Borgmestre om fundraising: Spild af tid eller mulighed for at lave projekter, kommunen ikke selv har råd til

To eksperters betænkeligheder ved fundraising-aktiviteterne i de danske kommuner deler vandene på borgmesterkontorerne. Fundats har talt med borgmestrene fra Vejle, Aalborg, Bornholm, Lyngby-Taarbæk og Nyborg om værdien af den kommunale fundraising, risikoen for at spilde tid på ansøgninger og spørgsmålet om, hvorvidt fondene i for høj grad tager styringen af de projekter, de skyder penge ind i.

Ny­borgs borg­me­ster Ken­neth Muhs, borg­meste­ren i Born­holms Re­gions­kom­mu­ne Ja­cob Trøst, Lyng­by-Ta­ar­bæk Kom­mu­nes borg­me­ster So­fia Os­ma­ni, Tho­mas Ka­strup-Lar­sen, der er borg­me­ster i Aal­borg, og Vej­les borg­me­ster Jens Ej­ner Christensen.

Gi­ver det me­ning, når dan­ske kom­mu­ner an­ven­der skat­te­kro­ner og me­d­ar­bej­derre­s­sour­cer på at for­sø­ge at sup­ple­re de kom­mu­na­le bud­get­ter med fun­dra­i­se­de midler?

Blan­der fon­de­ne sig for me­get i pro­jek­ter, de støt­ter, og er der der­med ri­si­ko for, at fon­de­ne træk­ker kom­mu­ner­ne i en an­den ret­ning, end de fol­ke­valg­te og den ad­mi­ni­stra­ti­ve le­del­se selv har sat?

Og gør bru­gen af fun­dra­i­sing det me­re ui­gen­nem­sku­e­ligt for bor­ger­ne, hvem der be­ta­ler reg­nin­gen for nye lo­ka­le byg­ge­ri­er og projekter?

Dis­se spørgs­mål blev ak­tu­a­li­se­ret af to kom­mu­na­l­eks­per­ter tid­li­ge­re i maj på bag­grund af Fun­dats’ nye un­der­sø­gel­se om fun­dra­i­sing-ak­ti­vi­te­ter­ne i Dan­marks 98 kommuner.

Iføl­ge un­der­sø­gel­sen, der er fo­re­ta­get på bag­grund af ak­tind­sig­ter i fun­dra­i­sing-po­li­tik­ker­ne i samt­li­ge dan­ske kom­mu­ner, har 31 af kom­mu­ner­ne ud­ar­bej­det en stra­te­gi el­ler ret­nings­linjer for, hvor­dan der skal fun­dra­i­ses. Og på 36 rå­d­hu­se er ud­fær­di­gel­sen af fonds­an­søg­nin­ger og kon­tak­ten til fon­de­ne og pul­jer ble­vet lagt i hæn­der­ne på én el­ler fle­re fundraisere.

En af kom­mu­na­l­eks­per­ter­ne, forsk­nings­lek­tor på Dan­marks Me­die- og Jour­na­list­højsko­le Ro­ger Buch, hæf­te­de sig blandt an­det ved, at selv­om det kan væ­re godt for en kom­mu­ne at få nog­le ek­stra mid­ler, er der en bag­si­de af medaljen.

”Bag­si­den er, at de res­sour­cer, kom­mu­ner­ne ka­ster ef­ter at ud­ar­bej­de an­søg­nin­ger, of­te er spild­te kræf­ter, for­di man ik­ke får de pen­ge, man sø­ger om. Der gem­mer sig alt­så et po­ten­ti­elt stort spild for kom­mu­ner­ne, når man kon­kur­re­rer med an­dre kom­mu­ner om at få mid­ler fra de sam­me fon­de og de sam­me stats­li­ge pul­jer,” sag­de Ro­ger Buch.

Og fra eks­pert i kom­mu­nal øko­no­mi på Det Na­tio­na­le Forsk­nings- og Ana­ly­se­cen­ter for Vel­færd (VIVE) Ni­els Jør­gen Mau Pe­der­sen lød det blandt andet:

”Man kan godt suk­ke lidt over, hvis fun­dra­i­sin­gen bre­der sig, for­di den form for fi­nan­si­e­ring gør det me­re ui­gen­nem­sku­e­ligt for bor­ger­ne, hvem der betaler.”

Lige så nemt at betale selv

På borg­mester­kon­to­ret i Vej­le nik­ker Jens Ej­ner Chri­sten­sen (V), der har væ­ret kom­mu­nens borg­me­ster si­den 2017, gen­ken­den­de til en del af eks­per­ter­nes kritik.

”Jeg vil så­dan set gi­ve Ro­ger Buch ret i, at fun­dra­i­sing of­te er spild af tid, og at det er nem­me­re selv at be­ta­le end at ren­de ef­ter al­le mu­li­ge luft­ka­stel­ler. Det sker of­te, at der på mø­der bli­ver talt om, hvor­vidt vi skal sø­ge om fonds­mid­ler til ét el­ler an­det spæn­den­de an­lægs­pro­jekt i kom­mu­nen, men min er­fa­ring er, at det of­te er mindst li­ge så nemt selv at sæt­te pen­ge­ne af til pro­jek­tet og selv la­ve det,” si­ger Jens Ej­ner Christensen.

Jeg vil så­dan set gi­ve Ro­ger Buch ret i, at fun­dra­i­sing of­te er spild af tid, og at det er nem­me­re selv at be­ta­le end at ren­de ef­ter al­le mu­li­ge luftkasteller

Jens Ej­ner Chri­sten­sen – Borg­me­ster, Vej­le Kommune

Der er dog und­ta­gel­ser – nem­lig, når kom­mu­nen har det, som Jens Ej­ner Chri­sten­sen be­teg­ner som ’me­get sto­re, spe­ci­el­le pro­jek­ter’, hvor den kan få in­spira­tion og ik­ke mindst øko­no­misk støt­te fra fon­de. Som ek­sem­pel næv­ner han A.P. Møl­ler Fon­dens støt­te til monu­men­t­om­rå­det i Jel­ling, hvor 70 mil­li­o­ner fond­skro­ner i 2009 i ef­ter­å­ret 2021 blev sup­ple­ret med yder­li­ge­re 35 mil­li­o­ner kro­ner fra fon­den til at ful­den­de ar­bej­det med monumenterne.

”Når vi får 35 mil­li­o­ner kro­ner fra A.P. Møl­ler Fon­den til at fær­dig­gø­re monu­men­t­om­rå­det, så er det jo rig­tig man­ge pen­ge. Og det er jo og­så spæn­den­de, når vi sam­ar­bej­der med Re­al­da­nia om storm­flod­s­sik­ring og med Nor­dea-fon­den om Hær­vej­en, hvor fon­den vil væ­re med til at sik­re et ens­ar­tet ud­tryk på he­le Hær­vej­en,” si­ger Jens Ej­ner Christensen.

An­sva­ret for Vej­le Kom­mu­nes fun­dra­i­sing-ar­bej­de i for­bin­del­se med pro­jek­ter af stør­re ka­rak­ter lig­ger hos di­rek­tø­rer og che­fer i de en­kel­te for­valt­nin­ger. Der­u­d­over har kom­mu­nens stads­ar­ki­tekt iføl­ge Jens Ej­ner Chri­sten­sen of­te en nøg­lerol­le i fundraisingen.

”I min tid har vi ik­ke haft en fun­dra­i­ser an­sat, og vi har ik­ke no­gen pla­ner om at op­ru­ste på kon­cer­n­om­rå­det og an­sæt­te en stra­te­gisk fun­dra­i­ser. Det ar­bej­der vi ik­ke med,” un­der­stre­ger Vej­les borgmester.

Risiko for spildte kræfter ved EU-programmer

I Aal­borg har der tid­li­ge­re i en kor­te­re år­ræk­ke væ­ret an­sat to fun­dra­i­se­re i sko­le­for­valt­nin­gen. Den ene stil­ling er ned­lagt igen, mens den an­den er over­gå­et til ge­ne­ra­list­funk­tio­ner. Der har ik­ke væ­ret an­sat egent­li­ge fun­dra­i­se­re i an­dre for­valt­nin­ger i den nord­jy­ske kommune.

Aal­borgs so­ci­al­de­mo­kra­ti­ske borg­me­ster Tho­mas Ka­strup-Lar­sen vur­de­rer, at fun­dra­i­sin­gen be­ty­der, at an­lægs­pro­jek­ter in­den for by­ud­vik­ling og -fors­køn­nel­se samt fri­tids- og kul­tur­til­bud bli­ver re­a­li­se­ret el­ler til­ført ek­stra vær­di. Og hvis kom­mu­nen helt holdt op med at bru­ge kræf­ter på fun­dra­i­sing, vil­le bor­ger­ne i Aal­borg iføl­ge borg­meste­ren op­le­ve, at man­ge fri­tids­fa­ci­li­te­ter, grøn­ne re­kre­a­ti­ve pro­jek­ter og by­ud­vik­lings­pro­jek­ter vil­le bli­ve me­re skra­be­de – el­ler at re­a­li­se­rin­gen af dem vil­le ta­ge læn­ge­re tid.

Den stør­ste ri­si­ko for ’spild­te kræf­ter’ lig­ger ved de sto­re EU-programmer

Tho­mas Ka­strup-Lar­sen – Borg­me­ster, Aal­borg Kommune

Tho­mas Ka­strup Lar­sen kan kun til dels gen­ken­de op­fat­tel­sen af, at der er ri­si­ko for at spil­de kræf­ter ved fundraising.

”Den stør­ste ri­si­ko for ’spild­te kræf­ter’ lig­ger ved de sto­re EU-pro­gram­mer. De pri­va­te fon­de og stats­li­ge pul­jer og til­skud­s­ord­nin­ger har som re­gel min­dre kræ­ven­de an­søg­nings­pro­ce­du­rer. Man­ge fon­de og stats­li­ge pul­jer el­ler til­skud­s­ord­nin­ger er des­u­den be­gyndt at ar­bej­de me­re med for­skel­li­ge for­mer for in­ter­es­se­til­ken­de­gi­vel­se el­ler præ­kva­li­fi­ce­ring for­ud for den egent­li­ge an­søg­nings­pro­ces, som bi­dra­ger til, at man und­går at spil­de tid på nyt­tes­lø­se an­søg­nin­ger,” si­ger Tho­mas Kastrup-Larsen.

I Ny­borg Kom­mu­ne blev der for et par år si­den an­sat en fun­dra­i­ser – først som for­søgs­ord­ning og si­den som en fa­stan­sæt­tel­se – med hen­blik på bå­de at sø­ge mid­ler i EU, stats­li­ge pul­jer og na­tio­na­le dan­ske fon­de. Og den ind­sats har ab­so­lut bå­ret frugt, po­in­te­r­er Ken­neth Muhs (V), der har ta­get hul på sin tred­je pe­ri­o­de som borg­me­ster i Nyborg.

Ik­ke de­sto min­dre er­ken­der han, at der in­di­mel­lem er ta­le om ’spild­te kræfter’.

”Vir­ke­lig­he­den i en ver­den, hvor rig­tig man­ge sø­ger om fonds­støt­te, er jo, at der er an­søg­nin­ger, som lyk­kes, og an­dre, der ik­ke kom­mer no­get ud af. Det er al­tid en af­vej­ning, man som kom­mu­ne må fo­re­ta­ge, li­ge­som når man dis­ku­te­rer, om det kan sva­re sig el­ler er spild af pen­ge at bru­ge kon­su­len­ter. Dét væl­ger vi at gø­re, for vi kan ik­ke ha­ve an­sat­te med al­le spe­ci­al­kom­pe­ten­cer, og det sam­me gør sig gæl­den­de med hen­syn til at ha­ve en fun­dra­i­ser til at ud­ar­bej­de fonds­an­søg­nin­ger. Vo­res hold­ning er, at vi sy­nes, det er vig­tigt at ha­ve en me­d­ar­bej­der an­sat med net­op de kom­pe­ten­cer, blandt an­det for­di EU-fon­de­ne er så enormt kom­pli­ce­re­de,” si­ger Ken­neth Muhs.

Til valg på ansættelse af kommunal fundraiser

På Born­holm har borg­meste­ren si­den 1. ja­nu­ar i år hed­det Ja­cob Trøst. Den nye kon­ser­va­ti­ve borg­me­ster for Born­holms Re­gions­kom­mu­ne, som kom til mag­ten via en me­get om­talt kon­sti­tu­e­rings­af­ta­le med En­heds­li­sten, Dansk Fol­ke­par­ti og Kri­sten­de­mo­kra­ter­ne, tal­te i sin valg­kamp varmt for genan­sæt­tel­sen af en kom­mu­nal fun­dra­i­ser og en in­ten­si­ve­ring af kom­mu­nens fun­dra­i­sing-ind­sats. Og Ja­cob Trøst er ik­ke enig i, at der of­te er ta­le om ’spild­te kræfter’.

”Selv­føl­ge­lig sen­der vi man­ge an­søg­nin­ger af sted, som vi ik­ke får no­get ud af. Men hvis vi gør det op i kro­ner og øre og ser på de år­s­værk, vi bru­ger på at for­mu­le­re an­søg­nin­ger, vil jeg me­ne, at vi får det, vi bru­ger, til­ba­ge fle­re gan­ge. Så jeg me­ner grund­læg­gen­de ik­ke, der er no­get pro­ble­ma­tisk ved den kom­mu­na­le fun­dra­i­sing – tvær­ti­mod gør fun­dra­i­sing, at nog­le pro­jek­ter, som el­lers ik­ke vil­le bli­ve til no­get, kan lyk­kes. Og når jeg selv gik til valg på, at jeg sy­nes, vi skal ha­ve en fun­dra­i­ser an­sat i kom­mu­nen, er det for­di, der lig­ger man­ge mid­ler og ven­ter på at bli­ve søgt. Mid­ler, som kan bru­ges til rig­tig man­ge go­de for­mål,” si­ger Ja­cob Trøst.

Med en ny po­li­tisk kon­stel­la­tion ved mag­ten er valg­løf­tet om en kom­mu­nal fun­dra­i­ser ved at bli­ve ind­fri­et, idet en stil­ling som fun­dra­i­ser i Born­holms Re­gions­kom­mu­ne for ny­lig er ble­vet slå­et op. Kom­mu­nen hav­de en cen­tralt an­sat fun­dra­i­ser, ind­til funk­tio­nen i 2021 blev spa­ret væk – på trods af, at fun­dra­i­se­ren hav­de med­vir­ket til at skaf­fe klip­peø­en et to­cif­ret mil­li­onbe­løb fra blandt an­det EU og fonde.

Når jeg selv gik til valg på, at jeg sy­nes, vi skal ha­ve en fund-ra­i­ser an­sat i kom­mu­nen, er det for­di, der lig­ger man­ge mid­ler og ven­ter på at bli­ve søgt

Ja­cob Trøst – Borg­me­ster, Born­holms Regionskommune

Ja­cob Trøst hå­ber, at der med an­sæt­tel­sen kan kom­me end­nu me­re gang i kom­mu­nens jagt på fonds­mid­ler blandt an­det til et nyt pro­jekt om et na­tio­nalt cen­ter for grøn energi.

”I den for­bin­del­se har vi kig på et hi­sto­risk, gam­melt el­værk i Røn­ne by. Det vil­le vi som kom­mu­ne al­drig selv kun­ne fin­de pen­ge til at renove­re, men her har vi al­le­re­de di­a­log med nog­le fon­de om, hvor­vidt de kan hjæl­pe os med det,” si­ger Ja­cob Trøst.

Stort udbytte for foreninger

I Lyng­by-Ta­ar­bæk Kom­mu­ne er der en del­tids­an­sat kom­mu­nal fun­dra­i­ser, som pri­mært sø­ger om mid­ler på kul­tu­r­om­rå­det og hjæl­per for­e­nin­ger i kom­mu­nen med at sø­ge om fonds­støt­te. Og kom­mu­nens borg­me­ster si­den 2014 So­fia Os­ma­ni (K) de­ler ik­ke Ro­ger Bu­chs op­fat­tel­se af, at kræf­ter­ne of­te er spildte.

”Vi bru­ger ik­ke rig­tig man­ge kom­mu­na­le kro­ner på at fun­dra­i­se. Og jeg me­ner, at den ar­bejds­kraft, vi læg­ger i fun­dra­i­sing, får vi no­get ud af – og sær­ligt for­e­nin­ger­ne i kom­mu­nen får no­get ud af det,” si­ger So­fia Osmani.

Jeg me­ner, det er vig­tigt, at vi ik­ke la­der fonds­do­na­tio­ner sty­re ud­vik­lin­gen og pri­o­ri­te­rin­gen af de kom­mu­na­le midler

So­fia Os­ma­ni – Borg­me­ster, Lyng­by-Ta­ar­bæk Kommune

Iføl­ge borg­meste­ren i Lyng­by-Ta­ar­bæk Kom­mu­ne er den stør­ste ud­for­dring i for­hold til fun­dra­i­sing, at der of­te skal væ­re en kom­mu­nal med­fi­nan­si­e­ring på de pro­jek­ter, for­e­nin­ger i kom­mu­nen rej­ser fond­s­pen­ge til.

”Hvis en grup­pe bor­ge­re får en rig­tig god idé, og det lyk­kes dem at fun­dra­i­se pen­ge til et pro­jekt, kan vi som kom­mu­ne ha­ve svært ved at si­ge, at det fak­tisk ik­ke li­ge er dét pro­jekt, vi sy­nes er vig­tigst at bru­ge kom­mu­nens pen­ge på. Og jeg me­ner, det er vig­tigt, at vi ik­ke la­der fonds­do­na­tio­ner sty­re ud­vik­lin­gen og pri­o­ri­te­rin­gen af de kom­mu­na­le mid­ler,” si­ger So­fia Osmani.

Fonde er gode samarbejdspartnere

Kom­mu­na­l­eks­pert Ro­ger Buch fra Dan­marks Me­die- og Jour­na­list­højsko­le ser ud over det po­ten­ti­el­le res­sour­ce­spild en an­den ri­si­ko ved den kom­mu­na­le fun­dra­i­sing: At de fon­de og pul­jer, pen­ge­ne kom­mer fra, i hø­je­re grad end den po­li­ti­ske og ad­mi­ni­stra­ti­ve le­del­se kom­mer til at sæt­te ret­nin­gen for kommunerne.

”Dét, at kom­mu­ner­ne får pen­ge fra fon­de el­ler stats­li­ge pul­jer, be­ty­der jo, at det bli­ver fon­de­ne, sta­ten og de­res kri­te­ri­er, som be­stem­mer el­ler i hvert fald får stor me­dind­fly­del­se på, hvad der fo­re­går i de på­gæl­den­de kom­mu­ner. Det kan væ­re pro­ble­ma­tisk, for­di dét, som en fond el­ler en stats­lig pul­je sy­nes er det go­de at gø­re, er ik­ke nød­ven­dig­vis det sam­me, som kom­mu­nen vil­le gø­re, hvis den selv hav­de alle
pen­ge­ne og selv kun­ne be­stem­me,” po­in­te­r­e­de Ro­ger Buch over for Fun­dats tid­li­ge­re i maj.

So­fia Os­ma­ni op­le­ver ik­ke, at fon­de­ne i for høj grad sæt­ter ret­nin­gen for støt­te­de pro­jek­ter i Lyngby-Taarbæk.

”Men det er klart, at de bor­ger­grup­per, som er dyg­ti­ge til at fun­dra­i­se, kan væ­re med til at præ­ge dags­or­de­nen og flyt­te den i en be­stemt ret­ning. Det er klart no­get, man skal væ­re op­mærk­som på,” si­ger So­fia Osmani.

Hel­ler ik­ke Ja­cob Trøst på Born­holm, Ken­neth Muhs i Ny­borg og Jens Ej­ner Chri­sten­sen i Vej­le de­ler Ro­ger Bu­chs be­kym­ring på det­te felt.

”Jeg har ik­ke op­le­vet det som no­get pro­blem, at fon­de­ne får for stor ind­fly­del­se på ret­nin­gen. Min op­le­vel­se er, at fon­de­ne er go­de sam­ar­bejds­part­ne­re i for­hold til nye og of­te nytæn­ken­de pro­jek­ter. Her er fon­de­ne of­te vil­li­ge til at sat­se og prø­ve no­get nyt,” si­ger Ja­cob Trøst.

Ken­neth Muhs supplerer:

”Jeg op­le­ver be­stemt ik­ke, at fon­de­ne dre­jer os i en sær­lig ret­ning. Når vi får fonds­mid­ler, er de ty­pisk knyt­tet til et kon­kret pro­jekt, vi som kom­mu­ne selv har for­met, og jeg op­le­ver ik­ke, at fon­de­ne så kom­mer og vil ha­ve æn­dret på en mas­se ting,” si­ger Ny­borgs Venstre-borgmester.

Vigtigt at undersøge, hvad fondene står for

Par­ti­fæl­len i Vej­le po­in­te­r­er, at der hel­ler ik­ke i den sy­dø­stjy­ske kom­mu­ne hidtil har væ­ret pro­ble­mer med fon­de, der i for høj grad for­søg­te at over­ta­ge sty­rin­gen af kom­mu­nens retning.

”Men vi er så og­så me­get be­vid­ste om li­ge præ­cis dét. Hvis vi fø­ler, at en fond el­ler en an­den sam­ar­bejds­part­ner vil ta­ge over i for­hold til, hvad vi selv vil, mel­der vi fra,” si­ger Jens Ej­ner Christensen.

Det kan må­ske clin­che med en fond, som ik­ke er to­talt im­po­ne­ret af mo­un­tain­bi­ke­ryt­te­re og ska­ter­ba­ner i naturen

Jens Ej­ner Chri­sten­sen – Borg­me­ster, Vej­le Kommune

I den for­bin­del­se un­der­stre­ger Jens Ej­ner Chri­sten­sen be­tyd­nin­gen af, at man som kom­mu­ne sæt­ter sig grun­digt ind i, hvad det er for en fond, man sø­ger om mid­ler hos og even­tu­elt skal ind­le­de sam­ar­bej­de med.

”Nog­le af de fon­de, vi ar­bej­der sam­men med, er me­get kend­te, og der véd vi, hvad de står for. Men vi har og­så op­le­vet fon­de, hvor vi har fun­det ud af, at det de­mo­kra­ti­ske ele­ment er i armslæng­de. Det er selv­føl­ge­lig fuldt le­gi­timt, at man som fond, når man de­ler ud, har en hold­ning til de pro­jek­ter, man støt­ter, men så er det ba­re vig­tigt, at man får af­kla­ret snit­fla­der­ne. Det kan for ek­sem­pel væ­re om et pro­jekt, hvor bå­de kom­mu­ne og fond vil genop­ret­te na­tu­ren, men hvor vi som kom­mu­ne sam­ti­dig ger­ne vil sik­re, at be­folk­nin­gen får ad­gang til na­tu­ren – og det kan må­ske clin­che med en fond, som ik­ke er to­talt im­po­ne­ret af mo­un­tain­bi­ke­ryt­te­re og ska­ter­ba­ner i na­tu­ren,” si­ger Jens Ej­ner Christensen.

Fonde påvirker retningen

Aal­borgs borg­me­ster si­den 2014 Tho­mas Ka­strup-Lar­sen kan godt gen­ken­de Ro­ger Bu­chs op­le­vel­se af, fon­de­ne får stor ind­fly­del­se på den kom­mu­na­le ret­ning i for­bin­del­se med de om­rå­der, der bli­ver skudt fonds­mid­ler ind i. Men det er ik­ke nød­ven­dig­vis no­get pro­blem, me­ner han.
”Der er in­gen tvivl om, at dét, at fon­de­ne er ble­vet me­re stra­te­gi­ske og di­rek­te øn­sker at på­vir­ke sam­funds­ud­vik­lin­gen og bi­dra­ge til at lø­se kon­kre­te pro­blem­stil­lin­ger, er med til at på­vir­ke ret­nin­gen for kom­mu­ner­ne,” si­ger Tho­mas Kastrup-Larsen.

”Det rej­ser på den ene si­de he­le dis­kus­sio­nen om de­mo­kra­tisk un­der­skud. Om­vendt kan man si­ge, at de sto­re fon­de, som og­så er dem, der re­elt kan på­vir­ke ud­vik­lin­gen, jo i høj grad og­så ar­bej­der vi­dens­ba­se­ret med at iden­ti­fi­ce­re de pro­blem­stil­lin­ger, de sæt­ter fo­kus på. Så det er me­get sjæl­dent, at der kom­mer et stra­te­gisk fo­kus, som ik­ke og­så er gen­ken­de­ligt i kom­mu­nen,” un­der­stre­ger Tho­mas Kastrup-Larsen.

Den en­kel­te bor­ger ved ik­ke al­tid, hvem de fi­nan­si­e­ren­de par­ter på en ny by­park el­ler til­bud til en­som­me æl­dre er

Tho­mas Ka­strup-Lar­sen – Borg­me­ster, Aal­borg Kommune

Aal­borgs borg­me­ster kan sam­ti­dig godt et styk­ke hen ad vej­en føl­ge po­in­ten fra Ni­els Jør­gen Mau Pe­der­sen om, at bru­gen af fun­dra­i­sing i kom­mu­ner­ne, som VI­VE-eks­per­ten i kom­mu­nalø­ko­no­mi ud­tryk­te det, ’gør det me­re ui­gen­nem­sku­e­ligt for bor­ger­ne, hvem der betaler’.

”Den en­kel­te bor­ger ved ik­ke al­tid, hvem de fi­nan­si­e­ren­de par­ter på en ny by­park el­ler til­bud til en­som­me æl­dre er,” si­ger Tho­mas Kastrup-Larsen.

”Det er klart et vig­tigt op­mærk­som­heds­punkt, som sik­kert kom­mer til at fyl­de me­re: Hvil­ke in­ter­es­ser kan en fi­nan­si­e­ren­de part ha­ve i et kon­kret pro­jekt? Og er der nog­le fon­de, som har en in­ve­ste­rings­po­li­tik, kli­ma­dags­or­den osv., vi som kom­mu­ne el­ler kon­kre­te bor­ger­grup­per ik­ke er in­ter­es­se­ret i at bli­ve for­bun­det med?” ly­der det fra Tho­mas Kastrup-Larsen.

Stor transparens fra både kommuner og fonde

Fle­re af Tho­mas Ka­strup-Lar­sens borg­mester­kol­le­ger po­in­te­r­er, at de me­ner, der bå­de fra kom­mu­ner­nes og fon­de­nes si­de er stor trans­pa­rens om­kring fi­nan­si­e­ring og med­fi­nan­si­e­ring af projekter.

Som So­fia Os­ma­ni fra Lyng­by-Ta­ar­bæk ud­tryk­ker det:

”Når vi får fonds­do­na­tio­ner, er der som re­gel og­så en fond, der ger­ne vil ha­ve lov til at si­ge, at den har gi­vet en do­na­tion, og vi skal som kom­mu­ne jo og­så la­ve ind­tægts­be­vil­lin­ger, hvis vi får en fonds­do­na­tion. Så det er ik­ke no­get, vi går og put­ter med, og jeg sy­nes, der er stor trans­pa­rens bå­de fra kom­mu­nens og fon­de­nes side.”

Jeg har al­drig op­le­vet en fond, som ger­ne vil gi­ve pen­ge, men ik­ke øn­sker at få frem, hvem pen­ge­ne kom­mer fra

Ja­cob Trøst – Borg­me­ster, Born­holms Regionskommune

Ja­cob Trøst fra Born­holms Re­gions­kom­mu­ne er enig. De fonds­støt­te­de pro­jek­ter, han har væ­ret in­vol­ve­ret i, har væ­ret i sam­spil med fon­de, som me­get ger­ne vil for­tæl­le om­ver­de­nen og der­med kom­mu­nens bor­ge­re, at de er med til at be­ta­le gildet.

”Mit ind­tryk er, at der er god trans­pa­rens i det ar­bej­de. Jeg har al­drig op­le­vet en fond, som ger­ne vil gi­ve pen­ge, men ik­ke øn­sker at få frem, hvem pen­ge­ne kom­mer fra. Tvær­ti­mod vil de ger­ne for­tæl­le, at de har væ­ret med til at få pro­jek­ter til at lyk­kes,” si­ger Ja­cob Trøst.

- Har I som kom­mu­ne en sær­lig for­plig­tel­se til at gø­re bor­ger­ne ty­de­ligt op­mærk­som på, at et gi­vent pro­jekt ik­ke er rent kom­mu­nalt fi­nan­si­e­ret, men og­så har få­et pen­ge fra dén el­ler dén fond?

”Ja. Og den in­ter­es­se er fak­tisk dob­bel­t­ret­tet. For der vil og­så væ­re bor­ge­re, som spør­ger, om vi vir­ke­lig skal bru­ge skat­te­pen­ge på et gam­melt, for­fal­dent el­værk. Og så kan vi for­tæl­le, at vi fak­tisk får en del fi­nan­si­e­ret af en el­ler fle­re fon­de, som sy­nes, det er et spæn­den­de pro­jekt. Så der er in­ter­es­ser bå­de fra fon­de­ne og kom­mu­nen i at for­tæl­le om fæl­les pro­jek­ter, og der­med tror jeg ik­ke, der er ri­si­ko for, at no­get er svært at gen­nem­skue for bor­ger­ne,” si­ger Ja­cob Trøst.

Bliver tændt af den hellige ild

Og­så Ken­neth Muhs un­der­stre­ger, at bor­ger­ne i Ny­borg Kom­mu­ne ty­de­ligt kan se, hvor­når et pro­jekt i kom­mu­nen er fondsstøttet.

”Vi re­de­gør jo i vo­res le­del­ses­rap­por­te­ring for, hvor man­ge pen­ge vi har brugt på et pro­jekt, så her er fuld trans­pa­rens, og i pro­jek­ter med til­knyt­te­de fonds­do­na­tio­ner ind­går det i for­tæl­lin­gen, hvil­ke fon­de der er ta­le om. Jeg op­le­ver ik­ke i min dag­lig­dag, at der er no­gen, der sy­nes, det er et pro­blem, at vi har få­et 400.000 kro­ner i fonds­støt­te til ét el­ler an­det pro­jekt, og jeg me­ner selv, det er en styr­ke, at vi har fon­de­ne. Man­ge pro­jek­ter vil­le i ti­der med pres­set øko­no­mi på kom­mu­nalt ni­veau ik­ke bli­ve til no­get uden fonds­do­na­tio­ner,” si­ger Ken­neth Muhs.

Man­ge pro­jek­ter vil­le i ti­der med pres­set øko­no­mi på kom­mu­nalt ni­veau ik­ke bli­ve til no­get uden fondsdonationer

Ken­neth Muhs – Borg­me­ster, Ny­borg Kommune

Jens Ej­ner Chri­sten­sen me­ner, at i og med fonds­fi­nan­si­e­re­de pro­jek­ter i Vej­le stort set al­tid er ba­se­ret på 50 pro­cent kom­mu­nal med­fi­nan­se­ring, er der lagt et ’fil­ter’ ind, som sik­rer åben­hed og en ’god de­mo­kra­tisk diskussion’.

”Jeg tror ik­ke, der er no­get pro­blem i Vej­le med, at de fonds­støt­te­de pro­jek­ter er ui­gen­nem­sku­e­li­ge for bor­ger­ne. Det stør­ste pro­blem for os i kom­mu­ner­ne er der­i­mod, at man of­te bru­ger alt for me­get tid på at ta­le om spæn­den­de pro­jek­ter, hvor man bli­ver så tændt af den hel­li­ge ild, at man kan fø­le sig helt sik­ker på, at der må væ­re nog­le sto­re fon­de, som vil smi­de mas­ser af mil­li­o­ner ind i et pro­jekt. Og det er far­ligt. For man skal al­tid kun ta­le om pro­jek­ter, man som kom­mu­ne er vil­lig til selv at be­ta­le for – og hvis der så er nog­le fon­de, der vil væ­re med i pro­jek­tet, kan man se det som add-on,” si­ger Jens Ej­ner Christensen.

KL: Et godt supplement

I Kom­mu­ner­nes Lands­for­e­ning (KL) un­der­stre­ger di­rek­tør Laila Kil­des­gaard, at de fonds­mid­ler, kom­mu­ner­ne rej­ser, kan væ­re med til at løf­te en ind­sats, der er til gavn for bor­ger­ne, og som el­lers ik­ke vil­le kun­ne la­de sig gøre.

”KL me­ner, at kom­mu­ner­nes ar­bej­de med fonds­mid­ler er et godt sup­ple­ment i for­hold til de op­ga­ver, som kom­mu­ner­ne har, for­di de er med til at ud­vik­le om­rå­der og in­nova­ti­ve løs­nin­ger. Selv­føl­ge­lig er det vig­tigt, at fonds­mid­ler­ne ik­ke bli­ver sty­ren­de for kom­mu­ner­ne ind­sat­ser. Der­for er det po­si­tivt, at man­ge kom­mu­ner ak­tivt har ta­get stil­ling til, om og hvor­dan de ar­bej­der med fon­de,” ly­der det fra Laila Kildesgaard.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Skribent

Michael Monty
Michael Monty
Journalist

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer