Ekspert: Politisk debat uundgåelig, når fonde finansierer verdensmåling i Danmark

En række fonde går sammen om at gøre FN’s verdens­mål konkrete i Danmark ved i fæl­les­skab at finansiere et nyt evalue­rings­red­skab. Redskabet skal vise, om Danmark be­væ­ger sig tættere på verdens­målene og bruges af blandt andre Folke­tinget til at lave kon­kret politik. En evalue­rings­ekspert vurderer derfor, at red­skabet bliver gen­stand for poli­tis­ke kon­tro­ver­ser.

FN's verdensmål – debat
“Man kan sag­tens fo­re­stil­le sig, at for­skel­li­ge po­li­ti­ske in­ter­es­sen­ter vil for­sø­ge at knyt­te net­op de­res ini­ti­a­ti­ver til in­di­ka­to­rer­ne. Så der lig­ger et stort prak­tisk og re­to­risk ar­bej­de i for­hold til at få flet­tet po­li­ti­ske mål­sæt­nin­ger sam­men med in­di­ka­to­rer­ne. Der­med bli­ver in­di­ka­to­rer­ne dags­or­den­sæt­ten­de, og man kom­mer til at snak­ke om dem,” si­ger Pe­ter Da­h­ler-Lar­sen, eva­lu­e­rings­eks­pert og pro­fes­sor ved Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet.

Et sundt liv og triv­sel for al­le. Min­dre ulig­hed. Af­skaf fat­tig­dom i al­le for­mer overalt. Så­dan ly­der tre af FN’s i alt 17 ver­dens­mål, som nu skal gø­res kon­kre­te og ope­ra­tio­nel­le i Dan­mark.

Med i alt 15 mio. kr. fra In­du­stri­ens Fond, Lund­beck­fon­den, Nor­dea-fon­den, Re­al­da­nia, Ram­bøll Fon­den og Spar Nord Fon­den skal der etab­le­res en så­kaldt ‘ba­se­li­ne’ for ver­dens­må­le­ne i Dan­mark. Den skal over­sæt­te FN’s ver­dens­mål til en dansk sam­men­hæng ved at ud­pe­ge og op­gø­re de stør­ste ud­for­drin­ger i Dan­mark in­den for hvert af ver­dens­må­le­nes om­rå­der.

Am­bi­tio­nen er at for­mu­le­re en ræk­ke må­le­punk­ter – så­kald­te sup­ple­ren­de in­di­ka­to­rer – som skal bru­ges til at un­der­støt­te re­ge­rin­gens, Fol­ke­tin­gets, ci­vil­sam­fun­dets og det pri­va­te er­hvervs­livs ar­bej­de med at få Dan­mark tæt­te­re på op­fyl­del­sen af ver­dens­må­le­ne.

Det nye fonds­fi­nan­si­e­re­de må­le­red­skab skal ef­ter pla­nen spil­le en cen­tral rol­le i ud­vik­lin­gen og pri­o­ri­te­rin­gen af na­tio­nal po­li­tik, for­kla­rer for­hen­væ­ren­de mil­jø­mi­ni­ster Kir­sten Bros­bøl, der er ini­ti­a­tiv­ta­ger til Fol­ke­tin­gets 2030-net­værk, som står bag ba­se­li­ne-pro­jek­tet:

Det af­gø­ren­de er, at ver­dens­må­le­ne ik­ke ba­re bli­ver en nål i knap­hul­let, men en re­el for­an­drings­dags­or­den. Det kan ba­se­li­ne hjæl­pe med til ved at sæt­te spot på de kon­kre­te ud­for­drin­ger og styr­ker, vi har i Dan­mark med at nå må­le­ne.

Kir­sten Bros­bøl – ini­ti­a­tiv­ta­ger til Fol­ke­tin­gets 2030-net­værk

”Ba­se­li­ne er et vig­tigt po­li­tisk red­skab til at gi­ve et bed­re grund­lag for at ud­vik­le kon­kret po­li­tik og pri­o­ri­te­re po­li­ti­ske til­tag. Det af­gø­ren­de er, at ver­dens­må­le­ne ik­ke ba­re bli­ver en nål i knap­hul­let, men en re­el for­an­drings­dags­or­den. Det kan ba­se­li­ne hjæl­pe med til ved at sæt­te spot på de kon­kre­te ud­for­drin­ger og styr­ker, vi har i Dan­mark med at nå må­le­ne,” si­ger Kir­sten Bros­bøl.

Bag pro­jek­tet står 2030-pa­ne­let, som er ud­pe­get af 2030-net­vær­ket, som be­står af fol­ke­tings­med­lem­mer fra samt­li­ge dan­ske par­ti­er i Fol­ke­tin­get. Dan­marks Sta­ti­stik er ud­valgt som ko­or­di­na­tor for ar­bej­det med at for­mu­le­re de sup­ple­ren­de in­di­ka­to­rer.

Evalueringsekspert: Politisk uenighed om indikatorerne er uundgåelig

Eva­lu­e­rings­eks­pert og pro­fes­sor ved Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet Pe­ter Da­h­ler-Lar­sen kal­der det nye ba­se­li­ne­pro­jekt for bå­de spæn­den­de og am­bi­tiøst. Men han for­ud­ser og­så, at pro­jek­tet vil fø­re til po­li­ti­ske dis­kus­sio­ner, når de sup­ple­ren­de in­di­ka­to­rer skal ud­væl­ges og for­mu­le­res:

“De po­li­ti­ske vir­ke­lig­he­der, som man sæt­ter in­di­ka­to­rer ind i, er jo kom­plek­se. I Dan­mark har der ek­sem­pel­vis tid­li­ge­re væ­ret me­get po­li­tisk de­bat om, hvor­vidt vi over­ho­ve­det skul­le ha­ve en fat­tig­doms­græn­se i Dan­mark. Nu kom­mer den så må­ske ind via bag­vej­en med de sup­ple­ren­de in­di­ka­to­rer, som der her ta­ges ini­ti­a­tiv til. Men det be­ty­der jo be­stemt ik­ke, at de po­li­ti­ske kon­tro­ver­ser hol­der op,” si­ger Pe­ter Da­h­ler-Lar­sen.

Man kan sag­tens fo­re­stil­le sig, at for­skel­li­ge po­li­ti­ske in­ter­es­sen­ter vil for­sø­ge at knyt­te net­op de­res ini­ti­a­ti­ver til in­di­ka­to­rer­ne. Så der lig­ger et stort prak­tisk og re­to­risk ar­bej­de i for­hold til at få flet­tet po­li­ti­ske mål­sæt­nin­ger sam­men med in­di­ka­to­rer­ne. Der­med bli­ver in­di­ka­to­rer­ne dags­or­den­sæt­ten­de, og man kom­mer til at snak­ke om dem

Pe­ter Da­h­ler-Lar­sen – eva­lu­e­rings­eks­pert og pro­fes­sor, Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet

Pe­ter Da­h­ler-Lar­sen me­ner og­så, at pro­jek­tet læg­ger op til en kamp på ord, for­di in­ter­es­sen­ter om­kring ver­dens­må­le­ne vil for­sø­ge at gø­re net­op de­res dags­or­den re­le­vant og væg­tig i for­hold til for­mu­le­rin­gen af de kom­men­de in­di­ka­to­rer:

“Man kan sag­tens fo­re­stil­le sig, at for­skel­li­ge po­li­ti­ske in­ter­es­sen­ter vil for­sø­ge at knyt­te net­op de­res ini­ti­a­ti­ver til in­di­ka­to­rer­ne. Så der lig­ger et stort prak­tisk og re­to­risk ar­bej­de i for­hold til at få flet­tet po­li­ti­ske mål­sæt­nin­ger sam­men med in­di­ka­to­rer­ne. Der­med bli­ver in­di­ka­to­rer­ne dags­or­den­sæt­ten­de, og man kom­mer til at snak­ke om dem,” si­ger Pe­ter Da­h­ler-Lar­sen.

Danmarks Statistik: Indikatorer kan påvirke pengestrømme

Hos Dan­marks Sta­ti­stik an­er­ken­der man, at pro­jek­tet har en po­li­tisk di­men­sion. Og di­rek­tør for per­son­sta­ti­stik Ni­els Ploug vil ik­ke af­vi­se, at over­sæt­tel­sen af ver­dens­må­le­ne til en dansk kon­tekst kan gø­re det svæ­re­re for ek­sem­pel­vis ngo’er med fo­kus på ud­lan­det at til­træk­ke mid­ler fra dan­ske fon­de el­ler det po­li­ti­ske sy­stem:

“Det gør det mu­lig­vis. Det er svært at si­ge. Men de ek­si­ste­ren­de in­di­ka­to­rer vil jo sta­dig væ­re der. Og der­for er det vig­tigt at un­der­stre­ge, at der er ta­le om sup­ple­ren­de in­di­ka­to­rer. Og der er jo sta­dig en ræk­ke af FN-in­di­ka­to­rer­ne, hvor der er et styk­ke ar­bej­de at gø­re i en dansk sam­men­hæng. Der er bl.a. no­get om­kring vo­res for­brugs­møn­stre og af­fald. Der er no­get om­kring for­de­lings­pro­ble­ma­tik­ken: He­le den tvær­gå­en­de mål­sæt­ning om 'lea­ve no one be­hind' be­ty­der, at på de en­kel­te de­l­om­rå­der er det de 40 pct. af en be­folk­nings­grup­pe, som er dår­ligst stil­let, som skal løf­tes op. Det er og­så en ud­for­dring i en dansk sam­men­hæng,” si­ger Ni­els Ploug.

Ni­els Ploug un­der­stre­ger des­u­den, at al­le in­ter­es­sen­ter er vel­kom­ne til at kom­me med for­slag til de sup­ple­ren­de in­di­ka­to­rer, når de skal for­mu­le­res over ef­ter­å­ret og vin­te­r­en 2019/2020, in­den in­di­ka­to­rer­ne en­de­ligt præ­sen­te­res i for­å­ret 2020:

“Det nye i den her sam­men­hæng er, at der læg­ges op til en bred fol­ke­lig pro­ces, hvor al­le har mu­lig­hed for at kom­me til or­de og ar­gu­men­te­re for de sup­ple­ren­de in­di­ka­to­rer, som de sy­nes er vig­ti­ge. På den må­de har de or­ga­ni­sa­tio­ner, som du næv­ner, jo be­stemt og­så en mu­lig­hed for at få ind­fly­del­se. Det for­ven­ter jeg så­dan set og­så, at de vil få, og at de vil væ­re op­mærk­som­me på, hvad der en­der med at væ­re sæt­tet af sup­ple­ren­de in­di­ka­to­rer,” si­ger Ni­els Ploug.

– Men har ek­sem­pel­vis ngo’er no­gen ga­ran­ti for at kom­me med helt de­r­ind, hvor de fak­tisk får in­di­ka­to­rer med på den en­de­li­ge li­ste?

“Alt­så, der er ik­ke no­gen ga­ran­ti gi­vet på for­hånd. Det har og­så no­get at gø­re med, at vi sim­pelt­hen ik­ke ved, hvor man­ge in­di­ka­to­rer, der måt­te kom­me. Og sel­ve pri­o­ri­te­rings­pro­ble­ma­tik­ken, som jo kan op­stå, hvis der kom­mer rig­tig man­ge sup­ple­ren­de in­di­ka­to­rer, den er der ik­ke no­gen be­slut­ning om, hvor­dan den fo­re­går,” si­ger Ni­els Ploug.

Evaluerbare mål kommer forrest

Fak­ta om ver­dens­må­le­ne

På FN’s ge­ne­ral­for­sam­ling i 2015 blev al­le ver­dens lan­de (193) eni­ge om at ar­bej­de for en bed­re og me­re bæ­re­dyg­tig ver­den i 2030, hvor le­ve­vil­kå­re­ne for den dår­ligst stil­le­de del af be­folk­nin­gen sam­ti­dig for­bed­res. Ind­sat­sen skal ske in­den­for al­le de 17 ver­dens­mål, som blev be­slut­tet af FN, og som for­plig­ter al­le lan­de til at gø­re en ak­tiv ind­sats.

In­den­for hvert af de 17 ver­dens­mål har FN ud­pe­get en ræk­ke del­mål – 169 i alt. Del­må­le­ne er end­vi­de­re kon­kre­ti­se­ret i et an­tal in­di­ka­to­rer. Der er i alt 232 FN-in­di­ka­to­rer, som alt­så nu skal sup­ple­res med in­di­ka­to­rer, der pas­ser til en dansk kon­tekst.

De 17 ver­dens­mål er:

  1. Af­skaf fat­tig­dom
  2. Stop sult
  3. Sund­hed og triv­sel
  4. Kva­li­tets­ud­dan­nel­se
  5. Li­ge­stil­ling mel­lem køn­ne­ne
  6. Rent vand og sa­ni­tet
  7. Bæ­re­dyg­tig ener­gi
  8. An­stæn­di­ge jobs og øko­no­misk vækst
  9. In­du­stri, in­nova­tion og in­fra­struk­tur
  10. Min­dre ulig­hed
  11. Bæ­re­dyg­ti­ge by­er og lo­kal­sam­fund
  12. An­svar­ligt for­brug og pro­duk­tion
  13. Kli­maind­sats
  14. Li­vet i ha­vet
  15. Li­vet på land
  16. Fred, ret­fær­dig­hed og stær­ke in­sti­tu­tio­ner
  17. Part­ner­ska­ber for hand­ling

En sam­let frem­stil­ling af de nu­væ­ren­de mål, del­mål og in­di­ka­to­rer kan fin­des på Dan­marks Sta­ti­stiks hjem­mesi­de.

Dan­marks Sta­ti­stik sø­ger gen­nem et ud­bud en part­ner til at bi­stå i ar­bej­det med at for­mu­le­re sup­ple­ren­de in­di­ka­to­rer:

Kil­de: Dan­marks Sta­ti­stik

Når ar­bej­det med at ud­væl­ge og for­mu­le­re det en­de­li­ge sæt af sup­ple­ren­de in­di­ka­to­rer for al­vor går i gang, så lig­ger det dog fast, at til­gæn­ge­lig­he­den af da­ta vil væ­re af­gø­ren­de for pri­o­ri­te­rin­gen af in­di­ka­to­rer­ne, for­tæl­ler Ni­els Ploug:

“Vi har stil­let nog­le kri­te­ri­er op for, hvad der kan væ­re en sup­ple­ren­de in­di­ka­tor. Og det bli­ver af­gø­ren­de, at der fak­tisk al­le­re­de fin­des et da­ta­grund­lag for den sup­ple­ren­de in­di­ka­tor. Man kan alt­så kun fo­re­slå sup­ple­ren­de in­di­ka­to­rer, hvis man og­så kan pe­ge på, at der fin­des da­ta, som kan be­ly­se ud­gangs­punk­tet – alt­så ba­se­li­ne – for Dan­mark,” si­ger Ni­els Ploug.

– Ri­si­ke­rer man ik­ke, at man der­med diskri­mi­ne­rer vis­se in­di­ka­to­rer og får ka­na­li­se­ret res­sour­cer der­over, hvor frem­skrid­tet er let må­l­bart frem for der, hvor frem­skrid­tet må­ske er end­nu vig­ti­ge­re, men svæ­re­re må­l­bart?

“Der er jo i hvert fald den diskri­mi­na­tion, at vi i før­ste om­gang ta­ger in­di­ka­to­rer med, som der fin­des tal på. Men man kan så må­ske si­ge, at der mu­lig­vis er en år­sag til, at der fin­des tal på dem, nem­lig at no­gen på et el­ler an­det tids­punkt har be­slut­tet sig for, at de var så væ­sent­li­ge, at man sør­ge­de for, at der var til­gæn­ge­li­ge da­ta,” si­ger Ni­els Ploug.

Dan­marks Sta­ti­stik ude­luk­ker dog ik­ke, at in­di­ka­to­rer uden et fo­re­lig­gen­de da­ta­grund­lag kan kom­me på den en­de­li­ge li­ste, og her kan fon­de­ne og­så spil­le en rol­le:

“Ved si­den af de sup­ple­ren­de in­di­ka­to­rer, som der al­le­re­de fin­des da­ta på, kan der kom­me en for­slags­li­ste el­ler en øn­ske­li­ste til an­dre in­di­ka­to­rer. Det åb­ner op for at få pe­get på om­rå­der, som kan væ­re væ­sent­li­ge i en dansk bæ­re­dyg­tig­heds­dags­or­den, men som der ik­ke fin­des da­ta på. Og hvis der bli­ver pe­get på en ræk­ke om­rå­der, som der er pæn kon­sensus om er væ­sent­li­ge, så kan fon­de­ne jo even­tu­elt over­ve­je at væ­re med til at fi­nan­si­e­re et da­ta­grund­lag,” slut­ter Ni­els Ploug.