
I oktober sendte Novo Nordisk Fonden på eget initiativ en redegørelse til Erhvervsstyrelsen om forløbet af ledelsens beslutning om at støtte den grønne trepartsaftale med ti milliarder kroner.
Årsagen til den uopfordrede henvendelse: “Den seneste medieomtale,” forklarede fonden i redegørelsen.
Novo Nordisk Fonden er dog langt fra den eneste fond, som foranlediget af medieomtale på eget initiativ har sendt redegørelser eller på anden vis har opsøgt Erhvervsstyrelsen. Det er også en strategi, som både KV Fonden, Louisiana Fondene og Tuborgfondet tidligere har benyttet sig af.
Det er der en god grund til, mener Anders Krarup, som er ekspert i krisekommunikation og interessevaretagelse. Han har et indgående kendskab til fondsverdenen og er gæsteunderviser på blandt andet CBS Executive Fondens ledelsesuddannelser samt Danmarks medie- og journalisthøjskole. Han ser det som et klart udtryk for en strategisk og effektiv krisehåndtering, når fondene proaktivt vælger at tage kontakt til Erhvervsstyrelsen.
“Det er en klog strategi, hvor man tager Erhvervsstyrelsen i ed i situationer, hvor der er optakt til noget. Det er en måde at få skabt ro på og styre fortællingen, hvor man kommer eventuelle overraskelser i forkøbet. Det kan man godt lide både i styrelsen og ude i fondene,” siger han.
Det siges, at der er et historisk tæt forhold mellem fondene og styrelsen og set i det lys, bliver det vigtigt for fondene at pleje den relation.
Anders Krarup – ekspert i krisekommunikation og interessevaretagelse
Han peger på, at Erhvervsstyrelsen fylder mere i fondenes interessevaretagelse efter flere tilsynssager de seneste år har tiltrukket sig både mediemæssig og politisk opmærksomhed.
“Det har været et wake up call for fondene, og det er i dag meget vigtigt for fondene at have et godt forhold til styrelsen. Det siges, at der er et historisk tæt forhold mellem fondene og styrelsen, og set i det lys, bliver det vigtigt for fondene at pleje den relation. Derfor er det et vigtigt signal, at de henvender sig på forhånd og orienterer fondstilsynet, inden sagerne blusser op,” siger han.
Kritik i forkøbet
Ligesom det er tilfældet i sagen om Novo Nordisk Fonden, var det på baggrund af medieomtale og kritik, at advokatfirmaet Plesner i starten af 2024 på KV Fondens eget initiativ udarbejdede en otte sider lang redegørelse til Erhvervsstyrelsen. En redegørelse som blev sendt efter historien om, at Henrik Holtegaard, som har været medlem af KV Fondens bestyrelse i 23 år, også er fondens direktør og samtidig leverer ydelser som fondsadministrator, ejendomsadministrator, advokat og rådgiver.
Den proaktive strategi blev også brugt i forbindelse med sagen om Tuborgfondet i 2018, hvor Fundats kunne afsløre, at Tuborgfondets bestyrelse ikke havde uddelingskompetence, og at fonden i strid med erhvervsfondsloven agerede som en selvstændig fond. Også her var det fondens advokater, som på initiativ fra daværende bestyrelsesformand i Carlsbergfondet, Flemming Besenbacher bad Erhvervsstyrelsen om at mødes om sagen.
I sagen om fondene bag museet Louisiana - Louisiana-Fonden og Museumsfonden af 7. december 1966 - arrangerede fondenes advokat, på baggrund af kritik fra eksperter i flere artikler om bestyrelsens sammensætning, først et indledende møde mellem Erhvervsstyrelsens fondstilsyn, fondenes bestyrelsesformand, Lars Munch, og Louisianas direktør, Poul Erik Tøjner. Og senere samme måned skrev advokaten - Henrik Dahl fra Bruun & Hjejle - en formel henvendelse til styrelsen, hvori han bad fondstilsynet om at tage stilling til, om sammenfaldet mellem bestyrelserne var indenfor reglerne eller ej.
Det er således ofte gennem medierne, at mange af Erhvervsstyrelsens tilsynssager opstår, påpeger Søren Bergenser, som er advokat og ph.d. med særlig fokus på professionsansvar, herunder bestyrelsesansvar. Han har tidligere udtalt til Fundats, at han ser Novo Nordisk Fondens redegørelse til Erhvervsstyrelsen som et forsøg på at komme eventuel kritik i forkøbet.
Mange sager i tilsynet opstår jo fordi, der er et medie, der har fundet noget frem.
Søren Bergenser – advokat og ph.d.
“Jeg vil tro, at det er afstedkommet af mediernes dækning af sagen. Og fordi fonden ved, at Erhvervsstyrelsen ofte reagerer reaktivt på den baggrund. Mange sager i tilsynet opstår jo fordi, der er et medie, der har fundet noget frem. Formålet med henvendelsen har formentlig været at forsøge at imødekomme de relevante bekymringer om, hvordan den bevilling har været behandlet i bestyrelsen,” siger Søren Bergenser.
Der er således adskillige eksempler på, at Erhvervsstyrelsen de seneste år er gået ind i sager netop på grund af mediernes dækning. Eksempelvis i sagen om Jyllands-Postens Fond, hvor Erhvervsstyrelsen på baggrund af en række artikler i Politiken valgte at indlede en kontrolsag. Og senere rettede en “alvorlig kritik” mod bestyrelsen på baggrund af syv lovbrud som følge af en “meget uheldig magtkoncentration” omkring Jørgen Ejbøl.
Et andet eksempel er sagen om Synoptik-Fonden, hvor Berlingskes afdækning af fondsbestyrelsens ageren, herunder at bestyrelsen i årevis havde hyret egne bestyrelsesmedlemmers virksomheder til millionopgaver, resulterede i hård kritik fra styrelsen.
Begge eksempler viser den risiko, der er, hvis en fond ikke forsøger at komme kritikken i forkøbet, siger Anders Krarup:
“De sager viser, at det kan gå galt, hvis man farer for meget frem eller ser bort fra Erhvervsstyrelsen. Hvis ikke man som fond går ind og tager hånd om en eventuel kritik,” siger han.
Relativ ny praksis
Det ligger i dag som en hovedopgave for Erhvervsstyrelsen at være tilsynsmyndighed for fondene og herunder “af egen drift” udføre “risikobaseret kontrol” ved forhold, hvor der kan være særlig risiko for uregelmæssigheder.
Professor Lennart Lynge Andersen, som har mange års erfaring med fondsret, vurderer, at det er atypisk praksis, at fonde selv tager kontakt til Erhvervsstyrelsen for at gå dialog eller modvirke eventuel kritik af uregelmæssigheder.
“Den almindelige regel er, at man kun svarer på det, som tilsynet spørger om. Man sender ikke breve ex officio (uden at være blevet opfordret til det, red.) til fondsmyndigheden om alt muligt, man ikke er blevet bedt om,” siger han.
Det er dog heller ikke alle tilsynsmyndigheder under Erhvervsministeriets ressortområder, der har et lige så tæt forhold til de tilsynsunderlagte virksomheder, som, Anders Krarup mener, er tilfældet mellem Erhvervsstyrelsen og de erhvervsdrivende fonde.
Forbrugerombudsmandens sekretariatet, som fører tilsyn med, at virksomheder overholder markedsføringsloven, oplyser til Fundats, at de kun i meget sjældne tilfælde oplever den form for uopfordrede henvendelser fra virksomheder, som har oplevet kritisk medieomtale.
“Det er kun i ganske få situationer, at vi har oplevet, at virksomheder eller andre, der har været i mediernes søgelys, på eget initiativ sender redegørelser til os, inden vi har rejst en sag,” siger Andreas Weidemann, som er kontorchef hos Forbrugerombudsmanden.
Derimod oplyser Finanstilsynet, at det indimellem sker, at virksomheder i den finansielle sektor tager kontakt til tilsynet i sager, hvor der er historier på vej eller har været historier i medierne.
Fundats har spurgt Erhvervsstyrelsen, om det er normal praksis, og hvor ofte fondstilsynet får proaktive henvendelser fra fonde på baggrund af mediekritik - uden at styrelsen selv har rejst en sag.
“Erhvervsstyrelsen har som fondsmyndighed løbende god og konstruktiv dialog med de erhvervsdrivende fonde om emner inden for vores myndighedsområde, og der er intet unormalt i, at en fond proaktivt kontakter Erhvervsstyrelsen. Styrelsen fører ikke statistik over årsagen til, at en fond af egen drift vælger at kontakte Erhvervsstyrelsen,” skriver styrelsen.
Strategien virker
I sagen om KV Fonden tog Erhvervsstyrelsen bestyrelsens redegørelse til efterretning og fandt ikke grundlag for at foretage sig yderligere.
Både i sagerne om Tuborgfondet og om Louisiana Fondene førte medieomtalerne til ændringer i fondenes organisering. For Tuborgfondet betød det ændringer i Carlsbergfondets fundats, så det blev præciseret, at Tuborgfondet er en afdeling i Carlsbergfondet, og at Tuborgfondets bestyrelse er en bevillingskomité uden egen uddelingskompetence.
I sagen om Louisiana Fondene efterkom bestyrelsen et påbud fra Erhvervsstyrelsen om, at der ikke må være 100 procent personsammenfald mellem museets bestyrelse og de to fonde, der uddeler bevillinger til museet. På den baggrund skiftede fondene to medlemmer ud i selve museets bestyrelse.
Det er en strategi, hvor fondene kan få skabt ro og selv være med til at tage hånd om de udfordringer, der måtte være
Anders Krarup – ekspert i krisekommunikation og interessevaretagelse
Resultater som ifølge Anders Krarup, viser, at håndteringen fra fondene virker i forhold til at undgå at komme yderligere i uføre.
“Det er en strategi, hvor fondene kan få skabt ro og selv være med til at tage hånd om de udfordringer, der måtte være - og hvor de på den måde kan undgå at det springer i luften i medierne og politisk,” siger han.
Det leder os tilbage til Novo Nordisk Fondens redegørelse til Erhvervsstyrelsen om den beslutningsproces, der ledte til, at fondens vicedirektør, på baggrund af en beslutning taget af fondens formandskab, sendte en sms til Økonomiministeriets departementschef, hvori han på vegne af fonden bevilgede ti milliarder kroner, inden sagen havde været realitetsdrøftet i det samlede ledelseskollektiv på et bestyrelsesmøde:
I et brev af 9. januar 2025 - næsten tre måneder efter fondens uopfordrede redegørelse - skriver kontorchefen i fondstilsynet et brev til Novo Nordisk Fondens bestyrelsessekretær, hvoraf det fremgår, at styrelsen anser sagen for afsluttet:
"Erhvervsstyrelsen tager din orientering til efterretning og finder ikke, at der er grundlag for, at styrelsen foretager sig yderligere."