Det er næppe muligheden for at høste et vederlag, der er den væsentligste drivkraft for bestyrelsesmedlemmerne i de almene danske fonde.
I hvert fald viser en ny undersøgelse fra Civilstyrelsen, at størstedelen af de almene fonde slet ikke udbetaler noget vederlag til medlemmerne af bestyrelsen.
Ifølge undersøgelsen, der er baseret på 551 besvarelser ud af 1.152 udsendte spørgeskemaer, er der ikke noget honorar til bestyrelsen i 56 procent af de almene fonde, mens der går penge ind på kontoen til bestyrelsesmedlemmerne i 44 procent af fondene.
For de fonde, som udbetaler bestyrelsesvederlag, ligger den gennemsnitlige timeløn per bestyrelsesmedlem anno 2022 på 863 kroner.
Bag gennemsnitstallet gemmer sig endog meget store forskelle på, hvad det udløser at sidde i en almen fonds bestyrelse. I den ene ende af skalaen finder vi en bestyrelse, som i alt får 600 kroner om året, mens topscoreren blandt respondenterne er en bestyrelse, der modtager et årligt vederlag på knap 2,6 millioner kroner.
Civilstyrelsen har også undersøgt, om størrelsen på det vederlag, som de forskellige bestyrelsesmedlemmer modtager, varierer – typisk ved, at formand og/eller næstformand får et højere vederlag end de øvrige bestyrelsesmedlemmer. Det gælder for lidt over halvdelen af fondene, 55 procent.
Undersøgelsen kaster endvidere lys på, hvor meget tid bestyrelsesarbejdet i en almen fond kræver. Svaret er gennemsnitligt 19 timer om året.
Civilstyrelsen har ønsket at undersøge, hvad et sædvanligt bestyrelsesvederlag er i ikke-erhvervsdrivende fonde, således at styrelsen fremover har endnu bedre forudsætninger for at anvende fondslovens paragraf 18 som led i sit fondsretlige tilsyn
Civilstyrelsen
De fleste bestyrelsesmedlemmer bruger enten 0-10 timer (46 procent) eller 11-20 timer (29 procent). Hvert fjerde bestyrelsesmedlem, 24 procent, opgør tidsforbruget til 21 timer eller derover per år.
Bestyrelserne har i de fleste almene fonde en administrator, direktør eller lignede til at løse de administrative opgaver i fonden.
Det er tilfældet i 62 procent af fondene, mens 38 procent ikke har en sådan funktion.
Relevant for fondsudvalget
Det primære formål med undersøgelsen har været at undersøge, hvad et sædvanligt bestyrelsesvederlag er i ikke-erhvervsdrivende fonde.
Efter fondslovens paragraf 18, stk. 1, må vederlag til bestyrelsesmedlemmer ikke overstige, hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang. Og efter fondslovens paragraf 18, stk. 3, kan Civilstyrelsen som fondsmyndighed nedsætte et vederlag, der findes for højt.
”Civilstyrelsen har ønsket at undersøge, hvad et sædvanligt bestyrelsesvederlag er i ikke-erhvervsdrivende fonde, således at styrelsen fremover har endnu bedre forudsætninger for at anvende fondslovens paragraf 18 som led i sit fondsretlige tilsyn,” fremgår det af undersøgelsen.
Undersøgelsens resultater vil således indgå i Civilstyrelsens fremtidige vurderinger af et sædvanligt bestyrelseshonorar. Resultaterne vil, skriver styrelsen, også være relevante for det udvalg, som justitsministeren har nedsat til revision af fondsloven.
Det er tredje gang, at Civilstyrelsen undersøger bestyrelsesvederlaget i almene fonde. De foregående undersøgelser, der er fra 2003 og 2006, adskiller sig dog fra den nye ved at være baseret på en stikprøvemæssig gennemgang af regnskaber. Derudover var antallet af almene fonde en del lavere i de to tidligere undersøgelser.
Hele undersøgelsen kan læses på Civilstyrelsens hjemmeside
