”Der er plads til forbedring.”
Ordene kommer fra professor i evaluering ved Københavns Universitet Peter Dahler-Larsen.
De er møntet på den vidensopsamling- og deling, som mange private danske fonde laver i forbindelse med, at de bevilger penge til et projekt og enten løbende eller efterfølgende evaluerer projektet.
”Jeg vil nødig udtale mig generelt om alle fonde, for der er nogle fonde, som er meget langt fremme på området, og så findes der fonde, som slet ikke ser det som en del af deres arbejde at foretage videns- og erfaringsopsamlig til gavn for senere brug,” siger Peter Dahler-Larsen og tilføjer, at der også er fonde, som ganske vist stiller krav om evaluering, men som ikke efterfølgende får taget evalueringerne i brug.
Når evalueringen eller vidensopsamlingen af et fondsstøttet projekt er vigtig, så skyldes det ifølge Peter Dahler-Larsen, at evalueringen dels er med til at vise, hvilke projekter eller dele af projekter, der er levedygtige efter bevillingsperiodens ophør, men også at evaluering kan give vigtig viden til efterfølgende projekter, uanset om projektet formåede at stå på egne ben eller ej.
”Jeg har ikke så stærke meninger om, hvordan fondene bruger deres penge, men jeg har meget stærke meninger om betydningen af vidensopsamling. Det er den, der gør, at vi ikke til næste år, begår den samme fejl igen. At vi ikke gør det otte år i træk, fordi vi ikke ved, at det ikke vil lykkes. Det med at få samlet op på et projekt, har stor betydning,” siger Peter Dahler-Larsen.
Det er kritisk og helt afgørende, at der sker en form for erfaringsopsamling
Peter Dahler-Larsen – Professor, Københavns Universitet
Savner vidensdeling
Vidensopsamlingen fra fondene er derfor fra et vidensmæssigt perspektiv vigtig, og det efterspørger Peter Dahler-Larsen mere af.
”Jeg savner, at hvis en fond starter på noget nyt, så kan man se, hvad det er for nogle projekter, der lykkes, og hvad det er for nogle, som ikke lykkes. Hvad var det, der skete? Jeg savner et vidensgrundlag for de næste aktører, der skal arbejde indenfor samme område. Jeg så gerne, at der var flere steder, aktører kunne gå hen og få opsamlet den viden. Det kunne være i organisationerne, i projekterne, i fondene, eller på nationalt plan, at vi fik samlet mere systematisk op,” siger han.
På den måde har det også en værdi, at fonde donerer penge til projekter, som måske aldrig får en effekt, netop fordi der vil være en viden, som andre kan lære af.
”Mit argument for at afprøve noget, som ikke virker, er hængt op på den oplysningseffekt, der kan være. Men det kræver, at nogle samler det op. Også på de projekter, som ikke går så godt,” siger Peter Dahler-Larsen og uddyber:
”Vi lærer noget om mekanismer, om at observere de steder, hvor det går godt, og de steder, hvor det går knap så godt. Det er kritisk og helt afgørende, at der sker en form for erfaringsopsamling, der gerne skal deles med andre, som har et lignende indsatsområde, en lignende målsætning eller arbejder med lignende initiativer,” fortæller professoren.
Ifølge Peter Dahler-Larsen er vidensopsamlingen eller evalueringen, som det også kaldes, især vigtig, når det drejer sig om nye innovative projekter fra mindre organisationer. De er nemlig i den største risiko for ikke at kunne leve videre efter bevillingsperioden.
”Hvis man bevilger penge til innovative projekter for at undersøge, hvilke af dem der er levedygtige på sigt, så er det ikke nødvendigvis en fiasko, hvis nogle af projekterne stopper, når bevillingsperioden udløber, så længe der kommer en læring ud af det. Og så længe den læring deles med andre, der har en interesse for det tilsvarende,” siger Peter Dahler-Larsen og uddyber:
”Tit er det sådan, at det er de små og skrøbelige organisationer, der har de mest spændende ideer. Det er dem, som sætter noget på spil, mens de store organisationer kører på rutinen. Men jo mere innovativt et projekt er, jo lavere er succesraten. Usikkerheden er simpelthen større,” fortæller Peter Dahler-Larsen.
Vi har meget af det sikre, mens vi ikke har så meget fokus på at få de nye ideer frem
Peter Dahler-Larsen – Evalueringsprofessor, Københavns Universitet
Når chancen for succes målt i effekt er mindre i de innovative projekter, så skyldes det blandt andet, at de mindre organisationers bæreevne er mere skrøbelig, da de for eksempel i langt højere grad er præget af midlertidige ansættelser.
”Men det betyder ikke, at ideerne er dårlige,” siger Peter Dahler-Larsen.
Selvom han generelt opfordrer til mere vidensopsamling i fondssektoren, så er det vigtigt for ham at understrege, at det ikke skal betyde indførelsen af kontrolsystemer, checksystemer og evalueringssystemer, som gør, at fondene indirekte kommer til at satse mere på de sikre initiativer frem for det innovative.
”Hvis man kigger på det med evalueringsbriller, så synes jeg, at vi i forvejen har mange tiltag, hvor vi satser på evidensen. Vi har meget af det sikre, mens vi ikke har så meget fokus på at få de nye ideer frem. For hvordan gør vi egentlig det? Det kræver et eller andet. Et vækstlag. Noget, der bobler. Nogle, der tør tage en risiko.”
Konkret opfordrer han derfor fondene til at se mod de såkaldte puljeevalueringer, hvor man samler flere forskellige projekter med en eller flere fællesnævnere og holder dem op mod hinanden.
”Jeg ved godt, at hver gang man bruger en krone på evaluering, så er der nogle andre, som ikke får den krone. Evalueringen skal stå mål med ressourcerne. Men generelt kunne jeg godt tænke mig, at vi gjorde mere ud af at lave nogle flere mere tværgående vidensopsamlinger. Der, hvor jeg ser, at det har en værdi, er ikke ved evaluering af det enkelte projekt, men derimod af en type projekter eller en type indsatsområder, som på en eller anden måde underlægges et fælles evalueringskoncept. Det har en meget stor læringseffekt,” siger Peter Dahler-Larsen.
Han opfordrer derfor fondene til at igangsætte puljeevalueringer af for eksempel tre til fire forskellige projekter, der omhandler det samme.
”Det kunne de enkelte fonde godt starte med. På sigt kunne man forestille sig vidensdeling mellem fondene,” fortæller professoren.
