Funding vs. frihed: Balancen i universiteternes forskning

Det er naturligt at drøfte konsekvenserne af de eksterne bevillinger. Men pas på med at tro, at græsset nødvendigvis er grønnere i alternative modeller. Desuden ligger det jo i ekstern finansiering, at begge parter har retten til at sige nej tak, hvis vi ikke kan blive enige.

"Man­ge fun­ding­ka­na­ler gør det bre­de forsk­ning­s­land­skab me­re uaf­hæn­gigt, end hvis ho­ved­par­ten kom fra det po­li­ti­ske sy­stem," skri­ver i af­de­lings­chef på Det Sam­funds­vi­den­ska­be­li­ge Faku­l­tet ved Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet, Ru­ne Hei­berg Han­sen i et debatindlæg.

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­tens egen holdning.

Med 10 mil­li­ar­der om året er ek­ster­nt fi­nan­si­e­ret forsk­ning uni­ver­si­te­ter­nes stør­ste ind­tægtskil­de. Der­for er det og­så na­tur­ligt at drøf­te kon­se­kven­ser­ne af de ek­ster­ne be­vil­lin­ger, så­dan som det for ek­sem­pel ses i en ny ana­ly­se fra Tæn­ket­an­ken DEA. Men pas på med at tro, at græs­set nød­ven­dig­vis er grøn­ne­re i al­ter­na­ti­ve mo­del­ler. Vi har me­get at tak­ke den nu­væ­ren­de mo­del for.

På Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet, hvor jeg har ar­bej­det de se­ne­re år, be­tød den ek­ster­ne fi­nan­si­e­ring, at vi sid­ste år hav­de om­kring syv mil­li­ar­der til forsk­ning, selv om vi kun fik tre mil­li­ar­der på fi­nans­lo­ven. Sto­re de­le af uni­ver­si­te­tets man­ge forsk­nings­re­sul­ta­ter byg­ger der­med på ek­stern fi­nan­si­e­ring med pri­va­te dan­ske fon­de som stør­ste enkeltgruppe.

Der er fle­re forsk­nings­om­rå­der på KU, som kun kan la­de sig gø­re på grund af ek­stern fi­nan­si­e­ring. Et ny­ligt ek­sem­pel fra mit eget faku­l­tet er pro­jek­tet Se­lection in Cog­ni­tion, støt­te af Carls­berg­fon­det, der med en psy­ko­lo­gisk og hu­ma­ni­stisk vin­kel skal gø­re os me­get klo­ge­re men­ne­skers beslutningsprocesser.

I ana­ly­sen fra Tæn­ket­an­ken DEA op­stil­les den hy­po­te­se, at der vil­le kom­me bed­re el­ler me­re ny­ska­ben­de forsk­ning, hvis forsk­nin­gen i hø­je­re grad var fi­nan­si­e­ret af ba­sis­mid­ler på fi­nans­lo­ven. Det er må­ske mu­ligt, men den forsk­ning, uni­ver­si­te­tets for­ske­re la­ver i dag, er gen­nem­gå­en­de rig­tig god. Det kan vi godt væ­re stol­te af.

Stor bredde i finansieringsmuligheder

Ser vi på, hvor­dan fon­de - of­fent­li­ge som pri­va­te - ud­de­ler be­vil­lin­ger­ne, er der of­te man­ge fag­fæl­ler in­vol­ve­ret i at vur­de­re an­søg­nin­ger og hver fond har si­ne be­slut­nings­pro­ces­ser. Den sto­re bred­de i fi­nan­si­e­rings­mu­lig­he­der gi­ver der­med for­ske­re mu­lig­hed for at sø­ge mid­ler hos for­skel­li­ge kil­der, der hver har si­ne pri­o­ri­te­ter og til­gan­ge og hvor vur­de­rin­ger og be­slut­nin­ger sam­let set ta­ges af en bred kreds af aktører.

Hvis ho­ved­par­ten af forsk­nings­mid­ler­ne i ste­det kom fra fi­nans­lo­ven, vil­le det i sid­ste en­de væ­re mi­ni­ste­ren og det po­li­ti­ske fler­tal, der af­gjor­de armslæng­den mel­lem for­ske­re og be­vil­lings­gi­ver bå­de i for­hold til ind­hold og for­mat. Man­ge fun­ding­ka­na­ler gør der­med det bre­de forsk­ning­s­land­skab me­re uaf­hæn­gigt, end hvis ho­ved­par­ten kom fra det po­li­ti­ske system.

For at for­bed­re be­vil­ling­sy­ste­met fo­re­slog blandt an­dre DEA i for­bin­del­se med of­fent­lig­gø­rel­sen af sin ana­ly­se af ek­stern fi­nan­si­e­ring, at der bør væ­re me­re ba­lan­ce mel­lem ek­ster­ne mid­ler og ba­sis­mid­ler. For Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet vil ba­lan­ce kræ­ve en mil­li­ard me­re i ba­sis­be­vil­lin­ger om året. Det ly­der må­ske forjæt­ten­de, men fle­re skat­te­kro­ner til forsk­ning skal kon­kur­re­re med for ek­sem­pel bed­re er­hvervs­sko­ler el­ler et stær­ke­re for­svar. Mon forsk­ning kan vin­de den kon­kur­ren­ce og skal vi si­ge nej til fon­de­ne, ind­til det måt­te ske? Må­ske vi bør fo­ku­se­re på, hvor­dan vi får det bed­ste ud af de ca. 20 mil­li­ar­der, uni­ver­si­te­ter­ne al­le­re­de i dag sam­let har til forsk­ning? Så kan vi al­tid hå­be på me­re fra fi­nans­lo­ven senere.

Tvivlsomt om ledere er de rette til at fordele midler

Hvis vi fik over­talt re­ge­rin­gen til at pri­o­ri­te­re ba­sis­forsk­ning med nye mil­li­ar­dind­sprøjt­nin­ger, vil­le de nye mid­ler skul­le for­de­les i uni­ver­si­te­ter­nes bud­get­pro­ce­du­rer. Det kan jo umid­del­bart se at­trak­tivt ud, men ud over at fri­gø­re for­sker­nes tid fra an­søg­ning til forsk­ning, vil det og­så gi­ve le­del­ser­ne me­re magt. Jeg kan dog tviv­le på, om le­de­re al­tid er de ret­te til at af­gø­re, hvor­dan forsk­nings­mid­ler skal for­de­les. Mid­ler for­delt gen­nem le­del­ses­stren­gen bør i hvert fald ik­ke stå alene.

Men her kan man spør­ge, om kol­lek­ti­ver er de ret­te til at la­ve stra­te­gi­ske satsninger?

Et al­ter­na­tiv til, at le­de­re for­de­ler forsk­nings­mid­ler, kun­ne væ­re at over­la­de for­de­lin­gen til for­sker­kol­lek­ti­ver. Men her kan man spør­ge, om kol­lek­ti­ver er de ret­te til at la­ve stra­te­gi­ske sats­nin­ger? Det er for ek­sem­pel langt fra sik­kert, at et kol­lek­tiv kun­ne pri­o­ri­te­re 1,5 mil­li­ar­der af fæl­les­ska­bets mid­ler til en kvan­tecom­pu­ter som det am­bi­tiø­se pro­jekt Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet har lan­ce­ret sam­men med No­vo Nor­disk Fonden.

En­de­lig kun­ne en al­go­rit­me for­de­le mid­ler. En­ten til­fæl­digt el­ler på bag­grund af ud­valg­te va­ri­ab­le. Til­fæl­dig­hed er en in­ter­es­sant mo­del, som for ek­sem­pel No­vo Nor­disk Fon­den eks­pe­ri­men­te­rer med. Men det er ik­ke sik­kert, at til­fæl­dig­hed al­le ste­der vil op­le­ves som ret­fær­dig i for­hold til kva­li­tet og ind­sats. Og for­de­ling på grund af ob­jek­ti­ve va­ri­ab­le som for ek­sem­pel pu­bli­ka­tio­ner vil blot ce­men­te­re pu­bli­ka­tions­j­ag­ten, som og­så kri­ti­se­res for blandt an­det at un­der­gra­ve mo­det til at tæn­ke nyt. Det er ik­ke uden grund, at pu­bli­ka­tio­ner ik­ke læn­ge­re be­stem­mer for­de­lin­gen af nye ba­sis­mid­ler fra finansloven.

Retten til at sige nej tak

Mens vi ven­ter på, om Fol­ke­tin­get vil be­vil­li­ge uni­ver­si­te­ter­ne fle­re ba­sis­mid­ler er det vig­tigt, at vi in­ter­nt på uni­ver­si­te­ter­ne bli­ver ved med at dis­ku­te­re, hvil­ke forsk­nings­om­rå­der der skal pri­o­ri­te­res og hvor­dan, og sam­ti­dig drøf­ter ram­mer og vir­ke­mid­ler med fon­de­ne. Et vig­tigt ele­ment i den dis­kus­sion er ba­lan­cen mel­lem for­sker­nes fri­hed og sam­fun­dets be­hov og den ba­lan­ce vil i sa­gens na­tur ik­ke væ­re ens for alle.

Der er så­le­des over 18.000 for­ske­re ved dan­ske uni­ver­si­te­ter. Og vel nær­mest li­ge så man­ge til­gan­ge til forsk­ning og spørgs­mål, forsk­nin­gen kan adres­se­re. Be­vil­lings­sy­ste­met skal un­der­støt­te den­ne di­ver­si­tet, og det dan­ske sy­stem gi­ver net­op plads til for­skel­lig­hed uden at en en­kelt­grup­pe har af­gø­ren­de magt. Og så lig­ger det jo i ek­stern fi­nan­si­e­ring, at beg­ge par­ter har ret­ten til at si­ge nej tak, hvis vi ik­ke kan bli­ve enige.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Jobannoncespot_img
Jobannoncespot_img
Jobannoncespot_img

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer