør Magtudredningen vel også komme med forslag til, hvordan de bedste dele af fondssektoren kan overleve i en vanskelig tid. For mig at se er det en demokratisk udfordring, hvor vi har brug for nye organisationsformer. Eksempelvis er der jo fonde, der udvikler sig til at være tænketanke og på den måde bliver magtfulde, politiske aktører,” siger Anker Brink Lund.
Han henviser desuden til Tyskland, hvor der findes fonde med et mere demokratisk tilsnit end i Danmark.
Samtidig er de meget præget af oligarkiske traditioner. Derfor mener jeg, at der er meget inspiration at hente i de tyske bürgerstiftungen, eller det jeg kalder for fællesskabsfonde
Professor Anker Brink Lund – Fondsforkser, Copenhagen Business School
”Både de erhvervsdrivende fonde og de ikke-erhvervsdrivende fonde i Danmark stiller store krav til bunden kapital og samtidig er de meget præget af oligarkiske traditioner. Derfor mener jeg, at der er meget inspiration at hente i de tyske bürgerstiftungen, eller det jeg kalder for fællesskabsfonde, som har en demokratisk overbygning i fondsledelsen. De kombinerer det bedste fra fonde og foreninger, så man kan udvikle nye organisationsformer, og dermed hvordan magt udøves som en tredje vej udover det snævre offentlige og det snævre markedsbaserede. Det synes jeg er det helt afgørende magtspørgsmål i forhold til den politiske rolle fondene kan og bør spille i samfundet,” siger Anker Brink Lund.
Forskningsledelsen mødes i denne uge med følgegruppen, som er udpeget af uddannelses- og forskningsministeren. Det er Folketingets formand Søren Gade, der er formand for følgegruppen.
Den endelige forskningsplan skal afleveres til Forskningsstyrelsen senest den 1. november.
Læs udkastet til projektplanen for Magtudredningen 2.0 her.
