Annoncespot_img

Professor: Jeg savner vidensopsamling fra fondene

Evalueringsprofessor Peter Dahler-Larsen håber på flere puljeevalueringer af fondsstøttede projekter i fremtiden, og han opfordrer til mere vidensopsamling, hvad enten det er mellem fondene, projekterne eller på nationalt plan.

”Jeg har ik­ke så stær­ke me­nin­ger om, hvor­dan fon­de­ne bru­ger de­res pen­ge, men jeg har me­get stær­ke me­nin­ger om be­tyd­nin­gen af vi­dens­op­sam­ling." si­ger eva­lu­e­rings­pro­fes­sor Pe­ter Dahler-Larsen.

”Der er plads til forbedring.”

Or­de­ne kom­mer fra pro­fes­sor i eva­lu­e­ring ved Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet Pe­ter Dahler-Larsen.

De er mønt­et på den vi­dens­op­sam­ling- og de­ling, som man­ge pri­va­te dan­ske fon­de la­ver i for­bin­del­se med, at de be­vil­ger pen­ge til et pro­jekt og en­ten lø­ben­de el­ler ef­ter­føl­gen­de eva­lu­e­rer projektet.

”Jeg vil nø­dig ud­ta­le mig ge­ne­relt om al­le fon­de, for der er nog­le fon­de, som er me­get langt frem­me på om­rå­det, og så fin­des der fon­de, som slet ik­ke ser det som en del af de­res ar­bej­de at fo­re­ta­ge vi­dens- og er­fa­rings­op­sam­lig til gavn for se­ne­re brug,” si­ger Pe­ter Da­h­ler-Lar­sen og til­fø­jer, at der og­så er fon­de, som gan­ske vist stil­ler krav om eva­lu­e­ring, men som ik­ke ef­ter­føl­gen­de får ta­get eva­lu­e­rin­ger­ne i brug.

Når eva­lu­e­rin­gen el­ler vi­dens­op­sam­lin­gen af et fonds­støt­tet pro­jekt er vig­tig, så skyl­des det iføl­ge Pe­ter Da­h­ler-Lar­sen, at eva­lu­e­rin­gen dels er med til at vi­se, hvil­ke pro­jek­ter el­ler de­le af pro­jek­ter, der er le­ve­dyg­ti­ge ef­ter be­vil­lings­pe­ri­o­dens op­hør, men og­så at eva­lu­e­ring kan gi­ve vig­tig vi­den til ef­ter­føl­gen­de pro­jek­ter, uan­set om pro­jek­tet for­må­e­de at stå på eg­ne ben el­ler ej.

”Jeg har ik­ke så stær­ke me­nin­ger om, hvor­dan fon­de­ne bru­ger de­res pen­ge, men jeg har me­get stær­ke me­nin­ger om be­tyd­nin­gen af vi­dens­op­sam­ling. Det er den, der gør, at vi ik­ke til næ­ste år, be­går den sam­me fejl igen. At vi ik­ke gør det ot­te år i træk, for­di vi ik­ke ved, at det ik­ke vil lyk­kes. Det med at få sam­let op på et pro­jekt, har stor be­tyd­ning,” si­ger Pe­ter Dahler-Larsen.

Det er kri­tisk og helt af­gø­ren­de, at der sker en form for erfaringsopsamling

Pe­ter Da­h­ler-Lar­sen – Pro­fes­sor, Kø­ben­havns Universitet

Savner vidensdeling

Vi­dens­op­sam­lin­gen fra fon­de­ne er der­for fra et vi­dens­mæs­sigt per­spek­tiv vig­tig, og det ef­ter­spør­ger Pe­ter Da­h­ler-Lar­sen me­re af.

”Jeg sav­ner, at hvis en fond star­ter på no­get nyt, så kan man se, hvad det er for nog­le pro­jek­ter, der lyk­kes, og hvad det er for nog­le, som ik­ke lyk­kes. Hvad var det, der ske­te? Jeg sav­ner et vi­dens­grund­lag for de næ­ste ak­tø­rer, der skal ar­bej­de in­den­for sam­me om­rå­de. Jeg så ger­ne, at der var fle­re ste­der, ak­tø­rer kun­ne gå hen og få op­sam­let den vi­den. Det kun­ne væ­re i or­ga­ni­sa­tio­ner­ne, i pro­jek­ter­ne, i fon­de­ne, el­ler på na­tio­nalt plan, at vi fik sam­let me­re sy­ste­ma­tisk op,” si­ger han.

På den må­de har det og­så en vær­di, at fon­de do­ne­rer pen­ge til pro­jek­ter, som må­ske al­drig får en ef­fekt, net­op for­di der vil væ­re en vi­den, som an­dre kan læ­re af.

”Mit ar­gu­ment for at af­prø­ve no­get, som ik­ke vir­ker, er hængt op på den op­lys­nings­ef­fekt, der kan væ­re. Men det kræ­ver, at nog­le sam­ler det op. Og­så på de pro­jek­ter, som ik­ke går så godt,” si­ger Pe­ter Da­h­ler-Lar­sen og uddyber:

”Vi læ­rer no­get om me­ka­nis­mer, om at ob­ser­ve­re de ste­der, hvor det går godt, og de ste­der, hvor det går knap så godt. Det er kri­tisk og helt af­gø­ren­de, at der sker en form for er­fa­rings­op­sam­ling, der ger­ne skal de­les med an­dre, som har et lig­nen­de ind­sats­om­rå­de, en lig­nen­de mål­sæt­ning el­ler ar­bej­der med lig­nen­de ini­ti­a­ti­ver,” for­tæl­ler professoren.

Iføl­ge Pe­ter Da­h­ler-Lar­sen er vi­dens­op­sam­lin­gen el­ler eva­lu­e­rin­gen, som det og­så kal­des, især vig­tig, når det dre­jer sig om nye in­nova­ti­ve pro­jek­ter fra min­dre or­ga­ni­sa­tio­ner. De er nem­lig i den stør­ste ri­si­ko for ik­ke at kun­ne le­ve vi­de­re ef­ter bevillingsperioden.

”Hvis man be­vil­ger pen­ge til in­nova­ti­ve pro­jek­ter for at un­der­sø­ge, hvil­ke af dem der er le­ve­dyg­ti­ge på sigt, så er det ik­ke nød­ven­dig­vis en fi­a­sko, hvis nog­le af pro­jek­ter­ne stop­per, når be­vil­lings­pe­ri­o­den ud­lø­ber, så læn­ge der kom­mer en læ­ring ud af det. Og så læn­ge den læ­ring de­les med an­dre, der har en in­ter­es­se for det til­sva­ren­de,” si­ger Pe­ter Da­h­ler-Lar­sen og uddyber:

”Tit er det så­dan, at det er de små og skrø­be­li­ge or­ga­ni­sa­tio­ner, der har de mest spæn­den­de ide­er. Det er dem, som sæt­ter no­get på spil, mens de sto­re or­ga­ni­sa­tio­ner kø­rer på ru­ti­nen. Men jo me­re in­nova­tivt et pro­jekt er, jo la­ve­re er suc­ces­ra­ten. Usik­ker­he­den er sim­pelt­hen stør­re,” for­tæl­ler Pe­ter Dahler-Larsen.

Vi har me­get af det sik­re, mens vi ik­ke har så me­get fo­kus på at få de nye ide­er frem

Pe­ter Da­h­ler-Lar­sen – Eva­lu­e­rings­pro­fes­sor, Kø­ben­havns Universitet

Når chan­cen for suc­ces må­lt i ef­fekt er min­dre i de in­nova­ti­ve pro­jek­ter, så skyl­des det blandt an­det, at de min­dre or­ga­ni­sa­tio­ners bæ­re­ev­ne er me­re skrø­be­lig, da de for ek­sem­pel i langt hø­je­re grad er præ­get af mid­ler­ti­di­ge ansættelser.

”Men det be­ty­der ik­ke, at ide­er­ne er dår­li­ge,” si­ger Pe­ter Dahler-Larsen.

Selv­om han ge­ne­relt op­for­drer til me­re vi­dens­op­sam­ling i fonds­sek­to­ren, så er det vig­tigt for ham at un­der­stre­ge, at det ik­ke skal be­ty­de ind­fø­rel­sen af kon­trol­sy­ste­mer, check­sy­ste­mer og eva­lu­e­rings­sy­ste­mer, som gør, at fon­de­ne in­di­rek­te kom­mer til at sat­se me­re på de sik­re ini­ti­a­ti­ver frem for det innovative.

”Hvis man kig­ger på det med eva­lu­e­rings­bril­ler, så sy­nes jeg, at vi i for­vej­en har man­ge til­tag, hvor vi sat­ser på evi­den­sen. Vi har me­get af det sik­re, mens vi ik­ke har så me­get fo­kus på at få de nye ide­er frem. For hvor­dan gør vi egent­lig det? Det kræ­ver et el­ler an­det. Et vækst­lag. No­get, der bob­ler. Nog­le, der tør ta­ge en risiko.”

Kon­kret op­for­drer han der­for fon­de­ne til at se mod de så­kald­te pul­je­e­va­lu­e­rin­ger, hvor man sam­ler fle­re for­skel­li­ge pro­jek­ter med en el­ler fle­re fæl­lesnæv­ne­re og hol­der dem op mod hinanden.

”Jeg ved godt, at hver gang man bru­ger en kro­ne på eva­lu­e­ring, så er der nog­le an­dre, som ik­ke får den kro­ne. Eva­lu­e­rin­gen skal stå mål med res­sour­cer­ne. Men ge­ne­relt kun­ne jeg godt tæn­ke mig, at vi gjor­de me­re ud af at la­ve nog­le fle­re me­re tvær­gå­en­de vi­dens­op­sam­lin­ger. Der, hvor jeg ser, at det har en vær­di, er ik­ke ved eva­lu­e­ring af det en­kel­te pro­jekt, men der­i­mod af en ty­pe pro­jek­ter el­ler en ty­pe ind­sats­om­rå­der, som på en el­ler an­den må­de un­der­læg­ges et fæl­les eva­lu­e­rings­kon­cept. Det har en me­get stor læ­rings­ef­fekt,” si­ger Pe­ter Dahler-Larsen.

Han op­for­drer der­for fon­de­ne til at igang­sæt­te pul­je­e­va­lu­e­rin­ger af for ek­sem­pel tre til fi­re for­skel­li­ge pro­jek­ter, der om­hand­ler det samme.

”Det kun­ne de en­kel­te fon­de godt star­te med. På sigt kun­ne man fo­re­stil­le sig vi­dens­de­ling mel­lem fon­de­ne,” for­tæl­ler professoren.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer