Fondenes politiske indflydelse skal undersøges i Magtudredningen 2.0

Forskningsledelsen har besluttet at inddrage fondssektoren i det store forskningsprojekt, fremgår det af et netop offentliggjort udkast til projektplan. Fondsekspert Anker Brink Lund glæder sig over, at forskerholdet har lyttet til opfordringerne: ”For mig handler det om at minde om, at fondene indgår uendelig mange steder, hvor der gøres en forskel og derved udøves magt i det danske samfund.”

For­sker­tea­met bag Magtud­red­nin­gen 2.0 har over­sat kom­mis­so­ri­et til 15 forsk­nings­spørgs­mål, der hver ud­gør et selv­stæn­digt te­ma for ud­red­nings­ar­bej­det. Et af te­ma­er­ne hand­ler blandt an­det om fon­de­nes po­li­ti­ske ind­fly­del­se, frem­går det af ud­ka­stet til projektplanen.

Op­da­te­ret 2. ok­to­ber med kom­men­ta­rer fra Frank Aaen

Først så det ud til, at fon­de­nes vok­sen­de rol­le i det dan­ske sam­fund vil­le bli­ve et over­set em­ne i det sto­re forsk­nings­pro­jekt Magtud­red­nin­gen 2.0.

Fon­de­nes magtu­dø­vel­se ind­gik nem­lig ik­ke i kom­mis­so­ri­et for det nye magtud­red­nings­pro­jekt, der over fem år skal ku­le­gra­ve magt­for­skyd­nin­ger, kort­læg­ge mag­t­re­la­tio­ner og ud­re­de mag­ten i Danmark.

Men i sid­ste uge præ­sen­te­re­de forsk­nings­le­del­sen et ud­kast til en pro­jekt­plan med en ræk­ke kon­kre­te forsk­nings­te­ma­er, som for­sker­tea­met vil ud­dy­be og undersøge.

”Hvil­ken po­li­tisk rol­le spil­ler øko­no­misk magt­ful­de ak­tø­rer så­som sto­re virk­som­he­der, pri­va­te fon­de og an­dre er­hvervs­in­ter­es­ser i det 21. år­hund­re­de?,” ly­der forsk­nings­spørgs­mål nr. 6 ud af de i alt 15 temaer.

For fonds­for­sker An­ker Brink Lund er pro­jekt­pla­nen en god nyhed. In­den som­mer­fe­ri­en var han en af fle­re iagt­ta­ge­re, der her i Fun­dats op­for­dre­de forsk­nings­le­der Mi­cha­el Bang Pe­ter­sen til at ind­dra­ge fon­de­ne i udredningsarbejdet.

Et ek­sem­pel på in­di­rek­te på­virk­ning er, når pri­va­te fon­des forsk­nings­pri­o­ri­te­rin­ger på­vir­ker an­ven­del­sen af mi­ni­ste­ri­ets basisbevillinger

Ud­kast til pro­jekt­plan – Forsk­nings­te­ma 6, Magtud­red­nin­gen 2.0

An­ker Brink Lund er der­for godt til­freds med, at for­sker­hol­det har lyt­tet til opfordringerne.

”Mit bud­skab var po­pu­lært sagt, som man si­ger i koge­kun­sten: husk at få fon­den med. For uan­set hvad man be­skæf­ti­ger sig med, så spil­ler fon­de­ne en rol­le. De spil­ler en rol­le i er­hvervs­li­vet, og med de­res 25 mil­li­ar­der i ud­de­lin­ger spil­ler de en rol­le via filan­tro­pi­en, som er mar­kant stør­re end bå­de re­ge­rin­gens øko­no­mi­ske rå­de­rum og de år­li­ge fi­nans­lo­vs­re­ser­ver, som i et godt år er på to mil­li­ar­der,” si­ger pro­fes­sor An­ker Brink Lund.

Han har i en lang år­ræk­ke for­sket i de al­men­nyt­ti­ge fon­des ak­ti­vi­te­ter og var ini­ti­a­tiv­ta­ger til bo­gen Dansk Fonds­hi­sto­rie, der ud­kom i 2016.

”For mig hand­ler det om at min­de om, at fon­de­ne ind­går uen­de­lig man­ge ste­der, hvor der gø­res en for­skel og der­ved udø­ves magt i det dan­ske sam­fund. Sam­ti­dig er det et un­der­be­lyst om­rå­de i forsk­nings­ver­de­nen,” si­ger han.

Og­så fhv. med­lem af Fol­ke­tin­get og kon­su­lent i En­heds­li­sten Frank Aa­en har del­ta­get i de­bat­ten om Magtud­red­nin­gen 2.0. I Po­li­ti­ken i ju­ni må­ned op­for­dre­de han til ik­ke at un­der­vur­de­re den øko­no­mi­ske magts betydning.

Han er li­ge­le­des po­si­tiv over­for, at fon­de­ne bli­ver en del forskningsfeltet.

”Det er vig­tigt, at Magtud­red­ning 2.0 nu vil ta­ge fon­de­nes be­tyd­ning med i ud­red­nin­gens pro­jekt­plan. Der er ik­ke tvivl om, at blandt an­det in­ter­es­sen fra Fun­dats har væ­ret med til at få ud­red­nin­gens le­del­se til at ta­ge det­te vig­ti­ge em­ne med på li­sten over det, der skal un­der­sø­ges. Man kan til­fø­je, at Fun­dats le­ve­rer ar­tik­ler om fon­des ind­fly­del­se på forsk­nin­gen og myn­dig­he­ders pri­o­ri­te­rin­ger i for­hold til do­na­tio­ner, der i det vi­de­re kan in­spi­re­re ar­bej­det med magtud­red­nin­gen,” si­ger Frank Aaen.

Vægt på økonomisk magtfulde aktører

For hvert af te­ma­er­ne i pro­jekt­pla­nen ud­dy­ber en kort tekst magtud­red­nings­tea­mets ind­le­den­de tan­ker om de en­kel­te delprojekter.

”Dan­mark er hjem­sted for en ræk­ke sto­re virk­som­he­der og er­hvervs­fon­de. Det­te te­ma un­der­sø­ger den di­rek­te og in­di­rek­te po­li­ti­ske be­tyd­ning af øko­no­mi­ske struk­tu­rer og ak­tø­rer. Et ek­sem­pel på in­di­rek­te på­virk­ning er, når pri­va­te fon­des forsk­nings­pri­o­ri­te­rin­ger på­vir­ker an­ven­del­sen af mi­ni­ste­ri­ets ba­sis­be­vil­lin­ger,” frem­går det af projektplanen.

”Der vil bli­ve lagt vægt på øko­no­misk magt­ful­de ak­tø­rers rol­le i at for­me den po­li­ti­ske dags­or­den og de­res ind­fly­del­se på po­li­ti­ske be­slut­nin­ger. Des­u­den vil te­ma­et dyk­ke ned i be­tyd­nin­gen af net­værks­for­bin­del­ser mel­lem er­hverv­se­li­ten og an­dre sam­funds­grup­per,” ly­der det videre.

Frank Aa­en me­ner dog sag­tens forsk­nings­le­del­sen kun­ne læg­ge end­nu me­re vægt på be­tyd­nin­gen af fon­de­nes øko­no­mi­ske magt.

Selv om forsk­nin­gen er et vig­tigt aspekt af fon­de­nes magt og ind­fly­del­se, så er det dog kun en flig af fon­de­nes indflydelse

Frank Aa­en – Fhv. MF, kon­su­lent, Enhedslisten

”Det er fort­sat så­dan, at øko­no­misk magt ik­ke fyl­der me­get i den sam­le­de pro­jekt­plan. Fon­de­nes do­na­tio­ner er det mest kon­kre­te, "når forsk­nings­pri­o­ri­te­rin­ger på­vir­ker an­ven­del­se af mi­ni­ste­ri­ers ba­sis­be­vil­lin­ger". Selv om forsk­nin­gen er et vig­tigt aspekt af fon­de­nes magt og ind­fly­del­se, så er det dog kun en flig af fon­de­nes ind­fly­del­se,” si­ger han.

Frank Aa­en pe­ger des­u­den på at man­ge fon­de har be­stem­men­de eje­rind­fly­del­se i en lang ræk­ke af de stør­ste er­hvervsvirk­som­he­der i landet.

”En do­mi­ne­ren­de del af Dan­marks stør­ste virk­som­he­der er ejet af fon­de. Det gæl­der No­vo Nor­disk, Dan­marks stør­ste virk­som­hed må­lt i vær­di, Le­go, Mær­sk, der ik­ke kun er et re­de­ri men og­så do­mi­ne­ren­de ejer i Dan­marks stør­ste bank, Dan­ske Bank, Carls­berg og Sal­ling Group med Bil­ka, Net­to, Føtex osv. Ba­re for at næv­ne nog­le af de stør­ste er­hvervs­dri­ven­de fon­de. Dis­se virk­som­he­ders be­slut­nin­ger er af­gø­ren­de for Dan­marks sam­le­de øko­no­mi,” si­ger Frank Aaen.

Fonds­for­sker An­ker Brink Lund hå­ber, at for­sker­tea­met des­u­den vil ta­ge høj­de for den sto­re bred­de, der er i fondssektoren.

”Det må ik­ke kun hand­le om de 100 ri­ge­ste fon­de, for der er fle­re tu­sin­de fon­de i Dan­mark og man­ge af de små- og mel­lem­sto­re fon­de er en tru­et dy­reart. Og det er pro­ble­ma­tisk, for­di sek­to­rens plu­ra­li­sti­ske na­tur er en stor styr­ke for lan­det. Hvis man gav fon­de­ne bed­re vil­kår, så mag­te­de de me­re, end de gør i dag,” si­ger han.

En demokratisk udfordring

An­ker Brink Lund for­tæl­ler, at han des­u­den er spændt på at se, hvil­ke løs­nings­mo­del­ler for en frem­ti­dig fonds­struk­tur, som for­sker­ne vil pe­ge på, even­tu­elt med in­spira­tion fra an­dre lande.

”Ud­over at be­skri­ve og ana­ly­se­re, så bør Magtud­red­nin­gen vel og­så kom­me med for­slag til, hvor­dan de bed­ste de­le af fonds­sek­to­ren kan over­le­ve i en van­ske­lig tid. For mig at se er det en de­mo­kra­tisk ud­for­dring, hvor vi har brug for nye or­ga­ni­sa­tions­for­mer. Ek­sem­pel­vis er der jo fon­de, der ud­vik­ler sig til at væ­re tæn­ket­an­ke og på den må­de bli­ver magt­ful­de, po­li­ti­ske ak­tø­rer,” si­ger An­ker Brink Lund.

Han hen­vi­ser des­u­den til Tys­kland, hvor der fin­des fon­de med et me­re de­mo­kra­tisk til­snit end i Danmark.

Sam­ti­dig er de me­get præ­get af oligar­ki­ske tra­di­tio­ner. Der­for me­ner jeg, at der er me­get in­spira­tion at hen­te i de ty­ske bür­ger­stiftun­gen, el­ler det jeg kal­der for fællesskabsfonde

Pro­fes­sor An­ker Brink Lund – Fonds­for­k­ser, Co­pen­ha­gen Bu­si­ness School

”Bå­de de er­hvervs­dri­ven­de fon­de og de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­de i Dan­mark stil­ler sto­re krav til bun­den ka­pi­tal og sam­ti­dig er de me­get præ­get af oligar­ki­ske tra­di­tio­ner. Der­for me­ner jeg, at der er me­get in­spira­tion at hen­te i de ty­ske bür­ger­stiftun­gen, el­ler det jeg kal­der for fæl­les­skabs­fon­de, som har en de­mo­kra­tisk over­byg­ning i fonds­le­del­sen. De kom­bi­ne­rer det bed­ste fra fon­de og for­e­nin­ger, så man kan ud­vik­le nye or­ga­ni­sa­tions­for­mer, og der­med hvor­dan magt udø­ves som en tred­je vej ud­over det snæv­re of­fent­li­ge og det snæv­re mar­keds­ba­se­re­de. Det sy­nes jeg er det helt af­gø­ren­de magtspørgs­mål i for­hold til den po­li­ti­ske rol­le fon­de­ne kan og bør spil­le i sam­fun­det,” si­ger An­ker Brink Lund.

Forsk­nings­le­del­sen mø­des i den­ne uge med føl­ge­grup­pen, som er ud­pe­get af ud­dan­nel­ses- og forsk­nings­mi­ni­ste­ren. Det er Fol­ke­tin­gets for­mand Sø­ren Ga­de, der er for­mand for følgegruppen.

Den en­de­li­ge forsk­nings­plan skal af­le­ve­res til Forsk­nings­sty­rel­sen se­ne­st den 1. november.

Læs ud­ka­stet til pro­jekt­pla­nen for Magtud­red­nin­gen 2.0 her.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Skribent

Jakob Thomsen
Jakob Thomsen
Ansvarshavende redaktør for Fundats

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer