Ekspert i økonomistyring klandrer universitetsledelserne for manglende løsning på årelang overheadstrid

Universiteternes interne bevillingsfordeling og økonomistyring er den store skurk og årsagen til, at der stadig ikke er fundet en løsning på problemet med indirekte meromkostninger ved fondsfinansieret forskning. Det siger professor i økonomistyring Per Nikolaj Bukh, der samtidig tilbyder sin hjælp: ”Det er såre simpelt at skabe en transparent model, som vil tilfredsstille fondene. Førsteårs-pensum på økonomistudiet,” kalder han det.

"Uni­ver­si­tets­be­sty­rel­ser­ne har in­gen re­el le­del­ses­rol­le, de er me­re en in­ter­es­sent-be­sty­rel­se, og de er valgt på nog­le an­dre kom­pe­ten­cer end de kom­pe­ten­cer, der skal til for at dri­ve et uni­ver­si­tet stra­te­gisk og sty­rings­mæs­sigt," si­ger Per Ni­ko­laj Bukh (Fo­to: Wil­li­am Brændstrup).

Når pro­ble­met med in­di­rek­te merom­kost­nin­ger og over­he­ad­be­ta­ling ved fonds­fi­nan­si­e­ret forsk­ning på uni­ver­si­te­ter­ne fort­sat ik­ke er løst ef­ter 6-7 års dis­kus­sio­ner, er det helt og hol­dent uni­ver­si­te­ter­nes skyld.

Det me­ner Per Ni­ko­laj Bukh, pro­fes­sor i øko­no­mi­sty­ring på Aal­borg Uni­ver­si­ty Bu­si­ness School, der er eks­pert i of­fent­li­ge virk­som­he­ders øko­no­mi­ske styring.

”Det er såre sim­pelt at ska­be en me­re flek­si­bel og trans­pa­rent fi­nan­si­e­rings­mo­del, hvis uni­ver­si­te­ter­ne øn­ske­de det. Hvis nog­le på­står, det er svært at la­ve en mo­del, der med eg­net præ­ci­sion kan si­ge, hvor me­get over­he­ad, der skal be­læg­ges spe­ci­fik­ke pro­jek­ter, så pas­ser det ik­ke,” si­ger Per Ni­ko­laj Bukh.

Iføl­ge ham skyl­des vrang­vil­lig­he­den, at uni­ver­si­te­ter­ne in­gen in­ter­es­se har i at ska­be me­re transparens.

Yder­li­ge­re er den in­ter­ne øko­no­mi­til­de­ling på uni­ver­si­te­ter­ne skru­et sam­men på en må­de, så mo­del­len til­skyn­der til ind­hent­ning af ek­ster­ne forsk­nings­mid­ler, selv­om det gi­ver et mi­nus på bund­linj­en i de en­kel­te projekter.

”Jeg er me­get på fon­de­nes si­de i det her spørgs­mål. For selv­føl­ge­lig har fon­de­ne brug for trans­pa­rens, så de får en sik­ker­hed for, hvad de be­ta­ler for. Pro­ble­met er ba­re, at uni­ver­si­te­ter­ne har be­væ­get sig ud i en for­ret­nings­mo­del og en struk­tur, hvor de er af­hæn­gi­ge af at ge­ne­re­re over­skud på ek­ster­nt fi­nan­si­e­re­de pro­jek­ter. Et over­skud, de bru­ger til at fi­nan­si­e­re an­dre aktiviteter.”

Hvis der ska­bes me­re trans­pa­rens, vil den for­ret­nings­mo­del bli­ve syn­lig for fon­de­ne, og så står uni­ver­si­te­ter­ne med et end­nu stør­re problem

Per Ni­ko­laj Bukh – Pro­fes­sor i øko­no­mi­sty­ring, Aal­borg Universitet

”Hvis der ska­bes me­re trans­pa­rens, vil den for­ret­nings­mo­del bli­ve syn­lig for fon­de­ne, og så står uni­ver­si­te­ter­ne med et end­nu stør­re pro­blem. Så uni­ver­si­te­ter­ne har in­gen in­ter­es­se i en stør­re trans­pa­rens, for­di de rent fak­tisk sco­rer over­skud på no­get af den ek­ster­ne fi­nan­si­e­ring, og det er en del af di­lem­ma­et,” si­ger Per Ni­ko­laj Bukh.

Fonde skal betale prisen – ikke mere

Hans egen ar­bejds­plads på Aal­borg Uni­ver­si­tet har – li­ge­som de øv­ri­ge uni­ver­si­te­ter - en ben­hård stra­te­gi om at øge den ek­ster­ne fi­nan­si­e­ring år for år.

”For hver forsk­nings­grup­pe bli­ver der sat et spe­ci­fikt mål for, hvor me­get ek­stern fi­nan­si­e­ring de skal skaf­fe, og her hos os får vi kon­kret at vi­de, at vi skal be­reg­ne 40 pro­cent over­he­ad på alt. Det på trods af, at der ik­ke er 40 pro­cent i in­di­rek­te merom­kost­nin­ger på min forsk­ning, men vi skal al­li­ge­vel reg­ne 40 pro­cent ek­stra, for­di vi og­så skal væ­re med til at fi­nan­si­e­re nog­le an­dre om­kost­nin­ger på uni­ver­si­te­tet,” for­kla­rer Per Ni­ko­laj Bukh.

Han me­ner, det er åben­lyst, at fon­de, der gør uni­ver­si­te­ter­ne en tje­ne­ste ved at fi­nan­si­e­re forsk­ning, ik­ke på den må­de øn­sker at væ­re med til at fi­nan­si­e­re uni­ver­si­te­ter­nes dår­li­ge økonomistyring.

”Selv­føl­ge­lig skal fon­de­ne be­ta­le det, det ko­ster, men jeg kan godt for­stå, hvis de ik­ke vil be­ta­le til no­get som er ir­re­le­vant, blot for at ska­be over­skud for uni­ver­si­te­tet. De skal ik­ke be­ta­le me­re, end det forsk­nings­pro­jekt, de fi­nan­si­e­rer, ko­ster,” si­ger han.

Stor ledelsesmæssig magt

En an­den grund til, at der fort­sat ik­ke er fun­det en løs­ning om­kring in­di­rek­te merom­kost­nin­ger og mang­len­de over­he­ad­be­ta­ling, er he­le den må­de, uni­ver­si­te­ter­ne for­de­ler de­res ba­sis­mid­ler på in­ter­nt mel­lem de for­skel­li­ge institutter.

Iføl­ge Per Ni­ko­laj Bukh ind­traf en af de helt sto­re ka­ta­stro­fer i uni­ver­si­te­ter­nes fi­nan­si­e­ring i 2010, hvor der blev ind­ført de så­kald­te mar­gi­nal­be­vil­lin­ger: Nye forsk­nings­be­vil­lin­ger, der un­der­læg­ges en sær­lig for­de­lings­nøg­le, hvor nye mid­ler ik­ke læn­ge­re til­fø­res pro­por­tio­nalt, men ef­ter en for­de­lings­nøg­le i for­hold til, hvor­dan uni­ver­si­te­ter­ne præ­ste­rer – blandt an­det på mæng­den af ek­stern fi­nan­si­e­ret forskning.

”Den ek­ster­ne fi­nan­si­e­ring blev et kri­te­ri­um, der væg­tes 35 pro­cent – si­den er det sat ned til 20 pro­cent. Det er så­dan set fint nok, men pro­ble­met kom­mer, da nog­le af uni­ver­si­te­ter­ne - ik­ke DTU, men i hvert fald Aal­borg, og an­dre nog­le år ef­ter - væl­ger at si­ge, at den stats­li­ge for­de­lings­nøg­le nu og­så bli­ver for­de­lings­nøg­len på ba­sis­mid­ler­ne in­ter­nt på uni­ver­si­te­ter­ne,” si­ger Per Ni­ko­laj Bukh.

Der­med sker der, iføl­ge Per Ni­ko­laj Bukh, en kraf­tig skævvrid­ning af ba­sis­mid­ler­ne over i de forsk­nings­mil­jø­er, som pro­du­ce­rer me­get ek­stern fi­nan­si­e­ring per me­d­ar­bej­der­kro­ne, og der flyt­tes en mas­se ba­sis­mid­ler fra Sam­fund og Hu­ma­ni­o­ra over til Tech-Mat og Sundhedsvidenskab.

”Dem der har mag­ten til at de­ter­mi­ne­re, hvor­dan en øko­no­misk be­vil­ling for­de­les, og som kan gø­re det re­la­tivt ui­gen­nem­sig­tigt, har og­så en enorm le­del­ses­mæs­sig magt. Så der er nog­le in­ter­es­se­rer in­ter­nt på uni­ver­si­te­ter­ne, som ik­ke øn­sker det her al for trans­pa­rent, for­di man jo kan le­de via den må­de, man til­de­ler be­vil­lin­ger­ne på,” si­ger Per Ni­ko­laj Bukh.

Dysfunktionel økonomistyring

Pro­ble­met er, at al ek­stern fi­nan­si­e­ret forsk­ning – uan­set forsk­nings­mæs­sig re­le­vans el­ler øko­no­misk kal­ku­le tæl­ler po­si­tivt med, når de in­ter­ne ba­sis­mid­ler skal fordeles.

”Be­slut­nin­gen om, man skal si­ge ja el­ler nej til et fonds­fi­nan­si­e­ret forsk­nings­pro­jekt lig­ger på in­sti­tut­ni­veau, og der er no­get dys­funk­tio­nelt i den sam­le­de sty­ring, for et un­der­fi­nan­si­e­ret pro­jekt vil al­li­ge­vel gi­ve in­sti­tut­tet fle­re mid­ler, for­di den in­ter­ne for­de­ling of­te er ba­se­ret på, hvor me­get ek­stern fi­nan­si­e­ring, du ska­ber,” si­ger Per Ni­ko­laj Bukh.

Det er helt galt, at den en­kel­te in­sti­tut­le­der kan hen­te fle­re in­ter­ne ba­sis­mid­ler ved at si­ge ja til ek­ster­ne un­der­fi­nan­si­e­re­de projekter,

Per Ni­ko­laj Bukh – Pro­fes­sor i øko­no­mi­sty­ring, Aal­borg Universitet

”Det er helt galt, at den en­kel­te in­sti­tut­le­der kan hen­te fle­re in­ter­ne ba­sis­mid­ler ved at si­ge ja til ek­ster­ne un­der­fi­nan­si­e­re­de pro­jek­ter, og net­op det ba­rok­ke sy­stem er en af grun­de­ne til, at vi er endt, hvor vi er,” fort­sæt­ter han.

Iføl­ge Per Ni­ko­laj Bukh lig­ger aben for den mang­len­de løs­ning på pro­ble­met hos uni­ver­si­tets­le­del­ser­ne, som ik­ke har adres­se­ret usta­bi­li­te­ten i den for­ret­nings­mo­del, som man­ge uni­ver­si­te­ter fun­de­rer sig på. Nem­lig at eks­pan­de­re de­res ek­ster­ne fi­nan­si­e­ring uden at sik­re en fuld fi­nan­si­e­ring af de om­kost­nin­ger, der føl­ger med.

”Bund­linj­en er, at det er uhold­bart. Det tror jeg, vi al­le sam­men er eni­ge om. Men hvor­for det er ble­vet uhold­bart, og hvis skyld det er. Det er uni­ver­si­te­ter­nes egen skyld. Det er dem, der bæ­rer ho­ve­d­ansva­ret for det,” si­ger han.

Fle­re af de sto­re uni­ver­si­te­ter samt Dan­ske Uni­ver­si­te­ter har tid­li­ge­re op­lyst, at de ik­ke øn­sker at stil­le op til in­ter­view på grund af den igang­væ­ren­de di­a­log mel­lem en ræk­ke cen­tra­le fon­de og Dan­ske Uni­ver­si­te­ter om at fin­de en løs­ning på pro­ble­mer­ne med in­di­rek­te merom­kost­nin­ger ved fonds­fi­nan­si­e­ret forskning.

Fo­re­lagt kri­tik­ken fra Per Ni­ko­laj Bukh har Jes­per Lan­ger­gaard, di­rek­tør i Dan­ske Uni­ver­si­te­ter, al­li­ge­vel sagt ja til et in­ter­view, og han af­vi­ser, at uni­ver­si­te­ter­ne er skyld i, at der fort­sat ik­ke er fun­det en løsning.

”Over­ord­net kan jeg ik­ke gen­ken­de det bil­le­de, som Per Ni­ko­laj Bukh teg­ner. Uni­ver­si­te­ter­ne er in­ter­es­se­re­de i en trans­pa­rens. Fon­de­ne skal ken­de de om­kost­nin­ger, der er i for­bin­del­se med forsk­nings­pro­jek­ter, og det ar­bej­de og den di­a­log, vi har med fon­de­ne, hand­ler jo net­op om at ska­be stør­re klar­hed og stør­re trans­pa­rens over de om­kost­nin­ger, der er ved forsk­nings­pro­jek­ter,” si­ger Jes­per Langergaard.

Han øn­sker ik­ke at gå ind i de kon­kre­te kri­tik­punk­ter, men er dog ik­ke enig med Per Ni­ko­laj Bukh i, at det er såre sim­pelt at la­ve en model.

Det her er kom­plekst, det er kom­pli­ce­ret, og net­op det er grun­den til, at det har ta­get no­get tid, og at det sta­dig­væk ta­ger no­get tid

Jes­per Lan­ger­gaard – Di­rek­tør, Dan­ske Universiteter

”Vi er ik­ke eni­ge i, at det her er en­kelt, el­ler at der fin­des en let løs­ning. Det her er kom­plekst, det er kom­pli­ce­ret, og net­op det er grun­den til, at det har ta­get no­get tid, og at det sta­dig­væk ta­ger no­get tid. Forsk­nings­pro­jek­ter er for­skel­li­ge, uni­ver­si­te­ter­ne er for­skel­li­ge, fon­de­ne er for­skel­li­ge. Så det her ta­ger no­get tid, men det er vi hel­dig­vis ved at nå i mål med,” si­ger Jes­per Langergaard.

Han for­ven­ter, at di­a­lo­gen mel­lem Dan­ske Uni­ver­si­te­ter og fon­de­ne fø­rer til en løs­ning in­den for de næ­ste måneder.

Bestyrelser uden reel ledelsesrolle

Med Uni­ver­si­tets­lo­ven fra 2003 fik de dan­ske uni­ver­si­te­ter en ny le­del­ses­struk­tur med en be­sty­rel­se som øver­ste myndighed.

Trods det på pa­pi­ret nedskrev­ne an­svar, me­ner Per Ni­ko­laj Bukh al­li­ge­vel ik­ke, at man kan klan­dre uni­ver­si­tets­be­sty­rel­ser­ne for, at der fort­sat ik­ke er fun­det en løs­ning om­kring in­di­rek­te merom­kost­nin­ger og over­he­ad­be­ta­ling ved fonds­fi­nan­si­e­ret forskning.

”Selv­om be­sty­rel­ser­ne for­melt og over­ord­net har an­sva­ret, så har de in­sti­tu­tio­nel­le ram­mer ik­ke sik­ret, at de har kom­pe­ten­cer­ne til at løf­te an­sva­ret. Uni­ver­si­tets­be­sty­rel­ser­ne har in­gen re­el le­del­ses­rol­le, de er me­re en in­ter­es­sent-be­sty­rel­se, og de er valgt på nog­le an­dre kom­pe­ten­cer end de kom­pe­ten­cer, der skal til for at dri­ve et uni­ver­si­tet stra­te­gisk og styringsmæssigt.”

”Den op­ga­ve, der hand­ler om en me­re tæt op­følg­ning og dis­kus­sion af en for­ret­nings­mo­del og den øko­no­mi­ske sty­ring og iagt­ta­ge sty­rings­mæs­si­ge uhen­sigts­mæs­sig­he­der, det har de ik­ke kom­pe­ten­cer­ne til. Det vil væ­re helt uden for ski­ven, hvis man fo­re­stil­ler sig, at be­sty­rel­ser­ne skal kun­ne vur­de­re kon­se­kven­ser­ne af en øko­no­misk sty­ring på de­res uni­ver­si­tet,” me­ner Per Ni­ko­laj Bukh.

Der­for vil det væ­re en un­fair slut­ning at gi­ve be­sty­rel­ser­ne an­sva­ret for det ulø­ste problem.

”An­sva­ret lig­ger hos uni­ver­si­tets­le­del­ser­ne og hos uni­ver­si­te­ter­ne i fæl­les­skab – her­un­der Dan­ske Uni­ver­si­te­ter,” si­ger han.

Al­li­ge­vel fri­ken­der Per Ni­ko­laj Bukh dog ik­ke uni­ver­si­tets­be­sty­rel­ser­ne fuldstændig.

”Pro­blem­stil­lin­gen om­kring in­di­rek­te merom­kost­nin­ger og mang­len­de over­he­ad­be­ta­ling ved fonds­fi­nan­si­e­ret forsk­ning er uni­ver­si­te­ter­nes eget selv­skab­te pro­blem, og det at man ik­ke har for­må­et at fin­de en mo­del, hvor man for­nuf­tigt kan ar­bej­de med de sto­re fon­de om­kring, hvad de fi­nan­si­e­rer, er bå­de mystisk og pinligt.”

Det at man ik­ke har for­må­et at fin­de en mo­del, hvor man for­nuf­tigt kan ar­bej­de med de sto­re fon­de om­kring, hvad de fi­nan­si­e­rer, er bå­de mystisk og pinligt

Per Ni­ko­laj Bukh – Pro­fes­sor i øko­no­mi­sty­ring, Aal­borg Universitet

”Be­sty­rel­ses­for­mæn­de­ne og be­sty­rel­ser­ne må væ­re vi­den­de om den her pro­blem­stil­ling, og de kun­ne godt ha­ve slå­et i bor­det og sagt: det her er vi nødt til at lø­se. Man skal blot ha­ve in men­te, at i prak­sis er uni­ver­si­tets­be­sty­rel­ser­nes an­svar ik­ke ret stort. Hvad be­sty­rel­ser­ne over­ho­ve­det har af ind­sigt, kan på­vir­ke og træf­fe af be­slut­nin­ger er me­get, me­get be­græn­set. Desværre.”

Jes­per Lan­ger­gaard, di­rek­tør i Dan­ske Uni­ver­si­te­ter øn­sker ik­ke at kom­men­te­re på kri­tik­ken af universitetsbestyrelserne.

Fun­dats har fo­re­s­purgt be­sty­rel­ses­for­mæn­de­ne for bå­de Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet, Aar­hus Uni­ver­si­tet, Aal­borg Uni­ver­si­tet, Syd­dansk Uni­ver­si­tet (SDU) og Dan­marks Tek­ni­ske Uni­ver­si­tet om interview.

Fra Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet ly­der mel­din­gen, at be­sty­rel­ses­for­mand Me­re­te El­d­rup ik­ke øn­sker at stil­le op til in­ter­view om fonds­fi­nan­si­e­ring på grund af de igang­væ­ren­de for­hand­lin­ger om net­op in­di­rek­te merom­kost­nin­ger. SDU op­ly­ser, at be­sty­rel­ses­for­mand Sø­ren Vil­by er bort­rejst og der­for ik­ke til­gæn­ge­lig. Aal­borg Uni­ver­si­tet op­ly­ser, at be­sty­rel­ses­for­mand An­dré Ro­ga­czewski ik­ke har mu­lig­hed for in­ter­view in­den de­ad­li­ne. Det sam­me gæl­der DTU’s be­sty­rel­ses­for­mand Ka­rin Mar­ki­des. Aar­hus Uni­ver­si­tet er ik­ke vendt re­tur på vo­res henvendelse.

Kunne løses på få uger

Iføl­ge Per Ni­ko­laj Bukh er der ik­ke brug for at rul­le det sto­re øko­no­mi­sty­rings­skyts ud med acti­vi­ty-ba­sed costing på hvert en­kelt pro­jekt for at ska­be en hold­bar mo­del, der vil stil­le fon­de­ne tilfreds.

”Vi har ik­ke be­hov for at sky­de små dro­ner ned med Pa­tri­ot-mis­si­ler. Det her kan man lø­se ved en re­la­tiv sim­pel kal­ku­la­tion. Det er gan­ske ba­nalt og stan­dard­pensum på før­ste år på et øko­no­mistu­die at la­ve en trans­pa­rent for­de­lings­mo­del, der kan sik­re, at fon­de­ne fi­nan­si­e­rer ri­me­li­ge og na­tur­li­ge ud­gif­ter som føl­ge af et ek­ster­nt fi­nan­si­e­ret forskningsprojekt.”

”Det kan nog­le dyg­ti­ge folk ad­mi­ni­stre­re på nog­le få uger, og så var den pot­te li­ge­som ude. Jeg kan godt gi­ve en hånd med, for vi er sim­pelt­hen nødt til at fin­de en løs­ning på det her,” po­in­te­r­er Per Ni­ko­laj Bukh.

Sam­ti­dig un­der­stre­ger han, at DTU – Dan­marks Tek­ni­ske Uni­ver­si­tet ser ud til at skil­le sig ud fra de an­dre universiteter.

”Det er mit ind­tryk, at DTU fra star­ten af har væ­ret me­get me­re for­nuf­tigt og be­vidst sty­ret, når det gæl­der ek­stern forsk­nings­fi­nan­si­e­ring, så DTU har slet ik­ke ro­det sig ud i de her pro­ble­mer, som en stor ræk­ke af de an­dre uni­ver­si­te­ter har,” slut­ter han.

Akut behov for løsning

Net­op DTU-rek­tor An­ders Over­gaard Bjark­lev har li­ge som bå­de DARMA (Da­nish As­so­ci­a­tion for Re­search Ma­na­gers and Ad­mi­ni­stra­tors) og Tæn­ket­an­ken DEA ar­gu­men­te­ret for, at pro­ble­met med skævvrid­ning af forsk­nin­gen og ud­hulin­gen af uni­ver­si­te­ter­nes ba­si­s­ø­ko­no­mi er eska­le­ret i så­dant et om­fang, at der er ta­le om et akut be­hov for at fin­de en løs­ning.

”Fin­des der ik­ke en løs­ning på pro­ble­mer­ne med de in­di­rek­te merom­kost­nin­ger, er uni­ver­si­te­ter­nes øko­no­mi ik­ke bæ­re­dyg­tig,” sag­de An­nedor­te Vad, for­per­son fra DARMA i artiklen.

”Vi nær­mer os et sted, hvor nog­le af de pri­va­te fon­de en­der med at væ­re så sto­re, så de er ab­so­lut sam­men­lig­ne­li­ge med al­le de pen­ge, sta­ten bi­dra­ger med. Her på DTU har vi i øje­blik­ket en år­lig forsk­nings­ind­tægt på 2,3 mil­li­ar­der kro­ner fra ek­ster­ne fi­nan­si­e­rings­kil­der, og her fyl­der fon­de­ne sta­digt me­re. Så det er pres­se­ren­de at fin­de en løs­ning,” lød det fra DTU-rek­tor An­ders Over­gaard Bjark­lev i sam­me artikel.

Den ek­ster­ne fi­nan­si­e­ring af forsk­nin­gen er i vold­som vækst og står nu får 48 pro­cent af uni­ver­si­te­ter­nes forsk­nings­ind­tæg­ter – her­af kom­mer 43 pro­cent fra de pri­va­te fon­de, og fon­de­nes an­del er stigende.

DTU: Vi kan redegøre for vores omkostningsstruktur

DTU’s be­sty­rel­ses­for­mand Ka­rin Mar­ki­des har ik­ke haft mu­lig­hed for at stil­le op til in­ter­view, da hun net­op har over­ta­get nyt job i Ja­pan. Dog har DTU’s uni­ver­si­tets­di­rek­tør Claus Ni­el­sen ud­ar­bej­det en ræk­ke skrift­li­ge svar på Fun­dats spørgs­mål på veg­ne af bestyrelsesformanden.

Som uni­ver­si­tets­be­sty­rel­se kan der vel ik­ke væ­re no­get vig­ti­ge­re end at sik­re stra­te­gisk hand­le­rum for den frie forsk­ning. Hvor­for er der fort­sat ik­ke fun­det en løs­ning på spørgs­må­let om­kring in­di­rek­te merom­kost­nin­ger og mang­len­de over­he­ad­be­ta­ling ved fonds­fi­nan­si­e­ret forskning?

”DTU har og skal lø­ben­de sik­re sig at ha­ve et stra­te­gisk hand­le­rum til at op­fyl­de vo­res mis­sion, her­un­der for­ske og ud­dan­ne en bred vif­te af in­ge­ni­ø­rer til det dan­ske sam­fund. DTU er lø­ben­de i di­a­log med fon­de­ne om fi­nan­si­e­rings­for­ud­sæt­nin­ger og –vil­kår, og ind­går og­så i di­a­log her­om med de øv­ri­ge dan­ske uni­ver­si­te­ter og de sto­re fon­de. Man skal hu­ske, at DTU og de øv­ri­ge dan­ske uni­ver­si­te­ter er me­get pri­vil­e­ge­re­de, og i sid­ste in­stans er det trods alt fon­de­ne og de­res respek­ti­ve fun­dat­ser, der be­stem­mer, hvor­le­des og på hvil­ke vil­kår de ud­de­ler be­vil­lin­ger og donationer.”

Fon­de­ne har i åre­vis ef­ter­s­purgt en øko­no­misk mo­del, hvor de præ­cist kun­ne se, hvad de be­ta­ler for – for de vil ik­ke be­ta­le for merom­kost­nin­ger, som de ik­ke præ­cist ved, hvad dæk­ker over. Hvor­for er I som uni­ver­si­tet ik­ke lyk­ke­des med at la­ve en øko­no­misk ud­gifts­mo­del, som kan til­freds­stil­le fondene?

”DTU har igen­nem man­ge år haft en me­get ve­lud­byg­get ABC-mo­del (acti­vi­ty-ba­sed costing), hvor der de­tal­je­ret kan re­de­gø­res for vo­res om­kost­nings­struk­tu­rer, for den der måt­te øn­ske dette.”

En af løs­nin­ger­ne kun­ne væ­re en stram­me­re cen­tral sty­ring af de fonds­fi­nan­si­e­re­de pro­jek­ter, så I sik­rer jer mid­ler til den forsk­ning, som uni­ver­si­te­tets le­del­se øn­sker at pri­o­ri­te­re. Alt­så at uni­ver­si­te­ter­ne i sti­gen­de grad si­ger nej til fonds­mid­ler, hvis ik­ke der er råd til at af­hol­de projekterne?

”Vi tror ik­ke og vil ik­ke an­be­fa­le cen­tral sty­ring af de pri­va­te fon­des prak­sis for fi­nan­si­e­ring af uni­ver­si­tets­forsk­ning, og i øv­rigt står det jo uni­ver­si­te­tet frit for til en­hver tid at si­ge nej til at mod­ta­ge be­vil­lin­ger og do­na­tio­ner el­ler und­la­de at sø­ge dis­se, hvis be­tin­gel­ser­ne ik­ke er tilfredsstillende.”

Hvor­for har I ik­ke på­lagt le­del­sen at be­græn­se ind­ta­get af pri­va­te fonds­mid­ler, så der kan op­nås ba­lan­ce mel­lem øko­no­mi og le­del­sens prioriteringer?

”Igen må det gen­ta­ges, at DTU er ut­ro­ligt pri­vil­e­ge­ret ved mod­ta­gel­sen af pri­va­te fonds­mid­ler, og ind­til vi­de­re er der ik­ke en uli­ge­vægt mel­lem DTU’s pri­o­ri­te­rin­ger og mod­ta­gel­sen af pri­va­te fonds­do­na­tio­ner. Ud­for­drin­gen knyt­ter sig først og frem­mest til, om DTU vil væ­re i stand til fremad­ret­tet at kun­ne mod­ta­ge fle­re be­vil­lin­ger, hvis ik­ke der sker en hø­je­re grad af fonds­fi­nan­si­e­ring af de in­di­rek­te om­kost­nin­ger,” sva­rer di­rek­tør Claus Ni­el­sen på veg­ne af be­sty­rel­ses­for­mand Ka­rin Markides.

spot_img

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer