Professor om ny afgørelse: Erhvervsstyrelsens vurdering er værd at skrive sig bag øret

Den 3. april traf fondstilsynet afgørelse i en sag om interessekonflikter og inhabilitet, hvor flere bestyrelsesmedlemmer havde økonomiske transaktioner med fonden. Professor i fondsret, Rasmus Feldthusen, giver i denne kommentar sin vurdering af afgørelsen og udleder en række gode råd, som fondsbestyrelser bør være opmærksomme på i forhold til håndteringen af reglerne om inhabilitet.

Rasmus Kristian Feldthusen
"Det er i den prak­ti­ske vir­ke­lig­hed, at tvivls­spørgs­må­le­ne mel­der sig ift. hvor­dan man gri­ber sa­ger­ne om in­ter­es­se­kon­flik­ter bedst an," si­ger pro­fes­sor Ras­mus Feldt­hu­sen (fo­to: Kø­ben­havns Universitet).

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­tens egen holdning.

De se­ne­re år har i sti­gen­de grad in­debå­ret et øget fo­kus på at sik­re, at be­sty­rel­ses­med­lem­mer i de­res vir­ke ude­luk­ken­de for­føl­ger, hvad der er i den juri­di­ske en­heds interesse.

Det­te er ik­ke gå­et fon­de­ne for­bi, må­ske sna­re­re tvær­ti­mod, grun­det fon­dens sær­li­ge in­dret­ning som sel­ve­jen­de og der­med uden ka­pi­ta­le­je­re el­ler med­lem­mer, som kan fø­re til­syn med le­del­sens dispositioner.

Så­vel Ci­vilsty­rel­sen som Er­hvervs­sty­rel­sen har gen­nem åre­ne i til­syns­sa­ger for­holdt sig til spørgs­mål om in­ha­bi­li­tet samt hvor­vidt det kan do­ku­men­te­res, at fon­dens transak­tio­ner med be­sty­rel­ses­med­lem­mer el­ler nært­stå­en­de til dis­se har væ­ret i fon­dens interesse.

Spørgs­må­let blev den 3. april 2023 på ny gen­stand for en af­gø­rel­se af­sagt af Er­hvervs­sty­rel­sen. I den i sa­gen om­hand­le­de er­hvervs­dri­ven­de fond hav­de fle­re af fon­dens be­sty­rel­ses­med­lem­mer, til ti­der fler­tal­let af dis­se, transak­tio­ner med fonden.

Jeg vil ik­ke her gå nær­me­re ind i de kon­kre­te om­stæn­dig­he­der, men blot kom­men­te­re på de me­re ge­ne­rel­le be­tragt­nin­ger i Er­hvervs­sty­rel­sens af­gø­rel­se. Jeg har her for­søgt at fat­te mig i knap­hed, idet jeg i en kom­men­de forsk­nings­ar­ti­kel vil be­hand­le spørgs­må­let me­re indgående.

Fondens interesse

Helt over­ord­net så må en fonds­be­sty­rel­se ale­ne va­re­ta­ge fon­dens for­mål og in­ter­es­se, og det føl­ger li­ge­frem af Er­hvervs­sty­rel­sens af­gø­rel­se, at det­te især­lig grad gør sig gæl­den­de for en be­sty­rel­se i en er­hvervs­dri­ven­de fond. Der er dog for­ment­lig ik­ke grund til at tro, at de skær­pe­de krav ik­ke og­så skul­le gæl­de for be­sty­rel­ser i ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fonde.

Der er med an­dre ord ik­ke en bagatelgrænse

Fonds­lo­ve­nes in­ha­bi­li­tets­reg­ler in­de­bæ­rer, at et be­sty­rel­ses­med­lem ik­ke må i del­ta­ge i be­hand­lin­gen af spørgs­mål om af­ta­ler mel­lem den er­hvervs­dri­ven­de fond og den på­gæl­den­de selv el­ler søgs­mål mod den på­gæl­den­de selv. Et be­sty­rel­ses­med­lem vil så­le­des al­tid væ­re in­ha­bil ved af­ta­ler mel­lem den på­gæl­den­de og fon­den, der er med an­dre ord ik­ke en ba­ga­tel­græn­se. In­ha­bi­li­tets­reg­ler­ne gæl­der og­så i for­hold til tred­je­mand, så­fremt be­sty­rel­ses­med­lem­met har en væ­sent­lig in­ter­es­se de­ri, der kan væ­re stri­den­de mod fon­dens. I for­hold til tred­je­mand må det an­ta­ges, at der skal fo­re­lig­ge en in­ter­es­se af en så­dan ka­rak­ter hos det på­gæl­den­de be­sty­rel­ses­med­lem, at der kan rej­ses en be­grun­det tvivl om, hvor­vidt den­ne vil væ­re i stand til fuld­stæn­digt og loy­alt at va­re­ta­ge fon­dens interesser.

Vur­de­rin­gen af hvor­vidt der måt­te væ­re ta­le om in­ha­bi­li­tet er ob­jek­tiv i den for­stand, at det er uden be­tyd­ning, at det på­gæl­den­de le­del­ses­med­lem selv måt­te væ­re af den op­fat­tel­se, at han el­ler hun ik­ke vil la­de sig på­vir­ke af uved­kom­men­de hensyn.

Det skal for en god or­dens skyld her be­mær­kes, at valg til fon­dens be­sty­rel­se, her­un­der valg af for­mand og even­tu­el næst­for­mand, samt be­sty­rel­sens fast­sæt­tel­se af be­sty­rel­ses­ho­nora­rer ik­ke er om­fat­tet af reg­ler­ne om habilitet.

In­ha­bi­li­tets­reg­ler­ne gæl­der ik­ke kun for be­sty­rel­ses­med­lem­mer men og­så fon­dens direktør(er).

Særligt ansvar for fondsbestyrelser

I sin af­gø­rel­se an­fø­rer Er­hvervs­sty­rel­sen, at be­gre­bet ”af­ta­ler” skal for­stås bredt og der­for om­fat­ter be­hand­ling af spørgs­mål om bå­de en­kelt­stå­en­de af­ta­ler, af­ta­le­kom­plek­ser og lø­ben­de sam­han­dels­for­hold, li­ge­som det bå­de om­fat­ter ind­gå­el­se, for­an­dring og op­hæ­vel­se af af­ta­ler samt dis­po­si­tio­ner, som får umid­del­bar be­tyd­ning her­for. Det­te in­de­bæ­rer, at hvis fon­den har ind­gå­et en el­ler fle­re af­ta­ler med et be­sty­rel­ses­med­lem, så kan og vil der som of­test op­stå an­dre si­tu­a­tio­ner til frem­ti­di­ge be­sty­rel­ses­mø­der, hvor det på­gæl­den­de le­del­ses­med­lem er inhabilt.

Er­hvervs­sty­rel­sen har i en tid­li­ge­re af­gø­rel­se an­ført, at be­gre­bet ”af­ta­ler” og­så om­fat­ter fon­dens uddelinger.

Det er det en­kel­te be­sty­rel­ses­med­lem og be­sty­rel­sen i øv­rigt som le­del­ses­or­gan, som er an­svar­lig for at vur­de­re, hvor­vidt et el­ler fle­re be­sty­rel­ses­med­lem­mer kan an­ses for in­ha­bi­le i be­hand­ling af spørgs­mål om af­ta­ler el­ler søgs­mål. Er­hvervs­sty­rel­sen an­fø­rer herom:

”Ef­ter Er­hvervs­sty­rel­sens op­fat­tel­se har be­sty­rel­ses­med­lem­mer­ne i de er­hvervs­dri­ven­de fon­de i mod­sæt­ning til ka­pi­tal­sel­ska­ber et sær­ligt an­svar for at imø­de­gå så­dan­ne ri­si­ci ved at ha­ve de for­nød­ne pro­ce­du­rer og ar­bejds­gan­ge som føl­ge af den mang­len­de in­ter­ne kon­trol med be­sty­rel­sens dispositioner.”

Fonds­be­sty­rel­sens an­svar er ef­ter Er­hvervs­sty­rel­sens op­fat­tel­se li­ge­frem sær­ligt må­lt i for­hold til ka­pi­tal­sel­ska­ber, hvil­ken vur­de­ring er værd at skri­ve sig bag øret for fonds­be­sty­rel­ser. Det kan der­for an­be­fa­les, at fonds­be­sty­rel­ser sør­ger for f.eks. al­tid at ha­ve et punkt ”0” el­ler i øv­rigt som det før­ste punkt på fon­dens dags­or­den om in­ha­bi­li­tet, for der­ved at sik­re, at spørgs­må­let be­rø­res på hvert be­sty­rel­ses­mø­de og in­den dags­or­de­nens øv­ri­ge punk­ter behandles.

Et be­sty­rel­ses­med­lem er af egen drift for­plig­tet til at op­ly­se den re­ste­ren­de be­sty­rel­se om for­hold, der kan in­de­bæ­re en interessekonflikt.

Hellere for meget

Be­sty­rel­sens over­vej­el­ser og drøf­tel­ser om even­tu­el in­ha­bi­li­tet hos et le­del­ses­med­lem skal frem­gå af be­sty­rel­sens for­hand­lings­pro­tokol. Det­te gæl­der og­så selv­om be­sty­rel­sen kom­mer frem til, at der kon­kret ik­ke fo­re­lig­ger in­ha­bi­li­tet. Det an­be­fa­les, at be­sty­rel­sen sør­ger for at pro­tokol­len er fyl­dest­gø­ren­de om spørgs­må­let, dvs. hel­le­re for me­get end for lidt, li­ge­som re­le­vant do­ku­men­ta­tion bør til­fø­jes som bi­lags­ma­te­ri­a­le til forhandlingsprotokollen.

Har et be­sty­rel­ses­med­lem ik­ke af egen drift valgt at træk­ke sig fra be­hand­lin­gen af et spørgs­mål så er det op til be­sty­rel­sen at be­slut­te, om det på­gæl­den­de med­lem er in­ha­bilt el­ler ej.

Må det kon­sta­te­res, at det på­gæl­den­de be­sty­rel­ses­med­lem er in­ha­bilt, så er be­sty­rel­ses­med­lem­met af­skå­ret fra at måt­te del­ta­ge i be­hand­lin­gen af det på­gæl­den­de em­ne. Det på­gæl­den­de le­del­ses­med­lem skal fy­sisk for­la­de mø­det in­den be­hand­lin­gen af de re­le­van­te dags­or­dens­punkt går i gang og det­te skal til­li­ge frem­gå af forhandlingsprotokollen.

Kra­vet skal der­for ta­ges al­vor­ligt og efterleves

Det kan må­ske umid­del­bart fo­re­kom­me vidt­gå­en­de for en be­sty­rel­se at be­de et be­sty­rel­ses­med­lem om fy­sisk at for­la­de be­sty­rel­ses­lo­ka­let, men kra­vet skal ses i ly­set af, at selv en tavs til­ste­de­væ­rel­se af en per­son i et lo­ka­le, hvor den­nes in­ter­es­ser dis­ku­te­res, kan på­vir­ke dis­kus­sio­nen og be­sty­rel­sens be­slut­ning. Kra­vet skal der­for ta­ges al­vor­ligt og ef­ter­le­ves. Det skal imid­ler­tid her hol­des for øje, at reg­ler­ne om in­ha­bi­li­tet, ud­over at be­skyt­te fon­den mod uved­kom­men­de in­ter­es­ser til­li­ge er en be­skyt­tel­se af den in­ha­bi­le part, idet ved­kom­men­de – ved at for­bli­ve på mø­det el­ler li­ge­frem del­ta­ge i be­hand­lin­gen af det på­gæl­den­de dags­or­dens­punkt – vil væ­re i fa­re for at kun­ne ifal­de et er­stat­nings­ansvar måt­te fon­den li­de et tab for­bun­det med den på­gæl­den­de aftale.

Det skal for en god or­dens skyld be­mær­kes, at den om­stæn­dig­hed at et le­del­ses­med­lem er in­ha­bilt, ik­ke hin­drer de øv­ri­ge be­sty­rel­ses­med­lem­mer i at be­de det på­gæl­den­de med­lem om en re­de­gø­rel­se om det på­gæl­den­de em­ne, in­den be­sty­rel­sen ta­ger fat på be­hand­lin­gen af em­net. Det er jo pa­ra­doksalt set of­te så­le­des, at det net­op er det på­gæl­den­de in­ha­bi­le be­sty­rel­ses­med­lem, som ved mest om sa­gen og som det der­for kan væ­re re­le­vant for be­sty­rel­sen at mod­ta­ge in­for­ma­tion fra, men op­lys­nin­ger­ne skal i sa­gens na­tur ta­ges med et gran salt.

Her­ved er vi kom­met frem til hvor­le­des den re­ste­ren­de be­sty­rel­se skal for­hol­de sig nu hvor det på­gæl­den­de med­lem er ble­vet sendt uden for døren.

Quorum

Be­sty­rel­sen bør ind­led­nings­vist sør­ge for, at be­sty­rel­sen op­fyl­der kra­ve­ne til at væ­re be­slut­nings­dyg­tig, hvil­ket og­så kal­des at be­sty­rel­sen skal ha­ve quorum. Det skal her hol­des for øje, at de to fonds­lo­ve in­de­hol­der for­skel­li­ge krav til be­slut­nings­dyg­tig­hed, li­ge­som fon­dens vedtægt kan in­de­hol­de skær­pe­de krav til beslutningsdygtighed.

For er­hvervs­dri­ven­de fon­de gæl­der, at be­sty­rel­sen er be­slut­nings­dyg­tig, når over halv­de­len af samt­li­ge med­lem­mer af be­sty­rel­sen er re­præ­sen­te­ret, hvis der ik­ke ef­ter vedtæg­ten stil­les stør­re krav. For ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­de gæl­der, at be­sty­rel­sen er be­slut­nings­dyg­tig, når halv­de­len af med­lem­mer­ne el­ler det hø­je­re an­tal, som fo­re­skri­ves i vedtæg­ten, er til stede.

Det el­ler de in­ha­bi­le be­sty­rel­ses­med­lem­mer tæl­ler ik­ke med ved af­gø­rel­sen af, om lovens og vedtæg­ter­nes krav til be­slut­nings­dyg­tig­hed er opfyldt.

Markedsmæssige vilkår

An­sva­ret hvi­ler nu på de til­ba­ge­væ­ren­de per­so­ner i be­sty­rel­ses­lo­ka­let som skal be­hand­le spørgs­må­let og vur­de­re hvad der skal ske. Her gi­ver Er­hvervs­sty­rel­sens af­gø­rel­se og­så god vejledning.

Er­hvervs­sty­rel­sen an­fø­rer så­le­des, at når der ind­gås af­ta­le med in­ter­es­se­for­bund­ne par­ter, så bør en fonds­be­sty­rel­se, væ­re sær­lig op­mærk­som på, at af­ta­len er ind­gå­et på al­min­de­li­ge mar­keds­mæs­si­ge vil­kår. Det­te kan ek­sem­pel­vis ske ved, at der fo­re­ta­ges en un­der­sø­gel­se af mar­ke­det, at der ind­hen­tes for­skel­li­ge til­bud el­ler at be­sty­rel­sen med sit kend­skab til mar­ke­det fo­re­ta­ger en vur­de­ring af tilbuddet.

Det skal væ­re den ha­bi­le be­sty­rel­ses kend­skab til mar­ke­det, og ik­ke dét kend­skab som det in­ha­bi­le med­lem måt­te have

Jeg er skep­tisk ved det af Er­hvervs­sty­rel­sen an­før­te om, at det kan væ­re til­stræk­ke­ligt, at be­sty­rel­sen på bag­grund af sit kend­skab til mar­ke­det fo­re­ta­ger en vur­de­ring af til­bud­det. Den­ne frem­gangs­må­de vil for­ment­lig væ­re til­lok­ken­de for fle­re be­sty­rel­ser, idet den ik­ke kræ­ver de sam­me an­stren­gel­ser, som en el­ler an­den mar­keds­af­prøv­ning in­de­bæ­rer, men frem­gangs­må­den kan in­de­bæ­re en falsk sik­ker­hed for be­sty­rel­sen. Bag­grun­den for det­te er, at be­sty­rel­sen her­ved ik­ke har etab­le­rer et fak­tu­elt grund­lag at kun­ne på­vi­se som grund­lag for, at af­ta­len er ind­gå­et på al­min­de­li­ge mar­keds­mæs­si­ge vil­kår. Det er un­der al­le om­stæn­dig­he­der vig­tigt, at be­sty­rel­sen er op­mærk­som på, at det skal væ­re den ha­bi­le be­sty­rel­ses kend­skab til mar­ke­det, og ik­ke dét kend­skab som det in­ha­bi­le med­lem måt­te ha­ve til det mar­ked, som ved­kom­men­de by­der ind på .

Tilbundsgående tilbudsindhentning

Er­hvervs­sty­rel­sen an­fø­rer vi­de­re, at de­sto stør­re og me­re be­tyd­nings­fuld en af­ta­le er for den er­hvervs­dri­ven­de fond, de­sto me­re til­bunds­gå­en­de bør be­sty­rel­sens un­der­sø­gel­se væ­re. Det­te kan kon­kret in­de­bæ­re, at det ved væ­sent­li­ge af­ta­ler med in­ter­es­se­for­bund­ne par­ter ik­ke er til­stræk­ke­ligt blot at fo­re­ta­ge en over­ord­net vur­de­ring af til­bud­det ba­se­ret på be­sty­rel­sens for­ud­gå­en­de kend­skab til mar­ke­det, men at der i ste­det skal fo­re­ta­ges en til­bunds­gå­en­de un­der­sø­gel­se el­ler tilbudsindhentning.

Hvis det ik­ke er mu­ligt for be­sty­rel­sen at la­ve en til­bunds­gå­en­de un­der­sø­gel­se el­ler til­bud­s­ind­hent­ning og på den må­de do­ku­men­te­re, at af­ta­len er mar­keds­kon­form, kan det i vis­se til­fæl­de be­ty­de, at be­sty­rel­sen af hen­syn til bå­de fon­den og be­sty­rel­ses­med­lem­mer­nes eget an­svar, bør af­stå fra at ind­gå væ­sent­li­ge af­ta­ler med in­ter­es­se­for­bund­ne parter.

Det er en vig­tig po­in­te som Er­hvervs­sty­rel­sen kom­mer med her, nem­lig at der kan væ­re si­tu­a­tio­ner, hvor be­sty­rel­sen må over­ve­je, om den re­elt er i stand til at kun­ne op­fyl­de de krav, der stil­les til den for ind­gå en af­ta­le med en in­ter­es­se­for­bun­den part, og hvis ik­ke, så bør be­sty­rel­sen und­la­de at gø­re det.

Muligt erstatningskrav

Det skal i den sam­men­hæng hol­des for øje, at Er­hvervs­sty­rel­sen i sin af­gø­rel­se be­mær­ker, at for­mu­e­for­skyd­nin­ger som skyl­des, at af­ta­ler ik­ke er ind­gå­et på mar­keds­vil­kår, ef­ter om­stæn­dig­he­der­ne må hånd­te­res som ud­de­lin­ger el­ler an­den ka­pi­ta­l­af­gang. Im­pli­ka­tio­ner­ne af det­te kan væ­re, at be­sty­rel­sen vur­de­res at ha­ve fo­re­ta­get en ud­de­ling til det in­ha­bi­le be­sty­rel­ses­med­lem, hvil­ket jo er i strid med fonds­lo­ve­ne. Her­med kan det på­gæl­den­de be­sty­rel­ses­med­lem bli­ve mødt med et til­ba­ge­be­ta­lings­krav for det over­sky­den­de be­løb, og hvis det­te af den ene el­ler an­den grund ik­ke kan fyl­dest­gø­res, da kan den ha­bi­le be­sty­rel­se bli­ve mødt med et mu­ligt erstatningskrav.

Afslutning

Når oven­nævn­te er sagt, så er det i den prak­ti­ske vir­ke­lig­hed, at tvivls­spørgs­må­le­ne mel­der sig ift. hvor­dan man gri­ber sa­ger­ne om in­ter­es­se­kon­flik­ter bedst an. Som ek­sem­pel kan næv­nes, at en fond på sit ud­de­lings­mø­de bl.a. har en pul­je på 100 mio. kr. til forsk­ning i fore­byg­gel­se af frem­ti­di­ge cor­o­na-vira. Er et af be­sty­rel­sens med­lem­mer in­ha­bilt i for­hold til én af an­søg­nin­ger­ne i pulj­en, kan ved­kom­men­de med­lem da nø­jes med at stå uden for dø­ren, når den­ne an­søg­ning be­hand­les, el­ler skal ved­kom­men­de ik­ke til­li­ge væ­re af­skå­ret fra at be­hand­le al­le de øv­ri­ge an­søg­nin­ger i den­ne pulje?

Det er vig­tigt, at fonds­be­sty­rel­ser sør­ger for at gi­ve det­te te­ma den for­nød­ne op­mærk­som og i fon­den etab­le­rer de for­nød­ne pro­ce­du­rer og ar­bejds­gan­ge til at hånd­te­re dis­se situationer.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Jobannoncespot_img
Jobannoncespot_img
Jobannoncespot_img

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer