Fonde: Partnerskaber er et afgørende filantropisk værktøj

Når velgørende fonde går sammen med offentlige myndigheder i partnerskaber, handler det for fondene først og fremmest om én ting: At opnå de bedste resultater. Til gengæld kan partnerskabsmetoden også være udfordrende. Det fortæller Aage V. Jensen Naturfond, Elsass Fonden og Realdania, der alle betragter partnerskaber som en afgørende del af deres filantropiske værktøjskasse.

Børneriget (foto: Børneriget)
El­sass Fon­den har ind­gå­et et part­ner­skab med Rigs­ho­spi­ta­let un­der Re­gion Ho­ved­sta­den. Her vil fon­den i part­ner­skab med Rigs­ho­spi­ta­let ska­be en ny kli­nik for ce­re­bral pa­re­se på det ny­byg­ge­de bør­ne­ho­spi­tal, Bør­ne­ri­get, der og­så er et of­fent­ligt-fonds­ligt part­ner­skab mel­lem Ole Kirk’s Fond og Re­gion Ho­ved­sta­den (fo­to: Børneriget).

Part­ner­ska­ber­ne blom­strer mel­lem dan­ske fon­de og den of­fent­li­ge sek­tor. Me­re end 60 for­skel­li­ge part­ner­ska­ber mel­lem det of­fent­li­ge og bå­de små og sto­re fon­de er i øje­blik­ket ak­ti­ve. Det vi­ser en ny un­der­sø­gel­se fo­re­ta­get af Fundats.

For fon­de­ne hand­ler part­ner­ska­ber­ne først og frem­mest om én ting: At op­nå de bedst mu­li­ge re­sul­ta­ter. Og selv­om part­ner­skabs­me­to­den som filan­tro­pisk værk­tøj kan væ­re ud­for­dren­de, så gi­ver den ad­gang til unik­ke løs­nin­ger, som er al ar­bej­det værd, for­tæl­ler fle­re fonde.

Af de 60 part­ner­ska­ber på li­sten teg­ner Re­al­da­nia sig for 16. Der­med står den filan­tro­pi­ske for­e­ning bag me­re end hvert fjer­de part­ner­skab på li­sten. Det er in­tet til­fæl­de, si­ger ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør i Re­al­da­nia, Jes­per Nygård:

“I langt stør­ste­delen af vo­res ar­bej­de er part­ner­skabs­me­to­den et fuld­stæn­dig af­gø­ren­de greb. Så­dan har det væ­ret igen­nem næ­sten al­le 20 år af vo­res vir­ke, og det er kun ble­vet stør­re. Det er det af én sim­pel grund: Kom­plek­se pro­ble­mer lø­ses bedst i fæl­les­skab, og når man for­plig­ter hin­an­den på en lidt læn­ge­re ba­ne. Og sel­ve part­ner­skabs­me­to­den, hvor man er li­ge­vær­dig i rum­met, kan fak­tisk nog­le gan­ge væ­re langt vig­ti­ge­re end pen­ge­ne,” si­ger Jes­per Nygård.

Realdania: Ligeværdighed er centralt for succes i partnerskaber

Net­op li­ge­vær­dig­hed er for Re­al­da­nia en cen­tral in­gre­di­ens i part­ner­skabs­me­to­den, for­kla­rer Jes­per Ny­gård. Han bry­der sig ik­ke om det gam­le mund­held om, at den, der be­ta­ler mu­sik­ken be­stem­mer, hvad der spilles.

“Hvis det er så­dan man en­ten op­fat­tes el­ler ger­ne vil op­fat­tes, så er part­ner­skabs­mo­del­len helt ubru­ge­lig. For i part­ner­ska­ber hand­ler det ik­ke om, hvem der kom­mer med pen­ge­ne. Det hand­ler om, hvem der rundt om bor­det har den for­nød­ne vi­den,” si­ger Jes­per Nygård.

Der­for bør par­ter­ne for at få det bed­ste re­sul­tat an­er­ken­de hin­an­dens ev­ner til problemløsning:

“I man­ge si­tu­a­tio­ner vil­le vi kun lø­se et pro­blem del­vist, hvis vi ik­ke hav­de en kom­mu­ne, en sty­rel­se, er­hvervs­li­vet el­ler den ret­te for­sker­grup­pe med. Man skal respek­te­re den for­skel­li­ge vi­den, som par­ter­ne kom­mer med og ik­ke mindst de for­skel­li­ge ram­me­be­tin­gel­ser, vi har. Re­al­da­nia kom­mer jo til bor­det med en an­den vi­den end f.eks. en kom­mu­ne, der jo selv­føl­ge­lig ken­der de lo­ka­le for­hold og pro­blem­stil­lin­ger me­get bed­re end os. Og så skal man ar­bej­de sam­men li­ge­vær­digt. Li­ge­vær­dig­hed hand­ler om, at man går ind i rum­met – i part­ner­ska­bet – i fæl­les­skab for at lø­se en ud­for­dring, som man er eni­ge om ek­si­ste­rer der­u­de,” si­ger Jes­per Nygård.

Selv­om part­ner­ska­bet er cen­tralt i Re­al­da­ni­as ar­bejds­form, så kan an­dre må­der at ar­bej­de på sag­tens væ­re me­re vel­eg­ne­de for an­dre. Og der­for må part­ner­skab al­drig bli­ve sva­ret, al­le­re­de før spørgs­må­let er stil­let, si­ger Jes­per Nygård.

“Der er mas­ser af ty­per pro­ble­mer, hvor part­ner­skabs­mo­del­len ik­ke er den rig­ti­ge. Og der er mas­ser af fuld­stæn­dig le­gi­ti­me må­der at ar­bej­de an­der­le­des på. Vi har en værk­tøjskas­se, og for hvert ene­ste pro­jekt ta­ger vi stil­ling til, hvil­ket værk­tøj, der skal bru­ges. Nog­le gan­ge er en al­min­de­lig do­na­tion det ret­te. Nog­le gan­ge kø­ber vi en sær­lig ejen­dom i vo­res dat­ter­sel­skab By & Byg. An­dre gan­ge er forsk­ning sva­ret. El­ler en ny må­de at ind­sam­le da­ta. Der er mas­ser af værk­tø­jer i værk­tøjskas­sen, og part­ner­ska­bet er ét af dem. Men hos os er det et værk­tøj, der fyl­der rig­tig me­get,” si­ger Jes­per Nygård.

Han an­er­ken­der, at part­ner­skabs­me­to­den er en kræ­ven­de ar­bejds­form, der in­de­bæ­rer et stør­re an­svar for pro­jek­ter­ne end re­ne do­na­tio­ner – og­så hvis pro­jek­ter­ne kik­ser. Men til gen­gæld gi­ver me­to­den mu­lig­hed for ge­vin­ster, der el­lers vil­le væ­re uden for rækkevidde.

Det er klart, at du er med in­de i pro­ble­mets ma­skin­rum i partnerskabsmetoden.

Jes­per Ny­gård – ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør i Realdania

“Det er klart, at du er med in­de i pro­ble­mets ma­skin­rum i part­ner­skabs­me­to­den. Der­for er der en stør­re ri­si­ko ved at ar­bej­de på den her må­de, men der er og­så en mu­lig stør­re suc­ces. Og for mig at se er det en vig­tig del af filan­tro­pi, at man skal væ­re vil­lig til at ta­ge den ri­si­ko, der føl­ger med. Og der er vis­se ty­per pro­ble­mer, man ik­ke vil­le kun­ne lø­se, hvis man ik­ke selv går med ind i rum­met. Det er den al­ler­bre­de­ste de­fi­ni­tion af bæ­re­dyg­tig­hed, når vi løf­ter i flok,” si­ger Jes­per Nygård.

Aage V. Jensen Naturfond: Partnerskab med staten var tænkt ind fra start

Aa­ge V. Jen­sen Na­tur­fond ar­bej­der for “at støt­te na­tu­rens be­va­rel­se og ud­vik­ling, samt de vil­de dyrs be­skyt­tel­se,” som det hed­der i fon­dens vedtægt.

I øje­blik­ket har fon­den mindst fi­re for­skel­li­ge ak­ti­ve part­ner­ska­ber med Na­tursty­rel­sen. Og si­den fon­den blev stif­tet i 2007 har part­ner­ska­ber­ne med det of­fent­li­ge væ­ret en med­født stra­te­gisk ambition.

Det for­tæl­ler den nu­væ­ren­de be­sty­rel­ses­for­mand Kat­he­ri­ne Ri­chards­on, som er for­sker og med­lem af Kli­ma­rå­det og har sid­det i be­sty­rel­sen si­den stiftelsen.

“Før 2007 var der kun en fond, som var ba­se­ret i ud­lan­det, men det gjor­de det svært at sam­ar­bej­de med de re­le­van­te ak­tø­rer her i Dan­mark. Der­for blev der i 2007 op­ret­tet en dansk fond, som kun­ne væ­re på sce­nen her. Så vi har fra dag ét i vo­res ek­si­stens væ­ret op­mærk­som­me på og har prø­vet at få en god sy­ner­gi ud af at sam­ar­bej­de med Na­tursty­rel­sen," si­ger Kat­he­ri­ne Richardson.

Og part­ner­ska­ber­ne hand­ler i høj grad om at op­nå størst mu­lig ef­fekt in­den for fon­dens indsatsområde:

“Du får mest for pen­ge­ne, hav­de jeg nær sagt, når du be­skyt­ter na­tu­ren i for­bin­del­se med ek­si­ste­ren­de na­tu­ra­re­a­ler, for­di na­tu­ren har det me­get bed­re med stør­re sam­men­hæn­gen­de are­a­ler, end når det er små klat­ter hist og pist. Der­for ser vi go­de mu­lig­he­der i at sam­ar­bej­de med sta­ten om de­res jord, her­un­der at op­kø­be om­rå­der i nær­he­den af el­ler i for­læn­gel­se af sta­tens jord. Nog­le an­dre fon­de kø­ber kunst, der ud­stil­les på sta­tens mu­se­er. Med vo­res for­mål gi­ver det for os me­ning, at støt­te na­tu­ren på og i nær­he­den af sta­tens are­a­ler, for det er klart, at sta­ten ik­ke har råd til det he­le – må­ske især i de her cor­o­na­ti­der,” si­ger Kat­he­ri­ne Richardson.

Selv­om fon­den al­tid ger­ne har ar­bej­det tæt sam­men med Na­tursty­rel­sen, så har den ik­ke én fast mo­del for part­ner­ska­ber, som den al­tid hi­ver op af skuffen.

Vi sør­ger for at ha­ve en sty­re­grup­pe på, så vi føl­ger tin­ge­ne me­get tæt på.

Kat­he­ri­ne Ri­chards­on – Be­sty­rel­ses­for­mand, Aa­ge V. Jen­sen Naturfond

"Vi gør det sag for sag. Der er man­ge for­skel­li­ge mo­del­ler. Rig­tig man­ge. Så nej, vi har ik­ke fa­ste reg­ler. Dog vil jeg si­ge, at vi sør­ger for at ha­ve en sty­re­grup­pe på, så vi føl­ger tin­ge­ne me­get tæt på. Vi gi­ver al­drig pen­ge over til sta­ten og si­ger ‘vær så god’. Vi er al­tid med," si­ger Kat­he­ri­ne Richardson.

Elsass Fonden: Forfølger i høj grad partnerskabsmodellen

El­sass Fon­den ar­bej­der for at øge livskva­li­te­ten for men­ne­sker med den med­fød­te hjer­neska­de ce­re­bral parese.

For at ar­bej­de for dét mål har fon­den ind­gå­et et part­ner­skab med Rigs­ho­spi­ta­let un­der Re­gion Ho­ved­sta­den. Her vil fon­den i part­ner­skab med Rigs­ho­spi­ta­let ska­be en ny kli­nik for ce­re­bral pa­re­se på det ny­byg­ge­de bør­ne­ho­spi­tal, Bør­ne­ri­get, der og­så er et of­fent­ligt-fonds­ligt part­ner­skab mel­lem Ole Kirk’s Fond og Re­gion Hovedstaden.

“I vir­ke­lig­he­den er der et stort vær­di­fæl­les­skab mel­lem Rigs­ho­spi­ta­lets am­bi­tio­ner med Bør­ne­ri­get og vo­res øn­ske om at bi­dra­ge til at ska­be den bedst mu­li­ge ind­sats for børn, der fø­des med ce­re­bral pa­re­se. Der­for la­ve­de vi en sam­ar­bejds­af­ta­le, hvor vi har do­ne­ret 25 mio. kr. til for­må­let, hvoraf de 15 mio. kr. skal gå til en scan­ner, som er helt nød­ven­dig for tid­ligt at kun­ne scan­ne børn og kon­sta­te­re, om de har ce­re­bral pa­re­se, så man kan la­ve en tid­lig ind­sats,” si­ger ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør i El­sass Fon­den, Pe­ter Lindegaard.

Den kom­men­de kli­nik skal ud­vik­le den yp­per­ste be­hand­ling på fel­tet, og den nye vi­den skal kom­me al­le lan­dets bor­ge­re til gavn. Ska­ler­bar­he­den er byg­get ind i part­ner­ska­bet, for­tæl­ler Pe­ter Lindegaard.

“For os er det en af­gø­ren­de del af af­ta­len med Rigs­ho­spi­ta­let, at me­to­der­ne der ud­vik­les de­r­in­de kan ud­bre­des til he­le lan­det. Så det ik­ke kun er de for­æl­dre og børn, der bor i Re­gion Ho­ved­sta­den, der kan få glæ­de af den yp­per­ste be­hand­ling, men og­så dem i Holste­bro, Aar­hus el­ler Aal­borg,” si­ger Pe­ter Lindegaard.

Pe­ter Lin­de­gaard er enig i, at part­ner­skabs­mo­del­len set i for­hold til an­dre filan­tro­pi­ske me­to­der kræ­ver tid og tå­l­mo­dig­hed. Det vi­ser fon­dens an­det ak­ti­ve part­ner­skab med Be­vi­ca Fon­den og bo­li­gor­ga­ni­sa­tio­nen Le­jer­bo, der stræk­ker sig en del år ud i fremtiden.

Det er helt klart vo­res op­fat­tel­se, at fon­de ved at gå den­ne her vej vir­ke­lig kan mul­ti­pli­ce­re de­res impact.

Pe­ter Lin­de­gaard – ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør, El­sass Fonden

Part­ner­ska­bet skal ska­be at­trak­ti­ve bo­li­ger for un­ge med ce­re­bral pa­re­se ved at kom­bi­ne­re Le­jer­bos byg­her­re­kom­pe­ten­cer og Be­vi­ca Fon­dens vi­den om uni­ver­selt de­sign. Re­sul­ta­tet står ef­ter pla­nen klar i Kol­ding om­kring 2025:

“Part­ner­skabs­me­to­den er me­re kom­pli­ce­ret, og den kræ­ver en vis tå­l­mo­dig­hed. Det skal man væ­re op­mærk­som på. I Kol­ding er vi fle­re par­ter, der skal bli­ve eni­ge, la­ve for­pro­jek­ter, vær­di­pro­gram, in­vol­ve­re bru­ger­ne, ha­ve en god di­a­log med Kol­ding Kom­mu­ne, som skal la­ve lo­kal­plan, før en pri­vat ud­vik­ler kan kom­me ind over. Det er en me­re kom­pleks struk­tur, når man er fle­re par­ter. Der­for ta­ger det læn­ge­re tid. Men jeg er helt over­be­vist om, at den tid er ve­lin­ve­ste­ret på grund af de for­de­le, der er i den sam­ar­bejds­mo­del,” si­ger Pe­ter Lindegaard.

Og part­ner­skabs­me­to­den er for El­sass Fon­den da og­så et værk­tøj, der i frem­ti­den skal i brug igen.

“Det er i høj grad en mo­del, som vi har tænkt os at for­føl­ge. Og det er helt klart vo­res op­fat­tel­se, at fon­de ved at gå den­ne her vej vir­ke­lig kan mul­ti­pli­ce­re de­res im­pact, for­di vi kan sam­le par­ter, så vi sam­men står me­get stær­ke­re og kan gen­nem­fø­re nog­le me­get me­re spæn­den­de pro­jek­ter,” si­ger Pe­ter Lindegaard.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

spot_img

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer