Fonde: Partnerskaber er et afgørende filantropisk værktøj

Når vel­gø­ren­de fon­de går sam­men med of­fent­li­ge myn­dig­he­der i part­ner­ska­ber, hand­ler det for fon­de­ne først og frem­mest om én ting: At op­nå de bed­ste re­sul­ta­ter. Til gen­gæld kan part­ner­skabs­me­to­den og­så væ­re ud­for­dren­de. Det for­tæl­ler Aa­ge V. Jen­sen Na­tur­fond, El­sass Fon­den og Re­al­da­nia, der al­le be­trag­ter part­ner­ska­ber som en af­gø­ren­de del af de­res filan­tro­pi­ske værk­tøjskas­se.

Børneriget (foto: Børneriget)
El­sass Fon­den har ind­gå­et et part­ner­skab med Rigs­ho­spi­ta­let un­der Re­gion Ho­ved­sta­den. Her vil fon­den i part­ner­skab med Rigs­ho­spi­ta­let ska­be en ny kli­nik for ce­re­bral pa­re­se på det ny­byg­ge­de bør­ne­ho­spi­tal, Bør­ne­ri­get, der og­så er et of­­fent­ligt-fonds­ligt part­ner­skab mel­lem Ole Kirk’s Fond og Re­gion Ho­ved­sta­den (fo­to: Bør­ne­ri­get).

Part­ner­ska­ber­ne blom­strer mel­lem dan­ske fon­de og den of­fent­li­ge sek­tor. Me­re end 60 for­skel­li­ge part­ner­ska­ber mel­lem det of­fent­li­ge og bå­de små og sto­re fon­de er i øje­blik­ket ak­ti­ve. Det vi­ser en ny un­der­sø­gel­se fo­re­ta­get af Fun­dats.

For fon­de­ne hand­ler part­ner­ska­ber­ne først og frem­mest om én ting: At op­nå de bedst mu­li­ge re­sul­ta­ter. Og selv­om part­ner­skabs­me­to­den som filan­tro­pisk værk­tøj kan væ­re ud­for­dren­de, så gi­ver den ad­gang til unik­ke løs­nin­ger, som er al ar­bej­det værd, for­tæl­ler fle­re fon­de.

Af de 60 part­ner­ska­ber på li­sten teg­ner Re­al­da­nia sig for 16. Der­med står den filan­tro­pi­ske for­e­ning bag me­re end hvert fjer­de part­ner­skab på li­sten. Det er in­tet til­fæl­de, si­ger ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør i Re­al­da­nia, Jes­per Ny­gård:

“I langt stør­ste­delen af vo­res ar­bej­de er part­ner­skabs­me­to­den et fuld­stæn­dig af­gø­ren­de greb. Så­dan har det væ­ret igen­nem næ­sten al­le 20 år af vo­res vir­ke, og det er kun ble­vet stør­re. Det er det af én sim­pel grund: Kom­plek­se pro­ble­mer lø­ses bedst i fæl­les­skab, og når man for­plig­ter hin­an­den på en lidt læn­ge­re ba­ne. Og sel­ve part­ner­skabs­me­to­den, hvor man er li­ge­vær­dig i rum­met, kan fak­tisk nog­le gan­ge væ­re langt vig­ti­ge­re end pen­ge­ne,” si­ger Jes­per Ny­gård.

Realdania: Ligeværdighed er centralt for succes i partnerskaber

Net­op li­ge­vær­dig­hed er for Re­al­da­nia en cen­tral in­gre­di­ens i part­ner­skabs­me­to­den, for­kla­rer Jes­per Ny­gård. Han bry­der sig ik­ke om det gam­le mund­held om, at den, der be­ta­ler mu­sik­ken be­stem­mer, hvad der spil­les.

“Hvis det er så­dan man en­ten op­fat­tes el­ler ger­ne vil op­fat­tes, så er part­ner­skabs­mo­del­len helt ubru­ge­lig. For i part­ner­ska­ber hand­ler det ik­ke om, hvem der kom­mer med pen­ge­ne. Det hand­ler om, hvem der rundt om bor­det har den for­nød­ne vi­den,” si­ger Jes­per Ny­gård.

Der­for bør par­ter­ne for at få det bed­ste re­sul­tat an­er­ken­de hin­an­dens ev­ner til pro­blem­løs­ning:

“I man­ge si­tu­a­tio­ner vil­le vi kun lø­se et pro­blem del­vist, hvis vi ik­ke hav­de en kom­mu­ne, en sty­rel­se, er­hvervs­li­vet el­ler den ret­te for­sker­grup­pe med. Man skal respek­te­re den for­skel­li­ge vi­den, som par­ter­ne kom­mer med og ik­ke mindst de for­skel­li­ge ram­me­be­tin­gel­ser, vi har. Re­al­da­nia kom­mer jo til bor­det med en an­den vi­den end f.eks. en kom­mu­ne, der jo selv­føl­ge­lig ken­der de lo­ka­le for­hold og pro­blem­stil­lin­ger me­get bed­re end os. Og så skal man ar­bej­de sam­men li­ge­vær­digt. Li­ge­vær­dig­hed hand­ler om, at man går ind i rum­met – i part­ner­ska­bet – i fæl­les­skab for at lø­se en ud­for­dring, som man er eni­ge om ek­si­ste­rer der­u­de,” si­ger Jes­per Ny­gård.

Selv­om part­ner­ska­bet er cen­tralt i Re­al­da­ni­as ar­bejds­form, så kan an­dre må­der at ar­bej­de på sag­tens væ­re me­re vel­eg­ne­de for an­dre. Og der­for må part­ner­skab al­drig bli­ve sva­ret, al­le­re­de før spørgs­må­let er stil­let, si­ger Jes­per Ny­gård.

“Der er mas­ser af ty­per pro­ble­mer, hvor part­ner­skabs­mo­del­len ik­ke er den rig­ti­ge. Og der er mas­ser af fuld­stæn­dig le­gi­ti­me må­der at ar­bej­de an­der­le­des på. Vi har en værk­tøjskas­se, og for hvert ene­ste pro­jekt ta­ger vi stil­ling til, hvil­ket værk­tøj, der skal bru­ges. Nog­le gan­ge er en al­min­de­lig do­na­tion det ret­te. Nog­le gan­ge kø­ber vi en sær­lig ejen­dom i vo­res dat­ter­sel­skab By & Byg. An­dre gan­ge er forsk­ning sva­ret. El­ler en ny må­de at ind­sam­le da­ta. Der er mas­ser af værk­tø­jer i værk­tøjskas­sen, og part­ner­ska­bet er ét af dem. Men hos os er det et værk­tøj, der fyl­der rig­tig me­get,” si­ger Jes­per Ny­gård.

Han an­er­ken­der, at part­ner­skabs­me­to­den er en kræ­ven­de ar­bejds­form, der in­de­bæ­rer et stør­re an­svar for pro­jek­ter­ne end re­ne do­na­tio­ner – og­så hvis pro­jek­ter­ne kik­ser. Men til gen­gæld gi­ver me­to­den mu­lig­hed for ge­vin­ster, der el­lers vil­le væ­re uden for ræk­ke­vid­de.

Det er klart, at du er med in­de i pro­ble­mets ma­skin­rum i part­ner­skabs­me­to­den.

Jes­per Ny­gård – ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør i Re­al­da­nia

“Det er klart, at du er med in­de i pro­ble­mets ma­skin­rum i part­ner­skabs­me­to­den. Der­for er der en stør­re ri­si­ko ved at ar­bej­de på den her må­de, men der er og­så en mu­lig stør­re suc­ces. Og for mig at se er det en vig­tig del af filan­tro­pi, at man skal væ­re vil­lig til at ta­ge den ri­si­ko, der føl­ger med. Og der er vis­se ty­per pro­ble­mer, man ik­ke vil­le kun­ne lø­se, hvis man ik­ke selv går med ind i rum­met. Det er den al­ler­bre­de­ste de­fi­ni­tion af bæ­re­dyg­tig­hed, når vi løf­ter i flok,” si­ger Jes­per Ny­gård.

Aage V. Jensen Naturfond: Partnerskab med staten var tænkt ind fra start

Aa­ge V. Jen­sen Na­tur­fond ar­bej­der for “at støt­te na­tu­rens be­va­rel­se og ud­vik­ling, samt de vil­de dyrs be­skyt­tel­se,” som det hed­der i fon­dens vedtægt.

I øje­blik­ket har fon­den mindst fi­re for­skel­li­ge ak­ti­ve part­ner­ska­ber med Na­tursty­rel­sen. Og si­den fon­den blev stif­tet i 2007 har part­ner­ska­ber­ne med det of­fent­li­ge væ­ret en med­født stra­te­gisk am­bi­tion.

Det for­tæl­ler den nu­væ­ren­de be­sty­rel­ses­for­mand Kat­he­ri­ne Ri­chards­on, som er for­sker og med­lem af Kli­ma­rå­det og har sid­det i be­sty­rel­sen si­den stif­tel­sen.

“Før 2007 var der kun en fond, som var ba­se­ret i ud­lan­det, men det gjor­de det svært at sam­ar­bej­de med de re­le­van­te ak­tø­rer her i Dan­mark. Der­for blev der i 2007 op­ret­tet en dansk fond, som kun­ne væ­re på sce­nen her. Så vi har fra dag ét i vo­res ek­si­stens væ­ret op­mærk­som­me på og har prø­vet at få en god sy­ner­gi ud af at sam­ar­bej­de med Na­tursty­rel­sen," si­ger Kat­he­ri­ne Ri­chards­on.

Og part­ner­ska­ber­ne hand­ler i høj grad om at op­nå størst mu­lig ef­fekt in­den for fon­dens ind­sats­om­rå­de:

“Du får mest for pen­ge­ne, hav­de jeg nær sagt, når du be­skyt­ter na­tu­ren i for­bin­del­se med ek­si­ste­ren­de na­tu­ra­re­a­ler, for­di na­tu­ren har det me­get bed­re med stør­re sam­men­hæn­gen­de are­a­ler, end når det er små klat­ter hist og pist. Der­for ser vi go­de mu­lig­he­der i at sam­ar­bej­de med sta­ten om de­res jord, her­un­der at op­kø­be om­rå­der i nær­he­den af el­ler i for­læn­gel­se af sta­tens jord. Nog­le an­dre fon­de kø­ber kunst, der ud­stil­les på sta­tens mu­se­er. Med vo­res for­mål gi­ver det for os me­ning, at støt­te na­tu­ren på og i nær­he­den af sta­tens are­a­ler, for det er klart, at sta­ten ik­ke har råd til det he­le – må­ske især i de her cor­o­na­ti­der,” si­ger Kat­he­ri­ne Ri­chards­on.

Selv­om fon­den al­tid ger­ne har ar­bej­det tæt sam­men med Na­tursty­rel­sen, så har den ik­ke én fast mo­del for part­ner­ska­ber, som den al­tid hi­ver op af skuf­fen.

Vi sør­ger for at ha­ve en sty­re­grup­pe på, så vi føl­ger tin­ge­ne me­get tæt på.

Kat­he­ri­ne Ri­chards­on – Be­sty­rel­ses­for­mand, Aa­ge V. Jen­sen Na­tur­fond

"Vi gør det sag for sag. Der er man­ge for­skel­li­ge mo­del­ler. Rig­tig man­ge. Så nej, vi har ik­ke fa­ste reg­ler. Dog vil jeg si­ge, at vi sør­ger for at ha­ve en sty­re­grup­pe på, så vi føl­ger tin­ge­ne me­get tæt på. Vi gi­ver al­drig pen­ge over til sta­ten og si­ger ‘vær så god’. Vi er al­tid med," si­ger Kat­he­ri­ne Ri­chards­on.

Elsass Fonden: Forfølger i høj grad partnerskabsmodellen

El­sass Fon­den ar­bej­der for at øge livskva­li­te­ten for men­ne­sker med den med­fød­te hjer­neska­de ce­re­bral pa­re­se.

For at ar­bej­de for dét mål har fon­den ind­gå­et et part­ner­skab med Rigs­ho­spi­ta­let un­der Re­gion Ho­ved­sta­den. Her vil fon­den i part­ner­skab med Rigs­ho­spi­ta­let ska­be en ny kli­nik for ce­re­bral pa­re­se på det ny­byg­ge­de bør­ne­ho­spi­tal, Bør­ne­ri­get, der og­så er et of­­fent­ligt-fonds­ligt part­ner­skab mel­lem Ole Kirk’s Fond og Re­gion Ho­ved­sta­den.

“I vir­ke­lig­he­den er der et stort vær­di­fæl­les­skab mel­lem Rigs­ho­spi­ta­lets am­bi­tio­ner med Bør­ne­ri­get og vo­res øn­ske om at bi­dra­ge til at ska­be den bedst mu­li­ge ind­sats for børn, der fø­des med ce­re­bral pa­re­se. Der­for la­ve­de vi en sam­ar­bejds­af­ta­le, hvor vi har do­ne­ret 25 mio. kr. til for­må­let, hvoraf de 15 mio. kr. skal gå til en scan­ner, som er helt nød­ven­dig for tid­ligt at kun­ne scan­ne børn og kon­sta­te­re, om de har ce­re­bral pa­re­se, så man kan la­ve en tid­lig ind­sats,” si­ger ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør i El­sass Fon­den, Pe­ter Lin­de­gaard.

Den kom­men­de kli­nik skal ud­vik­le den yp­per­ste be­hand­ling på fel­tet, og den nye vi­den skal kom­me al­le lan­dets bor­ge­re til gavn. Ska­ler­bar­he­den er byg­get ind i part­ner­ska­bet, for­tæl­ler Pe­ter Lin­de­gaard.

“For os er det en af­gø­ren­de del af af­ta­len med Rigs­ho­spi­ta­let, at me­to­der­ne der ud­vik­les de­r­in­de kan ud­bre­des til he­le lan­det. Så det ik­ke kun er de for­æl­dre og børn, der bor i Re­gion Ho­ved­sta­den, der kan få glæ­de af den yp­per­ste be­hand­ling, men og­så dem i Holste­bro, Aar­hus el­ler Aal­borg,” si­ger Pe­ter Lin­de­gaard.

Pe­ter Lin­de­gaard er enig i, at part­ner­skabs­mo­del­len set i for­hold til an­dre filan­tro­pi­ske me­to­der kræ­ver tid og tå­l­mo­dig­hed. Det vi­ser fon­dens an­det ak­ti­ve part­ner­skab med Be­vi­ca Fon­den og bo­li­gor­ga­ni­sa­tio­nen Le­jer­bo, der stræk­ker sig en del år ud i frem­ti­den.

Det er helt klart vo­res op­fat­tel­se, at fon­de ved at gå den­ne her vej vir­ke­lig kan mul­ti­pli­ce­re de­res im­pact.

Pe­ter Lin­de­gaard – ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør, El­sass Fon­den

Part­ner­ska­bet skal ska­be at­trak­ti­ve bo­li­ger for un­ge med ce­re­bral pa­re­se ved at kom­bi­ne­re Le­jer­bos byg­her­re­kom­pe­ten­cer og Be­vi­ca Fon­dens vi­den om uni­ver­selt de­sign. Re­sul­ta­tet står ef­ter pla­nen klar i Kol­ding om­kring 2025:

“Part­ner­skabs­me­to­den er me­re kom­pli­ce­ret, og den kræ­ver en vis tå­l­mo­dig­hed. Det skal man væ­re op­mærk­som på. I Kol­ding er vi fle­re par­ter, der skal bli­ve eni­ge, la­ve for­pro­jek­ter, vær­di­pro­gram, in­vol­ve­re bru­ger­ne, ha­ve en god di­a­log med Kol­ding Kom­mu­ne, som skal la­ve lo­kal­plan, før en pri­vat ud­vik­ler kan kom­me ind over. Det er en me­re kom­pleks struk­tur, når man er fle­re par­ter. Der­for ta­ger det læn­ge­re tid. Men jeg er helt over­be­vist om, at den tid er ve­lin­ve­ste­ret på grund af de for­de­le, der er i den sam­ar­bejds­mo­del,” si­ger Pe­ter Lin­de­gaard.

Og part­ner­skabs­me­to­den er for El­sass Fon­den da og­så et værk­tøj, der i frem­ti­den skal i brug igen.

“Det er i høj grad en mo­del, som vi har tænkt os at for­føl­ge. Og det er helt klart vo­res op­fat­tel­se, at fon­de ved at gå den­ne her vej vir­ke­lig kan mul­ti­pli­ce­re de­res im­pact, for­di vi kan sam­le par­ter, så vi sam­men står me­get stær­ke­re og kan gen­nem­fø­re nog­le me­get me­re spæn­den­de pro­jek­ter,” si­ger Pe­ter Lin­de­gaard.

Skri­bent

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Novo Nordisk Fonden sætter pris på naturfagslærere

Den ene el­sker at la­ve eks­pe­ri­men­ter i klas­se­lo­ka­let med sko­lebør­ne­ne. Den an­den har et sær­ligt blik for, at og­så ud­for­dre­de ele­ver skal ha­ve ud­byt­te…

Ældre Sagen viderefører fondsstøttet corona-projekt med statstilskud

Un­der­di­rek­tør i den al­men­nyt­ti­ge for­e­ning Æl­dre Sa­gen Lars Lin­der­holm har en man­ge­årig er­fa­ring i at sø­ge om mid­ler til pro­jek­ter. Og al­drig før har…

Unge sætter sig på magten i ny fond i Esbjerg

Som en del af be­stræ­bel­ser­ne på at styr­ke Es­b­jergs po­si­tion som ud­dan­nel­ses- og stu­di­e­by og flyt­te by­ens kul­tu­rel­le fo­kus me­re i ret­ning af by­ens…

Fonden Fjerde Maj Kollegiet kommer under tilsyn

Den er­hvervs­dri­ven­de fond Fjer­de Maj Kol­le­gi­et på Fre­de­riks­berg kom­mer nu un­der fondstil­syn fra Fre­de­riks­berg Kom­mu­ne. Fre­de­riks­berg Kom­mu­ne har så­le­des bedt fon­den om at ind­sen­de blandt…

Fonde har en ny rolle i covid-19-krisen

  I USA har Nas­daq stil­let sin be­røm­te lys­søj­le på Ti­mes Squa­re i NYC til rå­dig­hed for de virk­som­he­der og or­ga­ni­sa­tio­ner, som har til­budt sam­fun­det…

Købmænd får 10 millioner fondskroner til uddeling blandt små foreninger

Cor­ona­kri­sens om­sig­gri­ben­de hær­gen ind­be­fat­ter og­så en lang ræk­ke lo­ka­le for­e­nin­ger og sport­s­klub­ber rundt om­kring i Dan­mark, som er hårdt ramt øko­no­misk i kølvan­det på…

Coronakrise

Fonde har en ny rolle i covid-19-krisen

  I USA har Nas­daq stil­let sin be­røm­te lys­søj­le på Ti­mes Squa­re i NYC til rå­dig­hed for de virk­som­he­der og or­ga­ni­sa­tio­ner, som har til­budt sam­fun­det…

Købmænd får 10 millioner fondskroner til uddeling blandt små foreninger

Cor­ona­kri­sens om­sig­gri­ben­de hær­gen ind­be­fat­ter og­så en lang ræk­ke lo­ka­le for­e­nin­ger og sport­s­klub­ber rundt om­kring i Dan­mark, som er hårdt ramt øko­no­misk i kølvan­det på…

Byfond støtter genstart af sociale tilbud på Frederiksberg

Seks or­ga­ni­sa­tio­ner og for­e­nin­ger på Fre­de­riks­berg, der al­le på hver sin må­de ar­bej­der med so­ci­alt el­ler psy­kisk sår­ba­re per­so­ner, får nu en øje­blik­ke­lig øko­no­misk…

Louis-Hansen Fonden kommer kulturinstitutioner til undsætning

Den er­hvervs­dri­ven­de fond Aa­ge og Jo­han­ne Lou­is-Han­sens Fond har do­ne­ret 25 mil­li­o­ner kro­ner til 27 ud­valg­te kul­turin­sti­tu­tio­ner, som fon­den har lang­va­ri­ge re­la­tio­ner til. Fon­den har…

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer

Flere partier vil stimulere økonomien med milliarder fra opløsningsparate fonde

Retsord­fø­re­re fra en ræk­ke par­ti­er vil ha­ve ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) til at sæt­te tur­bo på ar­bej­det med at gø­re det let­te­re for små…

Gør klar til at betjene fonde og kommission: Ny direktør styrer omfattende modernisering af Civilstyrelsen

Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets kro­ne pry­der den hvi­de kon­tor­byg­nings mo­der­ne fa­ca­de, hvor den trans­pa­ren­te glas­dør gli­der til si­de og by­der in­den­for. Det er her fondsmyn­dig­he­den, som en…

Udsigt til revideret anbringelsesbekendtgørelse bør tvinge fondsbestyrelserne i arbejdstøjet

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes eg­ne hold­nin­ger. Nog­le vig­ti­ge be­slut­nin­ger i li­vet over­la­der vi ik­ke til an­dre. Vi kan f.eks. stå…

Finans Danmark rådgiver Civilstyrelsen om lempelse af investeringsregler

Si­den april har Ci­vil­sty­rel­sen væ­ret i di­a­log med banker­nes branche­orga­ni­sation, om at for­bed­re de læn­ge kri­ti­se­rede inve­ste­rings­reg­ler for de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­des for­mu­er. Fon­de­nes bund­ne ka­pi­tal…

Fondsretsekspert hos Horten: fondskommission bør se på de lovløse fonde

Hvil­ke pro­ble­mer bør som mini­mum ind­gå i kom­mis­so­ri­et for en evt. kom­men­de fond­skom­mis­sion? Fun­dats har spurgt en fonds­ret­s­eks­pert med me­re end 20 års er­fa­ring i at rå­d­gi­ve fon­de. Part­ner i Hor­ten, ad­vo­kat Jim Øks­neb­jerg pe­ger her på fi­re cen­tra­le om­rå­der, hvor ram­me­vil­kå­re­ne for fonds­sek­to­ren kan for­bed­res. Det er vig­tigt og­så at hu­ske de fon­de, der er und­ta­get fra de to fonds­lo­ve, un­der­stre­ger han.

Professor: Fondskommission bør være bred og arbejde frit

Der er po­li­tisk op­bak­ning til at ned­sæt­te et eks­pert­ud­valg, der kan kom­me med for­slag til æn­drin­ger af den kri­ti­se­re­de fonds­lov fra 1985. Hvis ud­val­get bli­ver en re­a­li­tet, så skal bå­de dets fag­lig­hed og kom­mis­so­ri­um væ­re bre­de. Så­dan ly­der an­be­fa­lin­gen fra pro­fes­sor i fonds­ret Ras­mus Feldt­hu­sen fra Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet.

Justitsminister: Store ændringer af fondsloven kan blive nødvendige

Pro­ble­mer­ne for de al­me­ne fon­de er så sto­re, at det kan kræ­ve en ‘gen­nem­gri­ben­de re­vi­sion’ af fonds­lo­ven, er­ken­der ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) nu. Selv­om Ci­vilsty­rel­sen in­den læn­ge lem­per reg­ler­ne for de al­me­ne fon­des in­ve­ste­rin­ger, så bli­ver der sand­syn­lig­vis brug for en stør­re lovæn­dring, vars­ler mi­ni­ste­ren.