Universiteter har øget indsatsen for hjemtagning af eksterne midler: ”En forudsætning for forskningen”

De eksterne forskningsmidler har nu så stor betydning for landets forskningsinstitutioner, at samtlige danske universiteter og en lang række professionshøjskoler har øget fokus på, hvordan de hiver pengene hjem. Imens er ordet ‘fundraiser’ på retræte, mens forskerstøtteenheder opdeles i ‘pre-award’ og ‘post-award.’

”Som for­sker får man ik­ke man­ge pen­ge til sin forsk­ning fra uni­ver­si­te­tet. Man bli­ver an­sat som for­sker, og man får selv­føl­ge­lig et kon­tor, og man får alt det, man skal bru­ge til sin un­der­vis­ning. Men når det kom­mer til sel­ve forsk­nin­gen, er det for­vent­nin­gen, at du me­re el­ler min­dre hi­ver al­le pen­ge­ne hjem ude­fra,” si­ger Olaf Sven­nings­en, der er selv­stæn­dig fundingrådgiver.

Olaf Sven­nings­en gri­ner af min­det i telefonen.

Den­gang, i star­ten af 1990’erne, da han var nyud­klæk­ket Ph.d. i ge­o­lo­gi og for­sker på Lunds Uni­ver­si­tet, var det hver­ken ham selv el­ler uni­ver­si­te­tet, der var driv­kraft bag hans an­søg­nin­ger om forskningsmidler.

”Det var min mor, som hjalp med an­søg­nin­ger­ne. Hun var klas­sisk hu­ma­nist og rig­tigt god til det der med sprog og det nar­ra­ti­ve flow i tek­ster. In­di­mel­lem hjalp min far og­så,” for­tæl­ler Olaf Svenningsen.

Mens det blot er en en­kelt ge­ne­ra­tion si­den, at Olaf Sven­nings­ens fa­mi­lie hjalp ham med pa­pir­ar­bej­det, så be­fin­der fun­dra­i­sing-ver­de­nen sig i dag i en hel an­den tid, hvor kam­pen om de ek­ster­ne be­vil­lin­ger fra for ek­sem­pel pri­va­te fon­de ik­ke læn­ge­re kan ud­li­ci­te­res til vel­me­nen­de forældre.

”I dag er det at sø­ge forsk­nings­mid­ler ik­ke ba­re et spørgs­mål om at sø­ge pen­ge. Det er og­så at sæt­te sig ind i, hvor­dan et forsk­nings­pro­jekt skru­es sam­men, så det ik­ke ba­re kan gen­nem­fø­res, men så det og­så er kon­kur­ren­ce­dyg­tigt og spi­se­ligt i fon­de­nes øj­ne. Des­u­den kan der væ­re juri­di­ske pro­blem­stil­lin­ger, man skal for­hol­de sig til, hvis forsk­nin­gen fø­rer frem til re­sul­ta­ter, som skal kom­merci­a­li­se­res, el­ler forsk­nin­gen fø­rer til pa­ten­t­ret­tig­heds­over­vej­el­ser,” for­tæl­ler Olaf Svenningsen.

Og han ved, hvad han ta­ler om. Olaf Sven­nings­en har nem­lig for længst lagt sin egen for­sker­kar­ri­e­re på hyl­den og hel­li­get sig et ar­bejds­liv, hvor hans spe­ci­a­le i dag be­står i at rå­d­gi­ve Eu­ro­pæ­i­ske uni­ver­si­te­ter om fun­dra­i­sing og for­sker­støt­te fra bå­de of­fent­li­ge og pri­va­te institutioner.

”Hvis vi går 20 el­ler 25 år til­ba­ge i ti­den, så var der stort set in­gen fun­dra­i­se­re på de dan­ske uni­ver­si­te­ter. Men i dag har al­le uni­ver­si­te­ter pro­fes­sio­nel­le fun­dra­i­se­re el­ler for­sker­støt­te­en­he­der, som er støt vok­sen­de. De prø­ver at fin­de de­res form, men for­di de er nye indslag på uni­ver­si­te­ter­ne, er det ik­ke nød­ven­dig­vis let,” si­ger Olaf Svenningsen.

Brug for aflastning

Når uni­ver­si­te­ter­ne i dag i sti­gen­de grad hy­rer me­d­ar­bej­de­re til at skaf­fe ek­ster­ne mid­ler, så skyl­des det iføl­ge Olaf Sven­nings­en fle­re ting.

For det før­ste er forsk­nings­in­sti­tu­tio­ner­ne dybt af­hæn­gi­ge af ek­ster­ne mid­ler, hvis de rent fak­tisk skal be­dri­ve den forsk­ning, som de er sat i ver­den for, for­tæl­ler Olaf Svenningsen.

”Som for­sker får man ik­ke man­ge pen­ge til sin forsk­ning fra uni­ver­si­te­tet. Man bli­ver an­sat som for­sker, og man får selv­føl­ge­lig et kon­tor, og man får alt det, man skal bru­ge til sin un­der­vis­ning. Men når det kom­mer til sel­ve forsk­nin­gen, er det for­vent­nin­gen, at du me­re el­ler min­dre hi­ver al­le pen­ge­ne hjem ude­fra,” si­ger han.

For det an­det er det på fle­re om­rå­der ble­vet så kom­plekst at sø­ge om mid­ler, at for­sker­ne har brug for spe­ci­a­li­se­re­de me­d­ar­bej­de­re, der kan af­la­ste dem.

”Man­ge af de ud­for­drin­ger, som vi står over­for i dag, er ik­ke no­get, som den en­kel­te for­sker el­ler det en­kel­te uni­ver­si­tet kan lø­se selv. Man skal sam­ar­bej­de med an­dre, og når man gør det, så bli­ver det me­re kom­plekst. Der er og­så et stør­re øn­ske fra po­li­tisk si­de, og fra fle­re fon­de, om at sam­ar­bej­de på tværs af græn­ser. Det gør det me­re kom­pli­ce­ret at sø­ge om pen­ge,” for­tæl­ler Olaf Svenningsen.

Det bil­le­de gen­ken­der pro­fes­sor og pr­o­rek­tor på Dan­marks Tek­ni­ske Uni­ver­si­tet (DTU), Ras­mus Larsen.

”For­di de til­skud­s­fi­nan­si­e­re­de be­vil­lin­ger kom­mer til at fyl­de me­re og me­re, har vi brug for, at støt­ten til vo­res for­ske­re og­så vok­ser. Sam­ti­dig kan vi se, at kom­plek­si­te­ten i det, der ud­by­des vok­ser. Nog­le gan­ge for­ven­tes det, at der dan­nes konsor­ti­er med op til 100 part­ne­re. Der har vo­res for­ske­re brug for støt­te,” si­ger prodekanen.

Universiteter opruster forskerstøtten

En run­dring­ning til samt­li­ge af Dan­marks ot­te uni­ver­si­te­ter do­ku­men­te­rer, at al­le uni­ver­si­te­ter­ne i dag har me­d­ar­bej­de­re, som ar­bej­der i funk­tio­ner, hvor de bi­dra­ger til ar­bej­det med at skaf­fe ek­stern finansiering.

Selv­om hvert uni­ver­si­tet har or­ga­ni­se­ret ar­bej­det på sin egen må­de, er der al­li­ge­vel en ræk­ke fællestræk.

Uni­ver­si­te­ter­ne ta­ler ge­ne­relt om en styr­ket fun­din­gind­sats, der ud­over sta­dig fle­re år­s­værk in­de­bæ­rer en øget pro­fes­sio­na­li­se­ring af ar­bej­det. Pro­fes­sio­na­li­se­rin­gen be­ty­der blandt an­det, at de me­d­ar­bej­de­re, der ar­bej­der med den ek­ster­ne fi­nan­si­e­ring, of­te er op­delt i to over­ord­ne­de enheder.

Forskerstøtte er den nye fundraising:

Over næ­sten he­le linj­en ly­der det fra de forsk­nings­in­sti­tu­tio­ner, som Fun­dats har talt med, at or­det ”fun­dra­i­ser” ik­ke læn­ge­re er dæk­ken­de for den ind­sats, som me­d­ar­bej­der­ne, der ar­bej­der med hjem­tag­ning af ek­ster­ne mid­ler, gør.

I ste­det be­nyt­ter in­sti­tu­tio­ner­ne be­gre­ber som ”for­sker­støt­te” el­ler ”fun­d­rå­d­gi­ve­re.”

”Or­det ’fun­dra­i­ser’ har vi dis­ku­te­ret op og ned i åre­vis in­den­for det her fag. I lan­de som Stor­bri­tan­ni­en, USA, Sve­ri­ge el­ler Tys­kland, vil man for­stå or­det ’fun­dra­i­ser,’ som en, der ar­bej­der på at skaf­fe filan­tro­pi­ske ga­ver el­ler do­na­tio­ner. Den ty­pe fun­dra­i­se­re ar­bej­der på en an­den må­de, end for­sker­støt­te­en­he­der­ne. Blandt an­det der­for er or­det på til­ba­ge­gang på uni­ver­si­te­ter­ne, ” si­ger Olaf Svenningsen.

Den ene ho­ved­grup­pe ar­bej­der med den del af fun­dra­i­sin­gen, som kal­des for ‘pre-award.’” Her be­står ar­bej­det i at hjæl­pe for­sker­ne med at hi­ve ek­ster­ne mid­ler hjem til universitetet.

”Dem, der sø­ger sel­ve be­vil­lin­gen skal ha­ve en le­gi­ti­mi­tet i for­hold til det, de sø­ger om. Der­for er det for­sker­ne selv, der be­grun­der og sø­ger om mid­ler­ne. Men de kan godt ha­ve brug for støt­te til sel­ve an­søg­nings­fa­sen, og der skal og­så væ­re en le­del­se, som for­melt set god­ken­der, at uni­ver­si­te­tet står bag an­søg­nin­gen,” si­ger Kim Brin­ck­mann, der er vi­ce­di­rek­tør for Forsk­ning og In­nova­tion på Kø­ben­havns Universitet.

Den an­den ho­ved­grup­pe hjæl­per for­sker­ne med alt det ar­bej­de, som føl­ger med en be­vil­ling, når først den er mod­ta­get. Det om­hand­ler alt fra pro­jekt­sty­ring, til af­rap­por­te­ring og ud­ar­bej­del­se af slut­rap­por­ter. Ar­bej­det ken­des nor­malt som ‘post-award.’

Char­lot­te Pe­der­sen Ja­cob­sen er forsk­nings­støt­te­chef på Aal­borg Uni­ver­si­tet. Hun for­tæl­ler, at uni­ver­si­te­tet i en år­ræk­ke har haft fo­kus på en øget pro­fes­sio­na­li­se­ring af forskerstøtten.

I skri­ven­de stund har uni­ver­si­te­tet cir­ka ni år­s­værk til­knyt­tet den cen­tra­le ad­mi­ni­stra­tion, hvor de hjæl­per med pre-award-de­len og yder­li­ge­re fem år­s­værk til­knyt­tet post-award-ar­bej­det. Der­u­d­over har næ­sten samt­li­ge af uni­ver­si­te­tets 17 in­sti­tut­ter en fun­dra­i­ser til­knyt­tet de­cen­tralt. Det har de haft si­den 2019, hvor uni­ver­si­te­tet igang­s­at­te en ny stra­te­gi på området.

”Man har in­den­for de se­ne­ste år ta­get nog­le kvan­tespring i for­stå­el­sen af, hvad for­sker­støt­te er. For­sker­støt­te skal bru­ges rig­tigt. Det skal væ­re må­l­ret­tet nog­le be­stem­te sats­nin­ger, for man kan ik­ke ba­re smø­re den tyndt ud­over alt. Det gi­ver in­gen ef­fekt. Man er nødt til at si­ge: Det er det her, vi går ef­ter. De her pro­jek­ter. Man kan ik­ke an­sat­te hund­re­de fun­dra­i­se­re. Det gi­ver ik­ke me­ning. Vi skal ar­bej­de må­l­ret­tet og sæt­te ind der, hvor der er be­hov,” si­ger forskerstøttechefen.

Hun til­fø­jer, at uan­set hvor go­de for­sker­støt­te­en­he­der­ne er og bli­ver, så er det sta­dig forsk­nin­gen, der i sid­ste en­de er af­gø­ren­de for bevillingerne.

”En god stærk forsk­ning på uni­ver­si­tet er selv­føl­ge­lig alt­af­gø­ren­de for suc­ces­ra­ten. At vo­res for­ske­re får nog­le go­de ide­er og har nog­le go­de samarbejdspartnere.”

Sam­me mel­ding ly­der fra Kø­ben­havns Universitet.

”Det er an­ta­gel­sen, at hvis vi an­sæt­ter en me­get dyg­tig for­sker, så skal de ek­ster­ne mid­ler nok føl­ge med. Det er vig­ti­ge­re at væ­re en vir­ke­lig dyg­tig for­sker, end at væ­re en vir­ke­lig dyg­tig fun­dra­i­ser, hvis du skal sø­ge om forsk­nings­mid­ler,” si­ger Kim Brinckmann.

Professionshøjskolerne følger trop

Ten­den­sen med det øge­de fo­kus på fun­dra­i­sing er ik­ke for­be­holdt lan­dets uni­ver­si­te­ter ale­ne. Og­så lan­dets pro­fes­sions­højsko­ler, der si­den 2013 har haft bå­de forsk­nings­ret og forsk­nings­pligt, be­ret­ter om et øget fo­kus på fun­dra­i­sing og for­sker­støt­te til at hi­ve ek­ster­ne mid­ler hjem.

Blandt de pro­fes­sions­højsko­ler, som be­kræf­ter ten­den­sen er blandt an­dre Pro­fes­sions­højsko­len Absa­lon, der dæk­ker Re­gion Sjæl­land. Her for­tæl­ler forsk­nings­chef Kat­hri­ne Kra­ge­skov Erik­sen, at sko­len sær­ligt in­den for de se­ne­ste tre år har haft øget ka­pa­ci­te­ten på området.

”Jeg vil me­ne, at det er en ge­ne­rel be­væ­gel­se, at pro­fes­sions­højsko­ler­ne sø­ger ek­stern fi­nan­si­e­ring for at sup­ple­re grund­fi­nan­si­e­rin­gen. For os er det en nød­ven­dig­hed at få ek­ster­ne mid­ler, hvis vi skal la­ve forsk­nings­pro­jek­ter med stærk im­pact på al­le de sto­re vel­færds­om­rå­der, som sek­to­ren dæk­ker” si­ger Kat­hri­ne Kra­ge­skov Erik­sen og for­kla­rer, at Pro­fes­sions­højsko­len Absa­lon i alt har en lil­le hånd­fuld år­s­værk til­knyt­tet fun­dra­i­sing og ge­ne­rel forskerstøtte.

Sø­ren Mulvad Sølv­kjær, der er af­de­lings­le­der for pro­jekt­støt­te på pro­fes­sions­højsko­len Via Uni­ver­si­ty Col­le­ge stem­mer i.

”Min en­hed blev etab­le­ret i 2019 for at få et me­re stra­te­gisk og pro­fes­sio­nelt sig­te på fun­dra­i­sing. Det er ty­de­ligt at mær­ke, at or­ga­ni­sa­tio­nen ef­ter­hån­den har få­et me­re og me­re fo­kus på det,” si­ger han.

Og ind­sat­sen be­ta­ler sig mu­lig­vis. I hvert fald vi­ser tal fra de dan­ske pro­fes­sions­højsko­lers vi­den­regn­skab fra 2020, at pro­fes­sions­højsko­ler­ne i 2020 modt­og 180 mil­li­o­ner kro­ner til forsk­ning og ud­vik­ling fra ek­ster­ne bi­drag­sy­de­re som fon­de, virk­som­he­der, re­gio­ner og kom­mu­ner. Det var en stig­ning på 72 pro­cent si­den 2015. Af de 180 mil­li­o­ner kro­ner var fon­de­ne og virk­som­he­der­ne de klart stør­ste bi­drag­sy­de­re i 2020.

Forskerstøtte betaler sig

Hvor me­get hver en­kelt fun­dra­i­ser hi­ver hjem i kro­ner og øre, er iføl­ge Char­lot­te Pe­der­sen Ja­cob­sen svært at kon­klu­de­re helt entydigt.

”Det er svært at læg­ge hån­den på ko­ge­pla­den og si­ge: Hvad var det, som gjor­de for­skel­len? Det står jo og fal­der med fle­re fak­to­rer og ik­ke mindst ide­en. Hvad er det nye, og pas­ser det ind i be­vil­lings­havers stra­te­gi? Så er der rig­tig nok nog­le, som har hjul­pet med an­søg­nin­gen, men hvad, som gjor­de for­skel­len, er svært at si­ge,” si­ger Char­lot­te Pe­der­sen Jacobsen.

Hun er dog ik­ke i tvivl om, at for­sker­støt­te­en­he­der­ne på lan­dets uni­ver­si­te­ter al­li­ge­vel er me­get værd.

”Vi går ud fra den tan­ke­gang, at hvis man får en god og må­l­ret­tet rå­d­giv­ning, så styr­ker man or­ga­ni­sa­tio­nen, og så kom­mer der hjælp til selv­hjælp. Vi kan se, at der, hvor vi er in­de over, får vi en hø­je­re suc­ces­ra­te. Men hvem, der, kon­kret, er år­sag til det, er svært at si­ge,” for­tæl­ler Char­lot­te Pe­der­sen Ja­cob­sen og tilføjer:

”Men jeg har la­vet et helt uvi­den­ska­be­ligt over­slag per me­d­ar­bej­der, og det gi­ver et pænt overskud.”

Iføl­ge Olaf Sven­nings­en er der ik­ke la­vet nog­le stu­di­er over, hvor man­ge gan­ge uni­ver­si­te­ter­ne i Dan­mark får de­res pen­ge hjem igen, når de in­ve­ste­rer i fun­dra­i­sing, men der er der gjort i blandt an­det Storbritannien.

”Det ty­der på, at når uni­ver­si­te­ter in­ve­ste­rer i for­sker­støt­te, så be­ta­ler det sig med en fak­tor mel­lem 10 og 15,” si­ger Olaf Svenningsen.

Uan­set fak­to­ren er det øge­de fo­kus på hjem­tag­ning af mid­ler, kom­met for at blive.

Så­dan ly­der det over he­le linj­en fra de forsk­nings­in­sti­tu­tio­ner, som Fun­dats har talt med.

”Det er helt utro­lig vig­tigt for forsk­nings­in­sti­tu­tio­ner­ne at væ­re go­de til det her. For forsk­nin­gen bli­ver fi­nan­si­e­ret i de ek­ster­ne pro­gram­mer,” si­ger Ras­mus Larsen.

For­di det er så vig­tigt for forsk­nings­in­sti­tu­tio­ner i bå­de Dan­mark og re­sten af Eu­ro­pa at kun­ne skaf­fe ek­stern fi­nan­si­e­ring, spår Olaf Sven­nings­en, at der i frem­ti­den kom­mer til at væ­re et stør­re fo­kus og an­er­ken­del­sen af de hold, som hjæl­per for­sker­ne med at mu­lig­gø­re de­res projekter.

”I en Hol­lywood­film kom­mer der al­tid rul­le­tekster til sidst, som gi­ver an­er­ken­del­se til al­le dem, som har væ­ret med til pro­duk­tio­nen. Det bli­ver me­get ty­de­ligt, hvor man­ge der egent­lig skal til for at la­ve en film. I forsk­nings­pro­jek­ter re­de­gø­res der i form af vi­den­ska­be­li­ge ar­tik­ler. An­er­ken­del­sen går så til dem, der står op­gi­vet som for­fat­te­re. Men i et forsk­nings­pro­jekt er det fak­tisk li­ge så man­ge men­ne­sker bag et forsk­nings­pro­jekt, som i en Hol­lywood­film. Vi er usyn­li­ge nu, men jeg har en kraf­tig for­nem­mel­se af, at der er en be­væ­gel­se hen mod at gi­ve os lidt me­re an­er­ken­del­se,” si­ger Olaf Svenningsen.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Jobannoncespot_img
Jobannoncespot_img
Jobannoncespot_img

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer