Et sundt liv og trivsel for alle. Mindre ulighed. Afskaf fattigdom i alle former overalt. Sådan lyder tre af FN’s i alt 17 verdensmål, som nu skal gøres konkrete og operationelle i Danmark.
Med i alt 15 mio. kr. fra Industriens Fond, Lundbeckfonden, Nordea-fonden, Realdania, Rambøll Fonden og Spar Nord Fonden skal der etableres en såkaldt ‘baseline’ for verdensmålene i Danmark. Den skal oversætte FN’s verdensmål til en dansk sammenhæng ved at udpege og opgøre de største udfordringer i Danmark inden for hvert af verdensmålenes områder.
Ambitionen er at formulere en række målepunkter – såkaldte supplerende indikatorer – som skal bruges til at understøtte regeringens, Folketingets, civilsamfundets og det private erhvervslivs arbejde med at få Danmark tættere på opfyldelsen af verdensmålene.
Det nye fondsfinansierede måleredskab skal efter planen spille en central rolle i udviklingen og prioriteringen af national politik, forklarer forhenværende miljøminister Kirsten Brosbøl, der er initiativtager til Folketingets 2030-netværk, som står bag baseline-projektet:
Det afgørende er, at verdensmålene ikke bare bliver en nål i knaphullet, men en reel forandringsdagsorden. Det kan baseline hjælpe med til ved at sætte spot på de konkrete udfordringer og styrker, vi har i Danmark med at nå målene.
Kirsten Brosbøl – initiativtager til Folketingets 2030-netværk
”Baseline er et vigtigt politisk redskab til at give et bedre grundlag for at udvikle konkret politik og prioritere politiske tiltag. Det afgørende er, at verdensmålene ikke bare bliver en nål i knaphullet, men en reel forandringsdagsorden. Det kan baseline hjælpe med til ved at sætte spot på de konkrete udfordringer og styrker, vi har i Danmark med at nå målene,” siger Kirsten Brosbøl.
Bag projektet står 2030-panelet, som er udpeget af 2030-netværket, som består af folketingsmedlemmer fra samtlige danske partier i Folketinget. Danmarks Statistik er udvalgt som koordinator for arbejdet med at formulere de supplerende indikatorer.
Evalueringsekspert: Politisk uenighed om indikatorerne er uundgåelig
Evalueringsekspert og professor ved Københavns Universitet Peter Dahler-Larsen kalder det nye baselineprojekt for både spændende og ambitiøst. Men han forudser også, at projektet vil føre til politiske diskussioner, når de supplerende indikatorer skal udvælges og formuleres:
“De politiske virkeligheder, som man sætter indikatorer ind i, er jo komplekse. I Danmark har der eksempelvis tidligere været meget politisk debat om, hvorvidt vi overhovedet skulle have en fattigdomsgrænse i Danmark. Nu kommer den så måske ind via bagvejen med de supplerende indikatorer, som der her tages initiativ til. Men det betyder jo bestemt ikke, at de politiske kontroverser holder op,” siger Peter Dahler-Larsen.
Man kan sagtens forestille sig, at forskellige politiske interessenter vil forsøge at knytte netop deres initiativer til indikatorerne. Så der ligger et stort praktisk og retorisk arbejde i forhold til at få flettet politiske målsætninger sammen med indikatorerne. Dermed bliver indikatorerne dagsordensættende, og man kommer til at snakke om dem
Peter Dahler-Larsen – evalueringsekspert og professor, Københavns Universitet
Peter Dahler-Larsen mener også, at projektet lægger op til en kamp på ord, fordi interessenter omkring verdensmålene vil forsøge at gøre netop deres dagsorden relevant og vægtig i forhold til formuleringen af de kommende indikatorer:
“Man kan sagtens forestille sig, at forskellige politiske interessenter vil forsøge at knytte netop deres initiativer til indikatorerne. Så der ligger et stort praktisk og retorisk arbejde i forhold til at få flettet politiske målsætninger sammen med indikatorerne. Dermed bliver indikatorerne dagsordensættende, og man kommer til at snakke om dem,” siger Peter Dahler-Larsen.
Danmarks Statistik: Indikatorer kan påvirke pengestrømme
Hos Danmarks Statistik anerkender man, at projektet har en politisk dimension. Og direktør for personstatistik Niels Ploug vil ikke afvise, at oversættelsen af verdensmålene til en dansk kontekst kan gøre det sværere for eksempelvis ngo’er med fokus på udlandet at tiltrække midler fra danske fonde eller det politiske system:
“Det gør det muligvis. Det er svært at sige. Men de eksisterende indikatorer vil jo stadig være der. Og derfor er det vigtigt at understrege, at der er tale om supplerende indikatorer. Og der er jo stadig en række af FN-indikatorerne, hvor der er et stykke arbejde at gøre i en dansk sammenhæng. Der er bl.a. noget omkring vores forbrugsmønstre og affald. Der er noget omkring fordelingsproblematikken: Hele den tværgående målsætning om 'leave no one behind' betyder, at på de enkelte delområder er det de 40 pct. af en befolkningsgruppe, som er dårligst stillet, som skal løftes op. Det er også en udfordring i en dansk sammenhæng,” siger Niels Ploug.
Niels Ploug understreger desuden, at alle interessenter er velkomne til at komme med forslag til de supplerende indikatorer, når de skal formuleres over efteråret og vinteren 2019/2020, inden indikatorerne endeligt præsenteres i foråret 2020:
“Det nye i den her sammenhæng er, at der lægges op til en bred folkelig proces, hvor alle har mulighed for at komme til orde og argumentere for de supplerende indikatorer, som de synes er vigtige. På den måde har de organisationer, som du nævner, jo bestemt også en mulighed for at få indflydelse. Det forventer jeg sådan set også, at de vil få, og at de vil være opmærksomme på, hvad der ender med at være sættet af supplerende indikatorer,” siger Niels Ploug.
– Men har eksempelvis ngo’er nogen garanti for at komme med helt derind, hvor de faktisk får indikatorer med på den endelige liste?
“Altså, der er ikke nogen garanti givet på forhånd. Det har også noget at gøre med, at vi simpelthen ikke ved, hvor mange indikatorer, der måtte komme. Og selve prioriteringsproblematikken, som jo kan opstå, hvis der kommer rigtig mange supplerende indikatorer, den er der ikke nogen beslutning om, hvordan den foregår,” siger Niels Ploug.
Evaluerbare mål kommer forrest
Fakta om verdensmålenePå FN’s generalforsamling i 2015 blev alle verdens lande (193) enige om at arbejde for en bedre og mere bæredygtig verden i 2030, hvor levevilkårene for den dårligst stillede del af befolkningen samtidig forbedres. Indsatsen skal ske indenfor alle de 17 verdensmål, som blev besluttet af FN, og som forpligter alle lande til at gøre en aktiv indsats.
Indenfor hvert af de 17 verdensmål har FN udpeget en række delmål – 169 i alt. Delmålene er endvidere konkretiseret i et antal indikatorer. Der er i alt 232 FN-indikatorer, som altså nu skal suppleres med indikatorer, der passer til en dansk kontekst.
De 17 verdensmål er:
- Afskaf fattigdom
- Stop sult
- Sundhed og trivsel
- Kvalitetsuddannelse
- Ligestilling mellem kønnene
- Rent vand og sanitet
- Bæredygtig energi
- Anstændige jobs og økonomisk vækst
- Industri, innovation og infrastruktur
- Mindre ulighed
- Bæredygtige byer og lokalsamfund
- Ansvarligt forbrug og produktion
- Klimaindsats
- Livet i havet
- Livet på land
- Fred, retfærdighed og stærke institutioner
- Partnerskaber for handling
En samlet fremstilling af de nuværende mål, delmål og indikatorer kan findes på Danmarks Statistiks hjemmeside.
Danmarks Statistik søger gennem et udbud en partner til at bistå i arbejdet med at formulere supplerende indikatorer:
Kilde: Danmarks Statistik
Når arbejdet med at udvælge og formulere det endelige sæt af supplerende indikatorer for alvor går i gang, så ligger det dog fast, at tilgængeligheden af data vil være afgørende for prioriteringen af indikatorerne, fortæller Niels Ploug:
“Vi har stillet nogle kriterier op for, hvad der kan være en supplerende indikator. Og det bliver afgørende, at der faktisk allerede findes et datagrundlag for den supplerende indikator. Man kan altså kun foreslå supplerende indikatorer, hvis man også kan pege på, at der findes data, som kan belyse udgangspunktet – altså baseline – for Danmark,” siger Niels Ploug.
– Risikerer man ikke, at man dermed diskriminerer visse indikatorer og får kanaliseret ressourcer derover, hvor fremskridtet er let målbart frem for der, hvor fremskridtet måske er endnu vigtigere, men sværere målbart?
“Der er jo i hvert fald den diskrimination, at vi i første omgang tager indikatorer med, som der findes tal på. Men man kan så måske sige, at der muligvis er en årsag til, at der findes tal på dem, nemlig at nogen på et eller andet tidspunkt har besluttet sig for, at de var så væsentlige, at man sørgede for, at der var tilgængelige data,” siger Niels Ploug.
Danmarks Statistik udelukker dog ikke, at indikatorer uden et foreliggende datagrundlag kan komme på den endelige liste, og her kan fondene også spille en rolle:
“Ved siden af de supplerende indikatorer, som der allerede findes data på, kan der komme en forslagsliste eller en ønskeliste til andre indikatorer. Det åbner op for at få peget på områder, som kan være væsentlige i en dansk bæredygtighedsdagsorden, men som der ikke findes data på. Og hvis der bliver peget på en række områder, som der er pæn konsensus om er væsentlige, så kan fondene jo eventuelt overveje at være med til at finansiere et datagrundlag,” slutter Niels Ploug.
