Forsker og lærerforening: Fondsmidler i folkeskolen er politikernes ansvar

De kommende folketingspolitikere skal sikre sig, at de mange fondsmidler i folkeskolen ikke skævvrider folkeskolens formål og hindrer den brede dannelse. Det mener både forsker Lucas Cone og Danmarks Lærerforening, der efterlyser en kortlægning af fondenes aktiviteter. Villum Fonden bakker op om en kortlægning.

Matematik i skolen
"Fol­ke­sko­len er de­mo­kra­tisk fun­de­ret, og sam­ta­len om, der er nog­le fag el­ler me­to­der, vi ger­ne vil opkva­li­fi­ce­re, skal fo­re­gå i et de­mo­kra­tisk rum – ik­ke på fon­de­nes se­kre­ta­ri­a­ter. Og fi­nan­si­e­rin­gen af fol­ke­sko­len skal selv­føl­ge­lig un­der­støt­te fol­ke­sko­lens for­mål og sik­re lig­hed i ud­dan­nel­se," si­ger Re­gitze Flan­nov, for­mand for Un­der­vis­nings­ud­val­get i Dan­marks Lærerforening.

Po­li­ti­ker­ne ven­der det blin­de øje til fon­de­nes ind­fly­del­se på fol­ke­sko­len, hvis de ik­ke ef­ter fol­ke­tings­val­get ak­tivt går ind og for­hol­der sig til de man­ge mid­ler, som fon­de­ne sen­der i ret­ning af fol­ke­sko­len – især til naturfagsområdet.

Det me­ner Lucas Co­ne, ph.d.-studerende på DPU – Dan­marks in­sti­tut for Pæ­da­go­gik og Ud­dan­nel­se un­der Aar­hus Uni­ver­si­tet. Han har de sid­ste tre år for­sket i private/kommercielle in­ter­es­ser i det of­fent­li­ge uddannelsessystem.

”Po­li­ti­ker­ne lø­ber fra de­res an­svar, hvis de un­der­ken­der de magt­for­hold, der er på spil i om­gan­gen med sto­re be­løb og den ri­si­ko for skævvrid­ning af fol­ke­sko­lens for­mål, der er med så man­ge fonds­mid­ler til det ene ben i fol­ke­sko­len,” si­ger Lucas Cone.

Der­med er han helt på linje med Ale­xan­der von Oet­tin­gen, rek­tor på pro­fes­sions­højsko­len UC Syd og Jet­te Reuss Sch­midt, lek­tor, ph.d. på pro­fes­sions­højsko­len UC Nord­jyl­land, som her i Fun­dats ind­træn­gen­de har ef­ter­s­purgt, at po­li­ti­ker­ne på Chri­sti­ans­borg en­ga­ge­rer sig i spørgs­må­let om de man­ge hund­re­de mil­li­o­ner, der strøm­mer fra fon­de­ne til folkeskolen.

”Som den ame­ri­kan­ske sko­le­for­sker Chri­sto Sims har på­pe­get, er der hi­sto­risk kort af­stand fra filan­tro­pi­ske do­na­tio­ner til sy­ste­mi­ske for­an­drin­ger af sko­len. For­an­drin­ger, der of­te re­a­li­se­res uden par­la­men­ta­risk de­bat – som en form for bag­dørs-re­for­me­ring af sko­len,” si­ger Lucas Cone.

”Og når en fond som No­vo Nor­disk Fon­den be­vil­ger et be­løb, der vil kun­ne fi­nan­si­e­re en min­dre kom­mu­nes ud­gif­ter til ud­dan­nel­se i fle­re år, kræ­ver det bå­de forsk­nings­mæs­sig og po­li­tisk be­vå­gen­hed,” si­ger han.

Skævvridning mellem kommuner

Lucas Co­nes be­kym­ring for skævvrid­ning gæl­der ik­ke kun de man­ge mid­ler til især na­tur­fags­un­der­vis­ning og man­ge fon­des stær­ke fo­kus på STEM (Sci­en­ce, Te­ch­no­lo­gy, En­gi­ne­e­ring, Math).

”De man­ge mid­ler fra fon­de­ne kan og­så fø­re til en vold­som skævvrid­ning mel­lem kom­mu­ner­ne. For nog­le kom­mu­ner vil ha­ve res­sour­cer til at gå kri­tisk til fon­de og de­res ide­er – an­dre vil ik­ke væ­re i stand til det,” si­ger han.

Det er en de­mo­kra­tisk set mis­vi­sen­de kon­klu­sion, at de pri­va­te fon­des man­ge fonds­mid­ler re­a­li­se­res i et apo­li­tisk vakuum

Lucas Co­ner – for­sker, DPU – Dan­marks in­sti­tut for Pæ­da­go­gik og Uddannelse

Lucas Co­ne me­ner, at un­der­vis­nings­mi­ni­ster Per­nil­le Ro­sen­krantz-Theil be­gik en stor fejl, da hun i sep­tem­ber 2020 af­vi­ste en ræk­ke par­ti­ers øn­ske om op­syn med fon­de­nes mil­li­ar­der i fol­ke­sko­len. Og i ste­det lag­de an­sva­ret for en po­ten­ti­el skævvrid­ning af un­der­vis­nin­gen over på de en­kel­te sko­ler og kommuner.

”Per­nil­le Ro­sen­krantz-Theils ar­gu­ment om, at det er op til sko­ler og kom­mu­ner at si­ge fra, ba­se­rer sig på et fonds­om­rå­de, der var sandt for 20 år si­den. Det hol­der sim­pelt­hen ik­ke i ly­set af den må­de, man­ge fon­de ar­bej­der på i dag, hvor de pro­ak­tivt skub­ber på det al­ler­mest grund­læg­gen­de i grund­sko­len – sel­ve ind­hol­det af un­der­vis­nin­gen,” me­ner Lucas Cone.

Han kal­der det en ”de­mo­kra­tisk set mis­vi­sen­de kon­klu­sion, at de pri­va­te fon­des man­ge fonds­mid­ler re­a­li­se­res i et apo­li­tisk vakuum”.

”Po­li­ti­ker­ne bli­ver nødt til at ta­ge an­svar for hvem og hvad, vi in­vi­te­rer til at præ­ge fol­ke­sko­lens ud­form­ning. For hvem ta­ger an­sva­ret, hvis no­get går galt? Sam­ti­dig har vi brug for en bå­de kvan­ti­ta­tiv og kva­li­ta­tiv kort­læg­ning af fon­de­nes ak­ti­vi­te­ter på sko­le­om­rå­det,” po­in­te­r­er Lucas Cone.

Det er ansvarsforflygtigelse

Hos Dan­marks Læ­rer­for­e­ning er man enig i, at der er be­hov for bå­de en kort­læg­ning, og at po­li­ti­ker­ne på Chri­sti­ans­borg en­ga­ge­rer sig i de man­ge fonds­mid­ler, der strøm­mer til folkeskolen.

Det er me­get vig­tigt at ha­ve øje for, om de man­ge fonds­mid­ler skub­ber til ba­lan­cer­ne mel­lem fa­ge­ne og lig­he­den i ud­dan­nel­ses­sy­ste­met nog­le ste­der i landet

Re­gitze Flan­nov – For­mand for Un­der­vis­nings­ud­val­get, Dan­marks Lærerforening

”Det er an­svars­for­flyg­ti­gel­se, hvis man som lov­gi­ver, ik­ke går ind og for­hol­der sig til ri­si­ko­en for en skævvrid­ning. For det er me­get vig­tigt at ha­ve øje for, om de man­ge fonds­mid­ler skub­ber til ba­lan­cer­ne mel­lem fa­ge­ne og lig­he­den i ud­dan­nel­ses­sy­ste­met nog­le ste­der i lan­det,” si­ger Re­gitze Flan­nov, for­mand for Un­der­vis­nings­ud­val­get i Dan­marks Lærerforening.

”Fol­ke­sko­len er de­mo­kra­tisk fun­de­ret, og sam­ta­len om, der er nog­le fag/metoder, vi ger­ne vil opkva­li­fi­ce­re, skal fo­re­gå i et de­mo­kra­tisk rum – ik­ke på fon­de­nes se­kre­ta­ri­a­ter. Og fi­nan­si­e­rin­gen af fol­ke­sko­len skal selv­føl­ge­lig un­der­støt­te fol­ke­sko­lens for­mål og sik­re lig­hed i ud­dan­nel­se,” fort­sæt­ter hun.

Men hvor­for kan sko­ler­ne og læ­rer­ne ik­ke ba­re selv si­ge fra over for fondene?

”Of­te er det jo kom­mu­ner­ne, der si­ger ja til fond­spro­jek­ter – ik­ke den en­kel­te sko­le. Sam­ti­dig står vi grund­læg­gen­de i en si­tu­a­tion, hvor vi har et fi­nan­si­e­rings­pro­blem. I min op­tik er fol­ke­sko­len un­der­fi­nan­si­e­ret, og så er det svært ik­ke at bli­ve til­truk­ket af fon­de­nes penge.”

Fonde gør meget godt

Selv­om Dan­marks Læ­rer­for­e­ning er kri­tisk over for blandt an­det fon­de­nes sto­re fo­kus på STEM i fol­ke­sko­len, me­ner for­e­nin­gen og­så, at fon­de­ne gør me­get godt. Og Dan­marks Læ­rer­for­e­ning sam­ar­bej­der med bå­de A.P. Møl­ler Fon­den og Vil­lum Fon­den om ef­ter­ud­dan­nel­se af lærere.

”Man kan sag­tens stil­le spørgs­mål ved, om det er pri­va­te fon­des op­ga­ve at sør­ge for ef­ter­ud­dan­nel­se af læ­re­re, men kom­mu­ner­ne har et kæm­pe ef­ter­slæb i for­hold til ef­ter­ud­dan­nel­se. Der­for har vi som for­e­ning sø­sat fle­re pro­jek­ter om ef­ter­ud­dan­nel­se, hvor vi er ind­gå­et i nog­le me­get frugt­ba­re sam­ar­bej­der med de to fon­de,” for­tæl­ler Re­gitze Flannov.

In­den Dan­marks Læ­rer­for­e­ning ind­går sam­ar­bej­der med fon­de, føl­ger de en ræk­ke op­mærk­som­heds­punk­ter om­kring fonds­fi­nan­si­e­ring, som for­e­nin­gens ho­ved­sty­rel­se vedt­og i 2019 – nær­mest en form for fondspolitik.

”Vi har fo­kus på, om det fonds­fi­nan­si­e­re­de pro­jekt er no­get, der bli­ver ef­ter­s­purgt, om det har va­rig ef­fekt, om det ska­ber fag­lig opkva­li­fi­ce­ring, om læ­rer­ne bli­ver ind­dra­get, om det skævvri­der fag og om det er no­get, al­le kan sø­ge,” for­kla­rer hun.

Villum Fonden siger ja til kortlægning

Re­gitze Flan­nov me­ner og­så, at det er en rig­tig god ide med en form for et di­a­log­forum mel­lem po­li­ti­ke­re, fon­de og sko­lens ak­tø­rer, som Ale­xan­der von Oet­tin­gen og Jet­te Reuss Sch­midt har foreslået.

Jeg tæn­ker, det kan væ­re ud­mær­ket af få et overblik

Agi Cson­ka – Pro­gram­di­rek­tør for ’Børn, Un­ge og Sci­en­ce’, Vil­lum Fonden

Hos Vil­lum Fon­den stil­ler Agi Cson­ka, pro­gram­di­rek­tør for ’Børn, Un­ge og Sci­en­ce’ al­tid ger­ne op til di­a­log, men hun øn­sker ik­ke at for­hol­de sig til øn­sket om at få Chri­sti­ans­borg­po­li­ti­ker­ne me­re på ba­nen i for­hold til fonds­mid­ler i folkeskolen.

”Det tror jeg ik­ke, jeg kan for­hol­de mig til. Men for os som fond er det vig­tigt, at po­li­ti­ker­ne be­slut­ter, hvad der skal sat­ses på i fol­ke­sko­len, og så kan vi som fond un­der­støt­te de po­li­ti­ske be­slut­nin­ger. For jeg er helt enig i, at det er ik­ke fon­de, der skal be­stem­me fol­ke­sko­lens ud­vik­ling,” si­ger Agi Cson­ka, der bak­ker op om en kort­læg­ning af fon­de­nes ak­ti­vi­te­ter i folkeskolen.

”Jeg tæn­ker, det kan væ­re ud­mær­ket af få et overblik.”

Hun un­der­stre­ger, at Vil­lum Fon­den er me­get be­vidst om, at det ik­ke er dem som fond, der skal de­fi­ne­re, hvad der sæt­tes i gang ude på skolerne.

”Ek­sem­pel­vis med vo­res ma­ker­s­pa­ce-ind­sats. Her støt­ter vi med mid­ler, så sko­ler og kom­mu­ner kan op­ret­te læ­ring­s­la­bo­ra­to­ri­er for de­sign, op­fin­de­ri og tek­no­lo­gi, men vi kom­mer ik­ke med fær­di­ge kon­cep­ter el­ler de­fi­ne­rer, hvor­dan og i hvil­ke fag ma­ker­s­pa­ces skal bru­ges,” for­kla­rer Agi Csonka.

Hos Vil­lum Fon­den ar­bej­der de al­tid ud fra tre kri­te­ri­er i for­hold til fol­ke­sko­len. Dels skal der væ­re en el­ler an­den forsk­nings­mæs­sig in­di­ka­tion – dansk el­ler in­ter­na­tio­nal – af, at det støt­te­de er vig­tigt for dan­ske grund­sko­ler. Dels skal der væ­re po­li­tisk op­bak­ning – en­ten lo­kalt el­ler na­tio­nalt, og så skal læ­rer­ne sy­nes, pro­jek­tet er en god ide.

”Så vi ar­bej­der al­tid med, at der skal væ­re et de­mo­kra­tisk man­dat i for­hold til vo­res ind­sats i fol­ke­sko­len. Sam­ti­dig skal det selv­føl­ge­lig pas­se ind i vo­res stra­te­gi og fundats.”

Forstår bekymringen

Agi Cson­ka kan sag­tens for­stå be­kym­rin­gen for en po­ten­ti­el skævvrid­ning, når man­ge fon­de har fo­kus på naturfag.

”Jeg kan godt for­stå, at man er ær­ger­lig over, at der ik­ke er så man­ge mid­ler til sprog­fag, mu­sik med vi­de­re, men det be­hø­ver ik­ke nød­ven­dig­vis be­ty­de en skævvrid­ning mel­lem fa­ge­ne, at man hæ­ver kva­li­te­ten på ét om­rå­de,” po­in­te­r­er hun.

Sam­ti­dig pe­ger hun på, at for ek­sem­pel fol­ke­sko­le­mil­li­ar­den fra A.P. Møl­ler Fon­den hav­de et me­get bredt fo­kus, og at Vil­lum Fon­dens støt­te og­så er bred – med blandt an­det en pul­je, hvor sko­ler kan sø­ge pen­ge til klimaundervisning.

”Vi bli­ver nødt til at kig­ge lidt me­re nu­an­ce­ret på det, og jeg kan ik­ke helt gen­ken­de bil­le­det. Her i Vil­lum Fon­den im­por­te­rer vi ik­ke be­stem­te kon­cep­ter og træk­ker dem ned over sko­ler­ne, og vi prø­ver, in­den­for de ram­mer vo­res for­mål og fun­dats sæt­ter, at sik­re, at vo­re ind­sat­ser kom­mer he­le sko­len til gode.”

”Vo­res ar­bej­de med di­gi­ta­le tek­no­lo­gi­er går me­get på at klæ­de børn og un­ge på til at bru­ge di­gi­ta­le tek­no­lo­gi­er – le­ve i et di­gi­talt sam­fund og væ­re bå­de kri­tisk og kon­struk­tiv, og det lig­ger be­stemt in­den for fol­ke­sko­lens for­mål, og det er no­get, man kan ar­bej­de med i al­le fag,” si­ger Agi Csonka.

Hun øn­sker ik­ke at ud­ta­le sig om an­dre fon­des age­ren, men hun me­ner, at Vil­lum Fon­den al­le­re­de har imø­de­gå­et kri­tik­ken. For ti­den er det og­så på teg­ne­bræt­tet at la­ve en pul­je til me­re tra­di­tio­nel filan­tro­pi, hvor læ­re­re kan få mu­lig­hed for at sø­ge støt­te til no­get, de bræn­der sær­ligt for.

”Vi har i for­vej­en haft en fri pul­je, som ele­ver kun­ne sø­ge, og vi over­ve­jer en me­re åben pul­je til læ­re­re også.”

Hos Vil­lum Fon­den gi­ver de bå­de pen­ge til fri­tidsor­ga­ni­sa­tio­ner, pro­fes­sions­højsko­ler, uni­ver­si­te­ter og til pro­jek­ter di­rek­te på sko­ler­ne. Sid­ste år ud­del­te fon­den 100 mil­li­o­ner kro­ner til ud­vik­ling på pro­fes­sions­højsko­ler­ne, og i år for­ven­ter fon­den at gi­ve 60 mil­li­o­ner kro­ner til sko­ler­ne – især til kli­maun­der­vis­ning og makerspaces.

Særlige Søborg-møder

Et ek­stra til­tag på fol­ke­sko­le­om­rå­det for fon­den er de sær­li­ge ’Sø­borg-mø­der’, hvor Vil­lum Fon­den – sam­men med Astra – Det Na­tio­na­le Na­tur­fags­cen­ter – de sid­ste tre år har in­vi­te­ret til et år­ligt mø­de på fon­dens vin­du­es­mu­se­um for sko­ler, or­ga­ni­sa­tio­ner, pro­fes­sions­højsko­ler, fon­de og po­li­ti­ske ordførere.

”Hvert år ta­ger vi et nyt te­ma op. I år var det kli­maun­der­vis­ning, tid­li­ge­re har det blandt an­det væ­ret prak­sisnær un­der­vis­ning. In­spi­re­ret af Sorø-mø­de­r­ne er der op­læg, wor­ks­hops og go­de di­a­lo­ger, så vi får et fæl­les sprog for skole­ud­vik­ling,” for­kla­rer hun.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Jobannoncespot_img
Jobannoncespot_img
Jobannoncespot_img

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer