Med de danske fondes stigende bevillinger til dansk forskning – 11 milliarder i kroner i 2021 – er det vigtigt, at fondene og staten har et forum, hvor de mødes.
Det mener forskningsordførerne fra både Venstre, Socialistisk Folkeparti og Alternativet, der alle undrer sig over, at Forum for Forskningsfinansiering er sat på standby.
Hos Socialistisk Folkeparti kalder forskningsordfører Sofie Lippert det ”problematisk”, at der ikke har været holdt et møde i forummet siden marts 2020, og hun vil nu stille spørgsmål til uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M).
”Allerede i 2021 var flere partier inklusiv min forgænger Astrid Carøe ude at kritisere, at der ikke skete noget i Forum for Forskningsfinansiering, og nu er der gået snart yderligere to år, og der er stadig ikke sket noget. Det virker meget syltet, og vi vil nu stille spørgsmål til ministeren i forhold til status på forummet,” siger Sofie Lippert.
Det virker meget syltet
Sofie Lippert – Medlem af Folketinget, Socialistisk Folkeparti
Hos Venstre vil forskningsordfører Peter Juel-Jensen have Forum for Forskningsfinansiering på dagsordenen næste gang, når samtlige forskningsordførere mødes med ministeren.
”Det er meget positivt, at fondene støtter dansk forskning, og Forum for Forskningsfinansiering er et meget vigtigt forum, så alle gode kræfter trækker på samme hammel. Så jeg vil gerne have vendt med ministeren, hvorfor der ikke har været aktivitet i forummet siden 2020,” siger Peter Juel-Jensen.
En større rolle
Hos Alternativet mener forskningsordfører Theresa Scavenius, der selv er forsker, at Forum for Forskningsfinansiering bør være mere aktivt, da det er et vigtigt organ, som spiller en koordinerende rolle i dansk forskningsfinansiering. For her kan fonde og stat mødes og drøfte fælles prioriteter og fælles projekter.
”Det er for eksempel godt, at vi er gået sammen med de danske fonde om oprettelsen af to pionercentre, der skal få Danmark helt i front inden for ansvarlig kunstig intelligens og grøn energi. Forummet er ikke fondenes forsøg på at få indflydelse på staten, men statens ønske om at være med ved bordet, når de mange private fondsmilliarder deles ud. En fin håndsrækning og en god løsning,” siger hun.
Helt generelt ser Theresa Scavenius det som positivt, at Danmark har en erhvervsstruktur, der gør det muligt for private fonde at bevilge store donationer til forskningen, og hun mener, at fondene udgør en vigtig forandringskraft i Danmark blandt andet inden for den grønne omstilling, sundhed og humaniora.
Hun peger også på vigtigheden af en principiel diskussion om forholdet mellem basisbevillinger og konkurrenceudsatte bevillinger, da for mange af de sidste, ifølge hende, kan skrævvride forskningen på universiteterne.
”De interesser, som ligger bag de stigende private bevillinger, betyder større indflydelse på forskning. Det er noget, vi bør være opmærksomme på. Her kunne Forum for Forskningsfinansiering spille en større rolle med at sikre, at forskning sker med fokus på at skabe en større værdi, ikke for de få, men for fællesskabet,” siger Theresa Scavenius.
Sat på standby af ministeriet
Med de stigende fondsbevillinger til dansk forskning haster det med at finde en løsning på udfordringen med de indirekte meromkostninger ved fondsstøttede projekter.
Netop det uafklarede spørgsmål var en af grundene til, at Forum for Forskningsfinansiering oprindeligt blev nedsat i 2018 af daværende uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V), men hos Uddannelses- og Forskningsministeriet, hvis departementschef er formand for Forum for Forskningsfinansiering, overlader man det til universiteterne og fondene selv at løfte den opgave, som Forum for Forskningsfinansiering blev sat i værk for at løfte.
I en artikel her på Fundats i november sidste år oplyste ministeriet, at Forum for Forskningsfinansiering var sat på standby, fordi ministeriet afventer en rapport fra Deloitte, som universiteterne og en række fonde selv har sat i værk.
”Ministeriet anerkender behovet for løbende at have fokus på rammerne for forskningsfinansiering i Danmark - også når det gælder samspillet mellem universiteter og private fonde. Det seneste møde i Forum for Forskningsfinansiering blev afholdt marts 2020, hvor det tredje møde i forummet blev afholdt.”
”Universiteterne har med afsæt i drøftelserne inviteret de private fonde til et arbejde, som skal bidrage til større transparens i universiteternes omkostninger i forbindelse med eksternt finansierede forskningsprojekter. Ministeriet vil blandt andet afvente dette arbejde, før der tages stilling til eventuelle fremtidige møder i forummet,” lød det i det skriftlige svar.
Hos Socialistisk Folkeparti undrer Sofie Lippert sig over den begrundelse.
”Det er meget vigtigt, at vi får kigget på spørgsmålet omkring følgeomkostninger ved ekstern finansieret forskning og fundet en løsning, og så er det problematisk, at der ikke er sket noget i snart tre år. Det lyder som om, forummet er sat i bero på grund af en ekstern undersøgelse, men længe før var der heller ikke gang i forummet,” konstaterer Sofie Lippert.
”De indirekte meromkostninger en stor udfordring, derfor er det også rigtig ærgerligt, at der ikke umiddelbart er kommet nogle anbefalinger eller input fra Forum for Forskningsfinansiering,” mener hun.
En svær balancegang
Ligesom både Peter Juel-Jensen og Theresa Scavenius ser Sofie Lippert det som et gode, at fondene støtter op om forskningen.
”Det er positivt, at der kommer flere midler til forskning, og at det ikke kun er det offentlige, der finansierer forskningen, men det er vigtigt, at vi politikere holder øje med, at det ikke bliver dem, der har pengene, der styrer, hvad der forskes i,” siger Sofie Lippert og fortsætter:
”Helt grundlæggende er det en svær balancegang. For det er positivt med de private midler, men det er vigtigt at holde øje med, at følgeomkostningerne ved de private midler ikke trækker midler ud af den offentligt finansierede forskning.”
Også Theresa Scavenius har fokus på de indirekte omkostninger ved fondsstøttede forskningsprojekter.
Det skal ikke være sådan, at det er en underskudsforretning at modtage donationer.
Theresa Scavenius – Forskningsordfører, Alternativet
"Det er tæt på, at diskussionen om overhead er lige så gammel som videnskaben selv. Det er positivt, at universiteterne har fået mulighed for at specificere deres administrative omkostninger og få dækket deres projektomkostninger. Det skal ikke være sådan, at det er en underskudsforretning at modtage donationer. Det trækker midler væk fra andre, mindre synlige, men ikke desto mindre vigtige forskningsområder,” siger hun og fortsætter:
”Diskussionen ophører ikke foreløbig. Jeg ser det som vores rolle som politikere at støtte en god og sund dialog mellem stat og fonde, og finde kompromisser og bevillinger, der komplementerer hinanden. Det er jeg fortrøstningsfuld om også vil ske fremover med en ny minister ved posten og et aktivt forskningsudvalg i Folketinget.”
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund har ikke haft mulighed for at stille op til interview om status på Forum for Forskningsfinansiering og hendes syn på forummet.
