Sagen om Karen Blixen Museet understreger behovet for et nyt museumslandskab

Tiden er kommet til at frigive statslige støttekroner fra de museer, der ikke længere udfylder en særlig rolle og give dem til andre museer, lyder det fra administrerende direktør i Why Consulting, Lasse Marker. Han glæder sig samtidig over nye tendenser i fondssektoren.

Ka­ren Blixen Mu­se­et har til hu­se i for­fat­te­rens barn­doms­hjem Rung­sted­lund, som lig­ger nord for Kø­ben­havn. Fo­to: He­at­her Cow­per, Wiki Commons.

Knap var blæk­ket på re­ge­rin­gens over 3.000 si­der lan­ge fi­nans­lo­vs­for­slag for 2023 tørt, før TV 2 Lor­ry kun­ne med­dele, at det fonds­støt­te­de Ka­ren Blixen Mu­se­et i Nord­s­jæl­land, ri­si­ke­rer luk­ning, som føl­ge af fi­nans­lo­vs­for­sla­gets mang­len­de be­vil­lin­ger til museet.

”Det be­ty­der ul­ti­ma­tivt, at vi kom­mer til at luk­ke i lø­bet af gan­ske få år - må­ske to til fi­re år,” lød det fra mu­se­ets di­rek­tør, Elisa­beth Nøjgaard.

Mu­se­et om den ver­dens­be­røm­te dan­ske for­fat­ter er langt fra det ene­ste fonds­støt­te­de mu­se­um el­ler kul­turin­sti­tu­tion, som i dis­se år står over­for en po­ten­ti­el luk­ning, som føl­ge af dår­lig økonomi.

Fun­dats har tid­li­ge­re be­skre­vet, hvor­dan ek­sem­pel­vis Den Blå Pla­net af fle­re om­gan­ge har kæm­pet for sin over­le­vel­se. I 2020 blev akva­ri­et red­det fra kon­kurs af fle­re pri­va­te fon­de, og året ef­ter var det en ek­stra­or­di­nær fi­nans­lo­vs­be­vil­ling, der holdt in­sti­tu­tio­nen oven van­de. Nu er den til­sy­ne­la­den­de gal igen, og akva­ri­et kæm­per end­nu en­gang en øko­no­misk over­le­vel­ses­kamp som føl­ge af ti­dens hø­je el­pri­ser, be­ret­te­de TV 2 Lor­ry i sommer.

Ved si­den af li­sten over ud­for­dre­de fonds­støt­te­de kul­turin­sti­tu­tio­ner, kom­mer li­sten over fonds­støt­te­de at­trak­tio­ner, som al­le­re­de har måt­te la­de li­vet som føl­ge af dår­lig øko­no­mi. Det gæl­der for ek­sem­pel den kø­ben­havn­ske To­mor­row Festi­val, der dre­je­de nøg­len rundt den­ne sommer.

Når mu­se­um ef­ter mu­se­um al­li­ge­vel må hut­le sig fra fonds­be­vil­ling til fonds­be­vil­ling og fra fi­nans­lov til fi­nans­lov, så skyl­des det hver­ken, at fon­de­ne er for næ­ri­ge el­ler for ukri­ti­ske i de­res do­na­tio­ner. Det skyl­des sna­re­re, at den dan­ske mu­se­ums­lov og det der­af føl­gen­de mu­se­umsland­skab er forældet.

Ka­ren Blixens Mu­se­ets si­tu­a­tion er et symp­tom på et stør­re pro­blem, der lig­ger hos staten

Las­se Mar­ker – Ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør, Why Consulting

Det me­ner Las­se Mar­ker, der er eks­pert i stra­te­gisk kom­mu­ni­ka­tion og ejer af kon­su­lent­bu­reau­et Why Con­sul­ting, der rå­d­gi­ver ak­tø­rer in­den­for kulturlivet.

”Ka­ren Blixens Mu­se­ets si­tu­a­tion er et symp­tom på et stør­re pro­blem, der lig­ger hos sta­ten. I vir­ke­lig­he­den bur­de man gå et skridt til­ba­ge og si­ge, at vi har et mu­se­umsland­skab, der er til­san­det og utids­sva­ren­de. Hvor der er mu­se­er, som får stats­støt­te, selv­om de ik­ke bur­de, og der er mu­se­er, som ik­ke får stats­støt­te, selv­om de burde.”

Karen Blixen Museet er ikke statsanerkendt

Om et mu­se­um mod­ta­ger år­lig stats­lig drifts­støt­te el­ler ej, af­hæn­ger af, om mu­se­et er statsa­n­er­kendt i hen­hold til museumsloven.

Der fin­des cir­ka 400 mu­se­er i Dan­mark, og af dem er 97 af dem statsa­n­er­kend­te. Ka­ren Blixen Mu­se­et i Hørs­holm hø­rer ik­ke til i sidst­nævn­te kategori.

Og det er net­op nøg­len til at for­stå, hvor­for mu­se­et og an­dre ik­ke-statsa­n­er­kend­te mu­se­er på trods af tal­ri­ge fonds- og fi­nans­lo­vs­be­vil­lin­ger bli­ver luk­nings­tru­e­de, for­kla­rer Las­se Marker.

”De statsa­n­er­kend­te mu­se­er bli­ver kva­li­tets­vur­de­ret hvert fem­te år af Slots- og Kul­tursty­rel­sen, men det har in­gen kon­se­kvens, hvis mu­se­er­ne ik­ke le­ver op til mu­se­ums­lo­ven. Det er al­drig sket, at et statsa­n­er­kendt mu­se­um har mi­stet sin statsa­n­er­ken­del­se. Når du først er ble­vet statsa­n­er­kendt, kan du i prak­sis ik­ke mi­ste den sta­tus igen,” si­ger Las­se Marker.

Hvis et mu­se­um ik­ke er statsa­n­er­kendt, kan mu­se­et kun mod­ta­ge drifts­støt­te fra en­ten pri­va­te sponso­rer, kom­mu­ner el­ler via mid­ler­ti­di­ge be­vil­lin­ger på finansloven.

”Men hvis be­vil­lin­ger­ne ik­ke bli­ver for­læn­get, så står mu­se­et jo plud­se­lig med en helt an­den øko­no­mi, og det er en ud­for­dring,” for­kla­rer Las­se Marker.

Det må ik­ke bli­ve en form for Sor­te­per mel­lem det of­fent­li­ge og de pri­va­te fonde

Frank Re­chen­dor­ff Møl­ler – Ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør, Au­gusti­nus Fonden

Ingen nye museer bliver statsanerkendte

Ho­ved­par­ten af de statsa­n­er­kend­te mu­se­er blev op­ført el­ler an­er­kendt i pe­ri­o­den fra cir­ka 1960’erne til 1980’erne, og det be­ty­der iføl­ge Las­se Mar­ker, at fle­re af mu­se­er­ne lig­ner hinanden.

”Man­ge af de kul­tur­hi­sto­ri­ske mu­se­er er byg­ge­de som en slags mi­ni­na­tio­nal­mu­se­er. De har de sam­me gen­stan­de og for­tæl­ler de sam­me hi­sto­ri­er. De skal en­ten ud­vik­le sig til at bli­ve te­mamu­se­er el­ler spe­ci­al­mu­se­er. El­lers har de så­dan set ud­spil­let de­res rol­le,” si­ger Las­se Marker.

Han for­kla­rer, at det næ­sten er umu­ligt for nye mu­se­er at op­nå statsanerkendelse.

”I 2015 indstil­le­de Slots- og Kul­tursty­rel­sen For­stads­mu­se­et til at bli­ve statsa­n­er­kendt. Men da­væ­ren­de kul­tur­mi­ni­ster Ber­tel Haar­der (V) af­vi­ste sin egen sty­rel­ses indstil­ling med hen­vis­ning til, at det vil­le ko­ste en mil­li­on kro­ner ek­stra om året,” si­ger Las­se Mar­ker og tilføjer:

”Hvis man øn­sker et mu­se­umsland­skab, der be­ty­der me­re for fle­re, bør man fri­gi­ve nog­le af statskro­ner­ne fra de mu­se­er, som ik­ke læn­ge­re ud­fyl­der en sær­lig rol­le og gø­re plads til, at nye mu­se­er kan op­nå statsanerkendelse.”

Fondsdirektører: Ærgerligt, når kultur må lukke

Ka­ren Blixen Mu­se­et op­nå­e­de i 2018 at kom­me på fi­nans­lo­ven, og mu­se­et har der­for si­den mod­ta­get tre mil­li­o­ner kro­ner i år­li­ge stat­stilskud. Det er det be­løb, som nu står til at ud­lø­be, og som po­ten­ti­elt tru­er mu­se­ets ek­si­stens, selv­om mu­se­et og­så lø­ben­de mod­ta­ger støt­te fra Hørs­holm Kom­mu­ne og be­vil­lin­ger fra fle­re af de sto­re fonde.

Frank Re­chen­dor­ff Møl­ler er ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør i Au­gusti­nus Fon­den, der er en af Dan­marks stør­ste pri­va­te kunst- og kulturfonde.

Fon­den har ad fle­re om­gan­ge støt­tet mu­se­et, li­ge­som fon­den og­så har skudt mid­ler i Den Blå Planet.

Det er jo den pro­ces­ri­si­ko, man lø­ber som fond ved at gå ind og bi­dra­ge til no­get, der skal kun­ne byg­ges op, el­ler ud­vik­les, og som så skal kun­ne bæ­re sig selv efterfølgende

Frank Re­chen­dor­ff Møl­ler – Ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør, Au­gusti­nus Fonden

Han sy­nes, det er ”ær­ger­ligt,” hvis fonds­støt­te­de kul­tur­pro­jek­ter el­ler kul­turin­sti­tu­tio­ner må luk­ke, men han un­der­stre­ger sam­ti­dig, at det er den ri­si­ko, som fon­de­ne lø­ber, når de be­vil­ger pen­ge til et kulturinitiativ.

”Det er jo den pro­ces­ri­si­ko, man lø­ber som fond ved at gå ind og bi­dra­ge til no­get, der skal kun­ne byg­ges op, el­ler ud­vik­les, og som så skal kun­ne bæ­re sig selv ef­ter­føl­gen­de. Det er ik­ke sik­kert, at det al­tid kan det. Det kan det for det me­ste, men ik­ke al­tid,” si­ger fondsdirektøren.

Hvil­ken kon­kret skæb­ne, der nu kom­mer til at over­gå det over 30 år gam­le for­fat­ter­mu­se­um, øn­sker fonds­di­rek­tø­ren ik­ke at kom­men­te­re på, men han si­ger al­li­ge­vel at, det må vi­se sig, om de næ­ste må­ne­der brin­ger nye mu­lig­he­der for museet.

”Jeg er helt sik­ker på, at der vil væ­re drøf­tel­ser mel­lem myn­dig­he­der af for­skel­lig art i den kom­men­de tid,” vur­de­rer Frank Re­chen­dor­ff Møl­ler, mens han kon­sta­te­rer, at be­vil­lin­ger­ne de se­ne­ste par år har gjort, at mu­se­et i dag står med ”en ny stra­te­gi og renove­re­de bygninger.”

Nye tendenser i fondssektoren

Mens mu­se­ums­lo­ven hal­ter bag­ef­ter iføl­ge Las­se Mar­ker, glæ­der han sig over de nye ten­den­ser, han i øje­blik­ket ser hos den dan­ske fondssektor.

Én af ten­den­ser­ne er, at fon­de­ne i hø­je­re grad er gå­et fra ”mur­sten til ind­hold,” som han kal­der det.

”Vi la­ve­de i 2019 un­der­sø­gel­sen “Mu­se­umsland­ska­bet”, hvor vi blandt an­det kig­ge­de på fon­de­nes støt­te til kul­tu­r­om­rå­det. Un­der­sø­gel­sen vi­ste, at 48 pro­cent af fon­de­nes be­vil­lin­ger gik til mur­sten, mens 52 pro­cent gik til ind­hold. Fonds­di­rek­tø­rer­ne ud­tal­te over en bred kam, at de for­ven­te­de at ha­ve end­nu me­re fo­kus på ind­hold fremad­ret­tet. Det er no­get, vi blandt an­det ser, når fon­de­ne går ind og fi­nan­si­e­rer et mu­se­um som Ka­ren Blixen Mu­se­et. Det min­der om et drifts­lig­nen­de til­skud,” for­tæl­ler Las­se Marker.

Den an­den ten­dens er, at in­sti­tu­tio­ner­ne i dag kan sø­ge den sam­me fond om pen­ge fle­re gan­ge i træk.

”Tid­li­ge­re var det så­dan, at hvis man fik en be­vil­ling, så kun­ne man ik­ke sø­ge den sam­me fond i en år­ræk­ke. Det er helt an­der­le­des i dag. Fon­de­ne er i sti­gen­de grad ble­vet pro­fes­sio­na­li­se­re­de. De er ble­vet me­get me­re stra­te­gi­ske, og der er fle­re af dem, der be­gyn­der at gi­ve, hvad der lig­ner drift­stilskud,” for­kla­rer Las­se Marker.

Er det be­ret­ti­get, hvis nog­le fon­de er be­kym­re­de for, at det of­fent­li­ge kan spe­ku­le­re i at til­ba­ge­hol­de mid­ler, for­di man an­ta­ger, at der vil kom­me pen­ge­stær­ke fon­de til og hol­de hån­den un­der en tru­et institution?

”Det vil væ­re en fejl­a­na­ly­se. Jeg op­le­ver, at al­le ak­tø­rer, bå­de stat, kom­mu­ne og fon­de er in­ter­es­se­re­de i at støt­te, hvis de an­dre og­så støt­ter. Så kan de se, at de­res eg­ne mid­ler bli­ver gea­re­de. En fonds­støt­te til et mu­se­um vil der­for ik­ke be­ty­de, at stat og kom­mu­ne fra­hol­der sig fra at støt­te mu­se­et. Sna­re­re tvær­ti­mod,” si­ger fra Las­se Marker.

Augustinus Fonden: Vi støtter gerne kerneopgaver

Hos Au­gusti­nus Fon­den er Frank Re­chen­dor­ff Møl­ler hel­ler ik­ke be­kym­ret for, om de of­fent­li­ge mu­se­ums­be­vil­lin­ger be­vidst hol­des ne­de for at mo­ti­ve­re fonds­sek­to­ren til at sky­de mid­ler i kulturinstitutionerne.

”Det er slet ik­ke så­dan, jeg op­le­ver den of­fent­li­ge po­li­tik og sta­tens og kom­mu­ner­nes age­ren på det her om­rå­de. Der er nog­le gan­ge be­spa­rel­ser og po­li­ti­ske pri­o­ri­te­rin­ger i fi­nans­lo­ven, som gør, at vis­se ak­ti­vi­te­ter må op­hø­re, hvis det skal fi­nan­si­e­res af of­fent­li­ge mid­ler. Der mø­der vi nog­le gan­ge op­for­drin­ger til, om vi vil gå ind i no­get, som ik­ke læn­ge­re kan fi­nan­si­e­res fra en of­fent­lig be­vil­ling. Det ta­ger vi stil­ling til fra sag til sag. Det må ik­ke bli­ve en form for Sor­te­per mel­lem det of­fent­li­ge og de pri­va­te fon­de,” si­ger Frank Re­chen­dor­ff Møl­ler og tilføjer:

”Jeg op­le­ver ik­ke, at der er no­gen, der spe­ku­le­rer i det. Det kan væ­re, jeg ser for naivt på det.”

Han for­tæl­ler, at Au­gusti­nus Fon­den ger­ne støt­ter ker­ne­op­ga­ver, men ik­ke over­ta­ger lang­sig­te­de driftsansvar.

”Det med drift er et sjovt be­greb. Vi ta­ler her i fon­den om, at vi me­get ger­ne støt­ter ker­ne­op­ga­ver. No­get af det kan man godt be­trag­te som drift. Hvis vi støt­ter en ud­stil­ling, så er der ud­gif­ter til ad­mi­ni­stra­tion, for­sik­ring, ren­gø­ring og alt mu­lig an­det. Det er en del af nog­le af de ud­stil­lings­bud­get­ter, vi støt­ter. Men vi går ik­ke ind og ta­ger et lang­sig­tet an­svar for, at en in­sti­tu­tion fort­sat kan dri­ves,” si­ger Frank Re­chen­dor­ff Møller.

Til spørgs­må­let om, hvor­vidt de dan­ske fon­de kan gø­re me­re for de træng­te mu­se­er, sva­rer Las­se Mar­ker, at fon­de­ne i for­vej­en har ud­vik­let sig meget.

”Jeg sy­nes ik­ke, at fon­de­ne gør no­get for­kert. Tvær­ti­mod er der en rig­tig po­si­tiv ud­vik­ling på fonds­om­rå­det. De har pro­fes­sio­na­li­se­ret de­res se­kre­ta­ri­a­ter, de er me­re stra­te­gi­ske og me­re spe­ci­fik­ke på, hvad det er for om­rå­der, de støt­ter. De går ind i læn­ge­re sam­ar­bej­der, så de kan få me­re ud af de­res be­vil­lin­ger, og det er rig­tig po­si­tivt,” si­ger Las­se Mar­ker og un­der­stre­ger, at an­sva­ret for at lø­se mu­se­ums­lo­vens ud­for­drin­ger, lig­ger hos politikerne.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer