100.009.254 kroner. Så mange penge blev der indsamlet under årets Danmarks Indsamling, der sædvanen tro kulminerede med et stort tv-show lørdag den 4. februar på DR 1. Pengene går alle til sårbare børn – fordelt ud på 12 humanitære organisationers forskellige udviklingsprojekter i 15 lande.
Projekterne handler om blandt andet fødselshjælp, kirurgisk lægehjælp, låne-og-spare-grupper og hjælp til udbytterige køkkenhaver. Derudover har mange af dem også et fokus på mistrivsel hos børn og unge i udviklingslande.
For når humanitære organisationer arbejder med medicinsk nødhjælp eller på at skabe et indtægtsgrundlag, som kan sikre familiers overlevelse i lande som Irak, Rwanda og Kenya, så er arbejdet med mistrivsel ofte dybt integreret.
Vi ser ikke helt almindelige piger med lidt ondt i sindet – her handler det om overlevelse
Merete Engell – ansvarlig for læring og udvikling af internationale projekter, Læger uden Grænser
”Der er meget fokus på børn og unges mistrivsel i Danmark, men hos Læger uden Grænser arbejder vi i katastrofeområder grundet krig, epidemier, naturkatastrofer, så der er en helt anden barre for mistrivsel. Vi ser ikke helt almindelige piger med lidt ondt i sindet – her handler det om overlevelse,” siger Merete Engell, ansvarlig for læring og udvikling af internationale projekter inden for seksuel og reproduktiv sundhed hos Læger uden Grænser.
Lene Godiksen, chefkonsulent i International Afdeling hos SOS Børnebyerne er enig:
”Man skal være forsigtig med at gradbøje mistrivsel, og man skal ikke underkende den mistrivsel, der er blandt børn og unge i Danmark, men det er en helt anden skala, vi arbejder med i Afrika.”
Børn overladt til sig selv
Hos SOS Børnebyerne er målgruppen børn, der enten har mistet forældreomsorg – eller er i risiko for at miste forældreomsorgen.
”Vores vision er, at ingen børn skal vokse op alene, og det handler helt grundlæggende om trivsel, så både i vores forebyggende sociale arbejde og i vores børnebyer har vi stor fokus på børn og unges mistrivsel,” siger Lene Godiksen.
Om Danmarks IndsamlingDanmarks Indsamling er et årligt samarbejde mellem 12 humanitære organisationer og Danmarks Radio, hvor der samles ind til fordel for nogle af verdens fattigste lande.
Indsamlingen sluttes altid af med et stort show, der transmitteres på DR 1.Danmarks Indsamling har eksisteret siden 2007.
I år blev der samlet ind til verdens sårbare børn – til konkrete udviklingsprojekter i 15 lande.
2021 var rekordår, hvor der blev samlet 120 millioner kroner ind til coronakrisens børn.
I år var der ved tv-showets afslutning indsamlet 100.009.254 kroner. Det endelige beløb stiger dog en anelse, når alle overførsler er gået igennem.
Tab af forældreomsorg kan både handle om, at børnene har mistet deres forældre, men også om at i ekstremt fattige familier må forældrene tit rejse langt bort for at arbejde, så børnene enten er overladt til sig selv eller hos familiemedlemmer.
”Ekstrem fattigdom tager håb og ressourcer fra en, og det medfører ofte et højt niveau af konflikter, vold og omsorgssvigt. Når forældrene er væk, er der en større risiko for overgreb, samtidig er der ingen, der holder øje med signaler fra børnene. Nogle steder låser forældrene børnene inde i slummen om dagen for at beskytte dem, mens de drager på arbejde,” fortæller Lene Godiksen.
Hjælp til børnefamilier i Rwanda
Gennem Danmarks Indsamling hjælper SOS Børnebyerne udsatte børnefamilier i Rwanda.
Omkring 800.000 børn i Rwanda udvikler sig ikke, som de skal, fordi de ikke får ordentlig mad og ikke kommer i skole – mangel på fødevarer grundet stigende inflation gør situationen endnu værre.
Ekstrem fattigdom tager håb og ressourcer fra en, og det medfører ofte et højt niveau af konflikter, vold og omsorgssvigt
Lene Godiksen – Chefkonsulent, SOS Børnebyerne
Projektet handler derfor om at give forældrene nogle redskaber til at få et stabilt arbejdsliv og indkomst, blandt andet med mulighed for at deltage i en låne-spare-gruppe, men også nogle redskaber til at kunne forsørge deres børn bedst muligt med omsorg, leg, ernæring og skolegang.
”De her lande har ikke nok sundhedsplejersker og næsten ingen fødselsforberedelse, så de fleste mangler basal og livsnødvendig viden om god omsorg, ernæring, hygiejne, børnevaccinationer, prævention. Det har vi derfor fokus på – blandt andet i projektet i Rwanda, hvor forældrene kan komme på forældrekurser og lære om alle de her ting,” fortæller Lene Godiksen.
Forældrekurserne har også fokus på forældreevne – en kulturelt tilpasset undervisning, der er udviklet af den danske børnepsykolog, Niels Peter Rygaard.
”Forældrene lærer at forstå det lille barns udvikling, om tilknytning, om at børn har brug for trygge rammer, forudsigelighed og omsorgspersoner, de kan stole på.”
I Rwanda laver SOS Børnebyerne også børnetrivselsgrupper på skolerne med fokus på mental trivsel.
”Børn i trivsel leger, er nysgerrige og glade, men omsorgssvigtede børn har ikke det helt grundlæggende fundament med sig, og det får ofte omfattende konsekvenser for indlæringsevne og for deres sociale relationer videre i livet.”
”Så her arbejder vi med at uddanne lokale folk – for eksempel lærere og socialarbejdere, og give dem viden og skabe nogle fællesskaber, hvor man kan tale om trivsel,” forklarer Lene Godiksen.
Børn og unge med store traumer
Hos Læger uden Grænser arbejder de med medicinsk nødhjælp – det akutte og traumatiserende sundhedsbehov, og her er udgangspunktet, at et sundt liv er fundamentet for trivsel.
”Vores fokus er at redde menneskeliv, om at redde de mest sårbare mennesker, og det er mest børn og unge. Ligesom alle nødhjælpsorganisationer har vi fokus på, at alle børn bliver vaccineret og får noget at spise. I forhold til det sidste får vi de allermest underernærede ind; der hvor der er brug for medicinsk nødhjælp,” forklarer Merete Engell, sygeplejerske og ansvarlig for læring og udvikling af internationale projekter inden for seksuel og reproduktiv sundhed.
En stor del af organisationens patienter er børn - her handler arbejdet om blandt andet vacciner, mæslinger, malaria og underernæring. Derudover er et stort fokus kvinders sundhed
”I nogle af vores projekter arbejder vi med store traumer; mistede familier, voldtægter, vold, tvangsægteskaber med mere. Oftest er vores indgangsvinkel det fysiske, men vi har også fokus på det psykiske. De sidste 20 år har vi opbygget en del omkring den mentale sundhed, vi har egne psykologer, men sender også børn og unge videre til andre organisationer, som arbejder mere langsigtet,” fortæller Merete Engell.
To hospitaler i Mosul i Irak
Pengene fra Danmarks Indsamling går til to hospitaler, som Læger uden Grænser driver i Mosul i Irak. Her lider befolkningen stadig under årene med Islamisk Stat, og her er massiv mangel på lægehjælp. Læger uden Grænser driver et stort kirurgisk hospital og et mindre fødselshospital i Mosul.
”Her kan sagtens komme en niårig dreng ind med et kompliceret benbrud, som også har brug for mental støtte, og på fødselshospitalet kan vi møde fødende kvinder helt ned til 14 år, som er gift væk i en meget ung alder som tredje hustru til en 60-årig, og de kan også have brug for psykologhjælp,” forklarer Merete Engell.
Traditionel psykologhjælp eller terapi som i Danmark dur dog ikke – i stedet giver Læger uden Grænser psykisk førstehjælp.
”Vi har forskellige tilbud, hvor vi hjælper vores patienter med at sætte ord på, hvad der er sket, og hvor de får nogle råd til, hvad de kan gøre. Samtidig laver vi gruppesamtaler, så det handler om erkendelse og om, at de ikke føler sig alene.”
I Sydsudan har Læger uden Grænser tidligere haft et projekt med børnesoldater befriet fra militser. Her tog organisationen imod børn på 12, 13 og 14 år, der alle havde været børnesoldater i flere år.
”Her arbejdede vi med at få dem tilbage til et børneliv, efter de havde levet et brutalt voksenliv, og mange af dem også havde slået ihjel. Så alt der handler om at være barn, om opdragelse, skelnen mellem godt og ondt - havde de slet ikke med sig. Der arbejdede børnepsykologer med grupper af børn med at skabe tillid til voksne og få dem tilbage til børnelivet,” siger Merete Engell.
Mistrivsel – ud fra et holistisk syn
Også Folkekirkens Nødhjælp har fokus på mistrivsel hos børn og unge i flere lande – ud fra et holistisk syn. For er der intet arbejde og ingen indtægt til forældrene, er der heller ingen mad eller skolegang til børnene. Og kender myndigheder, forældre og lærere ikke til børnerettigheder, er det vanskeligt at overholde dem.
Pengene fra årets Danmarks Indsamling bruger Folkekirkens Nødhjælp på et projekt i Turkana-området i det nordvestlige Kenya, hvor asylansøgere og flygtninge fra Somalia, Sydsudan, Etiopien, Rwanda og flere andre lande befinder sig – blandt andet i Turkana Flygtningelejren.
Samtidig oplever Kenya den værste tørke i 40 år. Lige nu har 1,4 millioner børn i Kenya brug for humanitær nødhjælp, og mange bliver taget ud af skolen på grund af tørken.
Projektet i Kenya har fokus på både flygtninge og de lokale og handler dels om at skabe indtægter til forældrene via hjælp til at lave levedygtige køkkenhaver – med for eksempel særlige net, der skygger for solen og brug af tørkeresistente grøntsager i køkkenhaver, som både kan spises, men også sælges og bruges til at købe mel, bønner, ris, vaskemiddel og meget andet.
Mange af de her lande er ikke indrettet til børneliv, men til arbejdsliv,
Birgitte Qvist-Sørensen – Generalsekretær, Folkekirkens Nødhjælp
”På den måde hjælper vi til med, at børnene både kan få mad og komme i skole. Fokus er at børnene kan få et godt børneliv. Mange af de her lande er ikke indrettet til børneliv, men til arbejdsliv, og 15 procent af børnene i Kenya går ikke i skole,” fortæller Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.
Børnerettigheder og oplysning om hygiejne
Derudover opretter organisationen særlige børnerettighedsklubber – i samarbejde med de lokale myndigheder.
”Børn i konfliktområder har ingen rettigheder, så her engagerer vi både børn, unge, skolelærere – og både flygtninge og lokale i forhold til børns rettigheder – i forhold til skolegang, beskyttelse med mere,” siger hun.
Nogle af pengene fra Danmarks Indsamling går til projekter i Nepal. Her er der en oversygelighed blandt børn på grund af dårlig hygiejne, og pigerne kommer ofte ikke skole, når de har menstruation, fordi det betragtes som urent og beskidt.
”Det giver også mistrivsel, så selvom vi arbejder med sundhed og hygiejne, handler det også om trivsel,” pointerer Birgitte Qvist-Sørensen.
I Nepal arbejder organisationen sammen med både forældre og skoler om hvordan man kan indrette sin hjem, så der er en god hygiejne, og man får vasket sine hænder. De oplyser om menstruation, og da mange familier ikke har adgang til smid-væk-bind, oplyser de om, hvordan man kan bruge klæder og vaske dem, så pigerne kan komme i skole.
Mistrivsel efter krig
Mistrivsel blandt børn og unge arbejder Folkekirkens Nødhjælp også med. blandt andet i en skole for flygtninge i Libanon. Her kommer børn og unge med posttraumatisk stress i kølvandet på krig og flugt.
”Mange af børnene er ikke i stand til at lære noget, fordi de ikke kan koncentrere sig. Nogle bliver frygtelige aggressive, andre meget passive, så her arbejder lokalt personale med psykosocialt arbejde,” fortæller Birgitte Qvist-Sørensen og fortsætter:
”Det handler meget om at tegne, synge og lave noget sammen med andre børn, så de kan opleve glæden ved et børneliv og et fællesskab – noget mange af dem aldrig har prøvet, fordi de har været på flugt med deres forældre.”
I flere lande som Sydsudan, Syrien, Irak og nu også Ukraine arbejder Folkekirkens Nødhjælp med mistrivsel efter krig – især angst for miner. Her arbejder mineryddere tæt sammen med lokale skoler og lærere om oplysning om miner og ueksploderet ammunition. Det sker gennem praktiske øvelser, hvor børnene lærer om sikre skoleveje – og i form af sange og rim, som børnene kan huske på.
Danmarks Indsamling er et godt talerør
Når det gælder Danmarks Indsamling, er alle tre organisationer enige om, at den årlige indsamling er såvel en god, stabil indtægt som et talerør til den danske befolkning.
Vi oplever stor opbakning, men det er meget nemmere at relatere til det nære, og derfor er det nemmere at samle penge ind til for eksempel Ukraine
Birgitte Qvist Sørensen – Generalsekretær, Folkekirkens Nødhjælp
”Danmarks Indsamling er en god platform at fortælle om, hvad der sker ude i verden. Lige nu taler vi rigtig meget krig i Ukraine og inflation, men inflationsraterne i udviklingslandene er meget højere end herhjemme – helt oppe på 20-30 procent – og rammer verdens fattigste allermest. Så det er vigtigt at få sat fokus på de skjulte kriser - dem medierne ikke skriver om,” siger Lene Godiksen fra SOS Børnebyerne.
En vigtighed, der understøttes af, at de skjulte kriser – dem der er langt væk - som for eksempel den mangeårige tørke på Afrikas Horn – er sværere at samle penge ind til. Fordi de virker fjerne og komplicerede.
”Vi oplever stor opbakning, men det er meget nemmere at relatere til det nære, og derfor er det nemmere at samle penge ind til for eksempel Ukraine. Det kunne vi tydeligt se ved vores seneste dørindsamling. Normalt indsamler vi omkring 10 millioner kroner, sidste år samlede vi 18,8 millioner kroner ind, fordi halvdelen gik til Ukraine,” siger Birgitte Qvist Sørensen fra Folkekirkens Nødhjælp.
