Den 5. oktober udskrev statsminister Mette Frederiksen (S) folketingsvalg, og med den handling blev samtlige udvalg sat i bero, så kommende ministre på de respektive områder kan tage stilling til, om de enkelte udvalg skal fortsætte eller lukkes ned.
Derfor har fondsudvalget – med professor Rasmus Feldthusen fra Københavns Universitet i spidsen - heller ikke kunnet gøre arbejdet færdigt. Det 16 personer store udvalg skulle ellers have afleveret deres anbefalinger til justitsministeren med udgangen af 2022, men siden valgudskrivelsen har udvalget været sat på standby.
Fundats har forsøgt at finde ud af, hvad der sker med udvalget. Skal det fortsætte? Og hvornår forventes det nu, at fondsudvalget afleverer sin betænkning? Men hverken udvalgsformanden, Civilstyrelsen eller Justitsministeriet kan fortælle, hvad status er på fondsudvalget.
Civilstyrelsen, der varetager sekretariatsfunktionen af udvalget – sammen med Justitsministeriets departement – henviser til departementet. I Justitsministeriet ”afventer de den videre proces for stillingtagen”. Og formanden professor Rasmus Feldthusen har ingen kommentarer.
Fire måneders pause
Dermed har fondsudvalgets arbejde været sat på pause i snart fire måneder. For efter knap en måneds valgkamp fulgte forhandlingerne om at danne en regering, og siden regeringsdannelsen den 15. december sidste år har justitsminister Peter Hummelgaard (S) ikke taget stilling til fondsudvalgets fremtid.
Det har heller ikke været muligt at få en kommentar fra justitsministeren selv.
Udvalgets arbejde har ellers været ventet med spænding af både fonde og fondsrådgivere, siden daværende justitsminister Nick Hækkerup nedsatte det i juni 2021. Som Fundats beskrev dengang, er fondsudvalget sat i verden for at se på en gennemgribende revision af fondsloven.
Målet er at opdatere regelsættet omkring de almene fonde – så reglerne både understøtter fondenes arbejde og sikrer tidssvarende rammer for myndighedernes kontrol med området. Derudover skal fondsudvalget se på behovet for et fondsregister.
”De almene fonde spiller en stor rolle i samfundet og uddeler hvert år adskillige milliarder til gode formål. Derfor skal vi naturligvis sikre tidssvarende og gode rammer for fondenes arbejde, så fondene fortsat kan støtte for eksempel forskning og velgørenhed bedst muligt,” lød det fra Nick Hækkerup ved nedsættelsen af udvalget.
Fondslov fra firserne
Udvalget skal foretage en ’overordnet gennemgang af de gældende regler og afdække behovet for ændringer og modernisering af lovgivningen’, står der i kommissoriet, som kan læses her.
Den nuværende lovgivning, som regulerer de almene fonde, bygger grundlæggende på en hovedlov, som trådte i kraft i 1985, og Justitsministeriets betænkning om fonde fra 1982. Siden dengang har fondsområdet gennemgået en rivende udvikling, og derfor har både fondsretseksperter, revisorer og fonde efterlyst, at fondslovgivningen opdateres.
Også PET har efterlyst en opdatering. I sin nationale risikovurdering af terrorfinansiering på området for non-profit-organisationer fra januar 2020 skrev efterretningstjenesten, at området udgør et højrisikoområde, som bør adresseres i forbindelse med revision af fondslovgivningen.
PET mener, der er behov for at styrke tilsynet og kontrollen med de almene fonde, så fondene ikke anvendes til for eksempel hvidvask og terrorfinansiering.
Udvalget er sammensat af en bred kreds af interessenter og relevante fagministerier. Ud over formand Rasmus Feldthusen består det blandt andre af Kim Nøhr Skibsted, direktør i Poul Due Jensens Fond, Lars Hansen, direktør for Villum Fonden og Jette Schmidt Lund, sekretariatschef i Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation.
