Eksperter: Der er gået inflation i brug af fondspriser

To eksperter undrer sig over fondssektorens stigende brug af prisuddelinger som filantropisk værktøj. Lasse Marker mener, at værdien af priserne er begrænset: ”Mange priser er i dag blot en pengeoverførsel og en præmie,” siger han. Torben Bundgaard Vad betegner prisuddelingerne som en tradition, fondene ikke sætter spørgsmålstegn ved, og han opfordrer til analyser både før og efter uddelingerne.

Lund­beck­fon­den ud­de­ler hvert år forsk­nings­pri­sen, The Brain Prize, til en vær­di af 10 mil­li­o­ner kroner.

Lund­beck­fon­den ud­de­ler The Brain Prize. Bi­ku­ben­fon­den står bag Kron­prin­s­par­rets år­li­ge tv-trans­mit­te­re­de pris­ud­de­ling. No­vo Nor­disk Fon­den ud­de­ler blandt man­ge an­dre pri­ser No­vo Nor­disk Pri­sen. Og Ot­to Møn­steds Fond be­løn­ner Den Ly­se Idé.

Den dan­ske fonds­sek­tor bli­ver sta­dig me­re og me­re glad for at sky­de tid og pen­ge ind i pris­ud­de­lin­ger. Uge ef­ter uge og år ef­ter år ud­sen­der fon­de­nes kom­mu­ni­ka­tions­ansvar­li­ge pres­se­med­del­el­ser og fo­tos af smi­len­de pris­mod­ta­ge­re, som er ble­vet be­løn­net med ra­re kon­tan­te til­ken­de­gi­vel­ser svin­gen­de fra få tu­sin­de og op til 10 mil­li­o­ner kroner.

Og det er ik­ke kun de sto­re fon­de, der ud­de­ler pri­ser i fon­dens navn. Og­så blandt de mel­lem­sto­re og små fon­de, ek­sem­pel­vis Bo­dil Pe­der­sen Fon­den el­ler Kir­sten og Fred­dy Jo­han­sens Fond, er pris­ud­de­lin­ger over­or­dent­lig udbredt.

Men spør­ger man to eks­per­ter med ind­gå­en­de kend­skab til fonds­sek­to­ren, er det ud­byt­te, fon­de­ne får af pris­ud­de­lin­ger­ne, yderst begrænset.

Sel­ve ef­fek­ten af, hvad de får ud af pen­ge­ne, er la­ve­re, end når de støt­ter kon­kre­te projekter

Las­se Mar­ker – CEO, for­fat­ter og kom­mu­ni­ka­tions­eks­pert, Why Consulting

Hår­dest ly­der kri­tik­ken af pris­reg­nen fra CEO, for­fat­ter og kom­mu­ni­ka­tions­eks­pert Las­se Mar­ker, som ejer rå­d­giv­nings­virk­som­he­den Why Con­sul­ting. Ud over at væ­re en flit­tig de­bat­tør, har Las­se Mar­ker spe­ci­a­li­se­ret sig i at hjæl­pe kul­tur­li­vets ak­tø­rer med blandt an­det at på­vir­ke po­li­ti­ske be­slut­nin­ger og kom­me i medierne.

”Der er gå­et in­f­la­tion i fonds­sek­to­rens brug af pris­ud­de­lin­ger, og sam­men­lig­net med de øv­ri­ge mu­lig­he­der, der er i den filan­tro­pisk værk­tøjskas­se, er vær­di­en af pri­ser­ne be­græn­set. Pris­ud­de­lin­ger­ne har først og frem­mest en kom­mu­ni­ka­tions­mæs­sig vær­di og kan bru­ges til at skær­pe fon­de­nes pro­fil, men sel­ve ef­fek­ten af, hvad de får ud af pen­ge­ne, er la­ve­re, end når de støt­ter kon­kre­te pro­jek­ter," si­ger Las­se Mar­ker til Fundats.

Las­se Mar­ker me­ner, at når vær­di­en af fond­spri­ser­ne er be­græn­set, hæn­ger det blandt an­det sam­men med, at det sam­le­de an­tal af pris­ud­de­lin­ger bå­de i og uden­for fonds­sek­to­ren er vok­set så markant.

”Det be­ty­der, at der ik­ke læn­ge­re føl­ger den sam­me an­er­ken­del­se med. Man­ge pri­ser er i dag blot en pen­ge­over­før­sel og en præ­mie," fast­slår Las­se Marker.

Prisuddelinger sker per automatik

Ph.d. Tor­ben Bund­gaard Vad er part­ner og be­sty­rel­ses­for­mand i ana­ly­se­fir­ma­et Damvad, som hjæl­per blandt an­dre fon­de med via da­ta­mo­del­ler at få ind­sigt i de­res ind­fly­del­se og fremad­ret­te­de muligheder.

Tor­ben Bund­gaard Vad har på linje med Las­se Mar­ker no­te­ret sig, at der i et sam­fund med en ge­ne­rel stig­ning i an­tal­let af pris­ud­de­lin­ger på tværs af al­le sek­to­rer, bran­cher og fag­om­rå­der og­så blandt fon­de­ne er kom­met ”fle­re og stør­re prisuddelinger”.

”Det vir­ker som om, man­ge pri­ser i fonds­sek­to­ren bli­ver ud­delt per au­to­ma­tik og for­di det er ble­vet en tra­di­tion, der ik­ke sæt­tes spørgs­måls­tegn ved. Men dét, at en pris bli­ver delt ud hvert år, er ik­ke ens­be­ty­den­de med, at pri­sen bi­dra­ger til at ska­be en for­an­dring og har en re­el be­tyd­ning for den per­son el­ler or­ga­ni­sa­tion, som mod­ta­ger pri­sen,” si­ger Tor­ben Bund­gaard Vad.

”Der­for er det rig­tig vig­tigt, at man eva­lu­e­rer sin pris­ud­de­ling og må­ler på, hvil­ken ef­fekt pri­sen har haft bå­de for fon­den, om­rå­det og for pris­mod­ta­ge­ren. Det sker næ­sten ik­ke hos de fon­de, som de­ler pri­ser ud, og der er ik­ke nød­ven­dig­vis en sam­men­hæng mel­lem på den ene si­de pri­sens og fon­dens stør­rel­se og på den an­den si­de vilj­en til at eva­lu­e­re ef­fek­ten af pri­sen,” fast­slår Tor­ben Bund­gaard Vad.

Dét, at en pris bli­ver delt ud hvert år, er ik­ke ens­be­ty­den­de med, at pri­sen bi­dra­ger til at ska­be en for­an­dring og har en re­el be­tyd­ning for den per­son el­ler or­ga­ni­sa­tion, som mod­ta­ger prisen

Tor­ben Bund­gaard Vad – Part­ner og be­sty­rel­ses­for­mand, ana­ly­se­fir­ma­et Damvad

Han op­for­drer fon­de­ne til, in­den de over­ho­ve­det be­gyn­der at de­le pri­ser ud, at stil­le sig det spørgs­mål, hvad det er for en for­an­dring, fon­den øn­sker at ska­be med pri­sen som virkemiddel.

”Min vur­de­ring er, at alt for få fon­de for­hol­der sig til, hvor­når og ik­ke mindst hvor­dan det kan væ­re en god idé at de­le en pris ud. Og uan­set, om man øn­sker at frem­hæ­ve ex­cel­lent forsk­ning el­ler no­gen, der har gjort no­get fan­ta­stisk in­den for kul­tur el­ler ar­ki­tek­tur, skal man som fond over­ve­je, om en pris­ud­de­ling er det bed­ste vir­ke­mid­del til at ska­be den for­an­dring, man øn­sker, el­ler om man kan gø­re en stør­re for­skel med an­dre filan­tro­pi­ske vir­ke­mid­ler,” si­ger Tor­ben Bund­gaard Vad.

Og ef­ter, at en pris er ble­vet delt ud, er det iføl­ge Tor­ben Bund­gaard Vad vig­tigt at ana­ly­se­re, om det på­gæl­den­de ud­de­lings­om­rå­de i fon­den på bag­grund af pri­sen får øget opmærksomhed.

”Får man for ek­sem­pel nu fle­re kva­li­fi­ce­re­de an­sø­ge­re, ef­ter at man har ud­delt en pris til en ex­cel­lent for­sker på et kon­kret om­rå­de? Og får man og­så fle­re an­sø­ge­re in­den for an­dre om­rå­der, for­di fon­den via pris­ud­de­lin­gen er ble­vet me­re kendt? Be­gyn­der me­di­er­ne at skri­ve me­re po­si­tivt om det på­gæl­den­de om­rå­de?” ly­der nog­le af de spørgs­mål, som Tor­ben Bund­gaard Vad me­ner, fon­de­ne bør stil­le sig selv.

Er gået væk fra hattedameprincippet

Når fon­de­ne i sti­gen­de grad har ka­stet de­res kær­lig­hed på pris­ud­de­lin­ger, er der iføl­ge Las­se Mar­ker to pri­mæ­re årsager.

”Dels har vi de se­ne­ste år set man­ge af de sto­re fon­de gå bort fra hat­te­da­me­prin­cip­pet om at gi­ve til al­le for i ste­det at ar­bej­de langt me­re stra­te­gisk og ha­ve fo­kus på spe­ci­fik­ke om­rå­der. I dét lys kan pri­ser­ne væ­re et ef­fek­tivt værk­tøj til ty­de­ligt at vi­se den en­kel­te fonds fo­kus. Dels har man­ge af de sto­re fon­de tid­li­ge­re væ­ret me­get til­ba­ge­hol­den­de med at kom­mu­ni­ke­re, hvad de støt­ter, og hvor­for de støt­ter. Der er en po­si­tiv og klar be­væ­gel­se i ret­ning af, at fon­de­ne pri­o­ri­te­rer me­re syn­lig kom­mu­ni­ka­tion, og en ud­de­ling af en pris er jo en ty­de­lig må­de at kom­mu­ni­ke­re fonds­støt­te på,” si­ger Las­se Marker.

Der er ty­de­lig­vis en form for af­smit­ten­de ef­fekt: Når først én stor fond har en pris, vil de an­dre og­så ha­ve en

Las­se Mar­ker – CEO, for­fat­ter og kom­mu­ni­ka­tions­eks­pert, Why Consulting

Ud over de to væ­sent­lig­ste be­væg­grun­de for at ud­de­le pri­ser, pe­ger Las­se Mar­ker på yder­li­ge­re to år­sa­ger til udviklingen.

”Der er ty­de­lig­vis en form for af­smit­ten­de ef­fekt: Når først én stor fond har en pris, vil de an­dre og­så ha­ve en. Og selv­om det næp­pe er den væ­sent­lig­ste be­væg­grund for no­gen fond, skal man hel­ler ik­ke un­der­vur­de­re den per­son­li­ge glæ­de, som en be­sty­rel­se kan ha­ve ved at skul­le over­ræk­ke en pris til en spæn­den­de per­son,” po­in­te­r­er Las­se Marker.

Brug for rollemodeller

In­ge Grøn­vold, der er di­rek­tør i den er­hvervs­dri­ven­de fond Lauritzen Fon­den, kan ik­ke gen­ken­de syns­punk­ter­ne om, at an­tal­let af pris­ud­de­lin­ger har ta­get over­hånd, og at vær­di­en af pri­ser­ne er begrænset.

”Jeg op­le­ver ik­ke, at der er gå­et in­f­la­tion i fon­de­nes pris­ud­de­lin­ger,” si­ger In­ge Grønvold.

Si­den 1993 har Lauritzen Fon­den hvert år ud­delt Lauritzen-pri­sen til bå­de en mand­lig og kvin­de­lig sku­e­spil­ler, og før stod fon­den bag Hen­kel-pri­sen til kvin­de­li­ge sku­e­spil­le­re. Fon­dens øko­no­mi­ske an­er­ken­del­se af sku­e­spil­le­re er gen­nem åre­ne vok­set fra 50.000 til 250.000 kro­ner til hver prismodtager.

Der er brug for rol­lemo­del­ler i vo­res sam­fund, og vi glæ­der os over med pri­sen hvert år at be­løn­ne flot­te sku­e­spil­ler­præ­sta­tio­ner, på linje med at an­dre fon­de med de­res pri­ser sæt­ter fo­kus på blandt an­det forsk­nings­re­sul­ta­ter el­ler det so­ci­a­le område

In­ge Grøn­vold – Di­rek­tør, Lauritzen Fonden

På sin hjem­mesi­de bryster fon­den sig af, at Lauritzen-pri­sen er ”én af de ab­so­lut stør­ste sku­e­spil­ler­pri­ser her­hjem­me”. De se­ne­re år har ho­ved­pri­sen få­et føl­ge­skab af fem min­dre pri­ser til un­ge spi­ren­de sku­e­spil­ler­ta­len­ter, vi­sio­næ­re sce­ne­folk, uven­te­de og over­ra­sken­de sku­e­spil­præ­sta­tio­ner, fol­ke­ne bag ka­me­ra­et el­ler tæp­pet samt dem, der har bør­ne- og un­ge­må­l­grup­pen i fo­kus i de­res produktioner.

”Vi er stol­te af vo­res pris, som vi me­ner med­vir­ker til at sæt­te fo­kus på kul­tur og der­i­gen­nem sti­mu­le­re til nys­ger­rig­hed og kre­a­ti­vi­tet, og vi har in­gen nu­væ­ren­de pla­ner om at stop­pe med at de­le den ud. Der er brug for rol­lemo­del­ler i vo­res sam­fund, og vi glæ­der os over med pri­sen hvert år at be­løn­ne flot­te sku­e­spil­ler­præ­sta­tio­ner, på linje med at an­dre fon­de med de­res pri­ser sæt­ter fo­kus på blandt an­det forsk­nings­re­sul­ta­ter el­ler det so­ci­a­le om­rå­de,” si­ger In­ge Grønvold.

Ét blandt mange filantropiske værktøjer

Bi­ku­ben­fon­den er blandt de fon­de i Dan­mark, der ka­ster flest res­sour­cer ind i pris­ud­de­lin­ger. Hvert år fi­nan­si­e­rer Bi­ku­ben­fon­den Kron­prin­s­par­rets fi­re pri­ser og Ud­stil­lings­pri­sen Vi­sion, og i 21 år frem til 2018 stod fon­den bag sce­ne­kunst­bran­chens ud­de­lin­ger af Årets Reumert.

Sø­ren Kaa­re-An­der­sen, der er ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør i Bi­ku­ben­fon­den, har tid­li­ge­re i et in­ter­view med Fun­dats un­der­stre­get, at i hans op­tik er en fond­spris ét blandt man­ge filan­tro­pi­ske værk­tø­jer, som man kan bru­ge til at nå sin stra­te­gi og op­fyl­de fon­dens formål.

Fonds­sek­to­rens priser
  • Den dan­ske fonds­sek­tor står bag en lang ræk­ke år­ligt til­ba­ge­ven­den­de pris­ud­de­lin­ger. Blandt de pris­ud­de­len­de fon­de er:
  • Lund­beck­fon­den: The Brain Prize (10 mio. kr.)
  • No­vo Nor­disk Fon­den: Bl.a. No­vo Nor­disk Pri­sen (5 mio. kr.), Ja­co­bæus Pri­sen (1,5 mio. kr.), Ma­rie og Au­gust Krogh Pri­sen (1,5 mio. kr.) og Fo­re­læs­nings­pris (600.000 kr.)
  • Ot­to Møn­steds Fond: Den ly­se Idé (se­ne­st 600.000 kr. til tre forskere)
  • Bi­ku­ben­fon­den: Kron­prin­s­par­rets Pri­ser (to pri­ser på 500.000 kr. og to på 100.000 kr.) og Ud­stil­lings­pri­sen Vi­sion (op til 5 mio. kr.)
  • El­sass Fon­den: He­le­ne El­sass-pri­sen (150.000 kr.)
  • Lauritzen Fon­den: Lauritzen-pri­sen (to gan­ge 250.000 kr.) og fem min­dre pri­ser (til­sam­men 255.000 kr.)
  • Beck­ett-Fon­den: Pe­ter Var­m­ings Min­de­pris (25.000 kr.) og nog­le år Beck­ett-Fon­dens Hæ­der­spris (1 mio. kr.)
  • Fre­de­riks­berg Fon­den: Fre­de­riks­berg­pri­sen (100.000 kr.) og hæ­der­spris (50.000 kr.)
  • Van­fø­re­fon­den: For­sker­pris (100.000 kr.) og Op­mun­trings­pris (25.000 kr.)

”Men hvis man som fond skal ha­ve en pris, skal man væ­re fuld­stæn­dig spids på, hvad for­må­let med pri­sen er. Hvad vil man som fond op­nå med pri­sen? Hvis for­må­let er at ska­be op­mærk­som­hed om et spe­ci­fikt fag­om­rå­de el­ler ska­be lo­kalt en­ga­ge­ment, er det fint med en pris. Men man ta­ger gru­e­ligt fejl, hvis man tror, at en lands­dæk­ken­de pris på et stør­re be­løb au­to­ma­tisk gi­ver op­mærk­som­hed og op­fyl­der fon­dens for­mål. Det er nemt nok at indstif­te en pris, for det er jo ba­re at gi­ve nog­le pen­ge, men awa­re­ness – det at få op­mærk­som­hed – er ble­vet langt svæ­re­re de se­ne­ste år, for­di der er man­ge pri­ser og me­get støj fra al­le mu­li­ge me­di­e­ka­na­ler. Så man skal nø­je over­ve­je, om en pris nu og­så er det ret­te værk­tøj,” sag­de Sø­ren Kaa­re-An­der­sen i en tid­li­ge­re ar­ti­kel om fondspriser.

Og­så In­ge Grøn­vold be­to­ner, at hun be­trag­ter Lauritzen-pri­sen som ”ét blandt fle­re ele­men­ter i fonds­værk­tøjskas­sen på linje med do­na­tio­ner, vi­den og netværk”.

”Og vi for­sø­ger at få vo­res ud­de­lin­ger til at sup­ple­re hin­an­den. Der­for gør vi det, at når vi ud­de­ler Lauritzen-pri­sen, præ­sen­te­rer vi sam­ti­dig gæ­ster­ne for nog­le af vo­res so­ci­a­le ind­sat­ser,” si­ger In­ge Grønvold.

Hun tviv­ler på, at den år­li­ge ud­de­ling af pen­ge til sku­e­spil­le­re gør, at fle­re dan­ske­re har få­et øj­ne­ne op for, at der fin­des en fond ved navn Lauritzen Fonden.

”Vi må­ler på kend­ska­bet til fon­den, men vi har al­drig må­lt iso­le­ret på, om Lauritzen-pri­sen har en ef­fekt i for­hold til be­folk­nin­gens kend­skab til fon­den. Umid­del­bart tror jeg ik­ke, at det er til­fæl­det,” si­ger In­ge Grønvold.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Annoncespot_img

Skribent

Michael Monty
Michael Monty
Journalist

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer