Eksperter: Fonde skal skrue op for synlighed og kommunikation for at tydeliggøre samfundsmæssig værdi

En faldende andel af danskerne synes, at fondene løfter en vigtig samfundsopgave. Det viser ifølge seniorforsker Adam Moe Fejerskov, at fondenes bestræbelser på at skabe synlighed og gennemsigtighed ikke er nået ud til hele befolkningen. Kommunikationsekspert Lasse Marker mener, fondene skal blive bedre til at kommunikere, hvorfor konkrete projekter får støtte. Lego Fondens nye direktør Anne-Birgitte Albrectsen er enig i, at der er plads til forbedring i fondssektoren både når det gælder åbenhed og kommunikation.

 

An­de­len af dan­ske­re der me­ner, fon­de­ne løf­ter en vig­tig sam­funds­op­ga­ve er fal­det 11 pro­cent­po­int på fi­re år, vi­ser en un­der­sø­gel­se fo­re­ta­get af Kan­tar Gal­lup for Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter. Selv­om fon­de­ne i 2020 var ek­stra syn­li­ge på grund af fle­re sto­re cor­o­naind­sat­ser er fal­det fort­sat i år.

De dan­ske fon­de bør i den kom­men­de tid gi­ve to punk­ter frem­træ­den­de plad­ser på to-do-li­sten: Fon­de­ne skal øge bå­de de­res syn­lig­hed og gennemsigtighed.

Så­dan ly­der vur­de­rin­gen fra se­ni­o­r­for­sker Adam Moe Fe­jer­skov fra Dansk In­sti­tut for In­ter­na­tio­na­le Stu­di­er (DIIS) på bag­grund af en ny kend­skabs­un­der­sø­gel­se fra Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter med svar fra 2.108 dan­ske­re. Un­der­sø­gel­sen be­ly­ser blandt an­det be­folk­nin­gens hold­ning til fon­de­nes sam­funds­mæs­si­ge værdi.

Som om­talt i Fun­dats i sid­ste uge er der fra 2018 til 2021 sket et be­mær­kel­ses­vær­digt fald på 11 pro­cent­po­int i an­de­len af dan­ske­re, der me­ner, at de dan­ske fon­de løf­ter en vig­tig sam­funds­op­ga­ve og gør en po­si­tiv for­skel i samfundet.

Hvis de folk, som man ger­ne vil for­tæl­le om si­ne ind­sat­ser, ik­ke fø­ler sig nå­et el­ler ik­ke kan for­stå bud­ska­bet, er det li­ge­gyl­digt, hvor­dan man selv for­tol­ker dét, man har gjort. På den må­de er un­der­sø­gel­sen benhård

Adam Moe Fe­jer­skov – Se­ni­o­r­for­sker, Dansk In­sti­tut for In­ter­na­tio­na­le Studier

Og den ud­vik­ling er iføl­ge Adam Moe Fe­jer­skov ’ben­hård’ læs­ning for fon­de­ne. Han har et ind­gå­en­de kend­skab til fonds­sek­to­ren i ind- og ud­land og stu­de­rer blandt an­det stats­li­ge og ik­ke-stats­li­ge ak­tø­rers rol­le i samfundsudviklingen.

”De her tal for­tæl­ler mig, at der sta­dig er en mar­kant op­ga­ve for de dan­ske fon­de i for­hold til at bli­ve end­nu me­re syn­li­ge og styr­ke de­res gen­nem­sig­tig­hed. Og så er det så­dan set li­ge­gyl­digt, om man al­le­re­de har skru­et op på dis­se pa­ra­me­tre de se­ne­re år, for de­vi­sen er, at læ­se­ren al­tid har ret. Hvis de folk, som man ger­ne vil for­tæl­le om si­ne ind­sat­ser, ik­ke fø­ler sig nå­et el­ler ik­ke kan for­stå bud­ska­bet, er det li­ge­gyl­digt, hvor­dan man selv for­tol­ker dét, man har gjort. På den må­de er un­der­sø­gel­sen ben­hård, for­di den vi­ser råt for usø­det, om de in­ve­ste­rin­ger, man i fonds­sek­to­ren selv sy­nes, man har gjort for at åb­ne i for­hold til syn­lig­hed og gen­nem­sig­tig­hed, er ble­vet over­sat til no­get, som be­folk­nin­gen de­ler,” si­ger Adam Moe Fe­jer­skov til Fundats.

Slutprodukt er den forskel, fondene gør

Fon­de­nes Vi­dens­cen­ters un­der­sø­gel­se, der er gen­nem­ført af Kan­tar Gal­lup, vi­ser sam­ti­dig, at de al­men­nyt­tigt ud­de­len­de fon­de og for­e­nin­ger ge­ne­relt ny­der en stor til­lid blandt be­folk­nin­gen. På en ska­la fra 0-10, svin­gen­de fra slet in­gen til­lid til fuld til­lid, gi­ver de med­vir­ken­de i un­der­sø­gel­sen fon­de­ne en sco­re på 6,68.

Det be­ty­der, at fon­de­ne lan­der på 3. plad­sen på ´til­lids-top-10-li­sten’, hvor dom­sto­le­ne og po­li­ti­et er helt i top, og hvor fon­de­ne gi­ver bag­hjul til blandt an­dre FN, Fol­ke­tin­get, re­ge­rin­gen og EU.

Iføl­ge Adam Moe Fe­jer­skov er det pa­ra­doksalt, at be­folk­nin­gen på den ene si­de har stor til­lid til fon­de­ne og på den an­den si­de i min­dre grad end tid­li­ge­re vur­de­rer, at fon­de­ne løf­ter en vig­tig samfundsopgave.

Det er med til at ska­be vær­di, at man får for­talt, hvad det er, man støt­ter, men i end­nu hø­je­re grad end i dag og­så får for­kla­ret, hvor­for det li­ge nøj­ag­tigt er, at et gi­vent pro­jekt får støtte

Las­se Mar­ker – Kom­mu­ni­ka­tions­eks­pert og in­de­ha­ver, Why Consulting

”Det ér et pa­ra­doks. Det kan ha­ve no­get at gø­re med, at be­folk­nin­gen ik­ke præ­cis véd, hvad der fo­re­går i fon­de­ne. Selv­føl­ge­lig er nye til­tag som for ek­sem­pel an­be­fa­lin­ger­ne om god fonds­le­del­se vig­ti­ge, men be­folk­nin­gens op­fat­tel­se af den for­skel, fon­de­ne gør, er mindst li­ge så vig­ti­ge punk­ter på dags­or­de­nen. Slut­pro­duk­tet som fond er jo ik­ke de­res må­de at ope­re­re på, de­res ad­mi­ni­stra­tion el­ler de­res må­de at gi­ve pen­ge på, men der­i­mod den for­skel, de gør i det dan­ske sam­fund og i sam­fund rundt om­kring i ver­den,” fast­slår Adam Moe Fejerskov.

Skal fortælle hvorfor projekter får støtte

Las­se Mar­ker er eks­pert i stra­te­gisk kom­mu­ni­ka­tion og ejer af rå­d­giv­nings­virk­som­he­den Why Con­sul­ting, som har spe­ci­a­li­se­ret sig i at hjæl­pe kul­tur­li­vets ak­tø­rer med blandt an­det at på­vir­ke po­li­ti­ske be­slut­nin­ger og kom­me i me­di­er­ne. Las­se Mar­ker me­ner, at fon­de­ne kan bli­ve bed­re til at for­kla­re om­ver­de­nen, hvor­for støt­te­mil­li­o­ner­ne bli­ver brugt, som de gør.

”Der har væ­ret en po­si­tiv ten­dens de se­ne­re år til, at fon­de­ne i sti­gen­de grad er ble­vet op­ta­get af at væ­re åb­ne og syn­li­ge om, hvad de støt­ter. Men jeg hå­ber, at de vil skrue yder­li­ge­re op for kom­mu­ni­ka­tions­ind­sat­sen, for det er med til at ska­be vær­di, at man får for­talt, hvad det er, man støt­ter, men i end­nu hø­je­re grad end i dag og­så får for­kla­ret, hvor­for det li­ge nøj­ag­tigt er, at et gi­vent pro­jekt får støt­te,” si­ger Las­se Marker.

Li­ge­som Adam Moe Fe­jer­skov er og­så Las­se Mar­ker over­ra­sket over, at be­folk­nin­gens syn på fon­de­nes sam­funds­mæs­si­ge vær­di er på re­tur sam­ti­dig med, at til­li­den til fon­de­ne er stor.

”I ly­set af, at fon­de­ne de se­ne­ste år har øget de­res be­vil­lin­ger be­trag­te­ligt, og at man­ge af dem er ble­vet me­re syn­li­ge end tid­li­ge­re, hav­de jeg i ud­gangs­punk­tet for­ven­tet at se den mod­sat­te ud­vik­ling, når det gæl­der vur­de­rin­gen af de­res sam­funds­be­tyd­ning. Og det er på­fal­den­de, at be­folk­nin­gen på den ene si­de har me­get høj til­lid til fon­de­ne og me­ner, at de væg­ter sam­fun­dets in­ter­es­ser hø­je­re end de­res eg­ne – men at der på den an­den si­de sam­ti­dig er sket et fald i for­hold til dan­sker­nes op­fat­tel­se af, om fon­de­ne løf­ter en vig­tig sam­funds­op­ga­ve,” si­ger Las­se Marker.

Las­se Mar­ker vur­de­rer, at der især er én for­kla­ring på faldet.

”Jeg tæn­ker, at fal­det skal til­skri­ves cor­o­na. Vi har haft halvan­det år, hvor dan­sker­ne i min­dre grad har væ­ret ude i kul­tur­li­vet og i det of­fent­li­ge rum, hvor man­ge af fonds­mid­ler­ne bli­ver lagt. Der­for har dan­sker­ne i min­dre grad end tid­li­ge­re kun­net se, hvad det er for en rol­le, fon­de­ne spil­ler,” po­in­te­r­er Las­se Marker.

Han tror sam­ti­dig, at hvis Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter la­ver en ny, til­sva­ren­de må­ling om et par år, vil an­de­len af be­folk­nin­gen med et po­si­tivt syn på den sam­funds­op­ga­ve, fon­de­ne løf­ter, væ­re til­ba­ge på sam­me hø­je ni­veau som tidligere.

Samfundsrettede aktiviteter har været mindre synlige

Og­så se­kre­ta­ri­ats­chef i Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter Han­ne Elisa­beth Ras­mus­sen vur­de­rer, at cor­o­na-pan­de­mi­en er år­sag til den ned­ad­gå­en­de ten­dens i re­spon­den­ter­nes svar i år. Som om­talt i Fun­dats i sid­ste uge på­pe­ger hun, at ned­luk­nin­gen har med­ført, at fon­de­nes sam­funds­ret­te­de ak­ti­vi­te­ter har væ­ret min­dre syn­li­ge for befolkningen.

”Dan­sker­ne har set fon­de­ne væ­re me­get ak­ti­ve i de før­ste kri­ti­ske må­ne­der med covid-19 i for­å­ret 2020, hvor fle­re sto­re fon­de var en­ga­ge­ret med fi­nan­si­e­ring og di­rek­te ind­sats med sik­ring af vær­ne­mid­ler, op­ret­tel­se af test­cen­tre og ek­stra støt­te til igang­væ­ren­de pro­jek­ter, nye sær­pul­jer af mid­ler til for­skel­li­ge ty­per af covid-19-ind­sat­ser mv. Ef­ter den før­ste, me­get syn­li­ge ind­sats fort­sat­te man­ge af dis­se pro­gram­mer lidt i bag­grun­den un­der ned­luk­nin­gen igen­nem ef­ter­å­ret 2020 og langt ind i 2021. Det har be­ty­det, at fon­de­nes sam­funds­ret­te­de ak­ti­vi­te­ter har væ­ret min­dre syn­li­ge og ty­de­li­ge for dan­sker­ne i den pe­ri­o­de end nor­malt,” lød Han­ne Elisa­beth Ras­mus­sens vur­de­ring i sid­ste uges artikel.

Der­i­mod af­vi­ser Adam Moe Fe­jer­skov cor­o­na-ned­luk­nin­gen som en gang­bar pri­mær for­kla­ring på tendensen.

”Cor­o­na spil­ler selv­føl­ge­lig en rol­le, når det hand­ler om kunst og kul­tu­rel­le op­le­vel­ser. Men de mest mar­kan­te dan­ske fon­de be­skæf­ti­ger sig i sti­gen­de grad med om­rå­der, der ræk­ker langt ud over kunst og kul­tur. Vi har hel­dig­vis set en be­væ­gel­se væk fra, at mu­se­er nød­ven­dig­vis er dét, man som fond per au­to­ma­tik skal be­vil­ge mid­ler til. Så jeg tror ik­ke, man skal sæt­te lig­heds­tegn mel­lem mang­len­de kul­tur­for­brug og den ned­ad­gå­en­de kur­ve fra 2018 til 2021 i for­hold til folks syn på, hvil­ken for­skel fon­de­ne ge­ne­relt gør i sam­fun­det,” fast­slår se­ni­o­r­for­ske­ren fra DIIS.

Fald er signifikant

Fun­dats har i den for­løb­ne uge væ­ret i kon­takt med fle­re cen­tra­le ak­tø­rer fra fonds­sek­to­ren for at få de­res bud på den ned­ad­gå­en­de an­er­ken­del­se i be­folk­nin­gen af den po­si­ti­ve for­skel, fon­de­ne gør i samfundet.

Men ly­sten til at tol­ke på den 11 pro­cent­po­int sto­re ned­gang fra 2018 til 2021 er yderst be­græn­set. Nog­le har blot tak­ket nej til at med­vir­ke med den be­grun­del­se, at de ik­ke har no­get svar på spørgs­må­let, an­dre ”hæf­ter sig ik­ke sær­ligt” ved et fald på 11 pro­cent­po­int el­ler ”un­drer sig”, mens én sæt­ter spørgs­måls­tegn ved, om der over­ho­ve­det er sta­ti­stisk be­læg for at ta­le om en re­el, ned­ad­gå­en­de tendens.

Må­ske tæn­ker folk blandt an­det, at fon­de­ne ik­ke gør nok i for­hold til kli­ma og an­dre sto­re samfundsspørgsmål

An­ne-Bir­git­te Al­brect­sen – Ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør, Le­go Fonden

At ten­den­sen rent sta­ti­stisk hol­der stik, er der dog in­gen tvivl om. Over for Fun­dats be­kræf­ter Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter ef­ter at ha­ve kon­sul­te­ret Kan­tar Gal­lup så­le­des, at der med 2.000-2.100 gen­nem­før­te in­ter­views hvert år kun er en sta­ti­stisk usik­ker­hed om­kring to procentpoint.

Det be­ty­der for ek­sem­pel, at når 69 pro­cent af de ads­purg­te dan­ske­re i 2021 er­klæ­rer sig eni­ge i, at fon­de­ne gør en po­si­tiv for­skel i sam­fun­det, kan ”det san­de tal” svin­ge mel­lem 67 og 71 pro­cent. Til sam­men­lig­ning var an­de­len i 2018 80 pro­cent – og der­med re­elt svin­gen­de mel­lem 78 og 82 procent.

”Det fald, vi må­ler, er der­for sig­ni­fi­kant,” un­der­stre­ger Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter i en mail.

Lego Fonden: Brug for bedre kommunikation

Den ny­til­t­rå­d­te ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør for Le­go Fon­den An­ne-Bir­git­te Al­brect­sen vil som den ene­ste fra fonds­sek­to­ren, Fun­dats har væ­ret i kon­takt med i for­bin­del­se med den­ne ar­ti­kel, ger­ne kom­me med sin vur­de­ring til citat.

Iføl­ge di­rek­tø­ren for Dan­marks i 2020 tred­je­stør­ste dan­ske fond må­lt på si­ne ud­de­lin­ger er kom­mu­ni­ka­tion en af nøg­le­for­kla­rin­ger­ne på den da­len­de an­er­ken­del­se af fon­de­nes sam­funds­mæs­si­ge værdi.

”Det er svært at vi­de præ­cis, hvad der har dre­vet sva­re­ne hos de ads­purg­te – må­ske tæn­ker folk blandt an­det, at fon­de­ne ik­ke gør nok i for­hold til kli­ma og an­dre sto­re sam­funds­spørgs­mål. Men der er for mig at se in­gen tvivl om, at det ge­ne­relt hand­ler me­get om kom­mu­ni­ka­tion. Vi kan i fon­de­ne bli­ve bed­re til at kom­mu­ni­ke­re om, hvad det er vi fi­nan­si­e­rer, hvil­ke valg vi træf­fer, hvad der går godt og skidt, og hvil­ke op­ga­ver vi løf­ter. He­le dén hi­sto­rie kan ge­ne­relt sag­tens for­tæl­les bed­re, og det er og­så in­ter­nt i Le­go Fon­den én af mi­ne ho­ved­pri­o­ri­te­ter,” si­ger An­ne-Bir­git­te Albrectsen.

An­ne-Bir­git­te Al­brect­sen, der tid­li­ge­re i år for­lod CEO-job­bet i den hu­ma­ni­tæ­re or­ga­ni­sa­tion Plan In­ter­na­tio­nal for den 1. sep­tem­ber at sæt­te sig i di­rek­tør­sto­len i Le­go Fon­den, me­ner på linje med Adam Moe Fe­jer­skov, at sva­re­ne i un­der­sø­gel­sen og­så in­di­ke­rer et øget be­hov for trans­pa­rens i fondssektoren.

”Jeg er selv en trans­pa­rens-junkie, og det vil jeg ger­ne stå på mål for, for det lig­ger helt på linje med vo­res vær­di­er. Vi skal kun­ne stå på mål for alt det, vi gør, og væ­re helt åb­ne om­kring, hvad vi fi­nan­si­e­rer og hvil­ken for­skel, vi gør,” si­ger An­ne-Bir­git­te Albrectsen.

Brancheorganisation kan ikke repræsentere alle

Med mel­lem­rum har der de se­ne­re år væ­ret dis­kus­sio­ner i fonds­sek­to­ren om be­ho­vet for en bran­che­or­ga­ni­sa­tion el­ler en an­den form for fæl­les talerør.

Men de for­bed­rings­po­ten­ti­a­ler, som Adam Moe Fe­jer­skov og Las­se Mar­ker pe­ger på, tror in­gen af dem dog skal ud­fol­des af en bran­che­or­ga­ni­sa­tion. Iføl­ge Adam Moe Fe­jer­skov lig­ger bol­den der­i­mod hos hver en­kelt fond.

Så det vil jeg glæ­de mig over, hvis jeg var fondsdirektør.

Las­se Mar­ker – Kom­mu­ni­ka­tions­eks­pert og in­de­ha­ver, Why Consulting

”Jeg tror, det er en van­ske­lig pro­ces at gi­ve en en­kelt stem­me an­sva­ret for at skul­le re­flek­te­re den di­ver­si­tet, der er i det dan­ske fondsland­skab. De dan­ske fon­de ar­bej­der og støt­ter ek­stremt for­skel­ligt og har me­get for­skel­li­ge kom­pe­ten­cer, så jeg er ik­ke sik­ker på, at en fæl­les bran­che­or­ga­ni­sa­tion vil kun­ne re­præ­sen­te­re dem al­le og ef­fek­tivt for­tæl­le de væ­sent­li­ge hi­sto­ri­er om, hvad det er for en for­skel, fon­de­ne gør. Jeg tæn­ker sna­re­re, at den en­kel­te fond skal bli­ve bed­re til at for­tæl­le nog­le ty­de­li­ge og stær­ke hi­sto­ri­er om, hvad den støt­ter, hvor­for den gør det og hvil­ken for­skel, den gør i sam­fun­det. Det ene­ste sted, hvor en bran­che­or­ga­ni­sa­tion må­ske vil kun­ne fun­ge­re som fæl­les ta­le­rør, er i for­hold til må­l­ret­te­de grup­per af mod­ta­ge­re, for ek­sem­pel po­li­ti­ke­re,” si­ger Adam Moe Fejerskov.

Når ta­len fal­der på den mu­li­ge ge­vinst ved en fonds­bran­che­or­ga­ni­sa­tion som ta­le­rør, hæf­ter Las­se Mar­ker sig ved den sto­re til­lid, som dan­sker­ne iføl­ge un­der­sø­gel­sen har til fondene.

”I for­hold til spørgs­må­let, om der skul­le væ­re et de­mo­kra­tisk pro­blem med, at der sid­der for­holds­vis få men­ne­sker og for­val­ter gan­ske man­ge pen­ge og har stor ind­fly­del­se på sam­fun­det, ty­der det på, at fon­de­ne har vun­det dan­sker­nes til­lid. Så det vil jeg glæ­de mig over, hvis jeg var fonds­di­rek­tør. Der­for ser jeg hel­ler ik­ke umid­del­bart, at der er be­hov for, at fon­de­ne skal ud og ta­le med fæl­les stem­me gen­nem ek­sem­pel­vis en bran­che­for­e­ning,” si­ger Las­se Marker.

Som ny i di­rek­tør­sto­len i den dan­ske fonds­sek­tor har An­ne-Bir­git­te Al­brect­sen fra Le­go Fon­den end­nu ik­ke en klart de­fi­ne­ret hold­ning til spørgs­må­let om en fondsbrancheorganisation.

”Mit ud­gangs­punkt er, at jeg ger­ne vil le­ge med an­dre, der har sam­me vær­di­er og ar­bej­der med nog­le af de sam­me ting, som vi gør i Le­go Fon­den, og jeg me­ner grund­læg­gen­de, at der er man­ge op­ga­ver, der med for­del kan løf­tes i fæl­les­skab. Hvad en even­tu­el bran­che­or­ga­ni­sa­tion vil kun­ne gø­re, skal jeg først li­ge sæt­te mig bed­re ind i. Men umid­del­bart tæn­ker jeg, at når det hand­ler om at for­tæl­le om den sam­funds­mæs­si­ge vær­di, vi har, skal vi i de en­kel­te fon­de selv for­tæl­le om det frem for at tæn­ke i en bred pa­raply­kom­mu­ni­ka­tion,” si­ger An­ne-Bir­git­te Albrectsen.

Læs he­le kend­skabs­un­der­sø­gel­sen fra Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter her. 

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Skribent

Michael Monty
Journalist

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer