Ny strategi skal gøre Lundbeckfonden tydeligere i den offentlige debat

En ny tiårig stra­te­gi skal for­dob­le Lund­beck­fon­dens fa­ste ud­de­lin­ger i 2030. Pen­ge­ne skal om­sæt­tes til vi­den om hjer­nen og gø­re Dan­mark til en før­en­de na­tion in­den for hjer­ne­forsk­ning. Sam­ti­dig sæt­ter Lund­beck­fon­den sig som mål at ta­le med ty­de­li­ge­re stem­me i sam­funds­de­bat­ten, for­tæl­ler fon­dens forsk­nings­di­rek­tør Jan Egebjerg.

Jan Egebjerg (foto: Lundbeckfonden)
Iføl­ge forsk­nings­di­rek­tør i Lund­beck­fon­den Jan Egeb­jerg, skal fon­dens nu­væ­ren­de fa­ste ud­de­lin­ger på om­kring 500 mio. kr. vok­se til det dob­bel­te, så ud­de­lin­ger­ne i 2030 lig­ger på mindst 1 mia. kr. om året (fo­to: Lundbeckfonden).

Skin­ner­ne er lagt for de næ­ste ti års ar­bej­de i Lund­beck­fon­den. En ny og usæd­van­ligt lang­sig­tet stra­te­gi for fon­dens sam­le­de ak­ti­vi­te­ter skal nem­lig gi­ve ret­ning til alt fra fon­dens er­hvervs­drift over dens filan­tro­pi og samfundsengagement.

Frem mod 2030 skal fon­dens po­r­te­føl­je af sto­re dat­ter­sel­ska­ber ef­ter pla­nen ud­vi­des til fem-ot­te he­alt­hca­re-virk­som­he­­der, hvor den i øje­blik­ket be­står af tre, nem­lig Lund­beck, Falck og Alk.

Med Lund­beck­fon­den som ejer er må­let, at virk­som­he­der­ne skal ud­vik­le sig til at væ­re in­ter­na­tio­nalt før­en­de in­den for de­res felter.

Der­u­d­over skal fon­dens nu­væ­ren­de fa­ste ud­de­lin­ger på om­kring 500 mio. kr. vok­se til det dob­bel­te, så ud­de­lin­ger­ne i 2030 lig­ger på mindst 1 mia. kr. om året. Pen­ge­ne skal i end­nu hø­je­re grad end nu bru­ges på at for­stå bå­de den sy­ge og sun­de hjerne.

Og så vil fon­den ta­le med en ty­de­li­ge­re stem­me i samfundsdebatten.

Det for­tæl­ler Jan Egeb­jerg, som er Se­ni­or Vi­ce Presi­dent for om­rå­det Grants & Prizes og forsk­nings­di­rek­tør ved Lundbeckfonden.

“Vi vil ger­ne gø­re Dan­mark til en før­en­de na­tion in­den for hjer­ne­forsk­ning,” si­ger han om fon­dens nye strategi.

Fordobling af faste uddelinger

De se­ne­ste tre år er fon­dens be­vil­lin­ger ste­get fra 507 mio. kr. i 2017 til 571 mio. kr. i 2018 og 666 mio. kr. i 2019.

For at ska­be re­a­li­sti­ske for­vent­nin­ger hos mod­ta­ger­mil­jø­er­ne ta­ler fon­den ger­ne om, at dens “fa­ste ud­de­lin­ger” lig­ger på 500 mio. kr. årligt.

Som en del af den nye stra­te­gi skal dét be­løb ger­ne op på 1 mia. kr, når ti­den nær­mer sig 2030, for­tæl­ler Jan Egebjerg.

Næ­sten den sam­le­de far­ma­ceu­ti­ske in­du­stri har for­ladt området.

Jan Egeb­jerg – forsk­nings­di­rek­tør, Lundbeckfonden

Pen­ge­ne er ry­gra­den i det filan­tro­pi­ske mål, der hand­ler om at brin­ge Dan­mark op i hjer­ne­forsk­nin­gens superliga.

“Må­let er dre­vet af to vig­ti­ge pa­ra­me­tre. Det ene er nys­ger­rig­hed, for vi ved sta­dig me­get lidt om hjer­nen. Det an­det er det kæm­pe be­hov, der er der­u­de. Et be­hov som in­den for de neu­ro­de­ge­ne­ra­ti­ve syg­dom­me sti­ger,” si­ger Jan Egebjerg.

Han pe­ger på be­folk­nin­gens al­der­s­for­de­ling som en for­kla­ring på det sti­gen­de be­hov. Der bli­ver fle­re æl­dre, og der­for ram­mes fle­re men­ne­sker og­så af hjer­ne­syg­dom­me som ek­sem­pel­vis de­mens el­ler an­dre lidelser.

“Det er of­te syg­dom­me uden go­de be­hand­lin­ger. Er­ken­del­sen er, at det er et me­get svært om­rå­de at væ­re i. Næ­sten den sam­le­de far­ma­ceu­ti­ske in­du­stri har for­ladt om­rå­det. Ik­ke for­di de ik­ke øn­sker at hjæl­pe, for de an­er­ken­der og­så det sto­re be­hov. Men sim­pelt­hen for­di, der mang­ler grund­læg­gen­de forsk­ning om hjer­nen,” si­ger Jan Egebjerg.

Fokus på hjernen

Der­for vil fon­den i frem­ti­den fo­ku­se­re end­nu fle­re af si­ne be­vil­lin­ger på hjer­nen. I 2030 skal over 90 pct. af be­vil­lin­ger­ne fo­ku­se­re på hjer­nen, mens an­de­len i øje­blik­ket er om­kring 62 pct.

“Vi sy­nes, at hjer­ne­forsk­ning er vig­tig, og der­for ta­ger vi stra­te­gisk sig­te dér. I den for­bin­del­se vil vi ger­ne væ­re en tro­vær­dig part­ner. Dels ved at ha­ve, hvad vi sy­nes er en ri­me­lig stor be­vil­ling til om­rå­det. Ik­ke for­di an­dre om­rå­der ik­ke og­så er vig­ti­ge. Men hvis vi vil gø­re et kvan­tespring, så er vi nødt til at fo­ku­se­re,” si­ger Jan Egeb­jerg og fortsætter:

Vo­res for­vent­ning er, at vi på den må­de kan mø­de mod­ta­ge­r­in­sti­tu­tio­ner­ne i en stra­te­gisk dis­kus­sion om, hvor­dan man ud­vik­ler om­rå­det over ti år.

Jan Egeb­jerg – forsk­nings­di­rek­tør, Lundbeckfonden

“Vi mel­der og­så ud om vo­res am­bi­tio­ner nu, for­di det gi­ver mu­lig­hed for et langt træk og for vi­se, at fon­dens in­ter­es­se ik­ke ba­re er en døgn­flue. Vo­res for­vent­ning er, at vi på den må­de kan mø­de mod­ta­ge­r­in­sti­tu­tio­ner­ne i en stra­te­gisk dis­kus­sion om, hvor­dan man ud­vik­ler om­rå­det over ti år. Hvad er det, de vil? Hvor vil de ger­ne læg­ge de­res forsk­ning?” si­ger Jan Egebjerg.

– Hvor­dan sik­rer I jer, at den forsk­ning, som I fi­nan­si­e­rer, fak­tisk er forsk­ning, som mod­ta­ger­ne selv sy­nes er en vig­tig stra­te­gisk pri­o­ri­tet, så det ved­bli­ver at væ­re mod­ta­ger­ne, der be­stem­mer, hvil­ken forsk­ning, der skal udføres?

“Det er et ek­stremt vig­tigt punkt. Og vi vil fak­tisk sæt­te pris på, hvis uni­ver­si­te­ter­ne kom og sag­de til os: Vi vil ger­ne for­ske i dét og dét. Vi vil ik­ke stop­pe no­get ned i hal­sen på uni­ver­si­te­ter­ne,” si­ger Jan Egeb­jerg og uddyber:

“Vo­res stra­te­gi er, at pen­ge­ne skal gå til hjer­ne­forsk­ning, og vi ser helst, at det fo­re­går på uni­ver­si­te­ter­ne og ho­spi­ta­ler­ne og i sam­spil mel­lem de to. Og vi er og­så vil­li­ge til i den her tiåri­ge pe­ri­o­de at gå ind og kig­ge på nog­le in­fra­struk­turin­ve­ste­rin­ger. Men det skal væ­re i sam­spil med uni­ver­si­te­ter­ne. Vi er me­get sen­si­ti­ve over for, om uni­ver­si­te­ter­ne kom­mer og si­ger, at nu fø­ler de, at no­get bli­ver skævv­re­det,” si­ger Jan Egebjerg.

Tydeligere stemme

Ud­over et øget fo­kus på hjer­nen, så er en vig­tig del af Lund­beck­fon­dens nye stra­te­gi og­så at gø­re fon­dens stem­me ty­de­li­ge­re i den of­fent­li­ge debat.

Frem mod 2030 vil fon­den ar­bej­de mod at få en rol­le i sam­fun­det som en “ak­tiv stem­me og bi­drag­sy­der på stra­te­gi­ske agen­da­er,” som det hed­der i den nye strategi.

Fon­den har f.eks. fi­nan­si­e­ret en net­op of­fent­lig­gjort un­der­sø­gel­se fra Aar­hus Uni­ver­si­tet, hvor for­sker­ne af­dæk­ke­de om­kost­nin­ger for­bun­det med hjer­ne­forsk­ning for pa­tien­ter på ho­spi­ta­ler­ne. For­sker­ne nå­e­de frem til, at de sam­le­de sam­fundsom­kost­nin­ger for­bun­det med pa­tien­ter­ne er over 100 mia. kr. om året.

Der­for er vi selv­føl­ge­lig nødt til at ha­ve nog­le in­ter­es­sen­ter i spil, og her er sta­ten én af de sto­re. Men det er an­dre fon­de for den sags skyld også.

Jan Egeb­jerg – forsk­nings­di­rek­tør, Lundbeckfonden

Un­der­sø­gel­sen er ét ek­sem­pel på, hvor­dan Lund­beck­fon­den frem­over vil spil­le en me­re ak­tiv rol­le i samfundsdebatten.

“Tan­ken bag er, at vi al­tid vil be­stræ­be os på at væ­re da­ta­drev­ne. Vi vil ik­ke gå po­li­tisk ind i de­bat­ten, men ser egent­lig som vo­res op­ga­ve at brin­ge da­ta til bor­det, som un­der­støt­ter vig­tig­he­den af hjer­ne­forsk­ning og be­ly­ser ud­gif­ter­ne til hjer­ne­syg­dom­me. Så er det klart, at der er po­li­ti­ske be­slut­nin­ger, der skal træf­fes, men vo­res rol­le vil væ­re – selv­føl­ge­lig på for­skel­li­ge ni­veau­er – at blan­de os i den de­bat med da­ta, så vi for­hå­bent­lig får en op­lyst dis­kus­sion om emnet.”

– Men kan det ik­ke væ­re svært at blan­de sig i de­bat­ten og kom­me med da­ta uden at væ­re politiserende?

Lund­beck­fon­dens strategi

“Jo, men der er for­skel på at væ­re po­li­ti­se­ren­de og at ha­ve en me­ning. Vi kom­mer ik­ke til at ren­de rundt til de­mon­stra­tio­ner med ban­ne­re. Men vi mel­der ud, hvad vi ger­ne vil, og hvor­for, det er vig­tigt. Vi vil dra­ge vo­res kon­klu­sio­ner og over­ve­je, hvad der kan gø­res bed­re. Selv­føl­ge­lig i en for­håb­ning om, at det vil bli­ve sam­let op. For Lund­beck­fon­den kom­mer ik­ke til at lø­se al­le hjer­ne­pro­ble­mer i Dan­mark. Vi ser os som en bi­drag­y­der til en kamp mod hjer­ne­syg­dom­me, som er langt stør­re, end hvad vi kan bi­dra­ge med ale­ne. Der­for er vi selv­føl­ge­lig nødt til at ha­ve nog­le in­ter­es­sen­ter i spil, og her er sta­ten én af de sto­re. Men det er an­dre fon­de for den sags skyld og­så. Der­for er vi selv­føl­ge­lig nødt til at mel­de ud, del­ta­ge i de­bat­ten og si­ge på ba­sis af da­ta, hvor vi me­ner at kun­ne bi­dra­ge i hå­bet om, at an­dre så vil spil­le med. Og her er der in­gen tvivl om, at det of­fent­li­ge og vil­kå­re­ne i for­hold til forsk­ning og be­hand­ling af folk med hjer­ne­syg­dom­me er me­get, me­get vig­ti­ge om­rå­der,” si­ger Jan Egebjerg.

Skri­bent

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kæmpebevilling fra Velux Fondene skal føre til skærpet dansk klimafokus

Vil­lum Fon­den og Ve­lux Fon­den in­ten­si­ve­rer nu mar­kant fo­kus på kli­ma­dags­or­de­nen i Dan­mark. Det sker med en ek­stra­or­di­nær be­vil­ling fra de to fon­de på 320…

Jørgen Ejbøl afviser medarbejderrepræsentanter i Jyllands-Postens Fond

Der var dra­ma i me­di­e­ver­de­nen, da In­si­de­Bu­si­ness for ny­lig kun­ne af­slø­re, at Jyl­lands-Po­stens Fond i 2022 smi­der den ru­ti­ne­re­de me­di­e­mand Lars Munch på porten…

Penge fra fonde skal styrke uddannelsen af undervisere i naturfag

Når start­skud­det den 1. au­gust i år ly­der til et nyt na­tio­nalt pro­gram kal­det NAFA, der skal frem­me mo­ti­ve­ren­de og ud­byt­te­rig un­der­vis­ning i naturfag…

International klimafilantropi i vækst: Flere fonde vil være med til at løse ”tidens største udfordring”

Oven på fo­re­lø­big 13 må­ne­der, hvor cor­ona­kri­sen har sat sit alt­over­skyg­gen­de præg på øko­no­mi, sund­hed og pri­o­ri­te­rin­ger klo­den rundt, har vac­ci­ner­nes ha­sti­ge ud­bre­del­se og…

Mads Lebech: Klima er ét blandt mange vigtige parametre

Støt­te til kli­ma­re­la­te­re­de ini­ti­a­ti­ver kom­mer sta­dig of­te­re på dags­or­de­nen, når be­sty­rel­sen i én af Dan­marks stør­ste fon­de, A.P. Møl­ler og Hu­stru Cha­sti­ne Mc-Kin­ney Møllers…

Coronakrise

Industriens Fond sætter ny uddelingsrekord

Som føl­ge af cor­o­na-epi­de­mi­en og er­hvervs­li­vets ned­luk­nings­kri­se blev 2020 og­så et be­gi­ven­heds­rigt år for In­du­stri­ens Fond. Men ud­over den sær­li­ge cor­o­naind­sats en­ga­ge­re­de fon­den sig i…

Borgerretsfonden går ind i sag om billede af brændende statsministerdukke

Fre­dag den 12. marts 2021 bød på uven­te­de gæ­ster for for 29-åri­ge Vi­vi­an Ani­ta Ale­xan­d­ru. Her ban­ke­de to ci­vil­klæd­te be­tjen­te nem­lig på den lærerstuderendes…

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer

Rigide investeringsregler har kostet samfundet hundredvis af fondsmillioner

Seks mil­li­ar­der kro­ner om året har de al­me­ne fon­de i gen­nem­snit be­vil­get om året si­den 2016 iføl­ge Dan­marks Sta­ti­stik. Men be­vil­lin­ger­ne kun­ne hvert ene­ste år…

Finans Danmark: bankerne vil ikke være Kirsten Giftekniv for små fonde

Lad ban­ker­nes ti stats­god­kend­te for­valt­nings­af­de­lin­ger væ­re match-ma­ke­re for små fon­de, der øn­sker at bli­ve fu­sio­ne­ret. Det fø­rer til bed­re for­rent­ning af fon­de­nes ka­pi­tal, færre…

Civilstyrelsen fordobler opløsningsgrænsen: Flere fondsformuer kan nu rulles ud i den økonomiske krise

Ci­vilsty­rel­sen vil nu la­de fle­re fon­de slå hul på spa­rebøs­sen og ud­de­le re­sten af for­mu­en til al­men­nyt­ti­ge for­mål i sam­fun­det. Fondsmyn­dig­he­den har nem­lig besluttet…

Flere partier vil stimulere økonomien med milliarder fra opløsningsparate fonde

Retsord­fø­re­re fra en ræk­ke par­ti­er vil ha­ve ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) til at sæt­te tur­bo på ar­bej­det med at gø­re det let­te­re for små…

Gør klar til at betjene fonde og kommission: Ny direktør styrer omfattende modernisering af Civilstyrelsen

Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets kro­ne pry­der den hvi­de kon­tor­byg­nings mo­der­ne fa­ca­de, hvor den trans­pa­ren­te glas­dør gli­der til si­de og by­der in­den­for. Det er her fondsmyn­dig­he­den, som en…

Udsigt til revideret anbringelsesbekendtgørelse bør tvinge fondsbestyrelserne i arbejdstøjet

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes eg­ne hold­nin­ger. Nog­le vig­ti­ge be­slut­nin­ger i li­vet over­la­der vi ik­ke til an­dre. Vi kan f.eks. stå…