Konsulenthuse: Ny beskatningsmodel vil næppe skabe flere fonde

Skat­te­mi­ni­ste­rens for­slag til en ny be­skat­nings­mo­del for over­dra­gel­se af er­hvervsvirk­som­he­der til er­hvervs­dri­ven­de fon­de vil næp­pe bli­ve brugt i prak­sis. Det vur­de­rer fle­re fag­folk hos kon­su­lent­hu­se­ne, der ar­bej­der med fonds­stif­tel­se til dag­lig.

Folketingssalen (foto: Christoffer Regild)
Det nye lov­for­slag L 156 har væ­ret læn­ge un­der­vejs. Det var op­rin­de­ligt en del af af­ta­len om Vækst­plan DK fra 2013 at for­bed­re de skat­te­mæs­si­ge vil­kår ved over­dra­gel­se af en virk­som­hed til en er­hvervs­dri­ven­de fond (fo­to: Chri­stof­fer Re­gild).

Hver­ken et skridt frem el­ler til­ba­ge for nye fonds­stif­tel­ser, men et lil­le skridt til si­den. Så­dan kan man op­sum­me­re re­ak­tio­nen fra fle­re kon­su­lent­hu­se på det nye lov­for­slag L 156 (pdf), der ef­ter års for­ar­bej­de net­op nu be­hand­les i Fol­ke­tin­get.

Lov­for­sla­get in­de­hol­der en ny be­skat­nings­mo­del, der skal gø­re det at­trak­tivt for virk­som­hed­s­e­je­re at over­dra­ge de­res per­son­li­ge ejer­skab af en virk­som­hed til en er­hvervs­dri­ven­de fond. Den po­li­ti­ske am­bi­tion er at gi­ve Dan­mark fle­re er­hvervs­dri­ven­de fon­de. Lov­for­sla­gets mo­del skal sup­ple­re den ek­si­ste­ren­de så­kald­te hol­ding­mo­del, hvor et hol­dings­el­skab frem for en per­son over­dra­ger virk­som­he­den til en fond.

Men den nye be­skat­nings­mo­del er ik­ke at­trak­tiv nok til at kon­kur­re­re med hol­ding­mo­del­len. Og der­for vil lov­for­sla­get i sid­ste en­de næp­pe re­sul­te­re i fle­re nye fonds­stif­tel­ser, vur­de­rer kon­su­lent­hu­se­ne PwC og De­loit­te.

“Jeg spår, at det nye me­get kom­plek­se re­gel­sæt, hvor man som per­son kan over­dra­ge sin for­mue til en fond, ik­ke rig­tig vil bli­ve brugt. I ste­det vil man fort­sat bru­ge hol­ding­mo­del­len, som he­le ti­den har ek­si­ste­ret. Det vil si­ge, at det her lov­for­slag, som vit­ter­lig har væ­ret lang tid i stø­be­ske­en, re­elt ik­ke med­fø­rer no­gen æn­drin­ger,” si­ger Nik­las Bjerg­gaard An­der­sen, Tax Part­ner hos De­loit­te.

Hos kon­su­lent­hu­set PwC er part­ner Kim Fü­ch­sel enig i dén vur­de­ring. Han er­klæ­rer sig til­freds med, at hol­ding­mo­del­len nu fort­sat kan be­nyt­tes, ef­ter hø­rings­ud­ka­stet til det nye lov­for­slag el­lers sløj­fe­de mo­del­len med ef­ter­føl­gen­de hård kri­tik.

Det pri­mæ­re er, at hol­ding­mo­del­len nu ser ud til at bli­ve be­va­ret med den ju­ste­ring, at man skal ha­ve ‘o.k.’ fra Skat­te­rå­det på for­hånd.

Kim Fü­ch­sel – part­ner, PwC

“Det pri­mæ­re er, at hol­ding­mo­del­len nu ser ud til at bli­ve be­va­ret med den ju­ste­ring, at man skal ha­ve ‘o.k.’ fra Skat­te­rå­det på for­hånd. Den an­den løs­ning er jo den næst­bed­ste løs­ning,” si­ger Kim Fü­ch­sel.

For mange værnsregler gør ny model uattraktiv

Iføl­ge lov­for­sla­get vil den nye be­skat­nings­mo­del frem­over bli­ve et al­ter­na­tiv til den ek­si­ste­ren­de hol­ding­mo­del. Der­med gi­ver lov­for­sla­get alt­så en ek­stra tan­gent at spil­le på, når en virk­som­hed­s­e­jer vil over­dra­ge sin virk­som­hed til en fond.

“For at gø­re en lang hi­sto­rie kort kan man si­ge, at man med lov­for­sla­get får to må­der at op­ret­te en fond på. En­ten ved per­son­ligt at over­dra­ge si­ne eg­ne ak­tier, el­ler ved at la­de hol­dings­el­ska­bet gø­re det,” si­ger Nik­las Bjerg­gaard An­der­sen.

Men den nye tan­gent har så man­ge mis­ly­de, at den næp­pe sær­lig of­te vil kom­me i spil, me­ner han. Sær­ligt de så­kald­te værns­reg­ler, der skal sik­re den nye mo­del imod mis­brug, vir­ker om­stæn­de­li­ge og uden et re­elt sig­te. Og værns­reg­ler­ne fin­der ik­ke an­ven­del­se, hvis virk­som­hed­s­e­je­re i ste­det be­nyt­ter hol­ding­mo­del­len.

Hvis en rig­mand har en halv mil­li­ard kro­ner i et sel­skab, og ved­kom­men­de vil over­dra­ge pen­ge­ne til en al­men­nyt­tig fond, hvor­for må han så ik­ke det?

Nik­las Bjerg­gaard An­der­sen – Tax Part­ner, De­loit­te

“Der er en mas­se be­svær­lig­he­der, be­tin­gel­ser og ulem­per for­bun­det med den fo­re­slå­e­de mo­del. Man må f.eks. ik­ke over­dra­ge en pen­ge­tank til en al­men­nyt­tig fond. Men hvor­for egent­lig ik­ke? Det vil­le da væ­re fint. Hvis en rig­mand har en halv mil­li­ard kro­ner i et sel­skab, og ved­kom­men­de vil over­dra­ge pen­ge­ne til en al­men­nyt­tig fond, hvor­for må han så ik­ke det?” si­ger Nik­las Bjerg­gaard An­der­sen.

Hel­ler ik­ke Kim Fü­ch­sel ser den nye mo­del som et at­trak­tivt al­ter­na­tiv til den ek­si­ste­ren­de hol­ding­mo­del.

“Den fo­re­slå­e­de mo­del kræ­ver nog­le an­dre hen­syn og gi­ver nog­le an­dre bin­din­ger end i en nor­mal er­hvervs­dri­ven­de fond. En nor­mal er­hvervs­dri­ven­de fond kan ud­de­le i en takt og på en må­de, som pas­ser til fon­dens ind­komst, for­mu­e­for­hold og så vi­de­re. Stif­ter­skat­ten i den fo­re­slå­e­de mo­del for­ren­tes jo og­så med mini­mum 1 pct. om året. Det ly­der må­ske ik­ke af så me­get, men det er dog sta­dig en for­rent­ning, og i et nul- el­ler mi­nus­ren­te­mil­jø, så er det og­så pen­ge,” si­ger Kim Fü­ch­sel.

Den fo­re­slå­e­de be­skat­nings­mo­del op­stil­ler fle­re an­dre værns­reg­ler ud­over stif­ter­skat­ten. Her­un­der en be­stem­mel­se om, at fon­den skal ha­ve be­stem­men­de ind­fly­del­se over den er­hvervsvirk­som­hed, som den over­dra­ges. Men hel­ler ik­ke den­ne be­tin­gel­se er hen­sigts­mæs­sig, vur­de­rer Nik­las Bjerg­gaard An­der­sen.

“En mo­del, som og­så er an­vendt i prak­sis, er jo, at en virk­som­hed­s­e­jer har nog­le børn, som skal over­ta­ge en virk­som­hed. Men bør­ne­ne er må­ske ik­ke ver­dens bed­ste ven­ner el­ler ver­dens dyg­tig­ste til at dri­ve for­ret­ning. Der­for vil eje­ren må­ske ger­ne over­dra­ge 45 pct. af ak­tier­ne til hver af si­ne to børn. Men de sid­ste 10 pct. vil eje­ren ger­ne gi­ve til en fond med en pro­fes­sio­nel be­sty­rel­se, der så kan væ­re op­mand, hvis nu ar­vin­ger­ne ik­ke kan bli­ve eni­ge. Det vil eje­ren ik­ke kun­ne gø­re med den fo­re­slå­e­de be­skat­nings­mo­del, med­min­dre eje­ren bru­ger hol­ding­mo­del­len. Men hvor­for nu det? En al­men­nyt­tig fond som op­mand er da en god idé. Det tæn­ker fle­re vel­ha­ven­de fa­mi­li­er ind, for­di de net­op ser nog­le skræm­me­ek­semp­ler, hvor børn og bør­ne­børn er ble­vet uven­ner,” si­ger Nik­las Bjerg­gaard An­der­sen.

Ét skridt til siden: Lovforslag vil ikke give flere fonde

Sam­let set kan den fo­re­slå­e­de mo­del ik­ke må­le sig med den ek­si­ste­ren­de hol­ding­mo­del, me­ner alt­så bå­de Nik­las Bjerg­gaard An­der­sen og Kim Fü­ch­sel. In­gen af de to har let ved at få øje på si­tu­a­tio­ner, hvor den fo­re­slå­e­de mo­del er hol­ding­mo­del­len over­le­gen.

Jeg kan kun se den fo­re­slå­e­de mo­del kom­me i brug, hvis man f.eks. af tids­mæs­si­ge år­sa­ger ik­ke har mu­lig­hed for at la­ve den mo­del, hvor et hol­dings­el­skab ind­sky­der ejer­ska­bet.

Kim Fü­ch­sel – part­ner, PwC

Beg­ge er dog eni­ge om, at tidspres i for­bin­del­se med liv­stru­en­de syg­dom kun­ne væ­re en grund til, at en virk­som­hed­s­e­jer vil­le be­nyt­te den fo­re­slå­e­de mo­del.

“Jeg kan kun se den fo­re­slå­e­de mo­del kom­me i brug, hvis man f.eks. af tids­mæs­si­ge år­sa­ger ik­ke har mu­lig­hed for at la­ve den mo­del, hvor et hol­dings­el­skab ind­sky­der ejer­ska­bet. I de til­fæl­de er den selv­føl­ge­lig et al­ter­na­tiv. Men den vir­ker ba­re ik­ke som no­get su­per­godt al­ter­na­tiv,” si­ger Kim Fü­ch­sel og fort­sæt­ter:

“Det nye lov­for­slag er bed­re end hø­rings­ud­ka­stet. Men der er sta­dig nog­le kna­ster. Men hvis hol­ding­mo­del­len be­va­res, og Skat ad­mi­ni­stre­rer ud fra lov­for­sla­get, så er det en for­bed­ring af hø­rings­ud­ka­stet. Den nye mo­del vir­ker min­dre at­trak­tiv end hol­ding­mo­del­len, som ba­re kræ­ver, at man er for­ud­se­en­de og har ti­den. Men det kan godt væ­re, at al­le ik­ke har det. Og så er det godt, at der er et al­ter­na­tiv, selv­om det er me­re re­strik­tivt," si­ger Kim Fü­ch­sel.

Nik­las Bjerg­gaard An­der­sen er enig og me­ner ik­ke, at lov­for­sla­get i sin nu­væ­ren­de form vil re­sul­te­re i fle­re fonds­stif­tel­ser.

Det me­get kom­plek­se re­gel­sæt, som bli­ver in­tro­du­ce­ret i lov­for­sla­get, vil for­ment­lig ik­ke bli­ve brugt i prak­sis.

Nik­las Bjerg­gaard An­der­sen – Tax Part­ner, De­loit­te

“Det me­get kom­plek­se re­gel­sæt, som bli­ver in­tro­du­ce­ret i lov­for­sla­get, vil for­ment­lig ik­ke bli­ve brugt i prak­sis. Det vil si­ge, at det over­ord­ne­de for­mål med loven vil egent­lig ik­ke rig­tig bli­ve op­nå­et. Men det er fint, at de bi­be­hol­der ad­gan­gen til at bru­ge hol­ding­mo­del­len. Det sy­nes jeg er ud­mær­ket," si­ger Nik­las Bjerg­gaard An­der­sen.

Længe undervejs

Det nye lov­for­slag L 156 har væ­ret læn­ge un­der­vejs. Det var op­rin­de­ligt en del af af­ta­len om Vækst­plan DK fra 2013 at for­bed­re de skat­te­mæs­si­ge vil­kår ved over­dra­gel­se af en virk­som­hed til en er­hvervs­dri­ven­de fond. Der­for blev der den­gang ned­sat en tvær­mi­ni­ste­ri­el ar­bejds­grup­pe, der i 2015 frem­lag­de en mo­del for at over­dra­ge virk­som­hed­s­e­jer­skab til er­hvervs­dri­ven­de fon­de.

Mo­del­len fra den tvær­mi­ni­ste­ri­el­le ar­bejds­grup­pe blev ef­ter­føl­gen­de kri­ti­se­ret for ik­ke at væ­re at­trak­tiv og an­ven­de­lig i prak­sis. I novem­ber 2016 blev der der­for ned­sat en ny ar­bejds­grup­pe med ek­ster­ne sag­kyn­di­ge med­lem­mer. Op­dra­get var at fo­re­slå en kon­kret mo­del med me­re flek­sib­le og an­ven­de­li­ge reg­ler, der sam­ti­dig ik­ke kun­ne mis­bru­ges.

Den nye ar­bejds­grup­pe fo­re­slog i en rap­port fra 2018 en ny be­skat­nings­mo­del, der in­de­bæ­rer, at en virk­som­hed­s­e­jer kan over­dra­ge si­ne ak­tier til en er­hvervs­dri­ven­de fond, uden at det­te med­fø­rer be­ta­ling af skat el­ler af­gift på tids­punk­tet for over­dra­gel­sen.

Mo­del­len blev den 26. marts 2020 frem­sat som lov­for­slag L 156 af skat­te­mi­ni­ster Mor­ten Bødskov (S), og det er den­ne mo­del, der iføl­ge fle­re fag­folk for­ment­lig ik­ke vil bli­ve brugt i næv­ne­vær­dig grad. Den så­kald­te hol­ding­mo­del, der he­le ti­den har ek­si­ste­ret som en al­ter­na­tiv mu­lig­hed, vil bli­ve brugt i ste­det, vur­de­rer de.

Skri­bent

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

A.P. Møller Fonden gør status syv år efter folkeskolemilliarden

A.P. Møl­ler Fon­den stod bag en af de mest spek­taku­læ­re og om­tal­te do­na­tio­ner i dansk fonds­hi­sto­rie, da den i 2013 do­ne­re­de en mil­li­ard kro­ner…

Nick Elsass: Elsass Fonden skal have en jysk filial

Hvis de om­kring 40 me­d­ar­bej­de­re i El­sass Fon­den bli­ver væk­ket midt om nat­ten, skal de, in­den chok­ket over at bli­ve væk­ket har lagt sig,…

Hempel Fonden går til kamp mod krybskytteri og ulovlig skovhugst i DR Congo

Et tru­et øko­sy­stem. Ulov­lig sko­v­hugst. Ulov­lig og om­sig­gri­ben­de mi­ne­drift. Og kryb­s­kyt­te­ri, som blandt an­det kan ses på en be­stand af ele­fan­ter, som er fal­det…

Tre ud af ti topdirektører er kvinder hos de mest uddelende fonde

  Fag­for­e­nin­ger, le­del­ses­for­ske­re og eks­per­ter i li­ge­stil­ling har læn­ge ef­ter­lyst fle­re kvin­de­li­ge top­le­de­re. Og må­ske kan de fin­de in­spira­tion til vej­en frem i fonds­sek­to­ren. Her sid­der…

Forslag om statsfinansiering af fondsstøttet læreruddannelse møder hård kritik

Syv fon­de har po­stet om­kring 50 mio. kr. i Teach First Dan­mark, som en­ga­ge­rer aka­de­mi­ke­re til at ar­bej­de på fuld tid som fol­ke­sko­le­læ­re­re, mens…

Borgerretsfonden overvejer at trække staten i retten i minksagen

Bor­ger­rets­fon­den er sat i ver­den for at be­skyt­te bor­ge­re mod magt­mis­brug fra blandt an­dre sta­ten. Fon­den er ble­vet spurgt, om den er vil­lig til…

Ny fond vil mindske klimaaftryk ved at støtte plantning af nye skove

”Fon­den er en al­men­nyt­tig fond, hvis for­mål er at ar­bej­de for et bed­re kli­ma samt ri­ge­re na­tur navn­lig ved at rej­se skov i Dan­mark.” Så­dan…

Coronakrise

Nyt forskningsprojekt retter luppen mod fondes rolle under coronakrisen

Uden de er­hvervs­dri­ven­de fon­des sto­re ge­ne­rø­si­tet og agi­li­tet vil­le me­get ha­ve set an­der­le­des ud un­der cor­ona­kri­sen bå­de på det sund­heds­mæs­si­ge og kul­tu­rel­le om­rå­de i…

Lars Rebien Sørensen: Danmark skal have et infektionsmedicinsk center

Dan­mark – og re­sten af ver­den – skal væ­re bed­re for­be­redt på kom­men­de epi­de­mi­er og an­dre trus­ler mod fol­kes­und­he­den i frem­ti­den, me­ner No­vo Nor­disk…

Trygfondens besøgshunde ramt af coronarestriktioner

Myn­dig­he­der­nes cor­o­na­re­strik­tio­ner i form af af­stand, so­ci­a­le bob­ler og for­sam­lings­for­bud ram­mer i høj grad filan­tro­pi­ens for­trop­per. Det gæl­der og­så de fir­be­ne­de af slagsen. Re­ge­rin­gen be­slut­ning…

Anne Birgitte Gammeljord: Ny strategi cementerer Augustinus Fondens ansøgningsdrevne filantropi

Det hand­ler om at ram­me så præ­cist som over­ho­ve­det mu­ligt, når der år­ligt ud­de­les mel­lem 320 og 340 mil­li­o­ner kro­ner til filan­tro­pi­ske pro­jek­ter in­den…

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer

Rigide investeringsregler har kostet samfundet hundredvis af fondsmillioner

Seks mil­li­ar­der kro­ner om året har de al­me­ne fon­de i gen­nem­snit be­vil­get om året si­den 2016 iføl­ge Dan­marks Sta­ti­stik. Men be­vil­lin­ger­ne kun­ne hvert ene­ste år…

Finans Danmark: bankerne vil ikke være Kirsten Giftekniv for små fonde

Lad ban­ker­nes ti stats­god­kend­te for­valt­nings­af­de­lin­ger væ­re match-ma­ke­re for små fon­de, der øn­sker at bli­ve fu­sio­ne­ret. Det fø­rer til bed­re for­rent­ning af fon­de­nes ka­pi­tal, fær­re…

Civilstyrelsen fordobler opløsningsgrænsen: Flere fondsformuer kan nu rulles ud i den økonomiske krise

Ci­vilsty­rel­sen vil nu la­de fle­re fon­de slå hul på spa­rebøs­sen og ud­de­le re­sten af for­mu­en til al­men­nyt­ti­ge for­mål i sam­fun­det. Fondsmyn­dig­he­den har nem­lig be­slut­tet…

Flere partier vil stimulere økonomien med milliarder fra opløsningsparate fonde

Retsord­fø­re­re fra en ræk­ke par­ti­er vil ha­ve ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) til at sæt­te tur­bo på ar­bej­det med at gø­re det let­te­re for små…

Gør klar til at betjene fonde og kommission: Ny direktør styrer omfattende modernisering af Civilstyrelsen

Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets kro­ne pry­der den hvi­de kon­tor­byg­nings mo­der­ne fa­ca­de, hvor den trans­pa­ren­te glas­dør gli­der til si­de og by­der in­den­for. Det er her fondsmyn­dig­he­den, som en…

Udsigt til revideret anbringelsesbekendtgørelse bør tvinge fondsbestyrelserne i arbejdstøjet

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes eg­ne hold­nin­ger. Nog­le vig­ti­ge be­slut­nin­ger i li­vet over­la­der vi ik­ke til an­dre. Vi kan f.eks. stå…

Finans Danmark rådgiver Civilstyrelsen om lempelse af investeringsregler

Si­den april har Ci­vil­sty­rel­sen væ­ret i di­a­log med banker­nes branche­orga­ni­sation, om at for­bed­re de læn­ge kri­ti­se­rede inve­ste­rings­reg­ler for de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­des for­mu­er. Fon­de­nes bund­ne ka­pi­tal…