Akut behov for løsning på indirekte merkomkostninger ved fondsfinansieret forskning

Ekstern finansiering udgør nu 48 procent af universiteternes forskningsindtægter – heraf 43 procent fra private fonde, og fondenes andel er stigende. Findes der ikke en løsning på problemerne med de indirekte meromkostninger, er universiteternes økonomi ikke bæredygtig, siger Annedorte Vad, forperson for den danske forskerstøtteforening DARMA. Hun bakkes op af rektor på DTU: ”Det er presserende at finde en løsning,” siger Anders Overgaard Bjarklev.

"Spørgs­må­let om in­di­rek­te merom­kost­nin­ger og mang­le­de over­he­ad­be­ta­ling er fort­sat et pro­blem. Hvor det tid­li­ge­re må­ske mest var te­o­re­tisk, er det i sti­gen­de grad ble­vet vir­ke­ligt, for­di fon­de­nes an­del af den ek­ster­ne fi­nan­si­e­ring er ste­get. Det bin­der uni­ver­si­te­ter­nes eg­ne mid­ler, og der­med bin­der det forsk­nin­gen,” si­ger An­nedor­te Vad, for­per­son for DARMA.

Med fon­de­nes vok­sen­de pen­ge­strøm til forsk­nin­gen på de dan­ske uni­ver­si­te­ter, sti­ger pro­ble­met med de in­di­rek­te merom­kost­nin­ger, og der er brug for at fin­de en løsning.

Det me­ner bå­de DARMA (Da­nish As­so­ci­a­tion for Re­search Ma­na­gers and Ad­mi­ni­stra­tors), Dan­marks Tek­ni­ske Uni­ver­si­tet (DTU) og Tæn­ket­an­ken DEA.

”Spørgs­må­let om in­di­rek­te merom­kost­nin­ger og mang­le­de over­he­ad­be­ta­ling er fort­sat et pro­blem. Hvor det tid­li­ge­re må­ske mest var te­o­re­tisk, er det i sti­gen­de grad ble­vet vir­ke­ligt for­di fon­de­nes an­del af den ek­ster­ne fi­nan­si­e­ring er ste­get. Det bin­der uni­ver­si­te­ter­nes eg­ne mid­ler, og der­med bin­der det forsk­nin­gen,” si­ger An­nedor­te Vad, for­per­son for DARMA – og fortsætter:

”Vi me­ner, det er ri­me­ligt, at fon­de­ne går tæt­test mu­ligt på fuld fi­nan­si­e­ring af de om­rå­der, de støt­ter. Forsk­ning ko­ster pen­ge, og de in­di­rek­te om­kost­nin­ger er væ­sent­li­ge i den­ne sam­men­hæng. Hvis der ik­ke fin­des en løs­ning, er uni­ver­si­te­ter­nes øko­no­mi ik­ke bæredygtig.”

El­lers vil forsk­nin­gen bli­ve skævv­re­det i en ret­ning af de em­ner, fon­de­ne væl­ger at ud­de­le til

An­nedor­te Vad – for­per­son for DARMA, Da­nish As­so­ci­a­tion for Re­search Ma­na­gers and Administrators

”Ek­stern fi­nan­si­e­ring er et po­si­tivt og væ­sent­ligt pa­ra­me­ter i at sik­re kva­li­tet og pro­duk­ti­vi­tet i forsk­nin­gen. Fon­de­ne har gjort forsk­nings­em­ner­ne, der kan sø­ges mid­ler til me­get bre­de­re over tid. Det er godt, men der er langt til, at det er helt fri forsk­ning. Uni­ver­si­te­ter­ne skal der­for sik­re, at der er ba­lan­ce, el­lers vil forsk­nin­gen bli­ve skævv­re­det i en ret­ning af de em­ner, fon­de­ne væl­ger at ud­de­le til,” si­ger An­nedor­te Vad.

Si­den ef­ter­å­ret 2017 er ue­nig­he­der­ne om den ret­te pris på fonds­støt­te­de forsk­nings­pro­jek­ter med jæv­ne mel­lem­rum nå­et ud i det of­fent­li­ge rum.

DTU: vil ikke være utaknemmelig

An­nedor­te Vad får op­bak­ning fra An­ders Over­gaard Bjark­lev, rek­tor på DTU.

Han un­der­stre­ger, at han ik­ke vil ly­de som en utak­nem­me­lig ga­ve­mod­ta­ger, da han me­ner, at vi i Dan­mark er enormt pri­vil­e­ge­re­de ved at ha­ve de sto­re pri­va­te forsk­nings­fi­nan­si­e­ren­de fonde.

Men det er på ti­de, at vi får fun­det en løs­ning om­kring ud­for­drin­ger­ne med de in­di­rek­te merom­kost­nin­ger, og det har det så­dan set væ­ret længe

An­ders Over­gaard Bjark­lev – Rek­tor, DTU

”Mit eget uni­ver­si­tet vil­le blot væ­re skyg­gen af det, vi er i dag, hvis det ik­ke var for de pri­va­te fon­de. Så jeg er me­get tak­nem­me­lig for, at vi har nog­le sto­re vel­ha­ven­de fon­de, der vil støt­te nyt­tig forsk­ning, ud­dan­nel­se og in­nova­tion. Men det er på ti­de, at vi får fun­det en løs­ning om­kring ud­for­drin­ger­ne med de in­di­rek­te merom­kost­nin­ger, og det har det så­dan set væ­ret læn­ge,” si­ger han.

Selv­om nog­le fon­de i dag er vil­li­ge til at be­ta­le over­he­ad, så me­ner An­ders Over­gaard Bjark­lev, at pro­ble­mer­ne ved fonds­fi­nan­si­e­ring me­re el­ler min­dre er de sam­me, som de har væ­ret de sid­ste 5-6 år.

Når mæng­den af fonds­be­vil­lin­ger så sti­ger, og for­vent­nin­gen om med­fi­nan­si­e­ring der­med vok­ser, og sta­ten sam­ti­dig ik­ke skru­er op for ba­sis­be­vil­lin­ger­ne, så bli­ver der åben­lyst fær­re pen­ge til alt det, som fon­de­ne ik­ke vil støt­te uni­ver­si­te­ter­ne i.

”Vi nær­mer os et sted, hvor nog­le af de pri­va­te fon­de en­der med at væ­re så sto­re, så de er ab­so­lut sam­men­lig­ne­li­ge med al­le de pen­ge, sta­ten bi­dra­ger med. Her på DTU har vi i øje­blik­ket en år­lig forsk­nings­ind­tægt på 2,3 mil­li­ar­der kro­ner fra ek­ster­ne fi­nan­si­e­rings­kil­der, og her fyl­der fon­de­ne sta­digt me­re. Så det er pres­se­ren­de at fin­de en løs­ning,” si­ger An­ders Over­gaard Bjarklev.

Han bak­ker op om An­nedor­te Va­ds for­slag om, at fon­de­ne kom­mer tæt­test mu­ligt på fuld fi­nan­si­e­ring af de om­rå­der, de støtter.

”Vi er nødt til at be­væ­ge os hen imod fuld fi­nan­si­e­ring, så vi får skabt en bed­re ba­lan­ce. Jeg har in­gen for­vent­ning om, at fon­de­ne for ek­sem­pel skal be­ta­le en pro­fes­sors ful­de løn, men de 20 pro­cent af ar­bejds­ti­den, en pro­fes­sor bru­ger på et fonds­støt­tet pro­jekt, bør fon­de­ne be­ta­le,” si­ger An­ders Over­gaard Bjarklev.

”Så kan man så si­ge, hvor­for skal fon­de­ne læg­ge de­res pen­ge her hos os, hvis de skal be­ta­le he­le gil­det? Det skal de, for­di vi sta­dig­væk brin­ger no­get ind af vær­di; er­fa­ring, for­hånds­vi­den og ind­sigt i, hvor­dan man kø­rer et forsk­nings­pro­jekt,” fort­sæt­ter han.

Håber på forslag til model

Så­vel An­nedor­te Vad som An­ders Over­gaard Bjark­lev sæt­ter de­res lid til en igang­væ­ren­de di­a­log mel­lem Dan­ske Uni­ver­si­te­ter og en ræk­ke cen­tra­le fon­de – om net­op at fin­de en løs­ning på ud­for­drin­gen med in­di­rek­te meromkostninger.

”Der er nu sat fo­kus på at lø­se pro­ble­met med de in­di­rek­te merom­kost­nin­ger i di­a­log mel­lem uni­ver­si­te­ter­ne og fem sto­re fon­de, hvil­ket er me­get po­si­tivt. Hvis det lyk­kes at ved­ta­ge en mo­del for in­di­rek­te om­kost­nin­ger, hå­ber DARMA, at det vil væ­re in­spi­re­ren­de for an­dre be­vil­lings­mod­ta­ge­re,” si­ger An­nedor­te Vad

An­ders Over­gaard Bjark­lev supplerer:

”Jeg tror, vi in­den for over­sku­e­lig frem­tid en­der med at ha­ve nog­le for­slag til en løs­ning, som vi kan læg­ge på bor­det i Forum for Forsk­nings­fi­nan­si­e­ring, og vi så med mi­ni­ste­rens hjælp kan lan­de en af­ta­le , så vi nær­mer os no­get, der er me­re til­freds­stil­len­de for os, for fon­de­ne, for mi­ni­ste­ri­et og for landet.”

Jeg tror, vi in­den for over­sku­e­lig frem­tid en­der med at ha­ve nog­le for­slag til en løs­ning, som vi kan læg­ge på bor­det i Forum for Forsk­nings­fi­nan­si­e­ring, og vi så med mi­ni­ste­rens hjælp kan lan­de en af­ta­le , så vi nær­mer os no­get, der er me­re til­freds­stil­len­de for os, for fon­de­ne, for mi­ni­ste­ri­et og for landet

An­ders Over­gaard Bjark­lev – Rek­tor, DTU

”Vi skal fin­de en løs­ning, så vi og­så und­går en si­tu­a­tion, hvor vi af øko­no­mi­ske år­sa­ger må si­ge nej tak til go­de pro­jek­ter og go­de be­vil­lin­ger, sim­pelt­hen for­di vi som uni­ver­si­te­ter ik­ke har råd. Sam­ti­dig er det vig­tigt at ha­ve fo­kus på, at uni­ver­si­te­ter, in­sti­tut­ter og fon­de er vidt for­skel­li­ge. Så vi skal ik­ke ha­ve så­dan en onesize-fits-all, for så vil halv­de­len af pro­jek­ter­ne sta­dig væ­re un­der­fi­nan­si­e­re­de,” si­ger An­ders Over­gaard Bjarklev.

Dialog mellem universiteter og fonde

Iføl­ge Fun­dats’ op­lys­nin­ger for­ven­tes ar­bej­det mel­lem Dan­ske Uni­ver­si­te­ter og en ræk­ke cen­tra­le fon­de af­slut­tet til sommerferien.

Dan­ske Uni­ver­si­te­ter øn­sker dog ik­ke at gå nær­me­re ind i de­tal­jer om­kring di­a­lo­gen og mu­li­ge løsninger.

”I øje­blik­ket har vi en tæt di­a­log med fon­de­ne om at ska­be en stør­re trans­pa­rens i om­kost­nings­struk­tu­rer­ne. Det er der, vi læg­ger vo­res ener­gi li­ge nu. Den di­a­log, vi har med fon­de­ne, hand­ler om at af­kla­re de om­kost­nin­ger, der er i for­bin­del­se med de man­ge for­skel­li­ge ty­per af forsk­ning, som ud­fø­res på uni­ver­si­te­ter­ne og ud­sprin­ger af en fæl­les in­ter­es­se for et bæ­re­dyg­tigt forsk­ning­s­land­skab i Dan­mark,” ly­der det fra Jes­per Lan­ger­gaard, di­rek­tør i Dan­ske Uni­ver­si­te­ter i et skrift­ligt svar til Fundats.

Den di­a­log er rig­tig kon­struk­tiv og er fort­sat i gang, og vi øn­sker ik­ke at gå ind i yder­li­ge­re de­tal­jer om ka­rak­te­ren af det ar­bej­de, vi har med fon­de­ne på nu­væ­ren­de tidspunkt,

Jes­per Lan­ger­gaard – Di­rek­tør, Dan­ske Universiteter

”Den di­a­log er rig­tig kon­struk­tiv og er fort­sat i gang, og vi øn­sker ik­ke at gå ind i yder­li­ge­re de­tal­jer om ka­rak­te­ren af det ar­bej­de, vi har med fon­de­ne på nu­væ­ren­de tids­punkt,” si­ger han.

Det er ik­ke før­ste gang, at Dan­ske Uni­ver­si­te­ter ar­bej­der med at ska­be me­re trans­pa­rens om de in­di­rek­te ud­gif­ter ved forsk­nings­pro­jek­ter på universiteterne.

I sep­tem­ber 2020 for­tal­te net­op Jes­per Lan­ger­gaard her i Fun­dats, at de ot­te dan­ske uni­ver­si­te­ter var klar til sam­let at præ­sen­te­re en læn­ge ef­ter­lyst omkostningsmodel.

Behov for en bedre balance

I Tæn­ket­an­ken DEA me­ner fag­chef Jep­pe Wo­h­lert, at ek­stern forsk­nings­fi­nan­si­e­ring er helt af­gø­ren­de og har væ­ret med til at løf­te de dan­ske forsk­nings­mil­jø­er i bå­de vo­lu­me og kva­li­tet, men der er brug for at adres­se­re nog­le af de bi­virk­nin­ger, den sti­gen­de ek­ster­ne fi­nan­si­e­ring kan gi­ve. Blandt an­det i for­bin­del­se med ud­hulin­gen af uni­ver­si­te­ter­nes rå­de­rum i takt med fon­de­nes vok­sen­de bevillinger.

”Der er brug for at se på løs­nin­ger i for­hold til de in­di­rek­te om­kost­nin­ger. For når Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet vur­de­rer, at det ko­ster in­sti­tu­tio­nen godt 70 kro­ner i af­led­te om­kost­nin­ger for hver 100 kro­ner, uni­ver­si­tet mod­ta­ger fra pri­va­te fon­de, så be­ty­der det, at ek­ster­ne fi­nan­si­e­rin­ger har en fin­ger med i spil­let i rig­tig me­get forsk­ning på uni­ver­si­te­ter­ne,” si­ger Jep­pe Wohlert.

”Med så be­ty­de­li­ge af­led­te om­kost­nin­ger be­slag­læg­ger ek­stern fi­nan­si­e­ring mid­ler, der blandt an­det skal bi­dra­ge til at sik­re bred­den i dansk forsk­ning. Så der er be­hov for at fin­de en bed­re ba­lan­ce end de 70/100,” si­ger han.

Den ek­ster­ne fi­nan­si­e­ring af forsk­nin­gen på uni­ver­si­te­ter­ne har få­et sta­dig stør­re ind­fly­del­se på in­sti­tu­tio­ners øko­no­mi de se­ne­ste 10 år.

Stig­nin­gen er pri­mært sket i den ek­ster­ne fi­nan­si­e­ring, og i 2021 stod den ek­ster­ne forsk­nings­fi­nan­si­e­ring for 48 pro­cent af forsk­nings­mid­ler­ne på de dan­ske uni­ver­si­te­ter – ud af dem kom 43 pro­cent fra pri­va­te fonde.

Det vi­ser en helt ny un­der­sø­gel­se af for­ske­res op­le­vel­se af ek­stern forsk­nings­fi­nan­si­e­ring fra net­op Tæn­ket­an­ken DEA - med over­skrif­ten ’Ek­stern Forsk­nings­fi­nan­si­e­ring. Et ef­fekt­fuld mid­del - med bi­virk­nin­ger?’.

”På land­s­plan er den ek­ster­ne forsk­nings­fi­nan­si­e­ring 48 pro­cent, men på nog­le uni­ver­si­te­ter er tal­let end­nu hø­je­re. Den be­ty­de­li­ge stig­ning i den ek­ster­ne fi­nan­si­e­ring er især dre­vet af pri­va­te fon­de og fort­sæt­ter stig­nin­gen, bli­ver be­ho­vet for at mind­ske træk­ket på ba­sis­forsk­nings­mid­ler­ne for­bun­det med ek­stern fi­nan­si­e­ring kun me­re pres­se­ren­de ,” si­ger Jep­pe Wohlert.

Forskerne satser på det sikre

Med un­der­sø­gel­sen hå­ber DEA at kun­ne rej­se en dis­kus­sion om, hvor­dan vi i Dan­mark bedst mu­ligt adres­se­rer po­ten­ti­el­le bi­virk­nin­ger med hen­blik på at ud­nyt­te de mu­lig­he­der, som den ek­ster­ne forsk­nings­fi­nan­si­e­ring skaber.

For spørgs­må­let om in­di­rek­te om­kost­nin­ger og ind­skrænk­ning af uni­ver­si­te­ter­nes øko­no­mi­ske spil­le­rum er langt fra den ene­ste bi­virk­ning ved den sti­gen­de ek­ster­ne forskningsfinansiering.

DEA’s un­der­sø­gel­se pe­ger på en stri­be po­ten­ti­el­le bi­virk­nin­ger: Min­dre ri­si­ko­vil­li­ge for­ske­re, der går de sik­re ve­je. En uhen­sigts­mæs­sig hy­per­kon­kur­ren­ce. At uni­ver­si­te­ter­ne i sti­gen­de grad bli­ver forsk­nings­ho­tel­ler, hvor man får stil­let en kon­tor­plads til rå­dig­hed, men selv skal ud at fin­de finansiering.

At det at ha­ve suc­ces med at til­træk­ke forsk­nings­be­vil­lin­ger er en for­ud­sæt­ning for en vel­lyk­ket kar­ri­e­re som uni­ver­si­tets­for­sker, der sam­ti­dig ud­for­drer mu­lig­he­der­ne for at fast­hol­de vær­di­ful­de og ta­lent­ful­de yn­gre forskere.

”Vo­res un­der­sø­gel­se pe­ger på fle­re mu­li­ge bi­virk­nin­ger, som bur­de gi­ve an­led­ning til re­flek­sion. Men ho­ved­be­kym­rin­gen er, at 42 pro­cent af for­sker­ne i no­gen grad el­ler i høj grad har sat­set på ’sik­re’ forsk­nings­i­de­er med en god chan­ce for, at for­sker­ne kan pu­bli­ce­re på bag­grund af re­sul­ta­ter­ne. Ten­den­sen er størst på de om­rå­der, hvor der er man­ge ek­ster­ne forsk­nings­mid­ler. Det in­di­ke­rer, at for­ske­re ori­en­te­rer sig mod be­vil­lings­sy­ste­met i ste­det for den mest in­ter­es­san­te forsk­ning,” si­ger Jep­pe Wohlert.

Vi har jo ik­ke no­gen in­ter­es­se i at ha­ve vil­kår for ba­ne­bry­den­de forsk­ning, der ri­si­ke­rer at sor­te­re no­bel­pris­mod­ta­ge­re fra

Jep­pe Wo­h­lert – Fag­chef, Tæn­ket­an­ken DEA

”Sam­ti­dig har en ræk­ke no­bel­pris­mod­ta­ge­re – her­un­der Pe­ter Hig­gs, der vandt no­bel­pri­sen i fy­sik i 2013, ud­talt, at de al­drig vil­le ha­ve kun­ne over­le­ve i da­gens aka­de­mi­ske ver­den med de nu­væ­ren­de krav til pu­bli­ce­ring og til­træk­ning af ek­ster­ne forsk­nings­mid­ler. Vi har jo ik­ke no­gen in­ter­es­se i at ha­ve vil­kår for ba­ne­bry­den­de forsk­ning, der ri­si­ke­rer at sor­te­re no­bel­pris­mod­ta­ge­re fra ,” si­ger han.

Så der er mas­ser at ta­ge fat på blandt an­det i Forum for Forsk­nings­fi­nan­si­e­ring, og Jep­pe Wo­h­lert rå­der da og­så ud­dan­nel­ses- og forsk­nings­mi­ni­ster Chri­sti­na Ege­lund (M) til at ha­ve stor op­mærk­som­hed på, hvad der fo­re­går i net­op Forum for Forskningsfinansiering.

Intet nyt fra Forum for Forskningsfinansiering

Som tid­li­ge­re be­skre­vet her på Fun­dats blev det se­ne­ste mø­de i Forum for Forsk­nings­fi­nan­si­e­ring af­holdt for me­re end tre år si­den – i marts 2020.

Ud­dan­nel­ses- og Forsk­nings­mi­ni­ste­ri­et har nem­lig sat Forum for Forsk­nings­fi­nan­si­e­ring på stand­by og i ste­det over­ladt det til uni­ver­si­te­ter­ne og fon­de­ne at fin­de en løs­ning på spørgs­må­let om in­di­rek­te meromkostninger.

På trods af at net­op det uaf­kla­re­de spørgs­mål om­kring in­di­rek­te merom­kost­nin­ger ved fonds­støt­te­de pro­jek­ter var en af grun­de­ne til, at Forum for Forsk­nings­fi­nan­si­e­ring op­rin­de­ligt blev ned­sat i 2018 af da­væ­ren­de ud­dan­nel­ses- og forsk­nings­mi­ni­ster Sø­ren Pind.

I en ar­ti­kel her på Fun­dats i ja­nu­ar undre­de forsk­nings­ord­fø­rer­ne fra bå­de Ven­stre, So­ci­a­li­stisk Fol­ke­par­ti og Al­ter­na­ti­vet sig over, at forum­met var sat på standby.

I kølvan­det på ar­tik­len stil­le­de So­fie Lip­pert, forsk­nings­ord­fø­rer hos SF et spørgs­mål til mi­ni­ste­ren om føl­geom­kost­nin­ger­ne for uni­ver­si­te­ter­ne ved fonds­fi­nan­si­e­ret forsk­ning og om Forum for Forskningsfinansiering.

Ud­dan­nel­ses- og forsk­nings­mi­ni­ster, Chri­sti­na Ege­lund sva­re­de re­tur den 20. fe­bru­ar og skrev blandt an­det, at hun først sæt­ter gang i Forum for Forsk­nings­fi­nan­si­e­ring, når uni­ver­si­te­ter og fon­de selv er kom­met frem til nog­le løsningsforslag.

I sva­ret står der blandt andet:

”Jeg fin­der det for­nuf­tigt, at der blandt de re­le­van­te par­ter på­går et ar­bej­de, der skal ska­be stør­re gen­nem­sig­tig­hed i, hvad de in­di­rek­te om­kost­nin­ger i for­bin­del­se med ek­ster­nt fi­nan­si­e­re­de forsk­nings­pro­jek­ter nær­me­re dæk­ker over. Jeg hø­rer fra bå­de uni­ver­si­te­ter og pri­va­te fon­de, at der er kon­struk­tiv frem­drift i det­te ar­bej­de og i di­a­lo­gen om­kring mu­li­ge håndteringsmodeller.”

Jeg hø­rer fra bå­de uni­ver­si­te­ter og pri­va­te fon­de, at der er kon­struk­tiv frem­drift i det­te ar­bej­de og i di­a­lo­gen om­kring mu­li­ge håndteringsmodeller

Chri­sti­na Ege­lund – Ud­dan­nel­ses- og forskningsminister

”Jeg me­ner, at det igang­væ­ren­de ar­bej­de og den kon­struk­ti­ve di­a­log mel­lem uni­ver­si­te­ter og pri­va­te fon­de er et rig­tig godt ud­gangs­punkt for at ta­ge spørgs­må­let op i Forum for Forsk­nings­fi­nan­si­e­ring, når det igang­væ­ren­de ar­bej­de er kom­met end­nu læn­ge­re og har ud­mønt­et sig i kon­kre­te løsningsforslag.”

Si­den er der ik­ke sket yder­li­ge­re, op­ly­ser Ud­dan­nel­ses- og Forsk­nings­mi­ni­ste­ri­et til Fundats.

32 procent af det samlede forskningsbudget

Det er ik­ke kun uni­ver­si­te­ter­ne, der kla­ger over fon­de­nes mang­le­de over­he­ad-be­ta­ling. I et forsk­nings­ud­spil fra Dan­ske Re­gio­ner, som Fun­dats for­tal­te om i en ar­ti­kel i fe­bru­ar lød en af an­be­fa­lin­ger­ne net­op, at pri­va­te fon­de skal be­ta­le over­he­ad ved forsk­ning på hospitalerne.

Og det ha­ster med at fin­de en løs­ning – med den kraf­ti­ge vækst i fon­de­nes be­vil­lin­ger til vi­den­ska­be­li­ge for­mål. De dan­ske fon­de gav i 2021 næ­sten 12 mil­li­ar­der kro­ner til vi­den­ska­be­li­ge for­mål. Det er næ­sten fi­re mil­li­ar­der me­re end i 2018, da Forum for Forsk­nings­fi­nan­si­e­ring blev nedsat.

Det vi­ser en ny ana­ly­se af fon­de­nes støt­te til vi­den­ska­be­li­ge for­mål, som Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter har la­vet på bag­grund af op­lys­nin­ger fra Dan­marks Sta­ti­stik og fon­de­ne selv.

I 2021 ud­del­te det of­fent­li­ge Dan­mark og fon­de­ne til­sam­men 36,9 mil­li­ar­der kro­ner til forsk­nings­om­rå­det. Her­af stod de pri­va­te fon­de for 32 pro­cent af det sam­le­de forsk­nings­bud­get 2021.

Sund­heds­vi­den­skab løb med 64 pro­cent af de be­vil­ge­de fonds­mid­ler og na­tur­vi­den­skab med 13 pro­cent, vi­ser analysen.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer