Læringsværksteder fyldt med digitale og teknologiske redskaber målrettet folkeskolens børn. Et program, der gør sang og musik til en central del af hverdagen for de 0 til 3-årige. En naturfagsfond, der tilbyder færdigudviklede undervisningsforløb til samtlige af landets folkeskoler.
Læg dertil fondenes årlige bevillinger på mange millioner kroner til projekter og indsatser rettet mod børn i folkeskolen, børnehaver, vuggestuer og dagplejer.
Den samlede liste over fondsprojekter, der involverer børn og unge, bliver i de her år længere og længere. Og samtidig er der meget, der tyder på, at børnene også bliver yngre og yngre.
Sådan lyder vurderingen fra Christian Christrup Kjeldsen, der er forsker og viceinstitutleder på DPU, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, på Aarhus Universitet.
”Der er en opmærksomhed fra fondene på, at hvis der skal skabes en samfundsforandring, så skal der kigges på de mindste børn også. Der er en stigende interesse fra fondene i forhold til også de yngre børn,” siger Christian Christrup Kjeldsen.
Rigtig mange fonde kommer ind fra sidelinjen med nogle faste måder at forstå læring og leg på
Lasse Bjerg Jørgensen – Medlem af forretningsudvalget, BUPL
Et brud med dansk dagtilbudstradition
Hos Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund, BUPL, har man bemærket tendensen. Og organisationen finder den stærkt foruroligende.
”Vi har en hel del bekymringer på det her område. Det danske dagtilbud hviler på dels den danske dagtilbudstradition og dels den styrkede pædagogiske læreplan, der beskriver et helhedssyn på børn og deres livsmuligheder. Den fokuserer blandt andet på barnets mulighed for leg og på vigtigheden af venskaber, der er et pædagogisk grundsyn i Danmark. Men rigtig mange fonde kommer ind fra sidelinjen med nogle faste måder at forstå læring og leg på. Det snævrer hele den her forståelse, vi har af børns barndom ind. Synet og hele forståelsen af at udvikle sig som et barn, bliver indsnævret til lige præcis det, som det pågældende projekt handler om,” siger Lasse Bjerg Jørgensen, der er er medlem af BUPLs forretningsudvalg.
Han forklarer, at han godt kan forstå, hvorfor pædagoger i landets daginstitutioner søger om fondsmidler.
“I den snævre økonomi, der ofte er i kommunerne, hvor der bliver færre og færre muligheder for at gøre ting selv, er det jo rart, når der kommer nogle ind fra sidelinjen og tilbyder penge. Men jeg håber, at pædagogprofessionen er stærk nok til at modstå det pres, som mange fondes projekter er i forhold til, hvilken forståelse de bringer med sig,” siger Lasse Bjerg Jørgensen.
For ham er det vigtigt at understrege, at pengene ikke bare kommer “dumpende ned fra himlen,” men at der ofte følger en bestemt måde at forstå tingene på med.
”Det er ikke fordi, at vi tror, at fondene har onde hensigter. Hensigterne er gode nok, og de er ofte bygget på smukke og faglige ord om, hvad de gerne vil forandre i verden. Men fondene har også nogle bestemte formål og interesser, som de er sat i verden for at fremme. Derfor skal vi forholde os kritisk til dem, selvom det, som fondene tilbyder, umiddelbart passer ind i den pædagogiske praksis og de pædagogiske mål, som er i den enkelte institution,” lyder det fra Lasse Bjerg Jørgensen.
Synet og hele forståelsen af at udvikle sig som et barn, bliver indsnævret til lige præcis det, som det pågældende projekt handler om
Lasse Bjerg Jørgensen – Medlem af forretningsudvalget, BUPL
Han forklarer, at en yderligere bekymring går på, om projekterne vil være ekskluderende for de børn, der lærer på en anden måde, end der er lagt op til i de forskellige fondsprojekter.
”De overordnede mål for de her projekter er jo smukke, men man skal være opmærksom på, at for de børn, der har udfordringer i den ene eller den anden retning, så kan de være deciderede ekskluderende. Derfor er min appel til fondene, at hvis de skal bruge penge på den her måde, så lyt altid til den pædagogiske faglighed. Forstå, at der er mange veje til et godt liv, og pas på med at komme med en for snæver læringsforståelse eller læringskontekst,” siger Lasse Bjerg Jørgensen.
Forsker: Tendensen skal følges kritisk
For forsker Christian Christrup Kjeldsen er den umiddelbare vurdering, at det ikke i sig selv er et problem, at de danske fonde fokuserer på selv meget små børn, men han understreger, at der bør være en opmærksomhed på en række problemstillinger i nogle sammenhænge.
”Det kan for eksempel handle om, hvem det er, der sætter retningen for, hvad det er, der er vigtigt i folkeskolen og dagtilbuddene. Der kan fondenes øgede finansiering komme til at spille en rolle. Omvendt bidrager fondene også til at løse nogle af de samfundsudfordringer, som vi står overfor,” siger Christian Christrup Kjeldsen.
Han forklarer, at en anden problematik, der kan knytte sig til fondenes engagement i dagtilbuddene, kan opstå, hvis projekterne ikke er fuldt finansierede, og institutionen derfor må ende med at gribe i egen lomme efter eksempelvis vikardækning.
”Vi kender problematikken fra forskningsområdet, hvor der ofte ikke er finansieret tilstrækkeligt overhead,” forklarer Christian Christrup Kjeldsen.
For forskeren er det afgørende, at der hele tiden er en dialog med fondene og en diskussion af deres indsatser på de forskellige områder.
”Jeg tror på, at vi skal have en løbende og kritisk debat om fondenes involvering. Så længe vi har den, ser jeg ikke de store problemer. Jeg synes ikke, at balancen er skæv nu, og det tror jeg heller ikke, at den bliver på den korte bane, hvis vi fortsætter med at have en dialog og en diskussion omkring det,” siger Christian Christrup Kjeldsen.
Jeg tror på, at vi skal have en løbende og kritisk debat om fondenes involvering
Christian Christrup Kjeldsen – Forsker, DPU
Projekter følger læreplanstemaer
Den danske fondssektor har ikke en fælles brancheorganisation, som, på vegne af sektoren, ville kunne svare på BUPLs bekymringer. Fundats har derfor forelagt de generelle bekymringer til en af de fonde, som er aktive på børneområdet, for at høre, hvad fonden har gjort sig af overvejelser på området.
Det drejer sig om Novo Nordisk Fonden, der for få uger siden bevilgede to millioner kroner til en naturvidenskabsfestival for de 0 til 6-årige, kaldet Mikro Science Festival. Bag festivalen står foreningen Naturvejledning Danmark og det nationale naturfagscenter, Astra.
Med bevillingen ønsker Novo Nordisk Fonden blandt andet at skabe begejstring for naturvidenskab blandt de mindste børn, oplyser fonden i en pressemeddelelse.
Fundats har spurgt fonden, der er Danmarks største målt på uddelinger, om den i forbindelse med tilblivelsen af Mikro Science Festival og i fondens generelle arbejde og uddelinger, har taget højde for de problematikker, som BUPL fremhæver.
Det gælder konkret risikoen for, at forståelsen af leg og lærdom er for snæver, at fondenes engagementer i dagtilbuddene kan rykke ved institutionernes fokusområder, samt risikoen for at snævre læringsprojekter kan føre til ekskludering af nogle børn.
I en skriftlig kommentar til Fundats skriver Berith Bjørnholm, der er Senior Vice President for education og outreach i Novo Nordisk Fonden at:
”I Novo Nordisk Fonden støtter vi et antal projekter, hvor fokus er at styrke den naturfaglige almendannelse blandt daginstitutionsbørn. Disse projekter er alle pædagogisk tæt knyttede til lærerplanstemaet 'Natur, udeliv og science'. Indholdet af disse støttede projekter defineres og udfoldes udelukkende af bevillingsmodtagerne og ikke af Novo Nordisk Fonden.”
Hun understreger desuden, at Mikro Science Festivalen er et frivilligt tilbud, og at Naturvejledning Danmark har vurderet, at der ikke er behov for vikardækning i de daginstitutioner, som deltager.