Ejerledere, der havde håbet på at kunne overdrage livsværket til en erhvervsdrivende fond, kan nu ånde lettet op.
Skatteminister Morten Bødskov (A) har nemlig lyttet til den omfattende kritik af høringsudkastet til en ny model for overdragelse af selskabsaktier til en erhvervsdrivende fond med almennyttige formål. Efter høringsprocessen har han den 26. marts fremsat en revideret model i et endeligt lovforslag.
Ifølge kritikerne var høringsforslaget udformet på en sådan måde, at det virkede stik imod de politiske intentioner. Hensigten var nemlig, at der fremover skal skabes flere erhvervsdrivende fonde, som ejer store erhvervsvirksomheder i Danmark.
Men med embedsmændenes udformning af høringslovforslaget ville det tværtimod være slut med nye fondsejede selskaber i Danmark. I stedet ville selskaberne fremover blive overdraget til udlandet eller til kapitalfonde, lød kritikken.
I høringsudkastet var der set bort fra flere af de helt essentielle anbefalinger, som et udvalg bestående af fondseksperter igennem knap to år havde arbejdet sig frem til.
Professor i fondsret på Københavns Universitet, Rasmus Feldthusen er en af eksperterne fra udvalget. Og han læser det nye reviderede lovforslag med stor tilfredshed.
Jeg er positiv overfor det nye lovforslag, fordi det svarer til den løsning, vi fandt for at overdrage en virksomhed til en fond.
Rasmus Feldthusen – professor i fondsret, Københavns Universitet
”Jeg er positiv overfor det nye lovforslag, fordi det svarer til den løsning, vi fandt for at overdrage en virksomhed til en fond. Løsningen indebærer en række indskrænkende betingelser, som blandt andet har været nødvendige for at indskrænke brugen af modellen til lande indenfor EU- og EØS-landene,” siger Rasmus Feldthusen og henviser blandt andet til kravet om, at mindst 51 procent af stemmerettighederne i selskabet skal overdrages til fonden.
Den betingelse skyldes netop, at regelsættet skal falde ind under EU's regler om fri etableringsret for derved at forhindre, at modellen kan bruges til at overdrage virksomheder til lande uden for EU. Kun ved bestemmende indflydelse kan der være tale om etablering af en fondskoncern.
Hvis modellen derimod havde gjort det muligt at overdrage mindre end den bestemmende indflydelse i selskabet, ville det være EU's regler om kapitalens fri bevægelighed, som gør sig gældende. Og disse regler skal ifølge EU-retten også gælde for lande uden for EU.
Stifterskat og skattefrihed
Idéen med modellen er, at en virksomhedsejer skal have mulighed for forære sine selskabsaktier til en fond uden at være tvunget til at frasælge aktiver eller tage lån for at have råd til at betale skat af aktierne. En af de vigtigste greb i ekspertudvalgets forslag var derfor indførelsen af et nyt begreb – stifterskat.
”Det nye lovforslag implementerer vores forslag, som går ud på, at fonden kan uddele sig ud af stifterskatten og derved holde både stifteren og fonden skattefri,” siger Rasmus Feldthusen.
Grebet fungerer på den måde, at en fysisk person kan overdrage sine aktier i et selskab til fonden uden at blive beskattet af aktieavancen på overdragelsestidspunktet. Skattebeløbet bliver i stedet opgjort og indefrosset på en stifterskat-konto til senere betaling af fonden. Men hvis fonden vælger at uddele de penge, som selskabet afleverer i form af aktieudbytte, så nedbringes stifterskatten med uddelingsbeløbet. Det er dog en betingelse, at uddelingerne sker til almennyttige formål og eksempelvis ikke til familieformål.
Fortsætter fonden med at uddele til almennyttige formål, kan den til sidst helt undgå at betale stifterskatten.
Holding-modellen består
Et andet stort problem med det oprindelige lovforslag var, at det forbød overdragelse til en fond via den såkaldte holding-model. Holding-modellen gør det muligt for et holdingselskab at overdrage sine aktier i et datterselskab til en erhvervsdrivende fond uden beskatning af holdingselskabet. Det er imidlertid en betingelse, at fonden i overvejende grad er almennyttig eller almenvelgørende.
Har en virksomhedsejer en holding-struktur kan holdingselskabet forære sine aktier i datterselskabet til en erhvervsdrivende fond uden, at det udløser avanceskat. Men da den model i princippet kan benyttes til at overdrage selskaber til fonde uden for EU, ønskede skatteministeriet at sløjfe holding-modellen i første høringslovforslag. Med det nye endelige lovforslag beholder man holding-modellen som et redskab i værktøjskassen til nye fondsstiftelser, men nu begrænset til fonde i Danmark og EU. Betingelsen for at undgå beskatning bliver dog fremover, at man på forhånd får Skatterådets tilsagn.
”Det er en salomonisk løsning. Man vil gerne sikre en level playing field inden for EU, så man skyder Skatterådet ind for at sikre sig, at fondsreglerne i det land, som selskabet overdrages til, svarer nogenlunde til de danske regler,” siger Rasmus Feldthusen.
Holding-modellen har hidtil ikke haft en direkte lovhjemmel, men er opstået gennem retspraksis. Den nye bestemmelse i loven om overdragelse af aktier til en erhvervsdrivende fond kan dog ikke anses for en egentlig lovfæstelse af holding-modellen, forklarer Rasmus Feldthusen.
”Det er den bedst mulige løsning, man har kunnet finde under omstændighederne. Udgangspunktet bliver nu, at hvis et holdingselskab forærer aktierne i et datterselskab til en fond, så skal hovedaktionæren (ejeren af holding-selskabet, red.) beskattes af såkaldt maskeret udbytte som om ejeren havde taget udbytte ud til sig selv. Men hvis betingelserne er opfyldt, kan Skatterådet give tilladelse til, at overdragelsen kan ske uden denne beskatning. Så det bliver en undtagelse til hovedreglen,” siger han.
Hvis det fremsatte lovforslag vedtages i Folketinget vil de nye regler træde i kraft den 1. juli i år.
