Otte milliarder kroner eller 41 pct. af de 20 milliarder, som private fonde bevilgede i 2020, tildeles videnskabelige formål.
Langt de fleste af bevillingerne går til modtagere i den danske forskningsverden, mens kun en lille del af fondsmidlerne ender uden for Danmarks grænser.
Således gik 7,6 milliarder kroner i 2020 til danske bevillingsmodtagere, primært på de danske universiteter og hospitaler.
Det viser tal fra den årlige fondsstatistik fra Danmarks Statistik.
Til sammenligning var det samlede offentlige forskningsbudget i 2020 på 24,8 milliarder kroner. Når man lægger de offentlige og private bevillinger sammen, udgør fondens nationale bevillinger således i størrelsesordenen 23 pct. af de samlede forskningsbevillinger i 2020.
Alene beløbets størrelse gør, at fondene må anses som en væsentlig aktør på forskningsområdet.
Som eksempler på bevillinger kan nævnes Novo Nordisk Fondens bevilling i 2021 på 631 millioner kroner til et center på Aarhus Universitet - The Novo Nordisk Foundation CO2 Research Center. Og i 2022 har Villum Fonden for nyligt bevilliget 80 millioner kroner til det nationale innovationscenter The Villum Power-to-X Accelerator (VPX) på Danmarks Tekniske Universitet.
Projekterne er i sig selv vigtige, da de medvirker til at styrke den grønne omstilling, men det peger også på den udvikling, der har været over de seneste mange år i forhold til fondenes øgede betydning som kilde til finansiering af den offentlige forskning.
Fondene bliver en vigtigere kilde til finansiering af offentlig forskning
Men en ting er fondenes andel af de samlede forskningsbevillinger. De giver et overordnet billede af fondenes betydning set fra donorsiden.
Et mere nuanceret billede kan man få ved at anskue situationen fra omkostningssiden – altså hos de institutioner, som leverer forskningen ved at forbruge bevillingerne. Det skyldes blandt andet, at der kan gå flere år fra fondene, bevilger pengene til de faktisk bliver forbrugt på de offentlige forskningsinstitutioner.
Desuden er omkostningsforbruget til forskning og udviklingen (FoU) i den offentlige sektor og non-profit-sektoren renset for fondsbevillinger til kommercielle virksomheder med forskningsaktiviteter.
Det seneste årti er der sket en væsentlig stigning i den andel af de samlede FoU-omkostninger, som dækkes af fondsmidler, inden for den offentlige sektor (universiteter, hospitaler, professionshøjskoler, erhvervsakademier m.v.) samt non-profit-sektoren (f.eks. ikke-kommercielle forskningscentre, der ikke er offentligt finansierede).
I disse to sektorer har de private fonde og uddelende organisationer øget deres finansiering til FoU-omkostninger i faste priser fra 1,8 milliarder koner i 2010 til 4,6 milliarder kroner i 2020 (se tabel nedenfor). Det vil sige en stigning på næsten 2,8 milliarder kroner eller 153 procent i perioden.
Konsekvensen er, at fondene fylder stadig mere af de skattefinansierede forskningsinstitutioners FoU-omkostninger.
I 2010 finansierede fondene 9 pct. af de samlede i omkostninger til FoU i de to sektorer. Ti år efter – i 2020 – var fondenes andel af FoU-omkostningerne steget til 17 pct.
Fondsmidlerne dækker flest omkostninger for natur- og sundhedsvidenskaberne
Selvom fondenes øgede betydning er steget indenfor alle de forskellige, videnskabelige hovedområder, er der dog væsentlige forskelle mellem de seks videnskabsgrene.
Ikke overraskende er stigningen størst inden for det naturvidenskabelige område, hvor fondenes andel af finansieringen af FoU-omkostningerne er gået fra at fylde 8 pct. til at fylde 23 pct.
Sundhedsområdet ligger ligeledes over gennemsnittet og fondene finansierer her 22 pct. af FoU-omkostningerne i 2020 mod 17 pct. i 2010. På de resterende fire videnskabsområder fylder fondene i omegnen af 10 pct. af de samlede FoU-omkostninger.
Men selvom størstedelen af fondsmidlerne går til at dække FoU-omkostninger på de såkaldt våde forskningsområder, så viser tallene altså, at de private fonde er med til at understøtte alle de videnskabelige hovedområder mere end tidligere, herunder også samfundsvidenskab og humaniora.