Med en placering som nummer 59 er Direktør K.W. Bruun og Hustrus familiefond blandt landets mest uddelende fonde. Det fremgår af den nyligt offentliggjorte Top-100-liste fra Fondenes Videnscenter.
Men det er hverken almennytte, velgørenhed eller filantropi, der har hovedfokus, når bestyrelsen i den 2,4 milliarder kroner store erhvervsfond foretager uddelinger.
I løbet af de seneste 8 år har bestyrelsen i K.W. Bruuns Familiefond uddelt 119 millioner kroner af fondens løbende overskud. Pengene stammer fra aktieudbyttet fra den succesrige bilimportør-virksomhed K.W. Bruun & Co. - tidligere kendt som Interdan - som fonden ejer 58 procent af aktierne i.
Ud af det samlede uddelingsbeløb er de 117,5 millioner kroner gået til bestyrelsesformand Anders Bruuns familie. Han er tredje generation i bil-familien, og det ene af fondens fem uddelingsformål er netop at støtte medlemmer af stifterfamilien.
Men i den samme periode er det kun sket tre gange, at bestyrelsen har uddelt penge til et af de andre fire formål. I hvert af årene fra 2019 til 2021 er der uddelt 500.000 kroner til almennyttige eller alment velgørende formål (se tabellen under artiklen).
Det betyder, at 98,7 procent af fondens uddelinger er gået til familien, mens kun 1,3 procent er gået til almennyttige eller velgørende formål.
K.W. Bruuns familiefond har ikke nogen hjemmeside, og vedtægterne er ikke offentligt tilgængelige. Det er heller ikke muligt for pressen at få adgang til vedtægterne via reglerne om aktindsigt. Derimod kan offentligheden for 150 kroner købe vedtægterne af staten via det centrale virksomhedsregister cvr.dk.
Ifølge flere fondsretseksperter, som Fundats har bedt læse fondens vedtægter, er de fem uddelingsformål ligestillede. En af dem er advokat og ph.d. Søren Bergenser, der er ekspert i erstatningsansvar i erhvervsdrivende fonde.
”Det er min vurdering, at fondsbestyrelsen har en pligt til over tid at uddele ligeligt til de fem sideordnede formål,” siger Søren Bergenser.
Han hæfter sig blandt andet ved, at bestyrelsen i 2019 begyndte at uddele en mindre andel til det almennyttige formål.
”Dommen i sagen om Det Nissenske Familiefond har tilsyneladende gjort et indtryk hos bestyrelsen i K. W. Bruuns Familiefond. Dog har de ikke fulgt princippet i Højesterets afgørelse konsekvent i de uddelinger, som fonden har foretaget siden afgørelsen. Bestyrelsen skulle have været konsekvente og uddelt efter et princip om ligestillede formål. Det har de ikke gjort,” siger Søren Bergenser.
To fonde i familien
Fondens formål:
Fondens formål er at yde økonomisk støtte til
a) direktør K.W. Bruuns og fru Ragnhild Bruuns descendens og personer - herunder efterlevende - knyttet til disse ved ægteskab eller fast samlivsforhold,
b) direktør K.W. Bruuns og fru Ragnhild Bruuns familie i øvrigt,
c) sådanne personer, som gennem venskabsbånd, tjenesteforhold eller på anden måde står eller har stået K.W. Bruun og fru Ragnhild Bruun eller deres familie nær,
d) dækning af udgifter til opretholdelse af minder om direktør K.W. Bruun og fru Ragnhilds familie, herunder slægtsbøger, gravsteder og lignende,
e) almennyttige eller alment velgørende formål.
Læs hele vedtægten her: Fundats for Direktør K.W. Bruun og Hustrus Familiefond
Søren Bergenser henviser dermed til Højesterets dom fra 2019, som netop slog fast, at en fondsbestyrelse ikke ensidigt må begunstige et uddelingsformål på bekostning af andre, samt at bestyrelsen har en pligt til over tid at sikre en rimelig balance i uddelingerne til ligestillede uddelingsformål.
Men bestyrelsesformand Anders Bruun afviser, at uddelingsformålene er ligestillede.
”Det, der får os til agere, som vi har gjort, og det, der får os til at sige, at formålene ikke er ligestillede, det er vedtægtens punkt 3.3, hvor der står, at midler tildeles ’således at den i punkt 3.1.a nævnte personkreds tilgodeses før den i punkt 3.1.b nævnte personkreds og så fremdeles’,” siger Anders Bruun og fremhæver, at alene det, at de fem formål er benævnt punkt a) til f) indikerer en prioritering.
Anders Bruun påpeger desuden, at der ud over den erhvervsdrivende familiefond også findes en ikke-erhvervsdrivende fond, Ragnhild Bruuns Fond, som er stiftet af Anders Bruuns farmor. I modsætning til erhvervsfonden har denne almene fond som sit hovedformål at uddele til almennyttige formål.
”I den forbindelse er det værd at nævne, at vi fra koncernens side, herunder selskabet og fondene, i år har uddelt 12,5 millioner kroner til almennyttige og velgørende formål. Blandt andet har vi givet 3,6 millioner kroner til Ukraine og den forfærdelige situation, der foregår der,” siger han.
Frit skøn ikke frit
Bestyrelsesformand Anders Bruun mener, at der en klar forskel på sagen om Det Nissenske Familiefond og vedtægterne i K. W. Bruuns familiefond. Han lægger desuden vægt på sit personlige kendskab til fondens stifter.
”Jeg er gammel nok til at kunne huske min farfars meget udtalte ønske om, at det var den prioritering, vi skulle drive fonden efter i al fremtid. Vi gør tingene meget ’by the book’, og her har vi i vedtægterne en klar regel, som adskiller os fra Det Nissenske Familiefond,” siger Anders Bruun.
Udover punkt 3.3, der nævner rækkefølgen af bestyrelsens tildelinger, fremgår det desuden af vedtægterne at:
”I øvrigt afgør bestyrelsen alene, hvem der kan komme i betragtning ved tildeling af legater og lån.”
Men en frit-skøn-bestemmelse i forbindelse med uddelingsformål kan ifølge eksperter, som Fundats har talt med, ikke lægges til grund for en påstand om, at uddelingsformålene kan prioritereres. Det var netop et af de forhold, der blev slået fast i forbindelse med sagen om Det Nissenske Familiefond.
“Hvis der er flere uddelingsformål, er disse ligestillede, medmindre de efter vedtægterne er prioriterede. Der findes ikke en tredje mulighed, hvorefter det overlades til bestyrelsens frie skøn at prioritere mellem flere uddelingsformål,” fremgår det af udskriften af Østre Landsrets dombog.
I følge Fundats’ oplysninger er denne fortolkning stadig gældende praksis i begge fondsmyndigheder.
- Ifølge de eksperter, vi har talt med, udgør punkt 3.3 ikke en prioritering af formålene, da bestemmelsen ikke fortæller, hvordan formålene er prioriteret – det vil sige, hvor stor en andel, der skal tildeles hvert formål. Derfor siger eksperterne, at der er tale om sideordnede formål, og bestyrelsen derfor har pligt til at sikre, at der over en årrække er en rimelig balance mellem de forskellige formål. Hvad mener du om det?
”Vi har gennem selskabet og den anden fond løbende uddelt ret mange penge til almennyttige formål, og derfor føler vi, at vi kan sove godt om natten. Jeg føler ikke, vi forbryder os mod nogen uddelingsregler. Vores absolutte mantra er ansvarlighed og ordentlighed – vi har fulgt reglerne by the book,” siger Anders Bruun.
Fondens jurister
Anders Bruun forklarer, at bestyrelsen i forbindelse med en drøftelse om prioriteringen af legatmodtagerne, indenfor familieformålet har fået en vurdering fra både fondens revisor og fondens advokat. Fondens advokatfirma er desuden repræsenteret i fondsbestyrelsen.
”Alle vores juridiske eksperter er enige i, at vedtægternes punkt 3.3 giver os en anden uddelingspraksis end tilfældet var i Det Nissenske Familiefond, og det er det, vi har forholdt os til,” siger han.
”Vi har helt fra starten åbent regnskabsført, hvordan vi har uddelt pengene. De oplysninger har ligget hos både Civilstyrelsen og Erhvervsstyrelsen og har været fuldt ud tilgængelige, så det er en praksis og en prioritering som følger stifterens vilje, og som flugter med den prioritering, der ligger i vedtægternes punkt 3.3.,” siger Anders Bruun.
Han påpeger desuden, at to af uddelingsformålene, formål b) og formål c), ikke længere er relevante:
”De mennesker er simpelthen døde og borte,” siger han.
Fundats har været i kontakt med Erhvervsstyrelsen for at bede om fondsmyndighedens vurdering af uddelingssagen. Men Erhvervsstyrelsen oplyser, at de principielt ikke udtaler sig om konkrete fondssager til pressen.
Ifølge Fundats’ oplysninger har Erhvervsstyrelsen kun i to tilfælde truffet afgørelse i sager om uddelinger til ligestillede uddelingsformål siden Nissenske-dommen i 2019. I begge sager er fondsledelserne blevet pålagt at rette op på den ulovlige skævdeling af uddelingsmidlerne.
En lignende sanktion kan ifølge Søren Bergenser være en mulighed i sagen om K.W. Bruuns familiefond.
”Det er derimod vanskeligt at forestille sig, at der kan foreligge et erstatningsansvar for fondsbestyrelsen i forhold til tiden med den ulovlige uddelingspolitik. Feltet af potentielle bevillingsmodtagere vil være så diffust, at det er svært at forestille sig, at nogle af disse forbigåede legatmodtagere vil tage initiativ til at fremsætte et krav. Særligt da de i realiteten formentlig slet ikke er klar over, at de er blevet forbigået,” siger han.
