Giver det mening, når danske kommuner anvender skattekroner og medarbejderressourcer på at forsøge at supplere de kommunale budgetter med fundraisede midler?
Blander fondene sig for meget i projekter, de støtter, og er der dermed risiko for, at fondene trækker kommunerne i en anden retning, end de folkevalgte og den administrative ledelse selv har sat?
Og gør brugen af fundraising det mere uigennemskueligt for borgerne, hvem der betaler regningen for nye lokale byggerier og projekter?
Disse spørgsmål blev aktualiseret af to kommunaleksperter tidligere i maj på baggrund af Fundats’ nye undersøgelse om fundraising-aktiviteterne i Danmarks 98 kommuner.
Ifølge undersøgelsen, der er foretaget på baggrund af aktindsigter i fundraising-politikkerne i samtlige danske kommuner, har 31 af kommunerne udarbejdet en strategi eller retningslinjer for, hvordan der skal fundraises. Og på 36 rådhuse er udfærdigelsen af fondsansøgninger og kontakten til fondene og puljer blevet lagt i hænderne på én eller flere fundraisere.
En af kommunaleksperterne, forskningslektor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Roger Buch, hæftede sig blandt andet ved, at selvom det kan være godt for en kommune at få nogle ekstra midler, er der en bagside af medaljen.
”Bagsiden er, at de ressourcer, kommunerne kaster efter at udarbejde ansøgninger, ofte er spildte kræfter, fordi man ikke får de penge, man søger om. Der gemmer sig altså et potentielt stort spild for kommunerne, når man konkurrerer med andre kommuner om at få midler fra de samme fonde og de samme statslige puljer,” sagde Roger Buch.
Og fra ekspert i kommunal økonomi på Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) Niels Jørgen Mau Pedersen lød det blandt andet:
”Man kan godt sukke lidt over, hvis fundraisingen breder sig, fordi den form for finansiering gør det mere uigennemskueligt for borgerne, hvem der betaler.”
Lige så nemt at betale selv
På borgmesterkontoret i Vejle nikker Jens Ejner Christensen (V), der har været kommunens borgmester siden 2017, genkendende til en del af eksperternes kritik.
”Jeg vil sådan set give Roger Buch ret i, at fundraising ofte er spild af tid, og at det er nemmere selv at betale end at rende efter alle mulige luftkasteller. Det sker ofte, at der på møder bliver talt om, hvorvidt vi skal søge om fondsmidler til ét eller andet spændende anlægsprojekt i kommunen, men min erfaring er, at det ofte er mindst lige så nemt selv at sætte pengene af til projektet og selv lave det,” siger Jens Ejner Christensen.
Jeg vil sådan set give Roger Buch ret i, at fundraising ofte er spild af tid, og at det er nemmere selv at betale end at rende efter alle mulige luftkasteller
Jens Ejner Christensen – Borgmester, Vejle Kommune
Der er dog undtagelser – nemlig, når kommunen har det, som Jens Ejner Christensen betegner som ’meget store, specielle projekter’, hvor den kan få inspiration og ikke mindst økonomisk støtte fra fonde. Som eksempel nævner han A.P. Møller Fondens støtte til monumentområdet i Jelling, hvor 70 millioner fondskroner i 2009 i efteråret 2021 blev suppleret med yderligere 35 millioner kroner fra fonden til at fuldende arbejdet med monumenterne.
”Når vi får 35 millioner kroner fra A.P. Møller Fonden til at færdiggøre monumentområdet, så er det jo rigtig mange penge. Og det er jo også spændende, når vi samarbejder med Realdania om stormflodssikring og med Nordea-fonden om Hærvejen, hvor fonden vil være med til at sikre et ensartet udtryk på hele Hærvejen,” siger Jens Ejner Christensen.
Ansvaret for Vejle Kommunes fundraising-arbejde i forbindelse med projekter af større karakter ligger hos direktører og chefer i de enkelte forvaltninger. Derudover har kommunens stadsarkitekt ifølge Jens Ejner Christensen ofte en nøglerolle i fundraisingen.
”I min tid har vi ikke haft en fundraiser ansat, og vi har ikke nogen planer om at opruste på koncernområdet og ansætte en strategisk fundraiser. Det arbejder vi ikke med,” understreger Vejles borgmester.
Risiko for spildte kræfter ved EU-programmer
I Aalborg har der tidligere i en kortere årrække været ansat to fundraisere i skoleforvaltningen. Den ene stilling er nedlagt igen, mens den anden er overgået til generalistfunktioner. Der har ikke været ansat egentlige fundraisere i andre forvaltninger i den nordjyske kommune.
Aalborgs socialdemokratiske borgmester Thomas Kastrup-Larsen vurderer, at fundraisingen betyder, at anlægsprojekter inden for byudvikling og -forskønnelse samt fritids- og kulturtilbud bliver realiseret eller tilført ekstra værdi. Og hvis kommunen helt holdt op med at bruge kræfter på fundraising, ville borgerne i Aalborg ifølge borgmesteren opleve, at mange fritidsfaciliteter, grønne rekreative projekter og byudviklingsprojekter ville blive mere skrabede – eller at realiseringen af dem ville tage længere tid.
Den største risiko for ’spildte kræfter’ ligger ved de store EU-programmer
Thomas Kastrup-Larsen – Borgmester, Aalborg Kommune
Thomas Kastrup Larsen kan kun til dels genkende opfattelsen af, at der er risiko for at spilde kræfter ved fundraising.
”Den største risiko for ’spildte kræfter’ ligger ved de store EU-programmer. De private fonde og statslige puljer og tilskudsordninger har som regel mindre krævende ansøgningsprocedurer. Mange fonde og statslige puljer eller tilskudsordninger er desuden begyndt at arbejde mere med forskellige former for interessetilkendegivelse eller prækvalificering forud for den egentlige ansøgningsproces, som bidrager til, at man undgår at spilde tid på nyttesløse ansøgninger,” siger Thomas Kastrup-Larsen.
I Nyborg Kommune blev der for et par år siden ansat en fundraiser – først som forsøgsordning og siden som en fastansættelse – med henblik på både at søge midler i EU, statslige puljer og nationale danske fonde. Og den indsats har absolut båret frugt, pointerer Kenneth Muhs (V), der har taget hul på sin tredje periode som borgmester i Nyborg.
Ikke desto mindre erkender han, at der indimellem er tale om ’spildte kræfter’.
”Virkeligheden i en verden, hvor rigtig mange søger om fondsstøtte, er jo, at der er ansøgninger, som lykkes, og andre, der ikke kommer noget ud af. Det er altid en afvejning, man som kommune må foretage, ligesom når man diskuterer, om det kan svare sig eller er spild af penge at bruge konsulenter. Dét vælger vi at gøre, for vi kan ikke have ansatte med alle specialkompetencer, og det samme gør sig gældende med hensyn til at have en fundraiser til at udarbejde fondsansøgninger. Vores holdning er, at vi synes, det er vigtigt at have en medarbejder ansat med netop de kompetencer, blandt andet fordi EU-fondene er så enormt komplicerede,” siger Kenneth Muhs.
Til valg på ansættelse af kommunal fundraiser
På Bornholm har borgmesteren siden 1. januar i år heddet Jacob Trøst. Den nye konservative borgmester for Bornholms Regionskommune, som kom til magten via en meget omtalt konstitueringsaftale med Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne, talte i sin valgkamp varmt for genansættelsen af en kommunal fundraiser og en intensivering af kommunens fundraising-indsats. Og Jacob Trøst er ikke enig i, at der ofte er tale om ’spildte kræfter’.
”Selvfølgelig sender vi mange ansøgninger af sted, som vi ikke får noget ud af. Men hvis vi gør det op i kroner og øre og ser på de årsværk, vi bruger på at formulere ansøgninger, vil jeg mene, at vi får det, vi bruger, tilbage flere gange. Så jeg mener grundlæggende ikke, der er noget problematisk ved den kommunale fundraising – tværtimod gør fundraising, at nogle projekter, som ellers ikke ville blive til noget, kan lykkes. Og når jeg selv gik til valg på, at jeg synes, vi skal have en fundraiser ansat i kommunen, er det fordi, der ligger mange midler og venter på at blive søgt. Midler, som kan bruges til rigtig mange gode formål,” siger Jacob Trøst.
Med en ny politisk konstellation ved magten er valgløftet om en kommunal fundraiser ved at blive indfriet, idet en stilling som fundraiser i Bornholms Regionskommune for nylig er blevet slået op. Kommunen havde en centralt ansat fundraiser, indtil funktionen i 2021 blev sparet væk – på trods af, at fundraiseren havde medvirket til at skaffe klippeøen et tocifret millionbeløb fra blandt andet EU og fonde.
Når jeg selv gik til valg på, at jeg synes, vi skal have en fund-raiser ansat i kommunen, er det fordi, der ligger mange midler og venter på at blive søgt
Jacob Trøst – Borgmester, Bornholms Regionskommune
Jacob Trøst håber, at der med ansættelsen kan komme endnu mere gang i kommunens jagt på fondsmidler blandt andet til et nyt projekt om et nationalt center for grøn energi.
”I den forbindelse har vi kig på et historisk, gammelt elværk i Rønne by. Det ville vi som kommune aldrig selv kunne finde penge til at renovere, men her har vi allerede dialog med nogle fonde om, hvorvidt de kan hjælpe os med det,” siger Jacob Trøst.
Stort udbytte for foreninger
I Lyngby-Taarbæk Kommune er der en deltidsansat kommunal fundraiser, som primært søger om midler på kulturområdet og hjælper foreninger i kommunen med at søge om fondsstøtte. Og kommunens borgmester siden 2014 Sofia Osmani (K) deler ikke Roger Buchs opfattelse af, at kræfterne ofte er spildte.
”Vi bruger ikke rigtig mange kommunale kroner på at fundraise. Og jeg mener, at den arbejdskraft, vi lægger i fundraising, får vi noget ud af – og særligt foreningerne i kommunen får noget ud af det,” siger Sofia Osmani.
Jeg mener, det er vigtigt, at vi ikke lader fondsdonationer styre udviklingen og prioriteringen af de kommunale midler
Sofia Osmani – Borgmester, Lyngby-Taarbæk Kommune
Ifølge borgmesteren i Lyngby-Taarbæk Kommune er den største udfordring i forhold til fundraising, at der ofte skal være en kommunal medfinansiering på de projekter, foreninger i kommunen rejser fondspenge til.
”Hvis en gruppe borgere får en rigtig god idé, og det lykkes dem at fundraise penge til et projekt, kan vi som kommune have svært ved at sige, at det faktisk ikke lige er dét projekt, vi synes er vigtigst at bruge kommunens penge på. Og jeg mener, det er vigtigt, at vi ikke lader fondsdonationer styre udviklingen og prioriteringen af de kommunale midler,” siger Sofia Osmani.
Fonde er gode samarbejdspartnere
Kommunalekspert Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole ser ud over det potentielle ressourcespild en anden risiko ved den kommunale fundraising: At de fonde og puljer, pengene kommer fra, i højere grad end den politiske og administrative ledelse kommer til at sætte retningen for kommunerne.
”Dét, at kommunerne får penge fra fonde eller statslige puljer, betyder jo, at det bliver fondene, staten og deres kriterier, som bestemmer eller i hvert fald får stor medindflydelse på, hvad der foregår i de pågældende kommuner. Det kan være problematisk, fordi dét, som en fond eller en statslig pulje synes er det gode at gøre, er ikke nødvendigvis det samme, som kommunen ville gøre, hvis den selv havde alle
pengene og selv kunne bestemme,” pointerede Roger Buch over for Fundats tidligere i maj.
Sofia Osmani oplever ikke, at fondene i for høj grad sætter retningen for støttede projekter i Lyngby-Taarbæk.
”Men det er klart, at de borgergrupper, som er dygtige til at fundraise, kan være med til at præge dagsordenen og flytte den i en bestemt retning. Det er klart noget, man skal være opmærksom på,” siger Sofia Osmani.
Heller ikke Jacob Trøst på Bornholm, Kenneth Muhs i Nyborg og Jens Ejner Christensen i Vejle deler Roger Buchs bekymring på dette felt.
”Jeg har ikke oplevet det som noget problem, at fondene får for stor indflydelse på retningen. Min oplevelse er, at fondene er gode samarbejdspartnere i forhold til nye og ofte nytænkende projekter. Her er fondene ofte villige til at satse og prøve noget nyt,” siger Jacob Trøst.
Kenneth Muhs supplerer:
”Jeg oplever bestemt ikke, at fondene drejer os i en særlig retning. Når vi får fondsmidler, er de typisk knyttet til et konkret projekt, vi som kommune selv har formet, og jeg oplever ikke, at fondene så kommer og vil have ændret på en masse ting,” siger Nyborgs Venstre-borgmester.
Vigtigt at undersøge, hvad fondene står for
Partifællen i Vejle pointerer, at der heller ikke i den sydøstjyske kommune hidtil har været problemer med fonde, der i for høj grad forsøgte at overtage styringen af kommunens retning.
”Men vi er så også meget bevidste om lige præcis dét. Hvis vi føler, at en fond eller en anden samarbejdspartner vil tage over i forhold til, hvad vi selv vil, melder vi fra,” siger Jens Ejner Christensen.
Det kan måske clinche med en fond, som ikke er totalt imponeret af mountainbikeryttere og skaterbaner i naturen
Jens Ejner Christensen – Borgmester, Vejle Kommune
I den forbindelse understreger Jens Ejner Christensen betydningen af, at man som kommune sætter sig grundigt ind i, hvad det er for en fond, man søger om midler hos og eventuelt skal indlede samarbejde med.
”Nogle af de fonde, vi arbejder sammen med, er meget kendte, og der véd vi, hvad de står for. Men vi har også oplevet fonde, hvor vi har fundet ud af, at det demokratiske element er i armslængde. Det er selvfølgelig fuldt legitimt, at man som fond, når man deler ud, har en holdning til de projekter, man støtter, men så er det bare vigtigt, at man får afklaret snitfladerne. Det kan for eksempel være om et projekt, hvor både kommune og fond vil genoprette naturen, men hvor vi som kommune samtidig gerne vil sikre, at befolkningen får adgang til naturen – og det kan måske clinche med en fond, som ikke er totalt imponeret af mountainbikeryttere og skaterbaner i naturen,” siger Jens Ejner Christensen.
Fonde påvirker retningen
Aalborgs borgmester siden 2014 Thomas Kastrup-Larsen kan godt genkende Roger Buchs oplevelse af, fondene får stor indflydelse på den kommunale retning i forbindelse med de områder, der bliver skudt fondsmidler ind i. Men det er ikke nødvendigvis noget problem, mener han.
”Der er ingen tvivl om, at dét, at fondene er blevet mere strategiske og direkte ønsker at påvirke samfundsudviklingen og bidrage til at løse konkrete problemstillinger, er med til at påvirke retningen for kommunerne,” siger Thomas Kastrup-Larsen.
”Det rejser på den ene side hele diskussionen om demokratisk underskud. Omvendt kan man sige, at de store fonde, som også er dem, der reelt kan påvirke udviklingen, jo i høj grad også arbejder vidensbaseret med at identificere de problemstillinger, de sætter fokus på. Så det er meget sjældent, at der kommer et strategisk fokus, som ikke også er genkendeligt i kommunen,” understreger Thomas Kastrup-Larsen.
Den enkelte borger ved ikke altid, hvem de finansierende parter på en ny bypark eller tilbud til ensomme ældre er
Thomas Kastrup-Larsen – Borgmester, Aalborg Kommune
Aalborgs borgmester kan samtidig godt et stykke hen ad vejen følge pointen fra Niels Jørgen Mau Pedersen om, at brugen af fundraising i kommunerne, som VIVE-eksperten i kommunaløkonomi udtrykte det, ’gør det mere uigennemskueligt for borgerne, hvem der betaler’.
”Den enkelte borger ved ikke altid, hvem de finansierende parter på en ny bypark eller tilbud til ensomme ældre er,” siger Thomas Kastrup-Larsen.
”Det er klart et vigtigt opmærksomhedspunkt, som sikkert kommer til at fylde mere: Hvilke interesser kan en finansierende part have i et konkret projekt? Og er der nogle fonde, som har en investeringspolitik, klimadagsorden osv., vi som kommune eller konkrete borgergrupper ikke er interesseret i at blive forbundet med?” lyder det fra Thomas Kastrup-Larsen.
Stor transparens fra både kommuner og fonde
Flere af Thomas Kastrup-Larsens borgmesterkolleger pointerer, at de mener, der både fra kommunernes og fondenes side er stor transparens omkring finansiering og medfinansiering af projekter.
Som Sofia Osmani fra Lyngby-Taarbæk udtrykker det:
”Når vi får fondsdonationer, er der som regel også en fond, der gerne vil have lov til at sige, at den har givet en donation, og vi skal som kommune jo også lave indtægtsbevillinger, hvis vi får en fondsdonation. Så det er ikke noget, vi går og putter med, og jeg synes, der er stor transparens både fra kommunens og fondenes side.”
Jeg har aldrig oplevet en fond, som gerne vil give penge, men ikke ønsker at få frem, hvem pengene kommer fra
Jacob Trøst – Borgmester, Bornholms Regionskommune
Jacob Trøst fra Bornholms Regionskommune er enig. De fondsstøttede projekter, han har været involveret i, har været i samspil med fonde, som meget gerne vil fortælle omverdenen og dermed kommunens borgere, at de er med til at betale gildet.
”Mit indtryk er, at der er god transparens i det arbejde. Jeg har aldrig oplevet en fond, som gerne vil give penge, men ikke ønsker at få frem, hvem pengene kommer fra. Tværtimod vil de gerne fortælle, at de har været med til at få projekter til at lykkes,” siger Jacob Trøst.
- Har I som kommune en særlig forpligtelse til at gøre borgerne tydeligt opmærksom på, at et givent projekt ikke er rent kommunalt finansieret, men også har fået penge fra dén eller dén fond?
”Ja. Og den interesse er faktisk dobbeltrettet. For der vil også være borgere, som spørger, om vi virkelig skal bruge skattepenge på et gammelt, forfaldent elværk. Og så kan vi fortælle, at vi faktisk får en del finansieret af en eller flere fonde, som synes, det er et spændende projekt. Så der er interesser både fra fondene og kommunen i at fortælle om fælles projekter, og dermed tror jeg ikke, der er risiko for, at noget er svært at gennemskue for borgerne,” siger Jacob Trøst.
Bliver tændt af den hellige ild
Også Kenneth Muhs understreger, at borgerne i Nyborg Kommune tydeligt kan se, hvornår et projekt i kommunen er fondsstøttet.
”Vi redegør jo i vores ledelsesrapportering for, hvor mange penge vi har brugt på et projekt, så her er fuld transparens, og i projekter med tilknyttede fondsdonationer indgår det i fortællingen, hvilke fonde der er tale om. Jeg oplever ikke i min dagligdag, at der er nogen, der synes, det er et problem, at vi har fået 400.000 kroner i fondsstøtte til ét eller andet projekt, og jeg mener selv, det er en styrke, at vi har fondene. Mange projekter ville i tider med presset økonomi på kommunalt niveau ikke blive til noget uden fondsdonationer,” siger Kenneth Muhs.
Mange projekter ville i tider med presset økonomi på kommunalt niveau ikke blive til noget uden fondsdonationer
Kenneth Muhs – Borgmester, Nyborg Kommune
Jens Ejner Christensen mener, at i og med fondsfinansierede projekter i Vejle stort set altid er baseret på 50 procent kommunal medfinansering, er der lagt et ’filter’ ind, som sikrer åbenhed og en ’god demokratisk diskussion’.
”Jeg tror ikke, der er noget problem i Vejle med, at de fondsstøttede projekter er uigennemskuelige for borgerne. Det største problem for os i kommunerne er derimod, at man ofte bruger alt for meget tid på at tale om spændende projekter, hvor man bliver så tændt af den hellige ild, at man kan føle sig helt sikker på, at der må være nogle store fonde, som vil smide masser af millioner ind i et projekt. Og det er farligt. For man skal altid kun tale om projekter, man som kommune er villig til selv at betale for – og hvis der så er nogle fonde, der vil være med i projektet, kan man se det som add-on,” siger Jens Ejner Christensen.
KL: Et godt supplement
I Kommunernes Landsforening (KL) understreger direktør Laila Kildesgaard, at de fondsmidler, kommunerne rejser, kan være med til at løfte en indsats, der er til gavn for borgerne, og som ellers ikke ville kunne lade sig gøre.
”KL mener, at kommunernes arbejde med fondsmidler er et godt supplement i forhold til de opgaver, som kommunerne har, fordi de er med til at udvikle områder og innovative løsninger. Selvfølgelig er det vigtigt, at fondsmidlerne ikke bliver styrende for kommunerne indsatser. Derfor er det positivt, at mange kommuner aktivt har taget stilling til, om og hvordan de arbejder med fonde,” lyder det fra Laila Kildesgaard.
