A.P. Møller Fonden har doneret millioner til en privat ridebane ved Fredensborg Slot, da Kronprins Frederik for et par år siden fyldte 50 år.
Da Kronprinsesse Marys fond, Mary Fonden, blev stiftet, skete det med midler fra otte fonde og to virksomheder – og Hempel Fonden stiller lokaler gratis til rådighed for den royale fond og betaler dens administrationsomkostninger.
Og da Bitten & Mads Clausens Fond og Ole Kirks Fond i 2014 overtog Schackenborg Slot og stiftede Schackenborg Fonden sammen med Prins Joachim og Ecco Holding, var det blandt andet med det formål at give prinsen og andre medlemmer af kongefamilien mulighed for ’lejlighedsvise ophold’ på slottet.
Fundats giver ordet til fondeneFedter fondene for kongehuset?
I en artikel i dagbladet Politiken den 25. januar blev flere uddelende fonde beskyldt for at fedte for de royale for at opnå kongehusets gunst. Fondenes svar fremgik ikke af artiklen.
Fundats har derfor bedt magtforskeren, CBS-lektor ph.d. Christoph Houman Ellersgaard, om at uddybe sin kritik.
Og vi har set nærmere på relationerne mellem kongehuset og fondene.
I en denne miniserie lader vi nu fondene selv komme ordentligt til orde, så de kan forklare deres syn på de royale relationer.
For er det virkelig rigtigt, at fondene fedter for kongehuset?
Dette er bare nogle af de eksempler på gaver, sponsorater og donationer fra store danske fonde til det danske kongehus, som kan oplistes fra de senere år.
Når man så samtidig husker på, at fonde skal være almennyttige, må man sige, at det er endog meget svært at se, at nogle af de her bevillinger kommer almenvellet voldsomt til gavn
Christoph Houman Ellersgaard – Sociolog og lektor, Copenhagen Business School
Én af landets førende forskere i magt og eliter, sociolog og lektor Christoph Houman Ellersgaard fra Copenhagen Business School (CBS), lægger ikke fingre imellem, når han skal sætte ord på fondenes økonomiske velvilje over for kongehuset.
”At ’fedte’ er ikke et pænt ord at bruge, men jeg synes, det i dette tilfælde er meget dækkende. Der er et stort ønske om at ’please’ kongehuset, hvis man skal sige det på en pænere måde end at ’fedte’. Pengene sidder løst hos flere af de store fonde, når der er noget, kongehuset ønsker sig. Og når man så samtidig husker på, at fonde skal være almennyttige, må man sige, at det er endog meget svært at se, at nogle af de her bevillinger kommer almenvellet voldsomt til gavn,” siger Christoph Houman Ellersgaard til Fundats.
Artiklen fortsætter under tabellen
Har næppe sendt en ansøgning
Christoph Houman Ellersgaard, der ved siden af lektorstillingen på CBS blandt andet er formand for Foreningen for Elite- og Magtstudier (FEM), blev for alvor kendt i Danmark, da han sammen med to kolleger i 2015 udgav bogen ’Magteliten – hvordan 423 danskere styrer landet’. Bogen var baseret på Christoph Houman Ellersgaard og Anton Grau Larsen arbejde gennem fire år med at kortlægge flere end tusind bestyrelser, fonde, udvalg, VL-grupper og andre steder, hvor magtfulde danskere mødes.
Christoph Houman Ellersgaard konstaterer, at mange af de store fonde gennem årene har givet, som han udtrykker det, ”ret betydelige midler” til projekter, som ”enten er til direkte gavn for kongehuset” eller har ”en relation til kongehusets fokus- og interesseområder”.
”Det allertydeligste eksempel er etableringen af Mary Fonden, hvor en række fonde er gået sammen om at etablere en fond for derigennem at bruge kræfter på nogle af kronprinsessens fokusområder. Her virker det til, at der er en stærk relation, hvor de pågældende fonde véd, hvilke ønsker kongehuset har,” siger Christoph Houman Ellersgaard.
I følge Mary Fondens hjemmeside blev 1,1 million kroner indsamlet i Danmark og Grønland som en folkegave i forbindelse med kronprinsparrets bryllup i 2004. Derefter har en række fonde bidraget med yderligere tilskud til fondens grundkapital. Mary Fondens bestyrelse rådgives desuden af et præsidium bestående af ti fondsdirektører eller fondsbestyrelsesformænd.
Jeg kan jo tage fejl, men jeg forestiller mig ikke, at det foregår ved, at kongehuset sender en helt almindelig ansøgning til Mærsk-fonden
Christoph Houman Ellersgaard – Sociolog og lektor, Copenhagen Business School
Også A.P. Møller Fondens, ifølge Berlingske, tre millioner kroner store 50-årsfødselsdagsgave i 2018 til Kronprins Frederik i form af en genetablering af ridebanen på Fredensborg Slot er efter Christoph Houman Ellersgaards mening et tydeligt eksempel på en relation mellem en fond og kongefamilien, hvor fonden sætter noget i værk, som den royale familie vil sætte pris på.
”Jeg kan ikke sige, hvordan det konkret foregår, når A.P. Møller Fonden finder ud af, at kongehuset ønsker sig en ny ridebane på Fredensborg slot. Jeg kan jo tage fejl, men jeg forestiller mig ikke, at det foregår ved, at kongehuset sender en helt almindelig ansøgning til Mærsk-fonden. Det sker snarere ved, at der på én eller anden måde er følere ude mellem kongehuset og fonden, og man lader nogen forstå, at der er et konkret ønske. Og så sætter dem, der er knyttet til fonden, en proces i gang,” siger Christoph Houman Ellersgaard.
Blåstempler sig selv med støtte
Ifølge CBS-forskeren er den primære årsag til fondenes ’fedteri’ for kongehuset den symbolske anerkendelse og blåstempling, som en nær relation til de royale fører med sig.
”Når man ser på familierne bag fondene, finder du blandt andre nogle af de få danskere, der ikke er adelige, som er blevet udnævnt til kammerherrer og hofjægermestre. Dermed får de pågældende personer adgang til noget, der er uopnåeligt for alle andre danskere. For selve fonden medfører støtten til kongehuset, at den så at sige blåstempler sig selv. Fonden bliver associeret med kongehuset, og det er med til at hæve fondens status,” siger Christoph Houman Ellersgaard.
- Giver det, som du ser det, ligefrem fondene mere magt, at de går hånd i hånd med kongehuset?
”Ikke direkte. Kongehuset kan jo ikke direkte gøre noget for en fond som for eksempel at forhindre en lovgivning. Men relationen gør, at den pågældende fond får yderligere adgang til bestemte netværk og også særligt symbolske netværk, hvilket kan betyde, at man for eksempel bliver inviteret, når der er statsbesøg og nytårstaffel. Samtidig kommer fonden på radaren hos andre som én, der er vigtigt og skal tages hensyn til frem for andre fonde uden en tilsvarende relation til kongehuset,” forklarer Christoph Houman Ellersgaard.
Relationen gør, at den pågældende fond får yderligere adgang til bestemte netværk og også særligt symbolske netværk, hvilket kan betyde, at man for eksempel bliver inviteret, når der er statsbesøg og nytårstaffel
Christoph Houman Ellersgaard – Sociolog og lektor, Copenhagen Business School
For fondene får relationen til kongehuset særligt stor værdi, hvis den forpligter sig til at bruge penge over flere år, påpeger Christoph Houman Ellersgaard.
”Når Hempel Fonden fast hvert år betaler Mary Fondens administrationsomkostninger, understreger det jo i ét eller andet omfang, at der er etableret en gensidig afhængighedsrelation, hvor man sikrer sig, at kongehuset med jævne mellemrum bliver mindet om, hvad en konkret fond gør for et medlem af kongehuset. Og når fondene bag Schackenborg Fonden stiller Schackenborg Slot til rådighed for Prins Joachim, bliver han ved sine besøg på slottet hver gang mindet om den goodwill, han har hos de her fonde,” siger Christoph Houman Ellersgaard og tilføjer:
”Fra fondenes side kan der være en interesse i give penge, som eksempelvis sikrer, at hver gang, de kongelige slår øjnene op og kigger ud over ridebanen ved Fredensborg Slot, bliver de mindet om, hvad de gode folk i AP Møller Fonden har gjort for dem.”
Prisuddeling afspejler kronprinsparrets smag
Et eksempel på en tilbagevendende fondsfinansieret begivenhed med medlemmer af kongehuset i centrum er prisuddelingen ’Kronprinsparrets Priser’, som Bikubenfonden årligt bruger fire millioner kroner på.
Den erhvervsdrivende fond indstiftede ’Kronprinsparrets Priser’ i 2004 som en bryllupsgave til Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary, og siden har den tv-transmitterede prisuddeling fundet sted hvert år først i København og fra 2011 i skiftende danske byer.
Prismodtagerne udpeges af kronprinsparret efter indstilling fra to rådgivende komitéer, der har ekspertise inden for henholdsvis kultur- og kunstområdet og socialt arbejde.
Ifølge Christoph Houman Ellersgaard er uddelingen et eksempel på et fondsfinansieret kongehusarrangement, hvor begge parter får et udbytte.
”Det bliver en slags win/win-situation, hvor kronprinsparret får opmærksomhed ved at hylde personer inden for det sociale og kulturelle felt, og fonden opnår en særlig opmærksomhedsstatus, netop fordi prisuddelingerne sker i samarbejde med kronprinsparret. Udfordringen er, at normalt, når en fond uddeler en pris, bliver der nedsat en jury, som bruger en masse tid på at vurdere, hvem der har gjort sig fortjent til at få prisen. Det bliver der her efter min mening givet køb på, for selvom jeg er sikker på, kronprinsparret lytter til de rådgivende komiteer, virker det som om, priserne går til dem, kronprinsparret synes er cool og laver noget godt. På den måde bliver prisuddelingen en meget direkte anerkendelse af kronprinsparrets smag – betalt med fondsmidler,” siger Christoph Houman Ellersgaard.
Kan føre til politisk fokus på fonde
CBS-lektoren peger på flere risici for de fonde, der giver gaver og donationer til kongehuset eller sponsorerer begivenheder med de royale personer i centrum.
Ét af de primære problemer er det politiske fokus, der kan komme på skattebegunstigelsen af fondene, når medier med mellemrum beskriver det nære samspil med kongehuset.
”Fondenes penge er potentielt politisk udsatte, hvis de ikke legitimerer sig selv. Så kan der være politikere, som begynder at overveje, om der her ligger muligheder for at finde penge til Leopardkampvogne og alt muligt andet,” siger Christoph Houman Ellersgaard.
Så kan der være politikere, som begynder at overveje, om der her ligger muligheder for at finde penge til Leopardkampvogne og alt muligt andet
Christoph Houman Ellersgaard – Sociolog og lektor, Copenhagen Business School
Han mener, at de penge, som tilflyder kongehuset fra fondene, medvirker til, at de royale kan opretholde en ”ret ekstravagant livsstil”, og det kan skade fondenes renommé i befolkningen.
”Sådanne eksempler kan måske prikke til nogle menneskers retfærdighedsfølelse, og folk vil begynde at spørge sig selv, om den måde, fondene prioriterer på, nu også er god, eller om der er nogen, der er mere værdigt trængende end ridehestene på Fredensborg? Sagerne kan simpelthen forstærke den fornemmelse, som nogle mennesker har af, at fondene har et snævert fokus på behovet hos personer i den øvre middelklasse og i eller nær eliten – og det kan svække fondenes legitimitet, hvis indtrykket i befolkningen bliver, at de bruger deres skattefrihed på at pleje sådanne interesser,” siger Christoph Houman Ellersgaard.
Han tilføjer, at én ting er, at ’gaveøkonomien’ i relation til kongehuset rent juridisk er lovlig.
”Men det er ikke det samme som, at den form for forbindelser i hele befolkningens øjne bliver opfattet som legitime,” siger Christoph Houman Ellersgaard.
- Hvad ville det betyde for kongehuset, hvis fondene og erhvervslivet holdt op med at sponsorere eksempelvis ridebaner, gratis ophold på slotte, administrationen af royale fonde og prisuddelinger?
”Det ville betyde, at kongehuset blev nødt til en gang imellem at skrue en tak ned for deres forbrug eller livsstil. Nogle af de gaver, der har været omtalt gennem årene, er jo eksempelvis også gratis udlån af privatfly og sponsorater af dragebåde. Og selvom kongehuset får en betydelig apanage, er den trods alt ikke så høj, at de ikke ville være tvunget til at tænke noget mere over, hvad ting koster. Så konsekvensen af færre gaver og donationer ville blive, at det ville blive sværere for kongehuset at have samme livsstil som mange af de personer, de omgås,” mener Christoph Houman Ellersgaard.
Læs her, hvad Bikubenfonden og Hempel Fonden svarer på kritikken, og læs mere i Fundats i næste uge.
