Annemette Færch: Afgørende at sikre næste generations engagement i fonden

Færchfonden tager nu hul på et generationsskifte i bestyrelsen, som er gennemført senest om 10 år. Ifølge formand Annemette Færch er det værste, som kan ske, hvis der ikke længere er nogen fra familien, der vil stille op til bestyrelsen og være engageret i fonden. Samtidig er bestyrelsen ved at lægge sidste hånd på en ny filantropisk strategi og i gang med at implementere en ny investeringsstrategi.

"Det har væ­ret en spæn­den­de pro­ces at væ­re en del af, som har kræ­vet ro, be­sin­dig­hed og et fast tag på rat­tet,” si­ger An­ne­met­te Færch om si­ne fo­re­lø­big 17 år som for­mand for be­sty­rel­sen i Fær­ch­fon­den. (fo­to: Færchfonden)

Fær­ch­fon­den er en er­hvervs­dri­ven­de fond, der blev stif­tet i 1984 af Kir­sten og Jør­gen Færch.

Men når fon­dens be­sty­rel­ses­for­mand de se­ne­ste 17 år, An­ne­met­te Færch, skal be­skri­ve, hvad det er for en ty­pe fond, hun står i spid­sen for, sæt­ter hun et ek­stra ord ind før ’fond’.

Iføl­ge An­ne­met­te Færch er Fær­ch­fon­den en er­hvervs­dri­ven­de fa­mi­lie­fond. Net­op fa­mi­liebån­de­ne har stor be­tyd­ning i be­sty­rel­sens ar­bej­de bå­de for for­man­den og hen­des sø­sken­de, un­der­stre­ger hun.

”Vi respek­te­rer det op­drag, vo­res for­æl­dre gav os, og vi op­fat­ter og­så det, vo­res for­æl­dre gav os, som en for­plig­ti­gel­se til at hol­de sam­men på fa­mi­li­en. Vi kan ik­ke be­stem­me, om fa­mi­li­en vil hin­an­den, men vi kan i fon­den sæt­te nog­le ram­mer, som gør, at fa­mi­li­en har mu­lig­hed for at vil­le hin­an­den. Og vi fø­ler et stort an­svar for, at bå­de stif­ter­fa­mi­li­ens ef­ter­kom­me­re og den sam­le­de fa­mi­lie ken­der hin­an­den og bli­ver in­vi­te­ret til at in­ter­es­se­re sig for fon­den,” si­ger An­ne­met­te Færch i et in­ter­view med Fundats.

Fon­den ud­sprin­ger af mid­ler fra Fær­ch­fa­mi­li­ens to­baks- og plast­pro­duk­tion i Holste­bro. R. Fær­chs To­baks­fa­brik­ker, som var grund­lagt til­ba­ge i 1869, blev godt 90 år se­ne­re en del af Skan­di­na­visk To­baks­kom­pag­ni, og i 2008 solg­te Færch-fa­mi­li­en si­ne ak­tier i den sto­re tobakskoncern.

Vi kan ik­ke be­stem­me, om fa­mi­li­en vil hin­an­den, men vi kan i fon­den sæt­te nog­le ram­mer, som gør, at fa­mi­li­en har mu­lig­hed for at vil­le hinanden

An­ne­met­te Færch – Be­sty­rel­ses­for­mand, Færchfonden

De føl­gen­de år blev fa­mi­li­ens øv­ri­ge in­du­stri­ak­ti­vi­te­ter af­hæn­det, her­un­der plastvirk­som­he­den R. Færch Plast, der var ble­vet star­tet i 1969.

Den vel­pol­stre­de fond, der kom ud af 2021 med et over­skud på knap 117 mil­li­o­ner kro­ner og en egen­ka­pi­tal på knap 1,9 mil­li­ar­der kro­ner, har tid­li­ge­re væ­ret i me­di­er­nes sø­ge­lys på grund af stri­dig­he­der og så­gar rets­sa­ger mel­lem de for­skel­li­ge gre­ne af fa­mi­li­en om blandt an­det salg af de fa­mi­lie­e­je­de virksomheder.

I fle­re avis­ar­tik­ler er ue­nig­he­der­ne ble­vet ud­lagt som en kamp mel­lem den sjæl­land­ske og jy­ske gren af fa­mi­li­en. Og mens for­mid­dags­pres­sen gen­nem åre­ne i far­ve­rigt sprog har be­skre­vet ’skan­da­ler’ af bå­de øko­no­misk og pri­vat ka­rak­ter og ’fa­mi­lie­krig uden fil­ter’ i den ’sten­ri­ge Færch-fa­mi­lie’, har og­så et me­die som Ber­ling­s­ke for få år si­den om­talt fa­mi­li­ens ue­nig­he­der som ’Færch-sa­ga­en’ og dra­get pa­ral­lel­ler til DR-se­ri­en ’Ar­vin­ger­ne’.

Går man læn­ge­re til­ba­ge i Ber­ling­s­kes ar­kiv, duk­ker over­skrif­ten ’En fa­mi­lie i evig splid med sig selv’ op på en ar­ti­kel fra 2008.

Planlægger generationsskifte

Alt imens, der har væ­ret åben­ly­se stri­dig­he­der og øko­no­mi­ske slags­mål mel­lem de­le af fa­mi­li­en, har An­ne­met­te Færch i 17 år væ­ret for­mand for Fær­ch­fon­dens bestyrelse.

”Da jeg star­te­de som for­mand for fon­den i 2005, var den en gan­ske lil­le spil­ler. Tin­ge­ne tog vir­ke­lig fart fra 2008-09, hvor vi solg­te to­baks­pro­duk­tio­nen, star­te­de stra­te­gi­rej­sen og be­gynd­te at for­stå fon­den som en stand alo­ne ca­se. Og da plast­pro­duk­tio­nen og­så blev solgt, fik fon­den fra 2014 sin egen selv­stæn­di­ge pro­fil. Det har væ­ret en spæn­den­de pro­ces at væ­re en del af, som har kræ­vet ro, be­sin­dig­hed og et fast tag på rat­tet,” si­ger An­ne­met­te Færch.

Iføl­ge vedtæg­ter­ne skal be­sty­rel­sen be­stå af fem-ni med­lem­mer, hvoraf fem væl­ges af og blandt des­cen­den­ter­ne ef­ter stif­ter­ne. I øje­blik­ket er seks af de ot­te be­sty­rel­ses­med­lem­mer fra fa­mi­li­en – fem med ef­ter­nav­net Færch samt An­ne­met­te Fær­chs fæt­ter Po­ul Erik Francati.

Ene­ste to per­so­ner i be­sty­rel­sen uden­for fa­mi­li­en er næst­for­mand Per Ege­bæk Ha­ve, der i fonds­sek­to­ren bedst er kendt som for­mand for Bit­ten & Mads Clau­sens Fond, og Car­sten With Thy­ge­sen, der er di­rek­tør i Cresco Ca­pi­tal Ser­vi­ces og tid­li­ge­re blandt an­det har væ­ret næst­for­mand i Re­al­da­ni­as bestyrelse.

Vo­res for­æl­dre var fa­mi­lie­men­ne­sker, som øn­ske­de at sam­le revl og krat i fa­mi­li­en, men sam­ti­dig har vi al­tid ta­get hånd om even­tu­el­le kon­flik­ter, så de ik­ke på­vir­ke­de virksomheden

An­ne­met­te Færch – Be­sty­rel­ses­for­mand, Færchfonden

An­ne­met­te Færch læg­ger ik­ke skjul på, at bå­de hun som for­mand, men og­så hen­des sø­sken­de har en sær­lig an­svars­fø­lel­se re­la­te­ret til at væ­re i be­sty­rel­sen for en fond stif­tet af forældrene.

”Vi er me­get be­vid­ste om at løf­te op­ga­ven bedst mu­ligt og væ­re tro mod stif­ter­ne, alt­så vo­res for­æl­dre, de­res vil­je og he­le ån­den i fun­dat­sen. Vo­res for­æl­dre var fa­mi­lie­men­ne­sker, som øn­ske­de at sam­le revl og krat i fa­mi­li­en, men sam­ti­dig har vi al­tid ta­get hånd om even­tu­el­le kon­flik­ter, så de ik­ke på­vir­ke­de virk­som­he­den. Den ånd for­sø­ger vi ef­ter bed­ste ev­ne at vi­dere­fø­re,” si­ger An­ne­met­te Færch.

I øje­blik­ket har den 63-åri­ge for­mand og re­sten af be­sty­rel­sen blandt an­det fo­kus på et ge­ne­ra­tions­skif­te, og An­ne­met­te Færch un­der­stre­ger i den for­bin­del­se, at hun ik­ke har no­gen in­ten­tio­ner om at bli­ve i for­mands­sto­len i de yder­li­ge­re syv år, som hun har mu­lig­hed for.

”Jeg bli­ver ab­so­lut ik­ke sid­den­de, til jeg bli­ver 70, og jeg er me­get be­vidst om, at jeg vil stop­pe in­den for nog­le år. I be­sty­rel­sen for­sø­ger vi så pro­fes­sio­nelt som mu­ligt at plan­læg­ge et ge­ne­ra­tions­skif­te, hvor vi grad­vist for­la­der be­sty­rel­sen. Der sid­der i dag to fra 3. ge­ne­ra­tion i be­sty­rel­sen. Min sø­ster Lo­ne, som er den æld­ste fra fa­mi­li­en i be­sty­rel­sen i dag, bli­ver den næ­ste, der træ­der ud, så kom­mer jeg, og så kom­mer min bror Ras­mus. Se­ne­st om 10 år er et to­talt ge­ne­ra­tions­skif­te gen­nem­ført, for se­ne­st med det ka­len­der­års ud­gang skal min bror træ­de ud af be­sty­rel­sen,” for­kla­rer An­ne­met­te Færch.

Opmærksom på inhabilitetsproblematikker

Det er me­get magt­på­lig­gen­de for An­ne­met­te Færch og re­sten af fa­mi­lie­med­lem­mer­ne i be­sty­rel­sen, at og­så de kom­men­de ge­ne­ra­tio­ner af fa­mi­li­en har lyst til at en­ga­ge­re sig i fonds­be­sty­rel­ses­ar­bej­det. Der­for bli­ver der blandt an­det in­vi­te­ret til fa­mi­liear­ran­ge­men­ter for al­le gre­ne af fa­mi­li­en – se­ne­st i Stru­er, hvor der iføl­ge An­ne­met­te Færch som en del af pro­gram­met var ”for­skel­li­ge de­bat­ter af bred karakter.”

”Det vær­ste, der kan ske for en fond som vo­res, er, hvis der plud­se­lig ik­ke læn­ge­re er no­gen fra fa­mi­li­en, der vil stil­le op til be­sty­rel­sen og væ­re en­ga­ge­ret i fon­den,” po­in­te­r­er An­ne­met­te Færch.

Det vær­ste, der kan ske for en fond som vo­res, er, hvis der plud­se­lig ik­ke læn­ge­re er no­gen fra fa­mi­li­en, der vil stil­le op til be­sty­rel­sen og væ­re en­ga­ge­ret i fonden

An­ne­met­te Færch – Be­sty­rel­ses­for­mand, Færchfonden

Hun er­ken­der sam­ti­dig, at det uund­gå­e­ligt på­vir­ker be­sty­rel­ses­ar­bej­det, når fa­mi­li­en er så stærkt repræsenteret.

”Igen­nem min pe­ri­o­de som for­mand har vi ar­bej­det me­get må­l­ret­tet og sy­ste­ma­tisk med, hvor­dan vi til en­hver tid fast­hol­der et pro­fes­sio­nelt rum i be­sty­rel­sen, og vi har væ­ret me­get op­mærk­som­me på ek­sem­pel­vis in­ha­bi­li­tets­pro­ble­ma­tik­ker. Det har for ek­sem­pel i for­bin­del­se med en en­kelt be­slut­ning be­ty­det, at kun de to ek­ster­ne i be­sty­rel­sen har kun­net træf­fe en be­slut­ning,” for­kla­rer hun.

Både donationer og formålsrelaterede investeringer

På ud­de­lings­si­den har fon­den, der støt­ter fo­re­tagsom­hed og vækst gen­nem ud­vik­ling af iværk­sæt­te­ri, er­hverv, kul­tur og ud­dan­nel­se i Nord­ve­stjyl­land, de se­ne­ste år ud­delt i stør­rel­ses­or­de­nen 12-15 mil­li­o­ner kroner.

I 2020 blev det til 15,1 mil­li­o­ner kro­ner, hvoraf knap to tred­je­de­le af pen­ge­ne til­faldt mod­ta­ge­re in­den for en bred grup­pe af vi­den­ska­be­li­ge, kul­tu­rel­le, so­ci­a­le og fritidsformål.

”Det er vo­res in­ten­tion og­så i de kom­men­de 5-10 år at ha­ve filan­tro­pi­ske ud­de­lin­ger i en gen­nem­snit­lig stør­rel­ses­or­den på 12-15 mil­li­o­ner kro­ner om året, og ved si­den af ud­de­lin­ger­ne vil vi fort­sæt­te med vo­res for­måls­re­la­te­re­de in­ve­ste­rin­ger. Når man si­ger, at vi ud­de­ler cir­ka 15 mil­li­o­ner kro­ner om året, er det re­el­le tal fak­tisk op mod dob­belt så højt. Den sam­le­de pul­je for­ven­tes at lig­ge på i gen­nem­snit op mod 30 mil­li­o­ner kro­ner år­ligt nok for­delt cir­ka fifty/fifty mel­lem do­na­tio­ner og for­måls­re­la­te­re­de in­ve­ste­rin­ger,” si­ger An­ne­met­te Færch.

Hun for­kla­rer sam­ti­dig, at støt­ten til alt det, fon­den be­teg­ner som iværk­sæt­te­ri, of­test sker som for­måls­re­la­te­re­de investeringer.

”Ud over at væ­re ho­ve­d­e­jer af So­und Hub Den­mark i Stru­er, er vi blandt an­det me­de­jer af for­ret­nings­ud­vik­lings­pro­gram­met Ac­ce­le­ra­ce, der er må­l­ret­tet dan­ske og uden­land­ske iværk­sæt­te­re, og vi er gå­et ind i en ka­pi­tal­fond ik­ke kun med in­ve­ste­rings­sig­te, men og­så med det mål at den på­gæl­den­de ka­pi­tal­fond skal ha­ve et sær­ligt fo­kus på iværk­sæt­te­ri, lyd og aku­stik,” si­ger An­ne­met­te Færch.

Når man si­ger, at vi ud­de­ler cir­ka 15 mil­li­o­ner kro­ner om året, er det re­el­le tal fak­tisk op mod dob­belt så højt

An­ne­met­te Færch – Be­sty­rel­ses­for­mand, Færchfonden

Dyk­ker man me­re de­tal­je­ret ned i fon­dens se­ne­ste ud­de­lin­ger, vi­ser det sig blandt an­det, at man­ge pro­jek­ter – især i Holste­bro og om­egn – mod­ta­ger i stør­rel­ses­or­de­nen 50.000 kro­ner, men at det hel­ler ik­ke er usæd­van­ligt, at fon­den do­ne­rer helt ned til 3.500 kro­ner til ak­ti­vi­te­ter i små foreninger.

Iføl­ge An­ne­met­te Færch er det en de­fi­ne­ret mål­sæt­ning at støt­te bredt og der­for og­så of­te med min­dre be­løb. Det sker gen­nem en så­kaldt ’am­bas­sa­dør­pul­je’, hvor Fær­ch­fon­den ar­bej­der ud fra prin­cip­pet om ’man­ge bæk­ke små’.

”Hvis man ger­ne vil fast­hol­de dri­ve og ini­ti­a­tiv i et om­rå­de, er det vig­tigt, at vi som fond er med til at un­der­støt­te små ini­ti­a­ti­ver. Der­for støt­ter vi al­le mu­li­ge for­e­nin­ger og min­dre ini­ti­a­ti­ver med be­løb a la 5.000 kro­ner, og kan de få 10 el­ler 20 an­dre til og­så at gi­ve 5.000 kro­ner, har de plud­se­lig en stor sum at ar­bej­de med. Det er ik­ke vig­tigt for os at væ­re den ene­ste fond på li­sten som støt­te til pro­jek­ter – men det be­ty­der der­i­mod me­get for for­e­nin­ger­ne, at vi står på li­sten, når de så der­næst går vi­de­re til an­dre i lo­ka­l­om­rå­det for at rej­se yder­li­ge­re pen­ge. Dén tan­ke­gang fort­sæt­ter vi med frem­over,” si­ger An­ne­met­te Færch.

”Vi gi­ver og­så en gang imel­lem do­na­tio­ner til sto­re pro­jek­ter,” til­fø­jer hun. ”I 2008 støt­te­de vi for ek­sem­pel blandt an­det ud­vi­del­sen af Kunst­mu­se­et i Holste­bro med over 20 mil­li­o­ner kro­ner, og vi har skudt et stort be­løb ind i om­byg­nin­gen af Kul­tur­hi­sto­risk Mu­se­um i byen.”

Øget fokus på bæredygtighed i investeringer

Når An­ne­met­te Færch po­in­te­r­er, hvad fon­den vil bru­ge si­ne mid­ler på ’frem­over’, hæn­ger det og­så sam­men med, at en læn­ge­re stra­te­gi­pro­ces er tæt på at væ­re ti­l­en­de­bragt. Og den kom­mer ik­ke til at æn­dre ra­di­kalt på fon­dens må­de at ar­bej­de på.

”Al­le ho­ved­linjer er lagt i for­hold til vo­res nye filan­tro­pisk stra­te­gi, som bå­de om­fat­ter do­na­tio­ner og for­måls­re­la­te­re­de in­ve­ste­rin­ger. Vi mang­ler ba­re li­ge de sid­ste ven­din­ger på et par be­sty­rel­ses­mø­der. Der er ik­ke ta­le om en to­talt ny stra­te­gi. Det vi­ta­le er fort­sat sig­na­let om Nord­ve­stjyl­land som sam­let fo­ku­s­om­rå­de og med Holste­bro by som dri­ver. Der­u­d­over læg­ger vi me­get vægt på sy­ner­gi­en mel­lem de man­ge pro­jek­ter, vi vil ha­ve stort fo­kus på bæ­re­dyg­tig­hed, og det vil væ­re cen­tralt for os al­tid at ar­bej­de sam­men med an­dre – vi har ik­ke og vil hel­ler ik­ke frem­over ha­ve be­hov for først og frem­mest at stå ale­ne på sce­nen,” si­ger An­ne­met­te Færch.

Det vil væ­re cen­tralt for os al­tid at ar­bej­de sam­men med an­dre – vi har ik­ke og vil hel­ler ik­ke frem­over ha­ve be­hov for først og frem­mest at stå ale­ne på scenen

An­ne­met­te Færch – Be­sty­rel­ses­for­mand, Færchfonden

Si­de­lø­ben­de er Fær­ch­fon­den i gang med at im­ple­men­te­re en ny in­ve­ste­rings­stra­te­gi, der jævn­før fon­dens års­rap­port for 2021 ind­be­fat­ter ’en styr­ket po­li­tik for bæ­re­dyg­ti­ge an­svar­li­ge in­ve­ste­rin­ger, der sam­men med et fi­nan­si­elt af­kast skal sik­re et po­si­tivt bi­drag til ver­dens glo­ba­le kli­ma- og mil­jø­mæs­si­ge ud­for­drin­ger samt so­ci­a­le ulighed.’

”Den nye in­ve­ste­rings­stra­te­gi med fo­kus på bæ­re­dyg­tig­hed er midt i at bli­ve im­ple­men­te­ret. Vi skal blandt an­det skif­te for­val­te­re, og den slags ta­ger tid. Så der går nok et halvt års tid end­nu, før vi er helt i mål,” si­ger An­ne­met­te Færch.

Ny bydel på sygehusgrund i Holstebro

Net­op bæ­re­dyg­tig­hed er og­så et af ker­ne­punk­ter­ne i Fær­ch­fon­dens ak­tu­el­le sto­re en­ga­ge­ment i Holste­bro Kom­mu­nes over­ta­gel­se af Holste­bro Sy­ge­hus’ gam­le grund fra Re­gion Midtjylland.

Li­ge­som kom­mu­nen har Fær­ch­fon­den skudt 45 mil­li­o­ner kro­ner ind i ska­bel­sen af en ny bæ­re­dyg­tig by­del i cen­trum af Holste­bro, mens det lo­ka­le in­ve­ste­rings- og ejen­doms­sel­skab Ak­sel Nør­gaard Hol­ding har bi­dra­get med 10 mil­li­o­ner kro­ner til projektet.

”Pro­jek­tet er vo­res ho­ved­pro­jekt i de kom­men­de 10 år. Når vi går så ak­tivt ind i det­te pro­jekt, skyl­des det vo­res vi­sion om at gø­re en for­skel for Nord­ve­stjyl­land med Holste­bro som dri­ver for om­rå­det. Pro­jek­tet på sy­ge­hus­grun­den vil med­vir­ke til at fast­hol­de Holste­bro som en by i vækst og med en øget til­træk­nings­kraft, så folk får end­nu me­re lyst til at bo og ar­bej­de i by­en,” si­ger An­ne­met­te Færch.

Fonds­for­man­den me­ner, at det er ek­stremt vig­tigt at tæn­ke og hand­le lang­sig­tet i ud­vik­lin­gen af det godt 80.000 kva­drat­me­ter sto­re om­rå­de tæt på by­mid­ten i Holstebro.

”Man må ik­ke ri­si­ke­re at un­der­gra­ve by­ker­nen og der­med un­der­gra­ve no­get af det, der er så cen­tralt for at væ­re en dri­ver-by. By­ens cen­trum er by­ens hjer­te og er af­gø­ren­de for, at den fun­ge­rer som by. Sam­ti­dig har det i den lang­sig­te­de plan­læg­ning af den nye by­del væ­ret vi­talt for os og­så at for­sø­ge at ta­ge høj­de for kli­ma­for­an­drin­ger og frem­me bi­o­di­ver­si­te­ten i den­ne i øv­rigt gu­des­mukt be­lig­gen­de del af by­en ned til by­ens grøn­ne an­læg,” si­ger An­ne­met­te Færch.

Mod­sat po­li­ti­ker­ne, som skal til valg hvert 4. år, er vi som fond der til al evig­hed, og det gi­ver os en mu­lig­hed, men og­så en for­plig­tel­se til at tæn­ke lang­sig­tet og ar­bej­de helhedsorienteret

An­ne­met­te Færch – Be­sty­rel­ses­for­mand, Færchfonden

Og som fond er der net­op mu­lig­hed for at tæn­ke lang­sig­tet, un­der­stre­ger hun.

”Mod­sat po­li­ti­ker­ne, som skal til valg hvert 4. år, er vi som fond der til al evig­hed, og det gi­ver os en mu­lig­hed, men og­så en for­plig­tel­se til at tæn­ke lang­sig­tet og ar­bej­de hel­heds­o­ri­en­te­ret. Så i et pro­jekt som det­te har vi he­le ti­den det lan­ge blik på, hvad der er godt for by­en og dens bor­ge­re,” si­ger An­ne­met­te Færch.

De 45 mil­li­o­ner kro­ner, fon­den har bi­dra­get med til pro­jek­tet, skal ik­ke ses som en in­ve­ste­ring med øko­no­misk ge­vinst for øje.

”Vi er som par­ter eni­ge om, at i det om­fang, pro­jek­tet gi­ver over­skud, træk­ker vi ik­ke over­skud­det ud igen. Vi er sam­men indstil­let på, at vo­res pen­ge bli­ver brugt til at gø­re en po­si­tiv for­skel for om­rå­det,” si­ger hun.

Overvejer nyt ansøgningssystem

Et af de in­ter­ne pro­jek­ter, som fon­den har på teg­ne­bræt­tet, er at kig­ge på, om der er be­hov for et nyt di­gi­talt ansøgningssystem.

Fær­ch­fon­dens di­rek­tør gen­nem tre år, den tid­li­ge­re borg­me­ster i Ran­ders Kom­mu­ne Claus Om­ann Jen­sen, har tid­li­ge­re i Fun­dats for­talt om et mar­kant fald i an­søg­nin­ger­ne i 2020, hvil­ket fik di­rek­tø­ren til at stil­le spørgs­må­let, om fon­den er til­stræk­ke­lig ty­de­lig i sin kom­mu­ni­ka­tion om, hvad den støtter.

Vi mod­ta­ger sta­dig man­ge an­søg­nin­ger, der lig­ger langt uden for vo­res støtteområder

An­ne­met­te Færch – Be­sty­rel­ses­for­mand, Færchfonden

”Vi har må­ske ik­ke hidtil væ­ret ty­de­li­ge nok. Men det er no­get, vi har ar­bej­det me­get med, ik­ke mindst si­den Claus Om­ann Jen­sen til­t­rå­d­te som ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør, og vi er nu i slut­nin­gen af den pro­ces. I lø­bet af få må­ne­der skul­le vi ger­ne væ­re end­nu ty­de­li­ge­re blandt an­det på fon­dens hjem­mesi­de,” si­ger An­ne­met­te Færch.

Når fon­den over­ve­jer, om der er brug for et nyt di­gi­talt an­søg­nings­sy­stem, hand­ler det iføl­ge for­man­den om at vil­le un­der­støt­te an­sø­ger­ne bedst mu­ligt i at skri­ve re­le­van­te op­lys­nin­ger og sam­ti­dig frem­me sor­te­rin­gen mel­lem re­le­van­te og ir­re­le­van­te ansøgninger.

An­ne­met­te Fær­chs blå bog
  • 63 år
  • Ud­dan­net læ­rer og ud­dan­nel­ses­vej­le­der samt Ma­ster i of­fent­lig le­del­se (Execu­ti­ve Ma­ster of Bu­si­ness Administration)
  • Dat­ter af stif­ter­ne af Fær­ch­fon­den, Kir­sten og Jør­gen Færch
  • Si­den 2005 be­sty­rel­ses­for­mand for Færchfonden
  • Med­lem af og for­mand for en ræk­ke an­dre bestyrelser

”Vi mod­ta­ger sta­dig man­ge an­søg­nin­ger, der lig­ger langt uden for vo­res støt­te­o­m­rå­der, for ek­sem­pel fra folk, der sø­ger om pen­ge til tryk­te ud­gi­vel­ser el­ler til en­kelt­per­so­ners rej­ser,” si­ger An­ne­met­te Færch.

Hun til­fø­jer, at be­sty­rel­sen har et klart mål om at mod­ta­ge fle­re an­søg­nin­ger, der lig­ger in­den for skiven.

”Men vi be­gyn­der ik­ke selv at pus­he pro­jek­ter el­ler at la­ve be­stem­te pul­jer, man kan sø­ge in­den for,” fast­slår An­ne­met­te Færch.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Jobannoncespot_img
Jobannoncespot_img
Jobannoncespot_img

Skribent

Michael Monty
Michael Monty
Journalist

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer