Sys Rovsing er god til at rydde op.
I fondsverdenen er hun kendt som advokaten og bestyrelsesformanden, der ikke er bange for at sætte sig for bordenden, kigge folk i øjnene og tydeligt fortælle, hvad der skal ske.
"Hun er god til at skabe sig et overblik over, hvad der skal afklares, og hvordan man kommer på ret kurs. Hun holder orden på møderne, og hun skærer igennem, når man har talt længe nok om en sag," som en mangeårig kollega siger.
Evnen til at skære igennem blev ikke mindst afgørende, da hun for to år siden overtog roret som bestyrelsesformand i Aage Bangs Fond.
Her var det entydige formål at få ryddet op efter afsløringerne af omfattende nepotisme i fonden, hvor advokaterne Torben og Morten Heding Andersen, der er far og søn, havde tjent millioner af kroner på ydelser til Aage Bangs Fond uden at skele til reglerne om inhabilitet, mens de selv sad som henholdsvis bestyrelsesformand og administrator i fonden.
"Det tjener hende til ære, at hun tager sådan en bøvlet opgave på sig. For alternativet var jo, at en fond var endt i fuldstændigt kaotiske forhold," siger en beslutningstager i fondssektoren.
Samarbejdspartnere beskriver hende som en naturlig autoritet, der hverken hæver stemmen eller taler hårdt:
"Hun er i stand til at fremlægge sin faglige bedømmelse på en så direkte og overbevisende måde, at folk pakker sammen med deres bøvl og ballade. Og på en måde, så folk ikke føler, at de bliver kørt over. Heller ikke dem, der måske som udgangspunkt ikke var enige med hende."
Serie: FondsadvokaterneFundats stiller i en serie af portrætter skarpt på de jurister, der sætter dagsordenen og trækker i trådene i den danske fondsverden.
Blandt dem er både de betroede rådgivere, der i kulissen slukker brande for de største fonde, og de ansete eksperter, der er med til at forme sektorens rammevilkår.
Læs seriens første portræt af Lars Bunch her.
Konfliktfyldte farvande
Sys Rovsing var i næsten halvandet årti partner i advokathuset Bech-Bruun, før hun i 2017 åbnede eget advokatkontor med sine to børn, som også begge er jurister.
Her har hun rådgivet en stribe af Danmarks største fonde om vedtægtsændringer og andre fondsretlige problematikker.
Hun har sideløbende opbygget solid erfaring fra bestyrelseslokalerne, herunder som formand for Bent O. Jørgensens Fond og for Ellab-Fonden, hvor hun stod i spidsen for frasalget af medico-datterselskabet, hvilket affødte en femdobling af fondens årlige uddelinger og en ny strategisk linje i uddelingspolitikken.
Indtil sidste nytår var hun bestyrelsesformand for Frederiksbergfonden, hvor hun overlod roret til A.P. Møller Fondens direktør og tidligere Frederiksberg-borgmester Mads Lebech.
Evnen til at navigere i konfliktfyldte farvande kan ikke mindst have sit udspring i, at hendes juridiske speciale egentlig er arveret, hvilket gennem årene har placeret hende i orkanens øje i en lang række sager om stenrige familier i alvorlige stridigheder.
"Hun har bare i sin facon en stabiliserende effekt i et konfliktfyldt rum," lyder det fra en tidligere kollega.
Der skal da også mere end en konfliktfyldt sag til at holde hende vågen om natten, siger hun selv. Men sagen om Aage Bangs Fond skiller sig alligevel ud.
"Jeg har undervejs spurgt mig selv, hvorfor jeg har sagt ja til den opgave. Men det har jeg da, fordi jeg er forfængelig. Hvis nogen præsenterer mig for en svær sag, springer jeg op som en trold af en æske," fortæller Sys Rovsing til Fundats.
"Jeg vil ærlig talt sige, at det har kostet noget nattesøvn at få styr på den sag. Det har været meget hårdt. Normalt bliver jeg ikke påvirket af den slags. Men det var voldsomt, og der var voldsomme personligheder involveret," siger hun.
Er det en rammende beskrivelse, at du har en særlig evne til at rydde op og sætte en klar kurs?
"Jeg synes i hvert fald, at jeg i Aage Bangs Fond er lykkedes med at gøre det. Når der har været så meget dårlig ledelse, må man tage rattet og holde fast. Vi er ikke i mål endnu, men der er kommet styr på bestyrelsen og på fonden. Det kunne andre sikkert også klare. Men den slags opgaver kræver noget mod og noget erfaring," siger Sys Rovsing, som sidste forår kunne fejre sin 70-års fødselsdag.
"Jeg har altid været et ret modigt menneske. Og det gode ved at blive gammel er, at man også får noget erfaring at bygge på. Hvis man selv har en opfattelse af, hvad den rigtige løsning er, må man jo prøve at overbevise andre om det. Jeg synes ikke, at flertallet altid skal have ret," siger hun.
Åbenmundet om problemer
I 2003 blev Sys Rovsing den første kvindelige formand for Advokatrådet i Danmark. En stilling, som hun bestred frem til 2009. I samme periode var hun næstformand i bestyrelsen for Aarhus Universitet.
Hun stod også i spidsen for det såkaldte udvalg om indsamlinger, som på opdrag fra justitsministeren gennemgik regelkomplekset for offentlige indsamlinger og leverede sine betænkninger i 2012.
"Hun har meget stærke relationer i den akademiske verden, blandt velhavere, embedsfolk og kulturpersoner," fortæller en mangeårig samarbejdspartner.
Jeg har altid været et ret modigt menneske. Og det gode ved at blive gammel er, at man også får noget erfaring at bygge på.
Sys Rovsing – advokat
Sideløbende har hun været medlem af Erhvervsankenævnet, hvor hun stadig sidder som en af nævnets fem fondssagkyndige.
"Arbejdet i Erhvervsankenævnet synes jeg er ganske spændende. Der ser man de tvivlsomme fondssager. Hvis man for eksempel vil ændre formål i en fond, kommer det jo typisk gennem Erhvervsankenævnet, før der lander en afgørelse," siger Sys Rovsing, som siden 2009 har været Ridder af 1. grad af Dannebrog.
Sys Rovsing har været åbenmundet om de juridiske udfordringer for fondene, som hun er stødt på i sin egenskab af både rådgiver og medlem af Erhvervsankenævnet. Ikke mindst i spørgsmål om netop vedtægtsændringer, hvor hun har klandret Civilstyrelsen for ikke at følge med udviklingen i fondssektoren.
”Nu kræver vedtægtsændringer godkendelse fra Erhvervsstyrelsen og i sidste ende fra Civilstyrelsen, og problemet er, at Civilstyrelsen administrerer loven på en meget konservativ og restriktiv måde uden hensyntagen til, at de mennesker, som stiftede en fond og formulerede vedtægter for et halvt hundrede år siden, i sagens natur ikke har kunnet vide, hvordan verden ser ud i 2019,” udtalte hun således her i Fundats i 2019.
Kværulanter har altid en smule ret
Efter jurastudiet på Københavns Universitet i 1970'erne kastede Sys Rovsing sig hurtigt over familie- og arveret, "fordi det er et typisk kvindefag," som hun forklarede, da Djøfbladet interviewede hende for fem år siden.
"Mændene gad ikke sidde og høre på følelser. Det gider jeg heller ikke mere. Jeg har helst ikke sager, hvor der er familiemyndigheder og børn involveret. Jeg er blevet for meget bedstemor, så jeg vil ikke se på forældre, der ikke kan opføre sig ordentligt," sagde hun til juristernes hofmedie i 2019.
Det betyder imidlertid ikke, at hun er blevet mindre blød med årene, fortæller hun i dag.
"Hvis hårdhed er fokus på økonomi og jura, så mener jeg, at man skal bruge det på nogle formål, som er bløde. Det bløde er tit hårdt. Man kan vel for eksempel ikke forestille sig noget hårdere end at skulle dø. Familie- og arveret er et benhårdt område, men også følelsesfuldt," siger Sys Rovsing.
"En god advokat skal være lidt som en præst eller en psykolog: Folk kommer ind med en pose fuld af problemer, og så reder man dem ud og får dem systematiseret. Og så går de fra dit kontor med skuldrene sænket," siger hun.
Hun vurderer også selv, at erfaringerne fra familie- og arveretten har været nyttige i bestyrelseslokalerne.
"Jeg lægger vægt på, at man taler ordentligt til hinanden, men at man også siger, hvad man mener. Og at alle bliver hørt. Nogle mennesker har meget bizarre synspunkter. Men det, jeg har lært over årene, er, at kværulanter jo altid har en smule ret," siger hun:
"Jeg tvinger mig selv til at være ekstra tålmodig og prøve at finde ud af, hvad folk egentlig mener. Ikke nødvendigvis for at give dem ret. Men på den måde opnår man tit nogle ret fornuftige resultater; for mennesker er jo hverken onde eller dumme."
Samme fart i en anden retning
Senest tiltrådte Sys Rovsing sidste år som ny bestyrelsesformand for den erhvervsdrivende fond bag Sankt Lukas Stiftelsen, den over 120 år gamle diakonissestiftelse, der er bedst kendt for landets første hospice på Bernstorffsvej i Hellerup.
"Det er en glæde for mig at få lov at arbejde med det område, og jeg er virkelig optaget af det. Jeg er meget imponeret over sygeplejerskerne, som er dygtige og meget engagerede i deres arbejde," siger hun.
En god advokat skal være lidt som en præst eller en psykolog: Folk kommer ind med en pose fuld af problemer, og så reder man dem ud og får dem systematiseret.
Sys Rovsing – advokat
Stiftelsen står i øjeblikket over for et massivt byggeprojekt og har netop sendt byggeriet af et helt nyt hospice til 504 millioner kroner i udbud.
"Jeg har gjort meget for at professionalisere bestyrelsen, som før mindede lidt om et menighedsråd i gamle dage. Der er store planer, og jeg synes, det er enormt spændende at få ting til at ske på det område," siger Sys Rovsing.
Og selv om hun har passeret folkepensionsalderen, har hun ingen planer om at sætte farten ned.
"Man kan sige, at jeg har samme fart på, men i en anden retning. Jeg tager ikke længere enkeltsager selv. Jeg sidder ikke selv og laver kontrakter eller skrivearbejde. Jeg har fået mulighed for at arbejde på et mere overordnet niveau, hvor jeg kan være med til at træffe større beslutninger. Så jeg arbejder ikke mindre; jeg arbejder på en anden måde."
