For hver gang, der er et kvindeligt bestyrelsesmedlem i en af Danmarks 100 største fonde, er der to mænd.
Det viser en gennemgang af bestyrelserne i landets 100 største fonde og fondslignende foreninger målt på uddelinger, som Fundats har foretaget. I konkrete tal er der tale om 191 kvinder ud af i alt 566 bestyrelsesmedlemmer.
10 af fondene har udelukkende mænd i bestyrelserne, og der er ingen tilsvarende bestyrelser udelukkende med kvinder.
Den skæve kønsfordeling vækker frustration, men kommer ikke bag på Anne-Marie Skov, der selv er formand for Tuborgfondet og bestyrelsesmedlem i Fondenes Videnscenter.
Hun mener, at tallene understreger, at der er plads til forbedringer, når nye bestyrelsesmedlemmer rekrutteres til fondene.
”Der er plads til forbedringer på det her punkt, for jeg synes grundlæggende, at man skal stræbe efter, at der er lige balance,” siger Anne-Marie Skov.
Ensartet bestyrelse kan give blinde vinkler
Når diskussionen om bestyrelsesmedlemmernes køn overhovedet er relevant, er der flere årsager, forklarer Anette Borchorst, der er professor på Aalborg Universitet med speciale i blandt andet arbejdsmarkedets kønsopdeling og køn og ledelse.
For det første er der en reel retfærdighedsdiskussion, hvor der er konsensus om, at magt skal deles ligeligt mellem kønnene. For det andet, er der en diskussion om, hvad diversitet i ledelsen betyder for en organisation, fortæller hun.
”Der kan være en tendens til, at dem, der har samme køn, alder og etnicitet træffer den samme type beslutninger. Diversitet giver en mindre homogen ledelsesstil og færre blinde vinkler. Det kan være i forhold til nye tematikker, men også i forhold til noget, som udfordrer tidligere beslutninger,” siger Anette Borchorst.
Det billede kan Anne-Marie Skov genkende fra sit bestyrelsesarbejde i Tuborgfondet.
”Noget af det, som jeg sætter størst pris på i Tuborgfondets bestyrelse, er, at folk kommer med meget forskellige baggrunde. Det gælder køn, men også erfaringsbaggrunde og viden. Det giver de bedste diskussioner og dermed også det bedste grundlag at træffe de rigtige beslutninger på,” siger hun og tilføjer, at risikoen ved for stor ensartethed i bestyrelseslokalet kan være, at der er muligheder, man ikke får øje på.
Ud af Tuborgfondets bestyrelsesmedlemmer er der tre mænd og fire kvinder.
”Når vi kigger på, hvem der skal sidde I Tuborgfondets bestyrelse, så er udgangspunktet, at vi har de rigtige kompetencer, og at vi repræsenterer forskellige områder, som vil være til gavn for implementeringen af Tuborgfondets strategi. Her spiller køn, alder, etnicitet og andre former for forskellighed ind. Det er vigtigt, at der er balance, og at den diversitet, man ser i samfundet også er repræsenteret hos os,” siger Anne-Marie Skov.
Bestyrelsesmedlemmer ligner hinanden
Nør kønsbalancen ikke er større i bestyrelseslokalerne, skyldes det ifølge Anne-Marie Skov, at der generelt er behov for et bredere udsyn, når fondsbestyrelserne sammensættes.
”Når vi ser på bestyrelserne, går rigtig mange navne igen. Jeg tror, at det er en af årsagerne til, at der ikke er flere kvinder. Når man rekrutterer nye bestyrelsesmedlemmer, tager mange fat i deres eget netværk og ser måske ikke de muligheder, der er for at kigge mere bredt ud,” siger hun og tilføjer, at fondssektoren dog i dag har et langt større fokus på diversitet end tidligere.
Anette Borchorst kender ikke til de enkelte fondes måder at rekruttere bestyrelsesmedlemmer på, men hun påpeger, at en meget skæv kønsbalance i bestyrelser eller direktioner forekommer, når de ansætter eller udpeger nogle, som "ligner dem selv.”
Fondene gør det bedre end virksomhederne
Selvom mænd og kvinder ikke er ligeligt repræsenteret i fondsbestyrelseslokalerne, hæfter både Anne-Marie Skov og Anette Borchorst sig ved, at kønsdiversiteten er større i fondene end i landets største virksomheder.
I landets børsnoterede virksomheder med over 250 ansatte, udgjorde kvinderne i 2019 20,6 procent af bestyrelsesmedlemmerne. Det er det seneste opgjorte tal fra Erhvervsstyrelsen.
Udviklingen går den rigtige vej
Da Fundats tidligere opgørelser over kønsdiversitet i landets fondsbestyrelser tager udgangspunkt i de 100 største fonde målt på egenkapital, og denne undersøgelse følger Fondenes Videnscenters definition, hvor fondens størrelse måles på deres årlige uddelingsbeløb, er det ikke muligt at sammenligne nærværende undersøgelse med Fundats tidligere opgørelser.
Det er derfor heller ikke muligt at pege på en udvikling i den ene eller den anden retning. Alligevel vil Anne-Marie Skov godt vove pelsen og forudse, at næste års opgørelse formentlig vil vise en fremgang i antallet af kvindelige fondsbestyrelsesmedlemmer.
”Jeg håber og tror, at der er kommet så meget fokus på diversitet, at det også vil få betydning for de valg, der træffes i bestyrelserne,” siger hun.
Til at underbygge sit synspunkt nævner hun en helt konkret oplevelse, da hun i 2019 var i gang med at rekruttere et mandligt bestyrelsesmedlem til Tuborgfondet.
”Det mandlige bestyrelsesmedlem, som vi var i proces med at rekruttere, spurgte simpelthen: ”Hvordan er kønsbalancen? Jeg er jo mand, og det betyder meget for mig, at Tuborgfondet har en bestyrelse, hvor der er balance. Så spørger du også nogle kvinder?”” fortæller Anne-Marie Skov og tilføjer, at det siger noget om, hvad der foregår i fondsverdenen lige nu.
