Da museumsdirektør for Østfyns Museer, Erland Porsmose for første gang i 2010 præsenterede tankerne om en udbygning for Nyborg Slot var målet, at projektet skulle stå færdigt i 2016.
Sagen om renovering og ombygning af Nyborg Slot er endt som et decideret drama, og hele otte kulturministre – fra den konservative Per Stig Møller til den nyligt tiltrådte Jakob Engel-Schmidt fra Moderaterne har stiftet bekendtskab med Nyborg Slot-projektet.
Det hele begyndte, da fusionen mellem Kerteminde Museum og Nyborg Museum i 2009 blev en realitet. Med skabelsen af Østfyns Museer lå der en bunden opgave; at der skulle kigges på Nyborg Slot, som siden 1991 havde hørt under Nyborg museer.
”Slottet viste sig at være i rigtig dårlig stand, så siden Østfyns Museer i 2010 lancerede visionen om Nyborg Slot, er der blevet arbejdet med at gøre Nyborg Slot tilgængeligt for alle og for at formidle den vigtige middelalderhistorie, der har udspillet sig på Nyborg Slot,” fortæller Mette Ladegaard Thøgersen, museumsinspektør på Østfyns Museer og leder af Nyborg Slot.
I foråret 2011 vedtager Nyborg Byråd visionsoplægget for slottet, og her forventes det ombyggede slot færdigt i 2016. I 2013 præsenteres renoveringsplanerne, og allerede her er både A.P. Møller Fonden og Realdania med i projektet, hvor de tilsammen har bevilget 10 millioner kroner til forprojekter.
I 2015 indgår Nyborg Kommune herunder Østfyns Museer, den daværende Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme, A.P. Møller Fonden og Realdania en partnerskabsaftale om renovering og ombygning af slottet.
Kort efter bliver den internationale arkitektkonkurrence skudt i gang – baseret på et væld af forundersøgelser – såvel arkæologiske som tekniske og bygningsmæssige.
Spørgsmål om habilitet
Det er staten – i form af Slots- og Kulturstyrelsen, der ejer Nyborg Slot. Efter de to tidligere styrelser – Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme og Kulturstyrelsen - den 1. januar 2016 bliver sammenlagt under Slots- og Kulturstyrelsen står en og samme styrelse nu både som ejer og bygherre, men også som den bygningsfrednings- og fortidsmindemyndighed, der skal godkende slotsprojektet.
Siden 2017 har der været omfattende debat om projektet. Både om det rimelige i at bygge nyt ved en gammel middelalderborg, men også om spørgsmål om habilitet. Ikke kun i forhold til at én og samme styrelse er såvel ejer som godkendende myndighed, men også i form af styrelsens rådgivende udvalg – Det Særlige Bygningssyn.
Om Nyborg Slot
Nyborg Slot omtales første gang i skriftlige kilder i 1193.
Slottet er bygget cirka år 1200 som en ringmursborg under Kong Valdemar Sejr.
I 1200-tallet begyndte Kong Erik Klipping at benytte borgen som mødesteder til møder med rigets mægtigste mænd.
I 1282 underskrev Erik Klipping Danmarks første håndfæstning på Nyborg Slot.
Fra midten af 1300-tallet til 1413 blev der holdt Danehof på Nyborg Slot.
I 1525 blev Nyborg udpeget som landets første residensstad.
1658-1660: Svenskekrigene går hårdt ud over slottet. Slottet besættes og mister status som kongeborg.
Fra 1660 til 1913 garnisonsslot.
Nationalmuseet restaurerer slottet mellem 1917 og 1925.
For vil man bygge på et fredet område, som det er tilfældet med projektet i Nyborg, skal man bruge en tilladelse fra Slots- og Kulturstyrelsen, og i sager om bebyggelse på fredede områder får styrelsen rådgivning af Det Særlige Bygningssyn.
Mens Det Særlige Bygningssyn har skullet rådgive om netop ombygning og nybygning ved Nyborg Slot, har såvel udvalgets formand, arkitekt Lars Juul Thiis og det fredningskyndige medlem, Mogens A. Morgen, professor i arkitektur ved Arkitektskole i Aarhus begge været direkte involveret i vinderprojektet af netop ombygningen af Nyborg Slot.
For Lars Juul Thiis er stifter af Cubo Arkitekter, der står i spidsen for det konsortium, der vandt arkitektkonkurrencen om Nyborg Slot, og Mogens Morgen er hyret som rådgiver af Cubo Arkitekter til projektet på Nyborg Slot.
Da de to har været inhabile i sagen, har de måttet gå uden for døren, når sagen har skullet behandles, og Frederik Siemssen, formand for foreningen Nyborg Slots Venner har kaldt det ”dybt problematisk”, og tidligere udtalt: ”Hvordan skulle kulturministerens rådgivende udvalg kunne afgøre sagen på et fuldstændigt grundlag, når man ikke har kunnet betjene sig af den viden, som netop formanden og den særligt fredningskyndige professor besidder?”
I oktober 2019 blev de dog begge skiftet ud, da kulturministeren efter en udløbsperiode skulle udpege nye medlemmer til Det Særlige Bygningssyn. Det samme gjorde Anja Kongsdal, byrådsmedlem i Nyborg Kommune, som også sad i Det Særlige Bygningssyn.
Projektet godkendes i 2019
Allerede i juni 2019 godkender Slots- og Kulturstyrelsen planerne om at udbygge Nyborg Slot. Selvom der forud for godkendelsen er brugt tre år med at tilpasse vinderprojektet, så det kunne godkendes af myndighederne, skal byggeteknikerne nu igen på banen.
For tilladelserne til byggeriet gives under en række betingelser og krav om efterfølgende godkendelser. Blandt andet bliver der ikke givet tilladelse til at gennembryde tagfladen, så alle – også kørestolsbrugere – kunne komme op på loftet og se brystværnet og tagkonstruktionen. Adgangen til det forhøjede vagttårn skal også være anderledes.
Intet af det kan dog slå museumsdirektør Erland Porsmose ud, der den 20. juni 2019 udtaler sig i Fyens Stiftstidende om godkendelsen:
”Det helt afgørende er, at fredningsmyndighederne nu godkender projektet i sin helhed og kan se rimeligheden og fornuften i det. De accepterer, at vi ikke ødelægger kulturarven ved at gennemføre dette projekt. Og det er jo netop det modsatte, der er hele formålet med projektet,” siger han.
Stor kritik af nedrivninger
Med godkendelse af projektet – sættes klageprocessen også i gang, og da fristen for klager udløber i juli 2019, har fire foreninger indgivet klager til Miljø- og Fødevareklagenævnet: Foreningen for Gamle Bygningers Bevaring, Kultur & Arv, Foreningen for Nyborgs Forskønnelse samt Europa Nostra Danmark.
Klagerne mener, at renoveringen overtræder museumsloven paragraf 29 stk. 1, hvori der står, at man som udgangspunkt ikke må bygge på et fredet fortidsminde.
Længe inden både godkendelse og klager nedrives to garnisonsbygninger ved Nyborg Slot – for at give plads til bygningen af det nye slot. Den første af de to bygninger rives ned allerede i marts 2017, og netop nedrivningen af de to garnisonsbygninger har fået omfattende kritik – blandt andet fra den tidligere leder af Koldinghus, Poul Dedenroth-Schou.
I juni 2020 skriver han et to sider langt brev til Miljø- og Fødevareklagenævnet, hvor han advarer nævnet mod at give dispensation, så projektet i Nyborg kan gennemføres, da han mener, at en dispensation ”ud fra kulturhistoriske og bygningsmæssige hensyn er uforsvarlig”.
Poul Dedenroth-Schou undrer sig ikke mindst over, at man i Nyborg vil fokusere på Middelalderen og blandt andet fjerner historien om Nyborg Slots mange år som arsenal for garnisonen i Nyborg.
Til kritikken har Slots- og Kulturstyrelsen udtalt, at de to bygninger ikke var fredet, men kun bevaringsværdige, og at der dermed har været lovhjemmel til at rive bygningerne ned.
Klagenævn lægger nybyggeri ned
Den 17. december 2020 falder så den længe ventede afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet, og til stor overraskelse for partnerne i projektet vælger nævnet at omstøde en dispensation, som Slots- og Kulturstyrelsen i juni 2019 gav til at opføre et nybyggeri op ad det fredede slot.
Med en snæver 4-3 afgørelse mener nævnet ikke, at der må nybygges på det gamle slot. I afgørelsen skriver nævnet blandt andet:
”At hensynet til de formidlingsmæssige interesser ikke opvejer projektets omfattende fysiske og visuelle indgreb i fortidsmindet”.
Flertallet i nævnet har samtidig lagt vægt på, at en dispensation fra museumsloven ”vil kunne medføre uønsket præcedens virkning.” Afgørelsen kan ikke ankes.
Hos klagerne vækker afgørelsen stor glæde, og Frederik Siemssen, formand for kulturbevaringsforeningen Kultur & Arv, der i 2018 blev stiftet blandt andet på grund af Nyborg Slot-projektet, udtaler i Kristeligt Dagblad, at Slots- og Kulturstyrelsen har udvist uhørt ”magtarrogance” i sagen ved, at projektet, som ankenævnet nu har bremset, allerede er sat i gang.
”Problemet har været, at Slots- og Kulturstyrelsen både er ejer af Nyborg Slot, forvalter af fredningsloven og bygherre på projektet. Det vil sige, at styrelsen har skullet give sig selv tilladelse til noget, som vi mener en kulturskat som Nyborg Slot er tredobbelt beskyttet imod af loven”, siger Frederik Siemssen i en artikel dagen efter afgørelsen og uddyber, at projektet er på kant med både bygningsfredningsloven, lovbestemmelser om at sikre fortidsminder og en lov om, at der skal være en 100 meters zone omkring fredede bygninger, hvor man ikke må bygge.
To forskellige museumssyn
Trods afgørelsen har ingen af parterne i projektet tænkt sig at give op, og allerede den 23. december 2020 beder kulturminister Joy Mogensen (S) om en redegørelse for det forløb, der nu ser ud til at have lagt et historisk bevarings- og formidlingsprojektet i ruiner.
Samtidig annoncerer Hans Christian Schmidt (V), at sagen om Nyborg Slot vil komme på dagsordenen i Folketingets Kulturudvalg, som han på daværende tidspunkt også er formand for.
Trods ankenævnsafgørelsen ønsker kulturministeren at holde liv i planen om en tilbygning til Nyborg Slot.
Uenigheden om projektet er stor og bunder i grundlæggende to forskellige museumssyn – to museumstraditioner som gennem de seneste 100 år har bekriget hinanden, fortæller Thomas Bloch Ravn, direktør for Den Gamle By i Aarhus i en artikel i Kristeligt Dagblad den 12. januar 2021.
”En dyb diskussion som handler om, hvorvidt det at bevare bygninger og genstande sker af hensyn til videnskaben, eller om det er den fortælling, refleksion og erkendelse, som kan gives videre til almindelige mennesker, der er vigtigt,” siger han.
Thomas Bloch Ravn er selv af den overbevisning, at ”kulturarv er til for os mennesker nu og i fremtiden”, og han mener, ”det er et stort problem, at besøgende på Nyborg Slot ikke får fortalt historien om den store betydning stedet havde for kongemagten i middelalderen.”
Jes Fabricius Møller, lektor i historie ved Københavns Universitet stiller dog – i samme artikel - spørgsmål ved om den eneste måde at fortælle en historie om et slot er at bygge den i mursten.
”Med fare for at motivfortolke vil jeg sige, at Nyborg-projektet ligner en uheldig sammenstilling af, at man har haft for mange penge og for mange fikse ideer. Det har overrasket mig, at professionelle museumsfolk og Slots- og Kulturstyrelsen har kunnet synes, dette projekt er en god ide, når det griber så dybt ind i et eksisterende historisk miljø,” siger han i artiklen i Kristeligt Dagblad.
Bananrepublik eller en god ide
I slutningen af januar 2021 lander en redegørelse fra Slots- og Kulturstyrelsen på Joy Mogensens bord, og ifølge Slots- og Kulturstyrelsen kræver det, at politikerne griber ind med en lovændring eller med en særlig anlægslov, hvis planerne om at ombygge og udbygge Nyborg Slot skal blive til noget.
I den socialdemokratiske regering og hos Venstre arbejder man hårdt på at få projektet på skinner igen – de øvrige partier er noget mere lorne, og blandt andet mener den daværende konservative kulturordfører Birgitte Bergman, at man nærmer sig ”bananrepublik-tilstande,” hvis man skrotter nævnets afgørelse.
Hos formanden for Folketingets Kulturudvalg er der dog ingen slinger i valsen:
”Vi har i mange år ønsket dette projekt for Nyborg Slot. Hvis vi ikke syntes, det var en god ide, ville Folketingets Finansudvalg ikke have vedtaget at give penge til det,” udtaler Hans Christian Schmidt i februar 2021.
I begyndelsen af marts går organisationen Danske Museer ind i sagen. I et brev til kulturminister Joy Mogensen og erhvervsminister Simon Kollerup beskylder de Miljø- og Klagenævnet for manglende kompetence på området.
De mener ikke, at der er kulturfaglig ekspertise i afgørelsen om Nyborg Slot og undrer sig over, at museumsloven ender med at blive behandlet i et fødevarenævn under Erhvervsministeriet.
Det politiske spil
I slutningen af juni 2021 vender Joy Mogensen tommelfingeren nedad for en anlægslov for projektet. I stedet nedsætter hun en arbejdsgruppe, der skal komme med anbefalinger til ændringer af museumsloven, så projekter med en tidssvarende og udadvendt formidling af Danmarks kulturarv som mål ikke løber panden mod museumslovens paragraffer om forbud mod indgreb på fredede fortidsminder.
Hos A.P. Møller Fonden og Realdania tager man kulturministerens beslutning ”til efterretning” og ”imødeser en forhåbentlig snarlig afklaring”.
Den 16. august samme år tager Ane Halsboe-Jørgensen over som kulturminister efter Joy Mogensen, og i november kan hun præsentere et forslag til en ny museumslov. Ved fremlæggelsen af lovforslaget åbner hun igen op for en anlægslov for Nyborg Slot.
”Jeg er ikke tilhænger af, at man per automatik griber politisk ind med en anlægslov og tilsidesætter alt andet, men lige præcis i forhold til Nyborg Slot må det være noget af det, vi drøfter, når vi alligevel ændrer i museumsloven. Så er det naturligt, at vi drøfter, hvordan processen skal være i Nyborg, der står midt i det scenarie, som forslaget til museumsloven ændrer på,” siger hun til TV 2 Fyn.
Ny krise for projektet
I december 2021 fremsættes lovforslaget om en ny museumslov – bag lovforslaget står et stort flertal af Folketingets partier. Lovforslaget vækker stor vrede hos de foreninger, som fik medhold i Miljø- og Fødevareklagenævnet.
”Vi konstaterer vemodigt, at loven ikke gælder, når man har 351 millioner kroner i hånden,” lyder det Claus Schmidt, formand i Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring.
I februar 2022 kommer der - for mange - en overraskende melding fra A.P. Møller Fonden – de trækker 60 millioner kroner af deres støtte. Dermed kastes Nyborg Slot-projektet ud i en ny krise. Flere politikere udtrykker forståelse for, at fonden har trukket følehornene til sig.
”Når en sag på den måde trækker unødigt i langdrag, og der end ikke foreligger en troværdig tidsplan for projektet, kan jeg godt forstå, hvis investorerne mister tålmodigheden,” lød det blandt andet fra Hans Christian Schmidt (V) i en artikel på Fyens.dk
Anlægslov og museumslov
I samme måned fremsætter det fynske folketingsmedlem for Venstre, Erling Bonnesen – sammen med partifællerne Jane Heitmann, Jan E. Jørgensen, Stén Knut og Hans Christian Schmidt et beslutningsforslag, der pålægger regeringen at udarbejde et forslag til en anlægslov for Nyborg Slot-projektet.
For selvom Venstre har indgået en aftale med kulturministeren og et bredt flertal i Folketinget om at stemme for en ny museumslov, er det ifølge Erling Bonnesen ikke tilstrækkeligt.
”Hvis Nyborg Slot-projektet skal gennemføres efter en ny museumslov, følger der en betydelig procesrisiko med, fordi parterne bag projektet igen skal til at søge om tilladelse til det. Så bliver projektet slået tilbage til start,” udtalte han i en artikel i Fyens Stiftstidende den 21. februar 2022.
Allerede den 26. februar kan samme avis berette om en stemmeaftale mellem Venstre, Konservative og Socialdemokratiet, der vil fremsætte en anlægslov, når der igen kommer styr på det finansielle grundlag.
I juni 2022 bliver der vedtaget en ny museumslov af et stort flertal af folketingets partier. En lov, der skal sikre en bedre balance mellem beskyttelse, formidling og tilgængelighed, og som i nogle tilfælde vil gøre det lettere at ændre på fortidsminder af hensyn til blandt andet tilgængelighed og formidling. Et andet element af loven er, at Miljø- og Fødevareklagenævnet får en særlig kulturarvsafdeling.
Til gengæld er anlægsloven fortsat ikke vedtaget – selvom flere folketingspolitikere kæmper aktivt for at få Nyborg Slot-projektet på skinner igen.
Her står sagen frem til december, hvor landets nye kulturminister tiltræder og får en afgørende rolle i det bliver et ’Skæbneår for Nyborg Slot-projektet’, læs mere her.
Tidslinje for Nyborg Slot-projektet
2009: Her påbegyndes arkæologiske undersøgelser, som pågår frem til 2022. I første omgang for at blive klogere og siden for at sikre, at byggeriet ikke berører fortidsminder.
Maj 2010: Østfyns Museer offentliggør en stor 10-års plan med store ambitioner for Nyborg Slot. Her nævner man første gang ombygningen af slottet.
Foråret 2011: Nyborg Byråd vedtager visionsoplægget fra Østfyns Museer ”Nyborg som verdenskulturarv”. Her ventes det ombyggede slot færdigt i 2016.
2013: Renoveringsplaner præsenteres. Nu forventes projektet færdigt i 2017. A.P. Møller Fonden og Realdania bevilger tilsammen 10 millioner kroner til forprojekter.
2015: Endelige planer fremlægges. Nu anslås udgifterne til 277 millioner kroner, og slottet forventes færdigt i 2020. Realdania, A.P. Møller Fonden, Nyborg Kommune og staten støtter renoveringen økonomisk.
Juni 2015: International arkitektkonkurrence udskrives. Ud af et ansøgerfelt på 34 er seks nationale og internationale teams udvalgt til at deltage i projektkonkurrencen.
Oktober 2015: Tre konsortier udpeges til at gå videre til finalen i arkitektkonkurrencen.
Marts 2016: Cubo Arkitekter A/S og en række samarbejdspartnere vinder arkitektkonkurrencen. Dommerkomiteen har en række detaljer, der skal arbejdes videre med – blandt andet et højere vagttårn.
November 2017: Det endelige projekt offentliggøres. Nu er prisen 351 millioner kroner.
Januar 2018: Renoveringen af Nyborg Slot går i gang, og slottes lukkes for offentligheden.
April 2018: Nyborg Byråd vedtager lokalplan for Slotsholmen.
Oktober 2018: Dato for færdig renovering udskydes til 2021.
Juni 2019: Slots- og Kulturstyrelsen, som er både bygningsfrednings- og fortidsmindemyndighed, godkender slotsprojektet. Samme måned giver Slots- og Kulturstyrelsen dispensation fra museumsloven. Åbningen af Nyborg Slot udskydes til 2023.
Juli 2019: Klagefrist til Slots- og Kulturstyrelsens dispensationer udløber. Fire foreninger klager til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Juni 2020: Folketingets finansudvalg vedtager budget og bevilger statens andel til renoveringen.
December 2020: Miljø- og Fødevareklagenævnet giver klagerne medhold i sagen.
Juli 2021: Det vurderes, at Nyborg Slot kan åbne i 2024, hvis løsningen bliver en ny anlægslov. Hvis det derimod er en revision af den nuværende museumslov, vil slottet tidligst åbne i 2025.
November 2021: Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) præsenterer forslag til en ny museumslov.
Februar 2022: A.P. Møller Fonden trækker 60 ud af de 109 millioner kroner tilbage, som fonden har bevilget til projektet.
Juni 2022: Ny museumslov vedtages i Folketinget.
