Lundbeckfonden uddeler The Brain Prize. Bikubenfonden står bag Kronprinsparrets årlige tv-transmitterede prisuddeling. Novo Nordisk Fonden uddeler blandt mange andre priser Novo Nordisk Prisen. Og Otto Mønsteds Fond belønner Den Lyse Idé.
Den danske fondssektor bliver stadig mere og mere glad for at skyde tid og penge ind i prisuddelinger. Uge efter uge og år efter år udsender fondenes kommunikationsansvarlige pressemeddelelser og fotos af smilende prismodtagere, som er blevet belønnet med rare kontante tilkendegivelser svingende fra få tusinde og op til 10 millioner kroner.
Og det er ikke kun de store fonde, der uddeler priser i fondens navn. Også blandt de mellemstore og små fonde, eksempelvis Bodil Pedersen Fonden eller Kirsten og Freddy Johansens Fond, er prisuddelinger overordentlig udbredt.
Men spørger man to eksperter med indgående kendskab til fondssektoren, er det udbytte, fondene får af prisuddelingerne, yderst begrænset.
Selve effekten af, hvad de får ud af pengene, er lavere, end når de støtter konkrete projekter
Lasse Marker – CEO, forfatter og kommunikationsekspert, Why Consulting
Hårdest lyder kritikken af prisregnen fra CEO, forfatter og kommunikationsekspert Lasse Marker, som ejer rådgivningsvirksomheden Why Consulting. Ud over at være en flittig debattør, har Lasse Marker specialiseret sig i at hjælpe kulturlivets aktører med blandt andet at påvirke politiske beslutninger og komme i medierne.
”Der er gået inflation i fondssektorens brug af prisuddelinger, og sammenlignet med de øvrige muligheder, der er i den filantropisk værktøjskasse, er værdien af priserne begrænset. Prisuddelingerne har først og fremmest en kommunikationsmæssig værdi og kan bruges til at skærpe fondenes profil, men selve effekten af, hvad de får ud af pengene, er lavere, end når de støtter konkrete projekter," siger Lasse Marker til Fundats.
Lasse Marker mener, at når værdien af fondspriserne er begrænset, hænger det blandt andet sammen med, at det samlede antal af prisuddelinger både i og udenfor fondssektoren er vokset så markant.
”Det betyder, at der ikke længere følger den samme anerkendelse med. Mange priser er i dag blot en pengeoverførsel og en præmie," fastslår Lasse Marker.
Prisuddelinger sker per automatik
Ph.d. Torben Bundgaard Vad er partner og bestyrelsesformand i analysefirmaet Damvad, som hjælper blandt andre fonde med via datamodeller at få indsigt i deres indflydelse og fremadrettede muligheder.
Torben Bundgaard Vad har på linje med Lasse Marker noteret sig, at der i et samfund med en generel stigning i antallet af prisuddelinger på tværs af alle sektorer, brancher og fagområder også blandt fondene er kommet ”flere og større prisuddelinger”.
”Det virker som om, mange priser i fondssektoren bliver uddelt per automatik og fordi det er blevet en tradition, der ikke sættes spørgsmålstegn ved. Men dét, at en pris bliver delt ud hvert år, er ikke ensbetydende med, at prisen bidrager til at skabe en forandring og har en reel betydning for den person eller organisation, som modtager prisen,” siger Torben Bundgaard Vad.
”Derfor er det rigtig vigtigt, at man evaluerer sin prisuddeling og måler på, hvilken effekt prisen har haft både for fonden, området og for prismodtageren. Det sker næsten ikke hos de fonde, som deler priser ud, og der er ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem på den ene side prisens og fondens størrelse og på den anden side viljen til at evaluere effekten af prisen,” fastslår Torben Bundgaard Vad.
Dét, at en pris bliver delt ud hvert år, er ikke ensbetydende med, at prisen bidrager til at skabe en forandring og har en reel betydning for den person eller organisation, som modtager prisen
Torben Bundgaard Vad – Partner og bestyrelsesformand, analysefirmaet Damvad
Han opfordrer fondene til, inden de overhovedet begynder at dele priser ud, at stille sig det spørgsmål, hvad det er for en forandring, fonden ønsker at skabe med prisen som virkemiddel.
”Min vurdering er, at alt for få fonde forholder sig til, hvornår og ikke mindst hvordan det kan være en god idé at dele en pris ud. Og uanset, om man ønsker at fremhæve excellent forskning eller nogen, der har gjort noget fantastisk inden for kultur eller arkitektur, skal man som fond overveje, om en prisuddeling er det bedste virkemiddel til at skabe den forandring, man ønsker, eller om man kan gøre en større forskel med andre filantropiske virkemidler,” siger Torben Bundgaard Vad.
Og efter, at en pris er blevet delt ud, er det ifølge Torben Bundgaard Vad vigtigt at analysere, om det pågældende uddelingsområde i fonden på baggrund af prisen får øget opmærksomhed.
”Får man for eksempel nu flere kvalificerede ansøgere, efter at man har uddelt en pris til en excellent forsker på et konkret område? Og får man også flere ansøgere inden for andre områder, fordi fonden via prisuddelingen er blevet mere kendt? Begynder medierne at skrive mere positivt om det pågældende område?” lyder nogle af de spørgsmål, som Torben Bundgaard Vad mener, fondene bør stille sig selv.
Er gået væk fra hattedameprincippet
Når fondene i stigende grad har kastet deres kærlighed på prisuddelinger, er der ifølge Lasse Marker to primære årsager.
”Dels har vi de seneste år set mange af de store fonde gå bort fra hattedameprincippet om at give til alle for i stedet at arbejde langt mere strategisk og have fokus på specifikke områder. I dét lys kan priserne være et effektivt værktøj til tydeligt at vise den enkelte fonds fokus. Dels har mange af de store fonde tidligere været meget tilbageholdende med at kommunikere, hvad de støtter, og hvorfor de støtter. Der er en positiv og klar bevægelse i retning af, at fondene prioriterer mere synlig kommunikation, og en uddeling af en pris er jo en tydelig måde at kommunikere fondsstøtte på,” siger Lasse Marker.
Der er tydeligvis en form for afsmittende effekt: Når først én stor fond har en pris, vil de andre også have en
Lasse Marker – CEO, forfatter og kommunikationsekspert, Why Consulting
Ud over de to væsentligste bevæggrunde for at uddele priser, peger Lasse Marker på yderligere to årsager til udviklingen.
”Der er tydeligvis en form for afsmittende effekt: Når først én stor fond har en pris, vil de andre også have en. Og selvom det næppe er den væsentligste bevæggrund for nogen fond, skal man heller ikke undervurdere den personlige glæde, som en bestyrelse kan have ved at skulle overrække en pris til en spændende person,” pointerer Lasse Marker.
Brug for rollemodeller
Inge Grønvold, der er direktør i den erhvervsdrivende fond Lauritzen Fonden, kan ikke genkende synspunkterne om, at antallet af prisuddelinger har taget overhånd, og at værdien af priserne er begrænset.
”Jeg oplever ikke, at der er gået inflation i fondenes prisuddelinger,” siger Inge Grønvold.
Siden 1993 har Lauritzen Fonden hvert år uddelt Lauritzen-prisen til både en mandlig og kvindelig skuespiller, og før stod fonden bag Henkel-prisen til kvindelige skuespillere. Fondens økonomiske anerkendelse af skuespillere er gennem årene vokset fra 50.000 til 250.000 kroner til hver prismodtager.
Der er brug for rollemodeller i vores samfund, og vi glæder os over med prisen hvert år at belønne flotte skuespillerpræstationer, på linje med at andre fonde med deres priser sætter fokus på blandt andet forskningsresultater eller det sociale område
Inge Grønvold – Direktør, Lauritzen Fonden
På sin hjemmeside bryster fonden sig af, at Lauritzen-prisen er ”én af de absolut største skuespillerpriser herhjemme”. De senere år har hovedprisen fået følgeskab af fem mindre priser til unge spirende skuespillertalenter, visionære scenefolk, uventede og overraskende skuespilpræstationer, folkene bag kameraet eller tæppet samt dem, der har børne- og ungemålgruppen i fokus i deres produktioner.
”Vi er stolte af vores pris, som vi mener medvirker til at sætte fokus på kultur og derigennem stimulere til nysgerrighed og kreativitet, og vi har ingen nuværende planer om at stoppe med at dele den ud. Der er brug for rollemodeller i vores samfund, og vi glæder os over med prisen hvert år at belønne flotte skuespillerpræstationer, på linje med at andre fonde med deres priser sætter fokus på blandt andet forskningsresultater eller det sociale område,” siger Inge Grønvold.
Ét blandt mange filantropiske værktøjer
Bikubenfonden er blandt de fonde i Danmark, der kaster flest ressourcer ind i prisuddelinger. Hvert år finansierer Bikubenfonden Kronprinsparrets fire priser og Udstillingsprisen Vision, og i 21 år frem til 2018 stod fonden bag scenekunstbranchens uddelinger af Årets Reumert.
Søren Kaare-Andersen, der er administrerende direktør i Bikubenfonden, har tidligere i et interview med Fundats understreget, at i hans optik er en fondspris ét blandt mange filantropiske værktøjer, som man kan bruge til at nå sin strategi og opfylde fondens formål.
Fondssektorens priser
- Den danske fondssektor står bag en lang række årligt tilbagevendende prisuddelinger. Blandt de prisuddelende fonde er:
- Lundbeckfonden: The Brain Prize (10 mio. kr.)
- Novo Nordisk Fonden: Bl.a. Novo Nordisk Prisen (5 mio. kr.), Jacobæus Prisen (1,5 mio. kr.), Marie og August Krogh Prisen (1,5 mio. kr.) og Forelæsningspris (600.000 kr.)
- Otto Mønsteds Fond: Den lyse Idé (senest 600.000 kr. til tre forskere)
- Bikubenfonden: Kronprinsparrets Priser (to priser på 500.000 kr. og to på 100.000 kr.) og Udstillingsprisen Vision (op til 5 mio. kr.)
- Elsass Fonden: Helene Elsass-prisen (150.000 kr.)
- Lauritzen Fonden: Lauritzen-prisen (to gange 250.000 kr.) og fem mindre priser (tilsammen 255.000 kr.)
- Beckett-Fonden: Peter Varmings Mindepris (25.000 kr.) og nogle år Beckett-Fondens Hæderspris (1 mio. kr.)
- Frederiksberg Fonden: Frederiksbergprisen (100.000 kr.) og hæderspris (50.000 kr.)
- Vanførefonden: Forskerpris (100.000 kr.) og Opmuntringspris (25.000 kr.)
”Men hvis man som fond skal have en pris, skal man være fuldstændig spids på, hvad formålet med prisen er. Hvad vil man som fond opnå med prisen? Hvis formålet er at skabe opmærksomhed om et specifikt fagområde eller skabe lokalt engagement, er det fint med en pris. Men man tager grueligt fejl, hvis man tror, at en landsdækkende pris på et større beløb automatisk giver opmærksomhed og opfylder fondens formål. Det er nemt nok at indstifte en pris, for det er jo bare at give nogle penge, men awareness – det at få opmærksomhed – er blevet langt sværere de seneste år, fordi der er mange priser og meget støj fra alle mulige mediekanaler. Så man skal nøje overveje, om en pris nu også er det rette værktøj,” sagde Søren Kaare-Andersen i en tidligere artikel om fondspriser.
Også Inge Grønvold betoner, at hun betragter Lauritzen-prisen som ”ét blandt flere elementer i fondsværktøjskassen på linje med donationer, viden og netværk”.
”Og vi forsøger at få vores uddelinger til at supplere hinanden. Derfor gør vi det, at når vi uddeler Lauritzen-prisen, præsenterer vi samtidig gæsterne for nogle af vores sociale indsatser,” siger Inge Grønvold.
Hun tvivler på, at den årlige uddeling af penge til skuespillere gør, at flere danskere har fået øjnene op for, at der findes en fond ved navn Lauritzen Fonden.
”Vi måler på kendskabet til fonden, men vi har aldrig målt isoleret på, om Lauritzen-prisen har en effekt i forhold til befolkningens kendskab til fonden. Umiddelbart tror jeg ikke, at det er tilfældet,” siger Inge Grønvold.