Fondsfinansiering af offentlige forskningsomkostninger er steget 153 pct. på ti år

Kronik: Vi ved, at fondenes forskningsbevillinger er stigende. Men hvor stor en del af regningen betaler fondene indenfor hver af de seks videnskabsområder? Cand.scient.pol., phd. Christian Edelvold Berg præsenterer her nye tal baseret på det realiserede omkostningsforbrug på landets professionshøjskoler, erhvervsakademier, statsanerkendte museer og ikke mindst de danske universiteter.

Fi­gur 1: Den pri­va­te fonds­fi­nan­si­e­rings an­del af FoU-om­kost­nin­ger ef­ter fag i pct. og i 2010 og 2020. Kil­de: Dan­marks Sta­ti­stik, FOUOFF09 og ta­bel­sam­ling, ta­bel 1. Eg­ne be­reg­nin­ger. Anm: Det se­ne­st of­fent­lig­gjor­te år er fo­re­lø­bi­ge tal.

Ot­te mil­li­ar­der kro­ner el­ler 41 pct. af de 20 mil­li­ar­der, som pri­va­te fon­de be­vil­ge­de i 2020, til­de­les vi­den­ska­be­li­ge formål.

Langt de fle­ste af be­vil­lin­ger­ne går til mod­ta­ge­re i den dan­ske forsk­nings­ver­den, mens kun en lil­le del af fonds­mid­ler­ne en­der uden for Dan­marks grænser.

Så­le­des gik 7,6 mil­li­ar­der kro­ner i 2020 til dan­ske be­vil­lings­mod­ta­ge­re, pri­mært på de dan­ske uni­ver­si­te­ter og hospitaler.

Det vi­ser tal fra den år­li­ge fonds­sta­ti­stik fra Dan­marks Statistik.

Til sam­men­lig­ning var det sam­le­de of­fent­li­ge forsk­nings­bud­get i 2020 på 24,8 mil­li­ar­der kro­ner. Når man læg­ger de of­fent­li­ge og pri­va­te be­vil­lin­ger sam­men, ud­gør fon­dens na­tio­na­le be­vil­lin­ger så­le­des i stør­rel­ses­or­de­nen 23 pct. af de sam­le­de forsk­nings­be­vil­lin­ger i 2020.

Ale­ne be­lø­bets stør­rel­se gør, at fon­de­ne må an­ses som en væ­sent­lig ak­tør på forskningsområdet.

Som ek­semp­ler på be­vil­lin­ger kan næv­nes No­vo Nor­disk Fon­dens be­vil­ling i 2021 på 631 mil­li­o­ner kro­ner til et cen­ter på Aar­hus Uni­ver­si­tet - The No­vo Nor­disk Fo­un­da­tion CO2 Re­search Cen­ter. Og i 2022 har Vil­lum Fon­den for ny­ligt be­vil­li­get 80 mil­li­o­ner kro­ner til det na­tio­na­le in­nova­tions­cen­ter The Vil­lum Po­wer-to-X Ac­ce­le­ra­tor (VPX) på Dan­marks Tek­ni­ske Universitet.

Pro­jek­ter­ne er i sig selv vig­ti­ge, da de med­vir­ker til at styr­ke den grøn­ne om­stil­ling, men det pe­ger og­så på den ud­vik­ling, der har væ­ret over de se­ne­ste man­ge år i for­hold til fon­de­nes øge­de be­tyd­ning som kil­de til fi­nan­si­e­ring af den of­fent­li­ge forskning.

Fondene bliver en vigtigere kilde til finansiering af offentlig forskning

Men en ting er fon­de­nes an­del af de sam­le­de forsk­nings­be­vil­lin­ger. De gi­ver et over­ord­net bil­le­de af fon­de­nes be­tyd­ning set fra donorsiden.

Et me­re nu­an­ce­ret bil­le­de kan man få ved at an­skue si­tu­a­tio­nen fra om­kost­nings­si­den – alt­så hos de in­sti­tu­tio­ner, som le­ve­rer forsk­nin­gen ved at for­bru­ge be­vil­lin­ger­ne. Det skyl­des blandt an­det, at der kan gå fle­re år fra fon­de­ne, be­vil­ger pen­ge­ne til de fak­tisk bli­ver for­brugt på de of­fent­li­ge forskningsinstitutioner.

Des­u­den er om­kost­nings­for­bru­get til forsk­ning og ud­vik­lin­gen (FoU) i den of­fent­li­ge sek­tor og non-pro­fit-sek­to­ren ren­set for fonds­be­vil­lin­ger til kom­merci­el­le virk­som­he­der med forskningsaktiviteter.

Det se­ne­ste år­ti er der sket en væ­sent­lig stig­ning i den an­del af de sam­le­de FoU-om­kost­nin­ger, som dæk­kes af fonds­mid­ler, in­den for den of­fent­li­ge sek­tor (uni­ver­si­te­ter, ho­spi­ta­ler, pro­fes­sions­højsko­ler, er­hvervsa­ka­de­mi­er m.v.) samt non-pro­fit-sek­to­ren (f.eks. ik­ke-kom­merci­el­le forsk­nings­cen­tre, der ik­ke er of­fent­ligt finansierede).

I dis­se to sek­to­rer har de pri­va­te fon­de og ud­de­len­de or­ga­ni­sa­tio­ner øget de­res fi­nan­si­e­ring til FoU-om­kost­nin­ger i fa­ste pri­ser fra 1,8 mil­li­ar­der ko­ner i 2010 til 4,6 mil­li­ar­der kro­ner i 2020 (se ta­bel ne­den­for). Det vil si­ge en stig­ning på næ­sten 2,8 mil­li­ar­der kro­ner el­ler 153 pro­cent i perioden.

Kon­se­kven­sen er, at fon­de­ne fyl­der sta­dig me­re af de skat­te­fi­nan­si­e­re­de forsk­nings­in­sti­tu­tio­ners FoU-omkostninger.

I 2010 fi­nan­si­e­re­de fon­de­ne 9 pct. af de sam­le­de i om­kost­nin­ger til FoU i de to sek­to­rer. Ti år ef­ter – i 2020 – var fon­de­nes an­del af FoU-om­kost­nin­ger­ne ste­get til 17 pct.

Fondsmidlerne dækker flest omkostninger for natur- og sundhedsvidenskaberne

Selv­om fon­de­nes øge­de be­tyd­ning er ste­get in­den­for al­le de for­skel­li­ge, vi­den­ska­be­li­ge ho­ved­om­rå­der, er der dog væ­sent­li­ge for­skel­le mel­lem de seks videnskabsgrene.

Ik­ke over­ra­sken­de er stig­nin­gen størst in­den for det na­tur­vi­den­ska­be­li­ge om­rå­de, hvor fon­de­nes an­del af fi­nan­si­e­rin­gen af FoU-om­kost­nin­ger­ne er gå­et fra at fyl­de 8 pct. til at fyl­de 23 pct.

Sund­heds­om­rå­det lig­ger li­ge­le­des over gen­nem­snit­tet og fon­de­ne fi­nan­si­e­rer her 22 pct. af FoU-om­kost­nin­ger­ne i 2020 mod 17 pct. i 2010. På de re­ste­ren­de fi­re vi­den­skab­s­om­rå­der fyl­der fon­de­ne i om­eg­nen af 10 pct. af de sam­le­de FoU-omkostninger.

Men selv­om stør­ste­delen af fonds­mid­ler­ne går til at dæk­ke FoU-om­kost­nin­ger på de så­kaldt vå­de forsk­nings­om­rå­der, så vi­ser tal­le­ne alt­så, at de pri­va­te fon­de er med til at un­der­støt­te al­le de vi­den­ska­be­li­ge ho­ved­om­rå­der me­re end tid­li­ge­re, her­un­der og­så sam­funds­vi­den­skab og humaniora.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Skribent

Christian Edelvold Berg
Christian Edelvold Berg
Cand.scient.pol., phd.

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer