Kæmpe-forskningsindsatser giver risiko for brain-drain og fondsstyring af forskningen

Mindst 32 procent af fondenes midler til forskning går til såkaldte kæmpeforskningssatsninger. Det viser en ny analyse fra Fondenes Videnscenter. Det giver risiko for både brain-drain, og at fondenes interesser styrer dansk forskning, siger formanden for Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, professor Frede Blaabjerg. Professor Heine Andersen efterlyser en undersøgelse af effekter og konsekvenser.

"Når man la­ver så sto­re forsk­nings­ind­sat­ser som i nog­le af de her cen­tre på sund­heds­om­rå­det, fon­de­ne står bag, så bli­ver de at­trak­ti­ve at væ­re en del af. Så sto­re sats­nin­ger skal jo ger­ne væ­re med til at træk­ke nog­le ka­pa­ci­te­ter til – og­så fra ud­lan­det, men der kan væ­re en ri­si­ko for, at der sker en vis brain-drain blandt an­det af læ­ger fra de dan­ske ho­spi­ta­ler," si­ger for­mand for Dan­marks Forsk­nings- og In­nova­tions­po­li­ti­ske Råd, pro­fes­sor Fre­de Blaabjerg.

No­vo Nor­disk Fo­un­da­tion Cen­ter for Ba­sic Me­ta­bo­lic Re­search, LEO Fo­un­da­tion Skin Im­mu­no­lo­gy Re­search Cen­ter samt Cen­ter for Sundt Liv og Trivsel.

Det er ek­semp­ler på sto­re in­sti­tut­ter og cen­tre som nog­le af lan­dets ind­fly­del­ses­ri­ge fon­de står bag.

De tre cen­tre er sam­ti­dig en del af en ud­de­ling­s­ten­dens, hvor fle­re fonds­be­vil­lin­ger bli­ver ud­delt til så­kald­te kæmpeforskningssatsninger.

I 2020 gik mindst 32 pro­cent af fon­de­nes forsk­nings­mid­ler så­le­des til kæm­pe­forsk­nings­sats­nin­ger. Det vi­ser en ny ana­ly­se fra Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter ’Fon­de­nes be­vil­lin­ger til vi­den­ska­be­li­ge for­mål 2016-2020.’

Iføl­ge ana­ly­sen har fon­de­ne i 2020 ud­delt 2,2 mil­li­ar­der kro­ner til kæm­pe­forsk­nings­pro­jek­ter på over 50 mil­li­o­ner kroner.

Der var i alt ta­le om 16 be­vil­lin­ger til kæm­pe­pro­jek­ter, hvoraf 1,6 mil­li­ar­der for­delt på 12 be­vil­lin­ger gik til of­fent­li­ge uni­ver­si­te­ter, frem­går det af analysen.

Så er der en ri­si­ko for, at fon­de­nes in­ter­es­ser via de­res fun­dats kan sty­re for me­get af forsk­nin­gen på universiteterne

Fre­de Blaab­jerg – For­mand, Dan­marks Forsk­nings- og In­nova­tions­po­li­ti­ske Råd (DFiR)

De sto­re kæm­pe­be­vil­lin­ger lø­ber ty­pisk over fle­re år, og en af for­de­le­ne ved fon­de­nes fo­kus på kæm­pe­forsk­nings­sats­nin­ger er der­for, at de blandt an­det sik­rer bed­re lang­tids­plan­læg­ning på universiteterne.

Opgørelsesmetoder

Fon­de­ne kan væl­ge at ind­be­ret­te til Dan­marks Sta­ti­stik på to for­skel­li­ge måder.

En­ten via et on­li­ne spør­ge­ske­ma, hvor fon­de­ne ind­ta­ster sum­men af ud­de­lin­ger til vi­den­ska­be­li­ge for­mål. El­ler via fi­lind­be­ret­nin­ger, hvor fon­de­ne an­gi­ver op­lys­nin­ger om hver en­kelt ud­de­ling det på­gæl­den­de år.

Ana­ly­sen om fon­de­nes kæm­pe­forsk­nings­sats­nin­ger er ba­se­ret på fi­lind­be­ret­nin­ger­ne, hvor fon­de­ne i alt har op­lyst, at de har gi­vet 6,7 mil­li­ar­der kro­ner til vi­den­ska­be­li­ge for­mål i 2020.
Slår man beg­ge sta­ti­stik-me­to­der sam­men be­vil­ge­de fon­de­ne i alt 8,1 mil­li­ar­der kro­ner til vi­den­ska­be­li­ge for­mål i 2020.

På den an­den si­de er fon­de­nes kæm­pe­sats­nin­ger of­te så om­fat­ten­de og om­fangs­ri­ge, at der er ri­si­ko for de su­ger for­ske­re og forsk­nings­ka­pa­ci­tet ud af an­dre vig­ti­ge forsk­nings­ind­sat­ser på universiteterne.

Det me­ner pro­fes­sor Fre­de Blaab­jerg, der er for­mand for Dan­marks Forsk­nings- og In­nova­tions­po­li­ti­ske Råd (DFiR).

”Over­ord­net er det rig­tig godt for sam­fun­det, at vi har nog­le fon­de, der kan un­der­støt­te forsk­ning, og vi vil­le al­drig væ­re i stand til at mo­bi­li­se­re så mar­kan­te ind­sat­ser med så man­ge pen­ge uden fon­de­ne. Men der er en ri­si­ko for, at de man­ge mid­ler sty­rer forsk­nin­gen, især hvis de træk­ker på uni­ver­si­te­ter­nes ba­sis­be­vil­lin­ger,” si­ger Fre­de Blaab­jerg fra DFiR, der er re­ge­rin­gens og Fol­ke­tin­gets rå­d­gi­ve­re in­den for forskning.

Indirekte meromkostninger

De sto­re be­vil­lin­ger fra fon­de­ne kan væ­re med til sty­re forsk­nin­gen, for­di kæm­pe­ind­sat­ser­ne kan umu­lig­gø­re pri­o­ri­te­ring af an­dre forsk­nings­om­rå­der, som uni­ver­si­tets­le­del­ser­ne af stra­te­gi­ske år­sa­ger har øn­sket at sat­se på.

Fre­de Blaab­jerg pe­ger i den for­bin­del­se på den ak­tu­el­le dis­kus­sion om om­fan­get af in­di­rek­te merom­kost­nin­ger ved fonds­støt­te­de projekter.

”Li­ge nu er De­loit­te i gang med at kort­læg­ge om­fan­get af in­di­rek­te merom­kost­nin­ger, og hvis det vi­ser sig, at fon­de­nes in­ve­ste­rin­ger i forsk­ning be­slag­læg­ger en stor del af uni­ver­si­tets grund­be­vil­lin­ger, så er der i sa­gens na­tur min­dre pen­ge til an­den forsk­ning, og så er der en ri­si­ko for, at fon­de­nes in­ter­es­ser via de­res fun­dats kan sty­re for me­get af forsk­nin­gen på uni­ver­si­te­ter­ne,” kon­sta­te­rer Fre­de Blaabjerg.

Iføl­ge ana­ly­sen fra Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter står de er­hvervs­dri­ven­de fon­de, hvoraf fle­re ejer sel­ska­ber i me­di­ci­nal­bran­chen, for godt 80 pro­cent af de sam­le­de ud­de­lin­ger til vi­den­ska­be­li­ge formål.

Mere direkte styringsmuligheder

DFiR-for­man­dens vur­de­ring bak­kes op af pro­fes­sor eme­ri­tus ved So­cio­lo­gisk In­sti­tut på Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet, He­i­ne An­der­sen, der blandt an­det har be­skæf­ti­get sig med pro­blem­stil­lin­gen i bo­gen ’Forsk­nings­fri­hed – Ide­a­ler og virkelighed’.

He­i­ne An­der­sen me­ner, der er be­hov for en grun­di­ge­re un­der­sø­gel­se af fon­de­nes kæmpeforskningssatsninger.

Der er usik­ker­hed om ef­fek­ter og kon­se­kven­ser af de her kæm­pe­sats­nin­ger, men umid­del­bart vil det be­ty­de en min­dre di­ver­si­tet i forskningen

He­i­ne An­der­sen – Pro­fes­sor eme­ri­tus ved So­cio­lo­gisk In­sti­tut på Kø­ben­havns Universitet

”Der er usik­ker­hed om ef­fek­ter og kon­se­kven­ser af de her kæm­pe­sats­nin­ger, men umid­del­bart vil det be­ty­de en min­dre di­ver­si­tet i forsk­nin­gen , når fon­de­ne la­ver de her kon­cen­tra­tio­ner på nog­le fær­re om­rå­der. Sam­ti­dig har fon­de­ne en mu­lig­hed for at sæt­te de­res af­tryk på forsk­nin­gen,” si­ger han.

For hvis en fond be­vil­ger en mil­li­ard kro­ner til at for­ske i stof­skif­te, så får det en va­rig, so­lid plads i uni­ver­si­tets forsk­nings­pro­fil, på ph.d.er og på det ma­te­ri­a­le, der bli­ver un­der­vist i på uni­ver­si­te­ter­ne. Der­med er kom­merci­el­le in­ter­es­ser med til at sty­re forsk­nin­gen, me­ner He­i­ne Andersen.

”Net­op ri­si­ko­en for at kom­merci­el­le in­ter­es­ser sty­rer forsk­nin­gen, vil jeg me­ne bli­ver vær­re ved de her kæm­pe­forsk­nings­sats­nin­ger, for­di det gi­ver fon­de­ne nog­le me­re di­rek­te sty­rings­mu­lig­he­der . Blandt an­det har de ind­fly­del­se på ud­peg­ning af le­del­sen af cen­tre­ne,” for­tæl­ler He­i­ne Andersen.

Forskningsbaroner

En an­den pro­blem­stil­ling ved fon­de­nes kæm­pe­forsk­nings­sats­nin­ger er ri­si­ko­en for brain-drain, på­pe­ger Fre­de Blaabjerg.

”Når man la­ver så sto­re forsk­nings­ind­sat­ser som i nog­le af de her cen­tre på sund­heds­om­rå­det, fon­de­ne står bag, så bli­ver de at­trak­ti­ve at væ­re en del af. Så sto­re sats­nin­ger skal jo ger­ne væ­re med til at træk­ke nog­le ka­pa­ci­te­ter til – og­så fra ud­lan­det, men der kan væ­re en ri­si­ko for, at der sker en vis brain-drain blandt an­det af læ­ger fra de dan­ske ho­spi­ta­ler,” si­ger DFiR-formanden.

Og iføl­ge He­i­ne An­der­sen er brain-drain ik­ke blot en ri­si­ko ved de sti­gen­de fonds­be­vil­lin­ger til kæm­pe­forsk­nings­sats­nin­ger­ne. Det er al­le­re­de en re­a­li­tet, me­ner han.

”Ba­re kig på SUND på Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet – det er li­ge­som en udtør­ret græs­plæ­ne, hvor der står ét træ og su­ger alt til sig. Kig på de lo­ka­ler, som No­vo-cen­tre­ne sid­der i. Selv­føl­ge­lig ska­ber det brain-drain, at de her sto­re cen­tre har me­get bed­re øko­no­mi­ske vil­kår, for det gi­ver og­så bed­re kar­ri­e­re­mu­lig­he­der med bed­re mu­lig­hed for at ska­be net­værk og kom­me frem med spæn­den­de re­sul­ta­ter,” si­ger han.

Når du står i spid­sen for et cen­ter med et år­ligt bud­get på et tre­cif­ret mil­li­onbe­løb, så har du nær­mest me­re magt end en dekan

He­i­ne An­der­sen – Pro­fes­sor eme­ri­tus ved So­cio­lo­gisk In­sti­tut på Kø­ben­havns Universitet

”Sel­ve det med de her sto­re cen­tre har jo fak­tisk ud­vik­let en enorm ulig­hed, hvor der er ud­vik­let en eli­te af forsk­nings­ba­ro­ner – dem der er i spid­sen for de her cen­tre. For når du står i spid­sen for et cen­ter med et år­ligt bud­get på et tre­cif­ret mil­li­onbe­løb, så har du nær­mest me­re magt end en de­kan,” si­ger He­i­ne Andersen.

Analysens hovedpointer

- I 2020 be­vil­ge­de fon­de­ne i alt 8,1 mil­li­ar­der kro­ner til vi­den­ska­be­li­ge formål.

- De er­hvervs­dri­ven­de fon­de be­vil­ger langt de fle­ste penge.
Så­vel de er­hvervs­dri­ven­de som de al­me­ne fon­de ud­del­te om­kring 2.300 be­vil­lin­ger til vi­den­ska­be­li­ge for­mål i 2020. De er­hvervs­dri­ven­de stod for om­kring 6,5 mil­li­ar­der kro­ner, al­me­ne fonde/fondslignende for­e­nin­ger for om­kring 1,5 mil­li­ar­der kroner.

- Få me­get sto­re fon­de stod for 81 pro­cent af de be­vil­ge­de mid­ler til vi­den­ska­be­li­ge formål.
De fem fon­de, der be­vil­ge­de mest til vi­den­ska­be­li­ge for­mål i 2020, stod for 80 pro­cent af de be­vil­ge­de mid­ler, 75 pro­cent af de ud­be­tal­te mid­ler, og 28 pro­cent af an­tal­let af bevillinger.

- 781 fon­de støt­te­de vi­den­ska­be­li­ge for­mål i 2020.

- Der var flest sto­re og me­get sto­re be­vil­lin­ger i 2020.
Be­vil­lin­ger på en mil­li­on kro­ner el­ler der­over ud­gjor­de 96 pro­cent af de sam­le­de be­vil­ge­de mid­ler. Be­vil­lin­ger på over 10 mil­li­o­ner kro­ner ud­gjor­de 58 procent.

- Be­vil­lin­ger­ne gi­ves ho­ved­sa­ge­ligt til in­sti­tu­tio­ner – ik­ke til forskere.

- Fon­de­ne støt­te­de sær­ligt sund­heds­vi­den­ska­ben i 2020.
I 2020 blev der be­vil­get 5,1 mil­li­ar­der kro­ner til sund­heds­vi­den­skab – 1,1 mil­li­ard kro­ner me­re end i 2019 – og en stig­ning på 96 pro­cent sam­men­lig­net med 2016.

- Mindst 32 pro­cent af de be­vil­ge­de mid­ler gik til kæmpeforskningssatsninger.

- Fon­de­ne stod for 24 pro­cent af det sam­le­de forsk­nings­bud­get i 2020.

Læs me­re i ”Fon­de­nes be­vil­lin­ger til vi­den­ska­be­li­ge for­mål 2016-2020”:
https://​fon​de​nesvi​dens​cen​ter​.dk/​a​p​p​/​u​p​l​o​a​d​s​/​F​o​n​d​e​s​-​b​e​v​i​l​l​i​n​g​e​r​-​t​i​l​-​v​i​d​e​n​s​k​a​b​e​l​i​g​e​-​f​o​r​m​a​a​l​-​2​0​1​6​-​2​0​2​0​.​pdf

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Annoncespot_img

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer