Når problemet med indirekte meromkostninger og overheadbetaling ved fondsfinansieret forskning på universiteterne fortsat ikke er løst efter 6-7 års diskussioner, er det helt og holdent universiteternes skyld.
Det mener Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring på Aalborg University Business School, der er ekspert i offentlige virksomheders økonomiske styring.
”Det er såre simpelt at skabe en mere fleksibel og transparent finansieringsmodel, hvis universiteterne ønskede det. Hvis nogle påstår, det er svært at lave en model, der med egnet præcision kan sige, hvor meget overhead, der skal belægges specifikke projekter, så passer det ikke,” siger Per Nikolaj Bukh.
Ifølge ham skyldes vrangvilligheden, at universiteterne ingen interesse har i at skabe mere transparens.
Yderligere er den interne økonomitildeling på universiteterne skruet sammen på en måde, så modellen tilskynder til indhentning af eksterne forskningsmidler, selvom det giver et minus på bundlinjen i de enkelte projekter.
”Jeg er meget på fondenes side i det her spørgsmål. For selvfølgelig har fondene brug for transparens, så de får en sikkerhed for, hvad de betaler for. Problemet er bare, at universiteterne har bevæget sig ud i en forretningsmodel og en struktur, hvor de er afhængige af at generere overskud på eksternt finansierede projekter. Et overskud, de bruger til at finansiere andre aktiviteter.”
Hvis der skabes mere transparens, vil den forretningsmodel blive synlig for fondene, og så står universiteterne med et endnu større problem
Per Nikolaj Bukh – Professor i økonomistyring, Aalborg Universitet
”Hvis der skabes mere transparens, vil den forretningsmodel blive synlig for fondene, og så står universiteterne med et endnu større problem. Så universiteterne har ingen interesse i en større transparens, fordi de rent faktisk scorer overskud på noget af den eksterne finansiering, og det er en del af dilemmaet,” siger Per Nikolaj Bukh.
Fonde skal betale prisen – ikke mere
Hans egen arbejdsplads på Aalborg Universitet har – ligesom de øvrige universiteter - en benhård strategi om at øge den eksterne finansiering år for år.
”For hver forskningsgruppe bliver der sat et specifikt mål for, hvor meget ekstern finansiering de skal skaffe, og her hos os får vi konkret at vide, at vi skal beregne 40 procent overhead på alt. Det på trods af, at der ikke er 40 procent i indirekte meromkostninger på min forskning, men vi skal alligevel regne 40 procent ekstra, fordi vi også skal være med til at finansiere nogle andre omkostninger på universitetet,” forklarer Per Nikolaj Bukh.
Han mener, det er åbenlyst, at fonde, der gør universiteterne en tjeneste ved at finansiere forskning, ikke på den måde ønsker at være med til at finansiere universiteternes dårlige økonomistyring.
”Selvfølgelig skal fondene betale det, det koster, men jeg kan godt forstå, hvis de ikke vil betale til noget som er irrelevant, blot for at skabe overskud for universitetet. De skal ikke betale mere, end det forskningsprojekt, de finansierer, koster,” siger han.
Stor ledelsesmæssig magt
En anden grund til, at der fortsat ikke er fundet en løsning omkring indirekte meromkostninger og manglende overheadbetaling, er hele den måde, universiteterne fordeler deres basismidler på internt mellem de forskellige institutter.
Ifølge Per Nikolaj Bukh indtraf en af de helt store katastrofer i universiteternes finansiering i 2010, hvor der blev indført de såkaldte marginalbevillinger: Nye forskningsbevillinger, der underlægges en særlig fordelingsnøgle, hvor nye midler ikke længere tilføres proportionalt, men efter en fordelingsnøgle i forhold til, hvordan universiteterne præsterer – blandt andet på mængden af ekstern finansieret forskning.
”Den eksterne finansiering blev et kriterium, der vægtes 35 procent – siden er det sat ned til 20 procent. Det er sådan set fint nok, men problemet kommer, da nogle af universiteterne - ikke DTU, men i hvert fald Aalborg, og andre nogle år efter - vælger at sige, at den statslige fordelingsnøgle nu også bliver fordelingsnøglen på basismidlerne internt på universiteterne,” siger Per Nikolaj Bukh.
Dermed sker der, ifølge Per Nikolaj Bukh, en kraftig skævvridning af basismidlerne over i de forskningsmiljøer, som producerer meget ekstern finansiering per medarbejderkrone, og der flyttes en masse basismidler fra Samfund og Humaniora over til Tech-Mat og Sundhedsvidenskab.
”Dem der har magten til at determinere, hvordan en økonomisk bevilling fordeles, og som kan gøre det relativt uigennemsigtigt, har også en enorm ledelsesmæssig magt. Så der er nogle interesserer internt på universiteterne, som ikke ønsker det her al for transparent, fordi man jo kan lede via den måde, man tildeler bevillingerne på,” siger Per Nikolaj Bukh.
Dysfunktionel økonomistyring
Problemet er, at al ekstern finansieret forskning – uanset forskningsmæssig relevans eller økonomisk kalkule tæller positivt med, når de interne basismidler skal fordeles.
”Beslutningen om, man skal sige ja eller nej til et fondsfinansieret forskningsprojekt ligger på institutniveau, og der er noget dysfunktionelt i den samlede styring, for et underfinansieret projekt vil alligevel give instituttet flere midler, fordi den interne fordeling ofte er baseret på, hvor meget ekstern finansiering, du skaber,” siger Per Nikolaj Bukh.
Det er helt galt, at den enkelte institutleder kan hente flere interne basismidler ved at sige ja til eksterne underfinansierede projekter,
Per Nikolaj Bukh – Professor i økonomistyring, Aalborg Universitet
”Det er helt galt, at den enkelte institutleder kan hente flere interne basismidler ved at sige ja til eksterne underfinansierede projekter, og netop det barokke system er en af grundene til, at vi er endt, hvor vi er,” fortsætter han.
Ifølge Per Nikolaj Bukh ligger aben for den manglende løsning på problemet hos universitetsledelserne, som ikke har adresseret ustabiliteten i den forretningsmodel, som mange universiteter funderer sig på. Nemlig at ekspandere deres eksterne finansiering uden at sikre en fuld finansiering af de omkostninger, der følger med.
”Bundlinjen er, at det er uholdbart. Det tror jeg, vi alle sammen er enige om. Men hvorfor det er blevet uholdbart, og hvis skyld det er. Det er universiteternes egen skyld. Det er dem, der bærer hovedansvaret for det,” siger han.
Flere af de store universiteter samt Danske Universiteter har tidligere oplyst, at de ikke ønsker at stille op til interview på grund af den igangværende dialog mellem en række centrale fonde og Danske Universiteter om at finde en løsning på problemerne med indirekte meromkostninger ved fondsfinansieret forskning.
Forelagt kritikken fra Per Nikolaj Bukh har Jesper Langergaard, direktør i Danske Universiteter, alligevel sagt ja til et interview, og han afviser, at universiteterne er skyld i, at der fortsat ikke er fundet en løsning.
”Overordnet kan jeg ikke genkende det billede, som Per Nikolaj Bukh tegner. Universiteterne er interesserede i en transparens. Fondene skal kende de omkostninger, der er i forbindelse med forskningsprojekter, og det arbejde og den dialog, vi har med fondene, handler jo netop om at skabe større klarhed og større transparens over de omkostninger, der er ved forskningsprojekter,” siger Jesper Langergaard.
Han ønsker ikke at gå ind i de konkrete kritikpunkter, men er dog ikke enig med Per Nikolaj Bukh i, at det er såre simpelt at lave en model.
Det her er komplekst, det er kompliceret, og netop det er grunden til, at det har taget noget tid, og at det stadigvæk tager noget tid
Jesper Langergaard – Direktør, Danske Universiteter
”Vi er ikke enige i, at det her er enkelt, eller at der findes en let løsning. Det her er komplekst, det er kompliceret, og netop det er grunden til, at det har taget noget tid, og at det stadigvæk tager noget tid. Forskningsprojekter er forskellige, universiteterne er forskellige, fondene er forskellige. Så det her tager noget tid, men det er vi heldigvis ved at nå i mål med,” siger Jesper Langergaard.
Han forventer, at dialogen mellem Danske Universiteter og fondene fører til en løsning inden for de næste måneder.
Bestyrelser uden reel ledelsesrolle
Med Universitetsloven fra 2003 fik de danske universiteter en ny ledelsesstruktur med en bestyrelse som øverste myndighed.
Trods det på papiret nedskrevne ansvar, mener Per Nikolaj Bukh alligevel ikke, at man kan klandre universitetsbestyrelserne for, at der fortsat ikke er fundet en løsning omkring indirekte meromkostninger og overheadbetaling ved fondsfinansieret forskning.
”Selvom bestyrelserne formelt og overordnet har ansvaret, så har de institutionelle rammer ikke sikret, at de har kompetencerne til at løfte ansvaret. Universitetsbestyrelserne har ingen reel ledelsesrolle, de er mere en interessent-bestyrelse, og de er valgt på nogle andre kompetencer end de kompetencer, der skal til for at drive et universitet strategisk og styringsmæssigt.”
”Den opgave, der handler om en mere tæt opfølgning og diskussion af en forretningsmodel og den økonomiske styring og iagttage styringsmæssige uhensigtsmæssigheder, det har de ikke kompetencerne til. Det vil være helt uden for skiven, hvis man forestiller sig, at bestyrelserne skal kunne vurdere konsekvenserne af en økonomisk styring på deres universitet,” mener Per Nikolaj Bukh.
Derfor vil det være en unfair slutning at give bestyrelserne ansvaret for det uløste problem.
”Ansvaret ligger hos universitetsledelserne og hos universiteterne i fællesskab – herunder Danske Universiteter,” siger han.
Alligevel frikender Per Nikolaj Bukh dog ikke universitetsbestyrelserne fuldstændig.
”Problemstillingen omkring indirekte meromkostninger og manglende overheadbetaling ved fondsfinansieret forskning er universiteternes eget selvskabte problem, og det at man ikke har formået at finde en model, hvor man fornuftigt kan arbejde med de store fonde omkring, hvad de finansierer, er både mystisk og pinligt.”
Det at man ikke har formået at finde en model, hvor man fornuftigt kan arbejde med de store fonde omkring, hvad de finansierer, er både mystisk og pinligt
Per Nikolaj Bukh – Professor i økonomistyring, Aalborg Universitet
”Bestyrelsesformændene og bestyrelserne må være vidende om den her problemstilling, og de kunne godt have slået i bordet og sagt: det her er vi nødt til at løse. Man skal blot have in mente, at i praksis er universitetsbestyrelsernes ansvar ikke ret stort. Hvad bestyrelserne overhovedet har af indsigt, kan påvirke og træffe af beslutninger er meget, meget begrænset. Desværre.”
Jesper Langergaard, direktør i Danske Universiteter ønsker ikke at kommentere på kritikken af universitetsbestyrelserne.
Fundats har forespurgt bestyrelsesformændene for både Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet, Syddansk Universitet (SDU) og Danmarks Tekniske Universitet om interview.
Fra Københavns Universitet lyder meldingen, at bestyrelsesformand Merete Eldrup ikke ønsker at stille op til interview om fondsfinansiering på grund af de igangværende forhandlinger om netop indirekte meromkostninger. SDU oplyser, at bestyrelsesformand Søren Vilby er bortrejst og derfor ikke tilgængelig. Aalborg Universitet oplyser, at bestyrelsesformand André Rogaczewski ikke har mulighed for interview inden deadline. Det samme gælder DTU’s bestyrelsesformand Karin Markides. Aarhus Universitet er ikke vendt retur på vores henvendelse.
Kunne løses på få uger
Ifølge Per Nikolaj Bukh er der ikke brug for at rulle det store økonomistyringsskyts ud med activity-based costing på hvert enkelt projekt for at skabe en holdbar model, der vil stille fondene tilfreds.
”Vi har ikke behov for at skyde små droner ned med Patriot-missiler. Det her kan man løse ved en relativ simpel kalkulation. Det er ganske banalt og standardpensum på første år på et økonomistudie at lave en transparent fordelingsmodel, der kan sikre, at fondene finansierer rimelige og naturlige udgifter som følge af et eksternt finansieret forskningsprojekt.”
”Det kan nogle dygtige folk administrere på nogle få uger, og så var den potte ligesom ude. Jeg kan godt give en hånd med, for vi er simpelthen nødt til at finde en løsning på det her,” pointerer Per Nikolaj Bukh.
Samtidig understreger han, at DTU – Danmarks Tekniske Universitet ser ud til at skille sig ud fra de andre universiteter.
”Det er mit indtryk, at DTU fra starten af har været meget mere fornuftigt og bevidst styret, når det gælder ekstern forskningsfinansiering, så DTU har slet ikke rodet sig ud i de her problemer, som en stor række af de andre universiteter har,” slutter han.
Akut behov for løsning
Netop DTU-rektor Anders Overgaard Bjarklev har lige som både DARMA (Danish Association for Research Managers and Administrators) og Tænketanken DEA argumenteret for, at problemet med skævvridning af forskningen og udhulingen af universiteternes basisøkonomi er eskaleret i sådant et omfang, at der er tale om et akut behov for at finde en løsning.
”Findes der ikke en løsning på problemerne med de indirekte meromkostninger, er universiteternes økonomi ikke bæredygtig,” sagde Annedorte Vad, forperson fra DARMA i artiklen.
”Vi nærmer os et sted, hvor nogle af de private fonde ender med at være så store, så de er absolut sammenlignelige med alle de penge, staten bidrager med. Her på DTU har vi i øjeblikket en årlig forskningsindtægt på 2,3 milliarder kroner fra eksterne finansieringskilder, og her fylder fondene stadigt mere. Så det er presserende at finde en løsning,” lød det fra DTU-rektor Anders Overgaard Bjarklev i samme artikel.
Den eksterne finansiering af forskningen er i voldsom vækst og står nu får 48 procent af universiteternes forskningsindtægter – heraf kommer 43 procent fra de private fonde, og fondenes andel er stigende.
DTU: Vi kan redegøre for vores omkostningsstruktur
DTU’s bestyrelsesformand Karin Markides har ikke haft mulighed for at stille op til interview, da hun netop har overtaget nyt job i Japan. Dog har DTU’s universitetsdirektør Claus Nielsen udarbejdet en række skriftlige svar på Fundats spørgsmål på vegne af bestyrelsesformanden.
Som universitetsbestyrelse kan der vel ikke være noget vigtigere end at sikre strategisk handlerum for den frie forskning. Hvorfor er der fortsat ikke fundet en løsning på spørgsmålet omkring indirekte meromkostninger og manglende overheadbetaling ved fondsfinansieret forskning?
”DTU har og skal løbende sikre sig at have et strategisk handlerum til at opfylde vores mission, herunder forske og uddanne en bred vifte af ingeniører til det danske samfund. DTU er løbende i dialog med fondene om finansieringsforudsætninger og –vilkår, og indgår også i dialog herom med de øvrige danske universiteter og de store fonde. Man skal huske, at DTU og de øvrige danske universiteter er meget privilegerede, og i sidste instans er det trods alt fondene og deres respektive fundatser, der bestemmer, hvorledes og på hvilke vilkår de uddeler bevillinger og donationer.”
Fondene har i årevis efterspurgt en økonomisk model, hvor de præcist kunne se, hvad de betaler for – for de vil ikke betale for meromkostninger, som de ikke præcist ved, hvad dækker over. Hvorfor er I som universitet ikke lykkedes med at lave en økonomisk udgiftsmodel, som kan tilfredsstille fondene?
”DTU har igennem mange år haft en meget veludbygget ABC-model (activity-based costing), hvor der detaljeret kan redegøres for vores omkostningsstrukturer, for den der måtte ønske dette.”
En af løsningerne kunne være en strammere central styring af de fondsfinansierede projekter, så I sikrer jer midler til den forskning, som universitetets ledelse ønsker at prioritere. Altså at universiteterne i stigende grad siger nej til fondsmidler, hvis ikke der er råd til at afholde projekterne?
”Vi tror ikke og vil ikke anbefale central styring af de private fondes praksis for finansiering af universitetsforskning, og i øvrigt står det jo universitetet frit for til enhver tid at sige nej til at modtage bevillinger og donationer eller undlade at søge disse, hvis betingelserne ikke er tilfredsstillende.”
Hvorfor har I ikke pålagt ledelsen at begrænse indtaget af private fondsmidler, så der kan opnås balance mellem økonomi og ledelsens prioriteringer?
”Igen må det gentages, at DTU er utroligt privilegeret ved modtagelsen af private fondsmidler, og indtil videre er der ikke en uligevægt mellem DTU’s prioriteringer og modtagelsen af private fondsdonationer. Udfordringen knytter sig først og fremmest til, om DTU vil være i stand til fremadrettet at kunne modtage flere bevillinger, hvis ikke der sker en højere grad af fondsfinansiering af de indirekte omkostninger,” svarer direktør Claus Nielsen på vegne af bestyrelsesformand Karin Markides.