Krisestyring: Flere fonde kommer møgsager hos fondstilsynet i forkøbet

De seneste år har flere fonde sendt uopfordrede redegørelser til Erhvervsstyrelsen efter presseomtale af deres problemsager. Det er en klog strategi, som giver mulighed for at styre fortællingen, og tendensen viser, at det i dag er meget vigtigt for fondene at have et godt forhold til fondstilsynet. Det vurderer en ekspert i krisekommunikation med indgående kendskab til fondsbranchen.

Erhvervsstyrelsen, Dahlerups Pakhus
Er­hvervs­sty­rel­sen, Da­h­lerups Pakhus

I ok­to­ber send­te No­vo Nor­disk Fon­den på eget ini­ti­a­tiv en re­de­gø­rel­se til Er­hvervs­sty­rel­sen om for­lø­bet af le­del­sens be­slut­ning om at støt­te den grøn­ne tre­part­s­af­ta­le med ti mil­li­ar­der kroner.

År­sa­gen til den uop­for­dre­de hen­ven­del­se: “Den se­ne­ste me­di­eom­ta­le,” for­kla­re­de fon­den i redegørelsen.

No­vo Nor­disk Fon­den er dog langt fra den ene­ste fond, som for­an­le­di­get af me­di­eom­ta­le på eget ini­ti­a­tiv har sendt re­de­gø­rel­ser el­ler på an­den vis har op­søgt Er­hvervs­sty­rel­sen. Det er og­så en stra­te­gi, som bå­de KV Fon­den, Lou­i­si­a­na Fon­de­ne og Tu­borg­fon­det tid­li­ge­re har be­nyt­tet sig af.

Det er der en god grund til, me­ner An­ders Krarup, som er eks­pert i kri­se­kom­mu­ni­ka­tion og in­ter­es­se­va­re­ta­gel­se. Han har et ind­gå­en­de kend­skab til fonds­ver­de­nen og er gæ­ste­un­der­vi­ser på blandt an­det CBS Execu­ti­ve Fon­dens le­del­ses­ud­dan­nel­ser samt Dan­marks me­die- og jour­na­list­højsko­le. Han ser det som et klart ud­tryk for en stra­te­gisk og ef­fek­tiv kri­se­hånd­te­ring, når fon­de­ne pro­ak­tivt væl­ger at ta­ge kon­takt til Erhvervsstyrelsen.

“Det er en klog stra­te­gi, hvor man ta­ger Er­hvervs­sty­rel­sen i ed i si­tu­a­tio­ner, hvor der er op­takt til no­get. Det er en må­de at få skabt ro på og sty­re for­tæl­lin­gen, hvor man kom­mer even­tu­el­le over­ra­skel­ser i for­kø­bet. Det kan man godt li­de bå­de i sty­rel­sen og ude i fon­de­ne,” si­ger han.

Det si­ges, at der er et hi­sto­risk tæt for­hold mel­lem fon­de­ne og sty­rel­sen og set i det lys, bli­ver det vig­tigt for fon­de­ne at ple­je den relation.

An­ders Krarup – eks­pert i kri­se­kom­mu­ni­ka­tion og interessevaretagelse

Han pe­ger på, at Er­hvervs­sty­rel­sen fyl­der me­re i fon­de­nes in­ter­es­se­va­re­ta­gel­se ef­ter fle­re til­syns­sa­ger de se­ne­ste år har til­truk­ket sig bå­de me­di­e­mæs­sig og po­li­tisk opmærksomhed.

“Det har væ­ret et wa­ke up call for fon­de­ne, og det er i dag me­get vig­tigt for fon­de­ne at ha­ve et godt for­hold til sty­rel­sen. Det si­ges, at der er et hi­sto­risk tæt for­hold mel­lem fon­de­ne og sty­rel­sen, og set i det lys, bli­ver det vig­tigt for fon­de­ne at ple­je den re­la­tion. Der­for er det et vig­tigt sig­nal, at de hen­ven­der sig på for­hånd og ori­en­te­rer fondstil­sy­net, in­den sa­ger­ne blus­ser op,” si­ger han.

Kritik i forkøbet

Li­ge­som det er til­fæl­det i sa­gen om No­vo Nor­disk Fon­den, var det på bag­grund af me­di­eom­ta­le og kri­tik, at ad­vo­kat­fir­ma­et Ples­ner i star­ten af 2024 på KV Fon­dens eget ini­ti­a­tiv ud­ar­bej­de­de en ot­te si­der lang re­de­gø­rel­se til Er­hvervs­sty­rel­sen. En re­de­gø­rel­se som blev sendt ef­ter hi­sto­ri­en om, at Hen­rik Hol­te­gaard, som har væ­ret med­lem af KV Fon­dens be­sty­rel­se i 23 år, og­så er fon­dens di­rek­tør og sam­ti­dig le­ve­rer ydel­ser som fondsad­mi­ni­stra­tor, ejen­domsad­mi­ni­stra­tor, ad­vo­kat og rå­d­gi­ver.

Den pro­ak­ti­ve stra­te­gi blev og­så brugt i for­bin­del­se med sa­gen om Tu­borg­fon­det i 2018, hvor Fun­dats kun­ne af­slø­re, at Tu­borg­fon­dets be­sty­rel­se ik­ke hav­de ud­de­lings­kom­pe­ten­ce, og at fon­den i strid med er­hvervs­fonds­lo­ven age­re­de som en selv­stæn­dig fond. Og­så her var det fon­dens ad­vo­ka­ter, som på ini­ti­a­tiv fra da­væ­ren­de be­sty­rel­ses­for­mand i Carls­berg­fon­det, Flem­m­ing Be­sen­ba­cher bad Er­hvervs­sty­rel­sen om at mø­des om sagen.

I sa­gen om fon­de­ne bag mu­se­et Lou­i­si­a­na - Lou­i­si­a­na-Fon­den og Mu­se­ums­fon­den af 7. de­cem­ber 1966 - ar­ran­ge­re­de fon­de­nes ad­vo­kat, på bag­grund af kri­tik fra eks­per­ter i fle­re ar­tik­ler om be­sty­rel­sens sam­men­sæt­ning, først et ind­le­den­de mø­de mel­lem Er­hvervs­sty­rel­sens fondstil­syn, fon­de­nes be­sty­rel­ses­for­mand, Lars Munch, og Lou­i­si­a­nas di­rek­tør, Po­ul Erik Tøj­ner. Og se­ne­re sam­me må­ned skrev ad­vo­ka­ten - Hen­rik Da­hl fra Bruun & Hjej­le - en for­mel hen­ven­del­se til sty­rel­sen, hvori han bad fondstil­sy­net om at ta­ge stil­ling til, om sam­men­fal­det mel­lem be­sty­rel­ser­ne var in­den­for reg­ler­ne el­ler ej.

Det er så­le­des of­te gen­nem me­di­er­ne, at man­ge af Er­hvervs­sty­rel­sens til­syns­sa­ger op­står, på­pe­ger Sø­ren Ber­gen­ser, som er ad­vo­kat og ph.d. med sær­lig fo­kus på pro­fes­sions­ansvar, her­un­der be­sty­rel­ses­ansvar. Han har tid­li­ge­re ud­talt til Fun­dats, at han ser No­vo Nor­disk Fon­dens re­de­gø­rel­se til Er­hvervs­sty­rel­sen som et for­søg på at kom­me even­tu­el kri­tik i forkøbet.

Man­ge sa­ger i til­sy­net op­står jo for­di, der er et me­die, der har fun­det no­get frem.

Sø­ren Ber­gen­ser – ad­vo­kat og ph.d.

“Jeg vil tro, at det er af­sted­kom­met af me­di­er­nes dæk­ning af sa­gen. Og for­di fon­den ved, at Er­hvervs­sty­rel­sen of­te re­a­ge­rer re­ak­tivt på den bag­grund. Man­ge sa­ger i til­sy­net op­står jo for­di, der er et me­die, der har fun­det no­get frem. For­må­let med hen­ven­del­sen har for­ment­lig væ­ret at for­sø­ge at imø­de­kom­me de re­le­van­te be­kym­rin­ger om, hvor­dan den be­vil­ling har væ­ret be­hand­let i be­sty­rel­sen,” si­ger Sø­ren Bergenser.

Der er så­le­des ad­skil­li­ge ek­semp­ler på, at Er­hvervs­sty­rel­sen de se­ne­ste år er gå­et ind i sa­ger net­op på grund af me­di­er­nes dæk­ning. Ek­sem­pel­vis i sa­gen om Jyl­lands-Po­stens Fond, hvor Er­hvervs­sty­rel­sen på bag­grund af en ræk­ke ar­tik­ler i Po­li­ti­ken valg­te at ind­le­de en kon­trolsag. Og se­ne­re ret­te­de en “al­vor­lig kri­tik” mod be­sty­rel­sen på bag­grund af syv lov­brud som føl­ge af en “me­get uhel­dig magt­kon­cen­tra­tion” om­kring Jør­gen Ejbøl.

Et an­det ek­sem­pel er sa­gen om Sy­nop­tik-Fon­den, hvor Ber­ling­s­kes af­dæk­ning af fonds­be­sty­rel­sens age­ren, her­un­der at be­sty­rel­sen i åre­vis hav­de hy­ret eg­ne be­sty­rel­ses­med­lem­mers virk­som­he­der til mil­li­o­nop­ga­ver, re­sul­te­re­de i hård kri­tik fra styrelsen.

Beg­ge ek­semp­ler vi­ser den ri­si­ko, der er, hvis en fond ik­ke for­sø­ger at kom­me kri­tik­ken i for­kø­bet, si­ger An­ders Krarup:

“De sa­ger vi­ser, at det kan gå galt, hvis man fa­rer for me­get frem el­ler ser bort fra Er­hvervs­sty­rel­sen. Hvis ik­ke man som fond går ind og ta­ger hånd om en even­tu­el kri­tik,” si­ger han.

Relativ ny praksis

Det lig­ger i dag som en ho­ved­op­ga­ve for Er­hvervs­sty­rel­sen at væ­re til­syns­myn­dig­hed for fon­de­ne og her­un­der “af egen drift” ud­fø­re “ri­si­ko­ba­se­ret kon­trol” ved for­hold, hvor der kan væ­re sær­lig ri­si­ko for uregelmæssigheder.

Pro­fes­sor Len­nart Lyn­ge An­der­sen, som har man­ge års er­fa­ring med fonds­ret, vur­de­rer, at det er aty­pisk prak­sis, at fon­de selv ta­ger kon­takt til Er­hvervs­sty­rel­sen for at gå di­a­log el­ler mod­vir­ke even­tu­el kri­tik af uregelmæssigheder.

“Den al­min­de­li­ge re­gel er, at man kun sva­rer på det, som til­sy­net spør­ger om. Man sen­der ik­ke bre­ve ex of­fi­cio (uden at væ­re ble­vet op­for­dret til det, red.) til fondsmyn­dig­he­den om alt mu­ligt, man ik­ke er ble­vet bedt om,” si­ger han.

Det er dog hel­ler ik­ke al­le til­syns­myn­dig­he­der un­der Er­hvervs­mi­ni­ste­ri­ets res­sor­t­om­rå­der, der har et li­ge så tæt for­hold til de til­syns­un­der­lag­te virk­som­he­der, som, An­ders Krarup me­ner, er til­fæl­det mel­lem Er­hvervs­sty­rel­sen og de er­hvervs­dri­ven­de fonde.

For­bru­gerom­buds­man­dens se­kre­ta­ri­a­tet, som fø­rer til­syn med, at virk­som­he­der over­hol­der mar­keds­fø­rings­lo­ven, op­ly­ser til Fun­dats, at de kun i me­get sjæld­ne til­fæl­de op­le­ver den form for uop­for­dre­de hen­ven­del­ser fra virk­som­he­der, som har op­le­vet kri­tisk medieomtale.

“Det er kun i gan­ske få si­tu­a­tio­ner, at vi har op­le­vet, at virk­som­he­der el­ler an­dre, der har væ­ret i me­di­er­nes sø­ge­lys, på eget ini­ti­a­tiv sen­der re­de­gø­rel­ser til os, in­den vi har rejst en sag,” si­ger An­dreas Wei­de­mann, som er kon­tor­chef hos Forbrugerombudsmanden.

Der­i­mod op­ly­ser Fi­nan­stil­sy­net, at det in­di­mel­lem sker, at virk­som­he­der i den fi­nan­si­el­le sek­tor ta­ger kon­takt til til­sy­net i sa­ger, hvor der er hi­sto­ri­er på vej el­ler har væ­ret hi­sto­ri­er i medierne.

Fun­dats har spurgt Er­hvervs­sty­rel­sen, om det er nor­mal prak­sis, og hvor of­te fondstil­sy­net får pro­ak­ti­ve hen­ven­del­ser fra fon­de på bag­grund af me­di­e­kri­tik - uden at sty­rel­sen selv har rejst en sag.

“Er­hvervs­sty­rel­sen har som fondsmyn­dig­hed lø­ben­de god og kon­struk­tiv di­a­log med de er­hvervs­dri­ven­de fon­de om em­ner in­den for vo­res myn­dig­heds­om­rå­de, og der er in­tet unor­malt i, at en fond pro­ak­tivt kon­tak­ter Er­hvervs­sty­rel­sen. Sty­rel­sen fø­rer ik­ke sta­ti­stik over år­sa­gen til, at en fond af egen drift væl­ger at kon­tak­te Er­hvervs­sty­rel­sen,” skri­ver styrelsen.

Strategien virker

I sa­gen om KV Fon­den tog Er­hvervs­sty­rel­sen be­sty­rel­sens re­de­gø­rel­se til ef­ter­ret­ning og fandt ik­ke grund­lag for at fo­re­ta­ge sig yderligere.

Bå­de i sa­ger­ne om Tu­borg­fon­det og om Lou­i­si­a­na Fon­de­ne før­te me­di­eom­ta­ler­ne til æn­drin­ger i fon­de­nes or­ga­ni­se­ring. For Tu­borg­fon­det be­tød det æn­drin­ger i Carls­berg­fon­dets fun­dats, så det blev præ­ci­se­ret, at Tu­borg­fon­det er en af­de­ling i Carls­berg­fon­det, og at Tu­borg­fon­dets be­sty­rel­se er en be­vil­lings­ko­mité uden egen uddelingskompetence.

I sa­gen om Lou­i­si­a­na Fon­de­ne ef­ter­kom be­sty­rel­sen et på­bud fra Er­hvervs­sty­rel­sen om, at der ik­ke må væ­re 100 pro­cent per­son­sam­men­fald mel­lem mu­se­ets be­sty­rel­se og de to fon­de, der ud­de­ler be­vil­lin­ger til mu­se­et. På den bag­grund skif­te­de fon­de­ne to med­lem­mer ud i sel­ve mu­se­ets bestyrelse.

Det er en stra­te­gi, hvor fon­de­ne kan få skabt ro og selv væ­re med til at ta­ge hånd om de ud­for­drin­ger, der måt­te være

An­ders Krarup – eks­pert i kri­se­kom­mu­ni­ka­tion og interessevaretagelse

Re­sul­ta­ter som iføl­ge An­ders Krarup, vi­ser, at hånd­te­rin­gen fra fon­de­ne vir­ker i for­hold til at und­gå at kom­me yder­li­ge­re i uføre.

“Det er en stra­te­gi, hvor fon­de­ne kan få skabt ro og selv væ­re med til at ta­ge hånd om de ud­for­drin­ger, der måt­te væ­re - og hvor de på den må­de kan und­gå at det sprin­ger i luf­ten i me­di­er­ne og po­li­tisk,” si­ger han.

Det le­der os til­ba­ge til No­vo Nor­disk Fon­dens re­de­gø­rel­se til Er­hvervs­sty­rel­sen om den be­slut­nings­pro­ces, der led­te til, at fon­dens vi­ce­di­rek­tør, på bag­grund af en be­slut­ning ta­get af fon­dens for­mand­skab, send­te en sms til Øko­no­mi­mi­ni­ste­ri­ets de­par­te­ments­chef, hvori han på veg­ne af fon­den be­vil­ge­de ti mil­li­ar­der kro­ner, in­den sa­gen hav­de væ­ret re­a­li­tets­drøf­tet i det sam­le­de le­del­ses­kol­lek­tiv på et bestyrelsesmøde:

I et brev af 9. ja­nu­ar 2025 - næ­sten tre må­ne­der ef­ter fon­dens uop­for­dre­de re­de­gø­rel­se - skri­ver kon­tor­che­fen i fondstil­sy­net et brev til No­vo Nor­disk Fon­dens be­sty­rel­ses­se­kre­tær, hvoraf det frem­går, at sty­rel­sen an­ser sa­gen for afsluttet:

"Er­hvervs­sty­rel­sen ta­ger din ori­en­te­ring til ef­ter­ret­ning og fin­der ik­ke, at der er grund­lag for, at sty­rel­sen fo­re­ta­ger sig yderligere."

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Annoncespot_img
Jobannoncespot_img
Jobannoncespot_img

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer